Denne grafik er udviklet til kampagnen for Champagne som Unesco-landskab.
Champagne er et gammelt kulturlandskab. Vindyrkning er formentlig bragt hertil af romerne. Den særlige metode, som resulterer i vinen champagne, er godt 300 år gammel. Hvilket er meget ungt i vinmæssig sammenhæng. Til gengæld har fabrikationen kastet en stribe særlige tekniske specialiteter af sig, som opfindsomme sjæle i netop denne region har fundet på, for at lette arbejdet eller for at forbedre deres vin.
De skråtstillede træplader, der hedder pupitres, er et eksempel, der fremgår af grafikken. Den særlige vintraktor er et andet. Kældrene, der er gravet ud af regionens kridtundergrund er også en af de lokale arkitektoniske seværdigheder, der er særlig for Champagne.
Skrånende vinmarker finder man også i andre - især nordlige regioner - endog beplantet med Chardonnay og Pinot Noir. Pinot Meunier-druen er til gengæld en lokal specialitet.
Hvad grafikken angår, kan jeg godt lide den. Champagne er en mangfoldig virkelighed med nogle meget små og nogle meget store foretagender, der imidlertid deler udgangspunktet vinmarker, kældre, produktionsproces og -faciliteter. Hvilket altsammen fremgår af billedet uanset ens regionale vægtklasse.
Læs mere om Unesco-projektet.
No comments:
Post a Comment