Knækbold

 

Den, der ikke bryder sig om bold, går trange tider i møde frem til den 1. juli.

Danmarks sejr forleden er ikke gået ubemærket hen blandt vores kreds. I aftes kunne Frankrig ikke levere samme standard mod England, men det gik glimrende med champagnen alligevel.

To flasker Tradition, fulgt af Tradition Noirs & Blancs og sidst en flaske Rosé de Saignée til desserten.

Vi spiste først efter fodboldkampen - dampet fisk med sandjordskartofler og grønne asparges - og som akkompagnement til de manglende mål spiste en hel masse knækbrud med pistache-pesto. Det smager super med champagnen uden at tage livet af den.

Knækbrud og pistachepesto
Knækbrøddene bager jeg af en almindelig gærdej tilsat diverse korn og kerner, eventuelt drysset med revet ost og derpå ultratyndt rullet ud og bagt under pres til det har fået god farve. Bagefter brækker jeg fladbrøddet i brud. Pestoen består af usaltede pistacher, grønne oliven, parmesan, basilikum, olivenolie og peber.

Til dessert spiste vi rabarberkage med frugtsalat af melon, fersken, jordbær, blåbær, grapefrugt, æble og hvid fersken. Melonen var fejlcastet, dens sødme er farlig i selskab med et glas brut champagne. Men dens orange kød er godt nok nydeligt sammen med røde jordbær og blåbær, og man kan jo vælge at lade sit glas vente til sukkeret er sunket.

Denne aften var Alains fødselsdags-vennemiddag. På fredag lader vi bolden rulle videre hos et andet vennepar. Det er efterhånden blevet hyggelig tradition at se Frankrigs EM- og VM-kampe sammen, og der er jo da mindst to muligheder endnu.

Toppen er afmonteret

 

Denne weekend fik toppen en tur.

Det betyder, at en serie roterende knive monteret på vintraktor bliver sendt henover de øvre dele af vores - og alle andres - vinhække (Rognage). Så stopper væksten den vej.

Vores mål er velordnede hække, hvor vinranker ikke blæser ud af hegnet, og sendes hid og did af voldsom blæst og/eller storm. Fordi det fremmer uorden i vingårdene, hvor traktorer, mennesker og i sjældne tilfælde heste spændt for plov skal kunne komme igennem sommeren lang.

Blæst giver knæk
En omgang blæsevejr knækker også alt for let de sprøde, grønne vinranker, hvoraf vi nu har fjernet de overflødige, og derfor gerne ser resten blive siddende på den gode og ordentlige måde.

Da vinen sådan set bare vokser og vokser indtil vi får nok, er det op til os at gøre noget. Typisk bliver det når længden er oppe omkring tilpas kombineret med annonceret sommerstorm.

I dag var der meldt om mulig storm. Derfor lørdagens indsats i det grønne.

Sideskud og nye topskud
Fremover kommer vi så til at klippe sideskud sideskud foruden nye topskud formentlig frem til først i august.

Vinen hævner sine afmonterede topskud med at skyde fra siden i stedet for. Vel sådan cirka fra i næste uge.

Det første blomsterbillede

 

Her er et par blomsterbilleder fra Loisy-en-Brie.

Det er Chardonnay-rækkerne der er i gang med at blomstre. Denne grønne drue er normalt tidligere end Pinot Meunier og Pinot Noir, og det holder altså i år.

Det er stadig blomstens begyndelse. I øjeblikket er vejret køligt og med byger, det ser foreløbig ud til at fortsætte, og det er i hvert fald ikke noget, der befordrer hurtig blomstring eller god bestøvning for den sags skyld.

Men det plejer jo at gå alligevel.

Fra fuld blomst og det regner vi som når halvdelen af parcellens vinstokke blomstrer over det hele kan vi lægge cirka 92 dage til og have en idé om vinhøst. Muligvis - lad mig da bare sige sandsynligvis - slår billedet ikke benene væk under så mange, men det er en væsentlig milepæl undervejs mod vinhøst.

 

Andre års blomster: 2011 og 2010 og 2008 og 2007.

Året er på vej i blomst

 

Vi har hørt om årets første vinblomster. Det er fætteren der har spottet de ganske uanseelige gullige størrelser i Les Crochettes-parcellen i Soulieres som vi deler.

Vi går ud fra, at der også er vinblomster i de øvrige parceller.

En vinmark er dog først i blomst, når der er lys i halvdelen af blomsterstandene, og det er endnu ikke tilfældet.

Normalt 2012, tidligt 2011
Sjovt nok at sammenligne med sidste år hvor jeg skrev en lignende blomsterpost et par uger tidligere.

2012 tegner fint - vi har ikke enorme mængder druer, til gengæld er de der er store - og normalt. Selvom det selvfølgelig er alt for tidligt at vide noget som helst med sikkerhed, ligner det alligevel arbejde gennem det meste af juli måned og mon så ikke også august vil ligge ret stille fulgt af en vinhøst i september.

Blomsterne er i alt fald et nødvendigt trin frem imod årets høst.

Afknopning på hæld, flere løft i vente

Sommervejr gennem flere uger sætter turbo på vinens vækst.

For to uger siden satte børnene og jeg den sidste plastklokke om den sidste nyplantning. Siden har det handlet om knopper og det, der kommer ud af dem.

En vinstok er i virkeligheden et stramt, styret produktionsapparat med akkurat det der skal til. Resten fjerner vi under utallige gennemvandringer af vinmarkerne.

På den måde hjælper vi planten til at koncentrere sig om det væsentlige: At holde sig i god form og sætte gode og sunde og ikke for mange druer. Vi klipper alt overflødigt - og det er det meste - af når vi beskærer. Siden piller vi alle ekstra - det vil sige ufrugtbare - knopper af. Når vi er sent ude, når knopperne at blive til grønne og sprøde stængler. På dette stadie er de nemme at hive af, og så gør vi sådan når vi styrer vor plante.

I øjeblikket er Alain i vinen hver dag for at afknoppe. Status er: Den øverste Pinot Meunier-parcel og Belles Feuilles er slut, og det meste af den nederste ditto. Chardonnay-parcellerne er forlængst færdige - det tager grandfætter-parret Annie og Gerard.

 

Interessant nok er det alligevel nødvendigt at gå Les Crochettes igennem for nye skud fra bunden. Den frøs jo ellers i april, og der har ikke været meget at komme efter. Sådan er det tit i vinen: Man kan ikke dømme noget hverken ude eller inde før man ved hvad der ligger i kurven til vinhøsten. Selv det der ser frostdødt ud, kan komme i gang, godt nok sent, men hvis der til gengæld er færre druer på planten kan de måske godt nå at indhente de andres forspring alligevel.

Den daglige køretur gennem Côte des Blancs syd for Épernay afslører at ikke alle vingårde er kommet lige godt i gang efter aprilfrosten. Chardonnay-planterne dér er ikke døde, men de ser unægtelig slående pauvre og afpillede ud sammenlignet med de sunde parceller, der er både afknoppet og løftet første gang.

Hos os har Alain løftet traktorrækkerne. Undtaget Belles Feuilles som han ikke nåede, og som dermed bliver prøven på, hvor mange stængler en gennemkørsel egentlig knækker.

Sommeren igennem forbliver det bedste, det mest realistiske mantra: Vent og se. Det begynder med årets første blad.

Vragbobler

Måske husker I historien om de svenske dykkere, der fandt et vrag ved Ålands-øerne med lasten fuld af champagne.

Sådan da. Der var 168 flasker, og for at tiltrække maks opmærksomhed har øernes selvstyreregering besluttet at aktionere dem bort pø om pø.

Den 8. juni falder hammeren for endnu 11 af de meget omtalte flasker fra altså Den Botniske Bugts bund.

Fire Gule Enker, seks Juglar og en Heidsieck og Cie.

I den første auktion gik en flaske Veuve Clicquot for 30.000 euros.

I den kommende auktion er flaskerne på forhånd vurderet til 10.000 euro stykket. Indholdet skal være glimrende, fordi trykket og den konstante temperatur gør havets bund til et glimrende sted at opbevare champagne.

Hvis man ikke lige skal til Ålands-øerne, kan man også byde telefonisk og over nettet.

Læs også: Decanter: Unik oplevelse snarere end fornøjelse

Velkommen til året uden storm

Vi har stadig smukt vejr.

Alain afknopper i den nedre Pinot Meunier-parcel i Loisy-en-Brie. Den øverste er færdig. Ved siden af løfter Annie og Gerard i Chardonnay-parcellerne. Tidligere udviklet, vinrankerne er derfor længere, og det er på høje tid at få dem i sikkerhed for vindens og eventuel stormes luner og mulige ødelæggelser.

Mest fordi sådan plejer vi at gøre. Det blæser, men stormer ikke.

Byder op til storm
Heller ikke selvom vejret indbyder til det. Varme og så megen fugt, at jeg i dag på vejen til Reims undrede mig over det disede syn. Regnede det virkelig i Reims? Det så sådan ud. De udviskende gardiner der trækker grå striber ned over himlen og byen er normalt tegn på tordnende sommerregn af voldsom styre. Ikke i dag.

Andre år ville denne megen fugt betyde rabalder før eller siden. Foreløbigt meget lidt i år, og slet ikke - mig bekendt - gennem de seneste ugers sommervarme.

Traktorer i drift
Til gengæld sender kombinationen traktorer ud i vinmarkerne for at behandle mod sygdommen oïdium der er en svampesygdom, og den ødelægger druerne totalt. Gør dem ubrugelige. Den er en ret stor trussel i øjeblikkets vejr.

Især hvis stormen ender med både at trække op og få udløsning. Haglladninger kan skære hul i det, der skal blive til druer, og det giver sygdommen fri passage.

Men der er vi ikke. Det er blot forklaringen på tidens usædvanligt mange traktorer. Vi sender selv én igennem i dag, og det betyder at Alain i løbet af i dag må løfte trådene i de rækker den kører igennem.

Vinden har allerede forsynet os med så mange knækkede vinranker at det er til at få øje på. Der er ingen grund til at traktoren skal rive fat i flere.

Sol ved skærmen

 

aften efter aften...

Jeg begyndte at skrive om vinen, fordi vores venner i Danmark spurgte om vinhøsten.

Siden blev bloggen på mange måder min notesbog om vinen på enhver måde. Den opslagstavle, hvor jeg hænger mine billeder. Jeg forlader meget sjældent matriklen uden at have mit kamera i lommen.

Jeg udvider og indsnævrer perspektiverne, som det passer mig. Men altid i en sammenhæng med champagne eller Champagne.

Sådan er det fortsat siden 2004. Nu er det stort set lissom at trække vejret.

Men i dag har jeg fødselsdag, så i aften finder jeg nok på noget andet, og mon ikke også det kan hænges op på et eller andet med noget champagne i Champagne?

Flasker og knopper

Indendøre klæder jeg flasker på.

Nogle af dem kører vi til Paris, andre til andre steder, i løbet af de kommende uger.

Af med knoppen
Udendøre klæder Alain vinstokke af. Sådan at kun det essentielle bliver tilbage: De sprøde, grønne stængler, der skal blive leverandører af champagnen med rod og base i 2012.

Varmt sådan en 29. maj hvor termometeret kravler rundt sidst i 20'erne og vinmarkerne ikke leverer anden skygge end den man sætter på sit hoved som man vil.

Den seneste uges fantastiske sommervejr har virkelig sat fut i vinstænglerne. Første løft er foretaget mange steder i Côte des Blancs, og vores egne vingårde følger helt sikkert efter i næste uge.

Pinsesol med indlagt fest

Pinsen er gennemført i fin stil.

Vi har afviklet børnefødselsdag lørdag, deltaget i fransk-ecuadoriansk topmøde langt ude i Champagne-land og sluttet af med en helt almindelig eftermiddag i Parc de Champagne i Reims.

Alt under sol af høj karat.

Lidt champagne i glassene er det også blevet til. To flasker Vranken, herunder Diamanten, som heller ikke er min favorit. Den tredje flaske var til gengæld rigtig interessant.

Kendt vinen fra lille
Vi har nemlig fulgt dens vej fra den var helt lille. Jeg synes nu stadig årgang 2008 er ung. Men dette er altså den champagne der for nogle år siden - ikke uden let hånen - fik prædikatet Muscadet og det var sørme ingen ros. Min smag er ofte en helt anden end kollektivets, og jeg deler i øvrigt heller ikke dets referencer til diverse vine fra Loire. Så vidt jeg husker kunne jeg dengang godt lide den aromatiske vin fra Bergeres-les-Vertus. Når jeg læser min blogpost fra dengang kommer jeg godt nok lidt mere i tvivl.

Nu er den færdige enkeltmarkschampagne landet, er til salg for penge, ikke længere aromatisk - et par år i kælderen vil åbne den lidt mere formoder jeg - og så er den meget lavt doseret. Det er helt indlysende anderledes når man er vant til at syv gram sukker per liter er lavt. Men der er nu stadig et næsten brutalt stykke vej fra den her og til helt uden sukker. Ikke stram og syrlig men klart vinlig, langt mere end champagne ofte virker på grund af den af og til vel fyldige dosering.

Lignende projekt
Nå, men vi pønser på enkeltmark og sukkerlet eller slet ikke i samme stil så hurtigt som vi kan overskue at fylde en presse på kooperativet selv. Derfor er det meget interessant hvordan den slags folder sig ud i et glas.

På vores breddegrader er nogle af årets bedste glas for mig dem hvor jeg befinder mig i det grønne. Som nu denne søndag hvis primære formål var at præsentere to fransk-ecuadorianske familier for hinanden for første gang. Nok værd at snuppe et glas på. Vi flyttede os kun fra kirsebærtræets og parasollens skygge for at gå på toilettet eller hente en flaske mere.

Hvad arkæologien og vores hul i jorden, har jeg introduceret emnet. Men vi venter med fremvisningen til vi kender arkæologen lidt bedre. Vi skal også lige have et nyt hul. Det andet er fyldt op igen af hensyn til traktorførernes nerver.

Ugen fortsætter foreløbig varmt.