Vi klistrer stadig etiketter på flasker, og andre gør det samme, viser salgstal.
Sandheden om tidens champagnesalg kan fortælles på mange måder. Selv om salget af champagne er nede, udviser det stadig kun et stedvist fald. Krise eller ej.
Tal fra branchen - CIVC - viser, at faldet i årets første fem måneder var 23,1 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Først og fremmest eksporten er ramt med et dyk på 39,7 procent fra januar til maj.
Da det især er champagnehusene, der eksporterer, betyder det, at færre flasker forlader deres kældre. Tempoet er skruet ned sammenlignet med de sidste fem års stadigt mere overophedede galopløb.
Det franske hjemmemarked er også nede med et fald på 9,8. Men det er en sandhed, der kan fortælles på flere måder. Nogle vinbønder leder nemlig stadig efter flasker - såkaldte vins sur lattes - som de kan sælge til deres kunder. Vi har selv lige solgt en større mængde af denne type ældre flasker, fordi de befinder sig i en anden administrativ kategori end vores Tange-Gérard.
I franske supermarkeder er salget af mousserende vine, herunder champagne, ligefrem i fremgang. Mellem januar og april 2009 voksede det fire procent sammenlignet med samme periode sidste år. Heraf repræsenterer champagne med 10,1 af 44,1 millioner flasker en lille fjerdedel. Prisen er i snit 17,9 euro per flaske mod 18 i 2008, viser tal fra det franske toldvæsen. Prisen er med andre ord stort set stabil.
Crémant'er og mousserende vine, der er produceret med den såkaldte cuve close-metode, hvor andengæringen foregår i en tank i stedet for på flaske, sælger bedre.
I Champagne er et vigtigt marked for producenterne de kunder, der selv henter vinen i bil. Nu har jeg godt nok ikke optalt biler hverken i år eller andre år. Min fornemmelse er dog, at vi ser væsentligt færre englændere end normalt. Af og til en skandinav, som vi plejer. De belgiske biler ruller imidlertid stadig Champagnes landeveje tynde i det høje antal, vi plejer at se i sommertiden. Ingen umiddelbart synlige tegn på tilbagegang.
Vi mærker med andre ord ikke alle krisen ens.
No comments:
Post a Comment