Jeg så ingen tårer i vinen i december, men jeg har netop læst, at de
var der enkelte steder. Tårerne -
les pleurs - er den saft, der normalt forlængst har forvandlet sig fra vinstokkens allestedsnærværende og tyndtflydende spisekammer til en tykkere, sejere frostsikring, der holder til i plantens nedre regioner.
Selvfølgelig må efterårets helt usædvanligt varme natur også have følger i vingårdene her i regionen.´
Beskæring før bladfaldFørst meget sent havde vinstokkene således tabt alle blade i 2006.
Så sent, at ganske mange var i gang med at beskære vinstokke, mens der stadig sad blade på planten. Og det er normalt ikke god tone.
Men det kan være nødvendigt at gøre det alligevel, hvis man har arbejde til det meste af dvaleperioden. Enkelte dage ligger arbejdet nødvendigvis stille på grund af frost.
Temperatur fremkalder dvaleNovember bød på temperaturer op til 18 grader. Et tidspunkt, hvor man ellers snarere regner med rim på bilruden om morgenen.
Interessant er det at overveje, hvilken effekt det kan få for vinstokkens rekonstituering, der jo finder sted under vinterdvalen. Bliver denne kortere, når vejret er varmere? Eller skal vejret være meget varmere, før det kan få en betydning? Hvor meget varme eller hvor kort dvale kan vinstokkene tåle, før det kan ses på mængden af druer og deres kvalitet?
Jeg synes, det er spændende spørgsmål. Konsekvenserne på sigt - 10 år, 20 år frem i tiden - kan blive vældigt omfattende, og da Champagne er et vinområde, der rent faktisk har råd til at betale for forskning,
må der simpelthen foregå en eller anden form for forskning i dette ét eller andet sted.
Sært vejr i 2006At 2006 har budt på usædvanligt vejr, mener vist de fleste. Også dem, der har været tilbage i annalerne og sammenlignet med generationers samlinger af vejrdata, og der med har lidt mere statistisk materiale at bygge deres udtalelser på. End f.eks. mig, der kun har boet her i tre og et halvt år, og såmænd dårligt nok har fundet ud af, hvad normalt og usædvanligt vejr overhovedet
er på disse kanter. For mig er normalt vejr stadig væk dansk vejr.
Jeg interesserer mig derfor for parametre, der hjælper mig med at pejle mig ind på dette steds normalitet. Jeg snakker selvfølgelig med folk, men ellers er en rimelig parameter for mig antallet af spaltemillimeter i aviser og blade. De har skrevet meget om sommerens meget ødelæggende haglstorme.
Forud for den hedebølge, der bragte disse vilde tordenvejr, gik et koldt forår. Jeg havde vinterfrakke på så sent som 1. maj. Først henover midten af juni blev det varmt. Hedebølgen blev afløst af noget, der mindede om selveste syndfloden i august. Bagefter blev vejret atter smukt og behageligt, ikke mindst for vindruerne, som de fleste kunne plukke i passende omend ikke for varmt solskin. Siden fulgte så dette meget milde efterår, der først i den sidste del af december slog over i rigtige frostgrader.
Global opvarmningDen globale opvarmning må være et af tidens allermest omtalte og beskrevne fænomener. Hvordan den spiller ind på vinstokkenes cyklus i Champagne, må man, indtil videnskaben smækker uafviselig dokumentation på bordet, afgøre med sig selv. Jeg konstaterer bare, at
Dame Nature har siddet med ret usædvanlige kort på hånden i 2006.
Et af dem altså tårerne i december. Der har dog ifølge
Le Vigneron Champenois seneste udgave
ikke været tegn på en egentlig opvågnen.
Vi er først begyndt med at beskære efter nytår, og vi har ikke set skyggen af plantesaft. Men det er vi sådan set også helst foruden på denne side af den 1. marts.
In EnglishCopyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
Læs mere om global opvarmning i Frankrig
her (på fransk) og
her (ligeledes på fransk).
