30 January, 2007

Distilleri på nye hænder

 
Vindruer presses flere gange, hvilket giver flere kvaliteter.
Posted by Picasa

Distilleriet Jean Goyard er blevet købt af Cristal Union (sukker) og Cohesis (korn).

Faciliteterne i byen Aÿ overtager mere end 90 procent af restprodukterne efter at årets druehøst er blevet presset. Mosten fra den første presning - la cuvée - bliver brugt til at lave vin og siden champagne af. Men dertil kommer druesaft af anden - la taille - og tredje presning - la rebeche.

Ud af anstrengelserne kommer de lokale spirituosa Marc de Champagne og Fine de Champagne. Marc'en er spiritus distilleret på drueskallerne, hvorimod Fine'n er distilleret af vin. Distilleriet producerer også den lokale hedvin, Ratafia. Det er druemost, hvis gæring man standser, ved at tilsætte spiritus.

Jean Goyard grundlagde sit første distilleri i 1911. I 1925 rykkede han til de nuværende bygninger i Aÿ, der i øvrigt er klassificeret som Patrimoine de France.

Distilleriet omsætter for 15 millioner euro om året.

In English

Copyright: The copyright for text and photos at bobler.blogspot.com belongs to Solveig Tange. You may use my articles, photos or parts of them for non-commercial use and if I am credited as the author. Feel free to link to this site but not in your own frameset please.

29 January, 2007

Afrika anerkender champagne

Champagne har fået det grønne stempel nu også i landene omkring og syd for Sahara. OAPI - det er den afrikanske organisationen for intellektuelle rettigheder - har registreret champagne som betegnelse alene for boblevine fra det nordfranske område. (Læs historien her).

Nu er Afrika godt nok ikke blandt champagnernes allerstørste eksportdestinationer - og da slet ikke de 16 stater, der har skrevet under. Men det skal man ikke lade sig snyde af. Dels arbejder appellationens forsvarer, CIVC, formoder jeg på både kort, mellemlangt og langt sigt, dels er en sådan anerkendelse under alle omstændigheder principiel.

Og alle, der trækker sig lidt skægget over champagnejuristernes ihærdige kamp til lands, til vands og i luften, kan jo overveje, om det egentlig ikke er meget passende, at et produkt, der deler navn med et sted, også bør komme præcis herfra? Mange er franske. Meget god mad og drikke har sin oprindelse her. Men der er også engelsk Stilton-ost, italiensk Parma-skinke og mange flere. Jeg mener ikke, man finder Rød Aalborg på listen, det må bestemt være en fejl ;-D.

Men skulle nogen finde på at sælge uretmæssige bobler under navnet champagne i staterne Benin, Burkina Faso, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Congo, Elfenbenskysten, Gabon, Guinea, Guinea Bissau, Ækvatorial Guinea, Mali, Mauritanien, Niger, Senegal, Tchad og/eller Togo får de CIVC på nakken.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.


journee vinicole 21.12.2006

28 January, 2007

Tårer i december

Jeg så ingen tårer i vinen i december, men jeg har netop læst, at de var der enkelte steder. Tårerne - les pleurs - er den saft, der normalt forlængst har forvandlet sig fra vinstokkens allestedsnærværende og tyndtflydende spisekammer til en tykkere, sejere frostsikring, der holder til i plantens nedre regioner.

Selvfølgelig må efterårets helt usædvanligt varme natur også have følger i vingårdene her i regionen.´

Beskæring før bladfald
Først meget sent havde vinstokkene således tabt alle blade i 2006.

Så sent, at ganske mange var i gang med at beskære vinstokke, mens der stadig sad blade på planten. Og det er normalt ikke god tone.

Men det kan være nødvendigt at gøre det alligevel, hvis man har arbejde til det meste af dvaleperioden. Enkelte dage ligger arbejdet nødvendigvis stille på grund af frost.

Temperatur fremkalder dvale
November bød på temperaturer op til 18 grader. Et tidspunkt, hvor man ellers snarere regner med rim på bilruden om morgenen.

Interessant er det at overveje, hvilken effekt det kan få for vinstokkens rekonstituering, der jo finder sted under vinterdvalen. Bliver denne kortere, når vejret er varmere? Eller skal vejret være meget varmere, før det kan få en betydning? Hvor meget varme eller hvor kort dvale kan vinstokkene tåle, før det kan ses på mængden af druer og deres kvalitet?

Jeg synes, det er spændende spørgsmål. Konsekvenserne på sigt - 10 år, 20 år frem i tiden - kan blive vældigt omfattende, og da Champagne er et vinområde, der rent faktisk har råd til at betale for forskning, der simpelthen foregå en eller anden form for forskning i dette ét eller andet sted.

Sært vejr i 2006
At 2006 har budt på usædvanligt vejr, mener vist de fleste. Også dem, der har været tilbage i annalerne og sammenlignet med generationers samlinger af vejrdata, og der med har lidt mere statistisk materiale at bygge deres udtalelser på. End f.eks. mig, der kun har boet her i tre og et halvt år, og såmænd dårligt nok har fundet ud af, hvad normalt og usædvanligt vejr overhovedet er på disse kanter. For mig er normalt vejr stadig væk dansk vejr.

Jeg interesserer mig derfor for parametre, der hjælper mig med at pejle mig ind på dette steds normalitet. Jeg snakker selvfølgelig med folk, men ellers er en rimelig parameter for mig antallet af spaltemillimeter i aviser og blade. De har skrevet meget om sommerens meget ødelæggende haglstorme.

Forud for den hedebølge, der bragte disse vilde tordenvejr, gik et koldt forår. Jeg havde vinterfrakke på så sent som 1. maj. Først henover midten af juni blev det varmt. Hedebølgen blev afløst af noget, der mindede om selveste syndfloden i august. Bagefter blev vejret atter smukt og behageligt, ikke mindst for vindruerne, som de fleste kunne plukke i passende omend ikke for varmt solskin. Siden fulgte så dette meget milde efterår, der først i den sidste del af december slog over i rigtige frostgrader.

Global opvarmning
Den globale opvarmning må være et af tidens allermest omtalte og beskrevne fænomener. Hvordan den spiller ind på vinstokkenes cyklus i Champagne, må man, indtil videnskaben smækker uafviselig dokumentation på bordet, afgøre med sig selv. Jeg konstaterer bare, at Dame Nature har siddet med ret usædvanlige kort på hånden i 2006.

Et af dem altså tårerne i december. Der har dog ifølge Le Vigneron Champenois seneste udgave ikke været tegn på en egentlig opvågnen.

Vi er først begyndt med at beskære efter nytår, og vi har ikke set skyggen af plantesaft. Men det er vi sådan set også helst foruden på denne side af den 1. marts.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.


Læs mere om global opvarmning i Frankrig her (på fransk) og her (ligeledes på fransk).

26 January, 2007

Foire i Loire

Om halvanden uge løber le Salon des Vins de Loire af stablen i byen Angers. På messen kan man stifte bekendtskab med Loire-dalens vine og godt 600 producenter heraf.

Der er også diverse konkurrencer, herunder om den bedste vinblog i kategorierne vinbonde, fremmedsprog og Loire-producent.

Den tredje og sidste kategori kan jeg nok godt skyde et helt kogger med hvide pile efter. De to første finder jeg imidlertid rigtig interessante at byde ind i. Hvis jeg ellers kan nå at finde ud af hvordan man gør. Det skriver de nemlig ikke. Er det mon simpelthen en lukket konkurrence?

Omkring 9000 professionnelle gæster, herunder 1200 fra udlandet, gæster normalt messen, oplyser Laurent Le Sager, generalkommissær for salonen, ifølge La Journée Vinicole's udgave den 25. januar.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

25 January, 2007

Med hammer og saks

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Alain og David skifter pæle og ødelagte wirer i den nye parcel.
Posted by Picasa

Alain og David har brugt de fleste af sidste weekends lyse timer på at fjerne 100 gamle, rustne jernpæle og erstatte dem med nye.

Mange kilometer wirer skal også skiftes. Men det er lidt af et helvede, inden vinstokkene er beskåret, fordi de gamle grene er filtret ind på kryds og tværs. Derfor skifter de kun i de tre rækker, hvor de gamle wirer er knækkede.

Vi skal have skiftet mange flere wirer i år, men resten må vente, til alle vinstokkene er blevet beskåret. Dog inden opbindingen, da den nederste trådrække bliver brugt til at binde vinstokkene op ved, og derfor nødvendigvis skal være på plads.

 
Denne trillebør med monteret hjul er i brug, når wirerne skal skiftes.
Posted by Picasa

Beskæringen fortsætter på søndag, om vejrguderne vil. Lige nu er det så koldt, at de fleste har indstillet beskæringen for en tid. Med minus to grader Celsius er det præcis så koldt, at frosten kan skade vinstokkene,

Hvis man altså inviterer den indenfor gennem den sårbare åbning, som beskærersaksen efterlader en dags tid eller to indtil såret er helet. Kort tid efter kan planten atter klare helt ned til minus femten grader.

Mange bliver derfor enten hjemme eller laver andet arbejde i parcellerne som at samle de afskårne grene og stammer sammen som en af vores naboer havde travlt med i går.

Vi samler ikke rigtig sammen, siden jeg ikke har undersøgt muligheden for billig fragt til Danmark af et læsfuld vinstammer til sommerens mere eksklusive grillparties. Vi har stadig en ordentlig stak stammer liggende fra sidste år, så vi er ikke helt vildt obs på at samle mere ind, før vi er sluppet af med sidste årgang.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

23 January, 2007

Diplomet

 
Posted by Picasa

Diplomet er nu i hus, og sådan her ser det ud.

Det er det fysiske bevis på, at jeg er certificeret vinbeskærer. Hvilken fryd. Efter 10 torsdages kursus og siden en halv dags eksamen sidste år den sidste dag i marts, hvor jeg - selvom jeg nok mente at have lært at beskære - ikke kunne klage over min jurys velvillighed. En venlig tanke til dem.

En sag for formanden
Jeg fik diplomet overrakt af formanden for Verzys uafhængige vinbønder, Laurent Bouy, i går på Saint Vincent, og fik det ved samme lejlighed grundigt døbt.

Se, vi - Alain og jeg - var jo begge ret uforberedte på festens forløb, da det var første gang vi deltog i en vin d'honneur her i Verzy. Det viste sig, at kaniner udover diplom fulgt af formandens håndtryk også får en ordentlig skylle af den nye vin, behørigt serveret i de lange glasrør, man anvender, når man smager på vinen direkte fra tankene. Med røret hælder en af byens glade givere ned, og så er det bare med at synke.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

Jeg fandt aldrig ud af, om jeg selv skulle have indikeret "nej tak" til den flinke vigneron, der ville mig det så godt. I så fald er det jo min egen skyld, at jeg simpelthen ikke kunne synke vinen hurtigt nok, og derfor også fik min skjorte grundigt døbt. Og jeg skulle blive yderligere overrislet.

En ring af de lokale
Efter denne officielle afdeling gik et par hundrede gæster eller flere over til den mere muntre. På et række borde, lavet af store trætønder, stod kandelabre med levende lys og en lovende cirkel af lokale cuvéer, store og små, kendte og ukendte. Og så var det ellers bare om at gå om bord i vinene.

 
Posted by Picasa

Jeg kunne endnu engang - så længe det endnu var muligt at smage ordentligt - konstatere, at det heller ikke i Champagne er alt guld, der glimrer. Blandt store kendte mærker, der indeholder blandt andet druer her fra Verzy, var der en lokal vinbonde, hvis champagne bare var meget bedre end alle de andre ifølge min smag.

En ganske enkelt helt vidunderligt brut. Bare for sjov passerede jeg hans hus tidligere i dag, og det var ikke den store overraskelse at læse rækken af udmærkelser fra blandt andre vinguiden Hachette. Ganske enkelt for god til at holde hemmelig i længden.

En anden - også fra en af de små, omend en af de store her i Verzy - var måske også helt interessant. Mine smagsløg kunne ikke mere, da den landede i mit glas. Mine talegaver og humoristiske sans peakede til gengæld omkring denne tid, ;-D.

Tilbage her i huset for at spise frokost en famille føltes det en anelse slapt at drikke vand, så vi åbnede endnu en flaske champagne. Imidlertid var tidspunktet stort set forpasset. Ingen kunne rigtig rumme mere. Så nu har vi en åben og stort set fuld millésime i køleskabet. Ingen kan klage over manglen på rigelighed. Det værste er efterhånden snarere manglende formåen.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

22 January, 2007

Saint Vincent

 
Posted by Picasa

Vi har holdt Saint Vincent i Verzy. Dagens mest betryggende oplevelse er udenfor konkurrence at se, hvor meget disse unge og ældre vinfolk holder af deres egen vin clair. Det er den vin, de har tænkt sig at lave champagne af senere i år.

De uddeler i øvrigt frygtelig gerne smagsprøver på deres kunnen, og det er en af få lejligheder, man har til at smage på Champagnes vin, inden den bliver til champagne.

Men det kræver altså, at man er i stand til at synke ret hurtigt. For de under én det godt. Jeg ved ikke, hvor meget glasrøret rummer... men nok til, at der som sagt skal synkes igennem, hvis man ikke vil have kraven gennemblødt.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa

Tønden indholder vin af den seneste høst her fra Verzy, altså 2006. I forbindelse med Saint Vincent bliver denne vinens skytshelgen båret gennem landsbyen fra kirken over torvet og ned på kooperativet, hvor der udskænkes ret lystige mængder af de champagner, der har et eller andet at gøre med Verzy.

 
Posted by Picasa

Her har vi ham, Saint Vincent, fulgt af bagerens brioche, som man gør klogt i at spise rigelige mængder af, hvis man vil være noget, der ligner arbejdsdygtig, når festen er slut. Optoget føres an af vinbøndernes børn, iklædt for drengenes vedkommende vinmagernes blå kjortel, sort kasket og hvidt forklæde og for pigernes, den traditionelle meget store kyse med matchende langt skørt. Kysen er så stor for at beskytte markarbejdersker mod solen.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

21 January, 2007

Cordon'ens behersker

 Cordon'erne i Loisy-en-Brie har utroligt mange ubrugelige skud. Her et, der sidder under cordon'en i stedet for ovenpå stammen.
Posted by Picasa

100 meter vin tager en arbejdsdag. Tempoet er tilsyneladende ret ensartet. Jeg kan måle mod den række, jeg beskar i sidste weekend, og konstatere, at jeg når stort set samme antal meter på tre timer i dag som for en uge siden. Det betragter jeg derfor som, hvad jeg p.t. kan drive det til med beskærersaks, ørnenæb og lille vogn.

Indtrykket af planterne er ret miserabelt i vores nyovertagne parcel. Især den nederste halvdel af rækken, hvor så godt som intet synes at være bare nogenlunde normalt. Cordon'erne er ynkelige, skuddene så skrøbelige, at de synes at kunne knække for ingenting. Og viser der sig at være nogle ordentlige grene af god tykkelse som en tommelfinger, kan jeg være stensikker på, at de sidder på en eller anden uautoriseret ekstra eller ligefrem ekstra ekstra cordon. Som vil blive elimineret og dens skud ligeså.

Fornyelse fra grunden
Da vi har besluttet os for at skære helt igennem, vil der ikke være mere end én cordon - gammel gren - at finde efter at min saks har arbejdet sig igennem planten. Undtagen selvfølgelig for dem, der er autoriseret dobbelte med en cordon hver vej, typisk for at dække for an manglende plante. Det er frnyelse fra grunden, stort set så meget som det kan blive uden at skifte planten helt ud. Hvilket i øvrigt i stigende grad får mig til at tænke på næste høst.

 
Jeg kan nå at beskære 100 meter vin på en arbejdsdag.
Posted by Picasa

For ikke få af disse trist udseende vinstokkes vedkommende er det svært at forestille sig, at der kan komme udbytte fra dem. En drueklase hist, en anden her.

Jeg kan jo se, at jeg til tider skærer få af de frugtbare courson'er - det er de korte stumper, der sidder ovenpå cordon-stammen. Ja, det vil sige, den skal helst sidde ovenpå. Også her må jeg fravige, for i ret mange tilfælde er det simpelthen ikke muligt at lave så meget som en eneste courson, hvis den ikke kan sidde på siden. Jeg undgår dog helst dem, der sidder under stammen.

Koncentration af kraft
Idéen med denne ekstra grundige barbering er selvfølgelig - udover at bevæge sig tilbage til kravene for, hvordan en vinstok skal beskæres her i Champagne - også at bringe planten i en tilstand, hvor den bruger kraften på den rigtige måde.

At koncentrere kraften betyder blandt andet, at jeg skærer alt unødvendigt træ bort. Kun grene, der vil være frugtbare til næst høst, er interessante. Og så naturligvis en enkelt lille stump på stammen, der skal bruges til at skabe en ny cordon om nødvendigt.

Det sindssyge vildnis af grene, der ofte befolker disse vinstokke, er især et udtryk for manglende vedligeholdelse. Passer man planterne ordentligt, vil man eksempelvis i foråret spadsere sig en tur gennem rækkerne og fjerne alle overflødige knopper, således at planten ikke komme til at bruge kraft på en masse grene, der ikke bærer druer, eller sidder forkerte steder. Det er tydeligt, at ingen har fundet det nødvendigt med sådan en gåtur sidste forår.

Der sidder en del indtørrede drueklaser på de grene, jeg klipper af. Jeg undrer mig. Jeg har svært ved at tro på, at der kan være overskud på en parcel, hvor planterne ser ud som disse. Men det må komme an på en prøve til næste høst.

 
Dette nærmest håbløse vildnis af grene skal ligne...
Posted by Picasa

 
...denne horisontale stamme med tilhørende forlængelse og courson'er.
Posted by Picasa

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

19 January, 2007

Sukkerfri naturligvis

"Nu kan jeg drikke mig fuld og passe vægten på samme tid."

Måske ikke en af de mest overbevisende af pointerne i en artikel, jeg har læst, om sukkerfri champagne. Men immervæk en pointe.

Sukkerfri champagne, spørger man så? For er der noget champagne ikke er - normalt da - så er det sød eller bare sødlig. Champagne er netop kendetegnet ved en friskhed, der historisk set har skyldtes, at druerne simpelthen ikke kunne modne helt i denne nordlige region. Man har derfor tilsat sukker. Og det er såmænd ikke engang det hele.

Dosering af sukker og vin
I forbindelse med den proces, der hedder dégorgement - hvor man erstatter den midlertidige plastickapsel med den endelige korkprop og ståltrådsgevind - tilsætter man lige inden endelig tilpropning den såkaldte liqueur de expédition.

Det er ens egen blanding af sukker og vin, og man bruger den til at justere den endelige smag af champagnen, idet der efter den anden gæring ikke er så meget som et mikrogram sukker tilbage i flasken.

Da det blev moderne for 200 år siden at drikke champagne, var drikken tilmed sød, hvilket slet ikke ville være muligt uden tilsætning af sukker.

Det var Jeanne Alexandrine Louise Pommery - mærket Pommerys grand old lady - der som noget helt nyt, frækt og utroligt i slutningen af 1800-tallet introducerede brut'en med et meget lavere indhold af sukker på det engelske marked.

Brut er sukkerdosering
En flaske brut må højst indeholde 15 gram sukker per liter. Væsentligt mindre end den søde champagne - doux - med mere end tre gange så meget (50 gram sukker per liter).

Brut'en blev med tiden så populær, at den i dag tegner sig for op imod 95 procent af det samlede salg.

Englænderne kan imidlertid ikke få deres champagne tør nok, så det seneste tiår er der begyndt at dukke en ny champagnetype op, der slet ikke indeholder sukker.

Den vilde brut
Denne type sælges typisk under navne som ultra brut, brut sauvage eller brut zéro.

Sådanne champagner kan være ganske syrlige, hvis de drikkes for unge, og helt anderledes, hvis de har lagret længe nok. Vil man med andre ord forsøge sig med slankechampagne, skal man nok overveje at frigøre stakater nok til en flaske med nogle år på bagen.

Ultra brut'erne udgør stadig kun en meget lille del af det samlede salg, men de er i hastig vækst, oplyste CIVC's tekniske direktør, Dominique Moncomble, til det franske nyhedsbureau AFP i oktober. (Læs historien her).

Bollinger, Ayala (ejet af Bollinger), Piper Heicksieck og Laurent-Perrier er blandt de producenter, der har sukkerfrit i sortimentet.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

18 January, 2007

Falske bobler

En magnum til et sted mellem syv og 15 euro per styk. Det burde lyde næsten for godt til at være sandt, og det er også lige præcis tilfældet.

Titusinder af flasker med billig mousserende vin var dog blevet solgt, før myndighederne i byen Lille i Nordfrankrig fik nys om svindlen og begyndte at undersøge 21 personers gøren og laden i forbindelse med, hvad der viste sig at være falsk discountchampagne.

Købt i supermarkeder
De foretagsomme personer købte simpelthen magnumflasker med billigbobler i store supermarkeder, og erstattede etiketten med deres egen, hvorpå de satte flaskerne til salg for mellem fem og 10 gange den pris, de selv havde betalt.

Netop magnumflaskerne har den samme korkprop som ægte champagner, hvorimod den almindelige 75 cl-flaske er lukket med plasticlåg. Derfor solgte svindlerne kun de store flasker.

Retfærdighedens tunge næve
Fru Justitias knytnæve lander i øvrigt knaldhårdt på folk, der laver kispus med hende. Det fik en vinbonde fra en af landsbyerne i Montagne de Reims at mærke denne sommer.

Ifølge vores lokale avis l'Union fiflede vedkommende med at lave sin egen uautoriserede vin udenom myndighederne og udover det kooperativ, han ellers leverer til.

Han fik tre måneder bag tremmer, beslaglagt de 2500 ulovlige flasker og dertil en velvoksen bøde på 80.000 euro - mine damer og herrer - det svarer til 600.000 kroner.

Minimum 20 euro
Hvad angår svindlerne fra Lille, koster en magnumflaske normalt aldrig under 20 euro. Var man derfor blandt de kunder, der fik tilbuddet til syv euro, burde det have været til at gennemskue falskneriet.

Vores egen magnum ligger på godt 25 euro.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

16 January, 2007

Mulig model for andre AOC'er

 
Champagnes små parceller skyldes den historiske udvikling.
Posted by Picasa

Champagne er ikke som de andre vine. Helt ned til vinstokkene på de fleste af parcellerne er arbejdet organiseret anderledes end sædvanen for de andre franske AOC'er. Og det er en model, som flere burde lade sig inspirere af, foreslog avisen Economie Matin i et tema om champagne kort før jul.

Det særlige her er, at vinbønder ejer og dyrker det meste af jorden (85 procent), mens champagnehuse forarbejder, markedsfører og sælger det meste af champagnen (70 procent). Dermed kan hver især koncentrere sig om det, som de er gode til, lyder ræsonnementet.

Et hav af AOC'er
Frankrigs øvrige store vinområder huser typisk fra flere til et hav af forskellige appellationer (Appellation d’Origine Controlée), hvor Champagne tegner sig for bare tre: Champagne, Rosé de Riceys og Coteaux Champenois. Og 90 procent af champagnerne fordeler sig på godt 100 mærker fra de store champagnehuse.

Udover det svært overskuelige AOC-system og de mange producenter er det noget af en mundfuld for alle andre end Rothschild både at passe vinen, vinificere den, markedsføre og sælge den. Ikke mindst i krisetider som nu.

I Champagne er der imidlertid rent historiske grunde til, at arbejdet er organiseret anderledes. Oprindeligt blev parcellerne dyrket af bønder.

Champagnes små parceller
Ludfattige var de, for det var ikke den fede fidus at dyrke druer på den klimatiske grænse af det mulige: En årlig gennemsnitstemperatur på 10 grader Celsius er minimum, og her i Champagne er den kun lige derover.

Det var klostrenes privilegium at lave først vinen og siden champagnen. Og det system sluttede først med den franske revolution i 1789.

Al jord, der tidligere havde tilhørt adel og kirke, blev konfiskeret og sat til salg. Men da de forarmede småbønder normalt havde brug for hver sous til mad, var det især allerede etablerede champagnehuse som eksempelvis Ruinart, der kunne købe jord. De fleste af de store huse er da også typisk etableret i årene omkring revolutionen. Også større bønde kunne købe egen jord, men parcellerne er siden gennem utallige arvedelinger blevet mindre og mindre. I dag er der knapt 300.000.

Den første AOC
Først fra det 20. århundrede - da champagne blev den første af godt 400 AOC'er - blev det lovfæstet, at kun druer her fra området må bruges til at lave champagne af. Men langt op igennem det 20. århundrede har ejerskabet af vinstokke her oftere betydet hårdt arbejde end god indtjening.

Vinverdenen er altså af historiske grunde bygget anderledes op her, og det er da meget muligt, at det er en del af succesen. Champagne er i givet fald ikke de første, der er nået til tops ved at koncentrere sig om sine primære talenter og overlade de sekundære til nogle andre.

Om man kan overføre disse parametre til andre vinområder er måske mere tvivlsomt. Men det er selvfølgelig aldrig forbudt at lade sig inspirere.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

14 January, 2007

Freestyle møder Cordon

 
En Cordon de Royat stort set lige efter bogen, Loisy-en-Brie den 13. januar.
Posted by Picasa

Efter en lørdag eftermiddag i vinen ved jeg i hvert fald én ting. Jeg fik rent faktisk lært at beskære vinstokke sidste forår, og jeg kan stadig huske de bærende principper i kunsten.

Meget tilfredsstillende, ikke mindst fordi vi nu har dobbelt så meget at beskære som sidste år. Og i en noget anden tilstand.

 
Malerisk ser det for så vidt ud med disse multimange gamle stammer..
Posted by Picasa

Den nye parcel kan vi i mangel af bedre ord bedst betegne som spændende.

Den tidligere lejer har indført sit eget beskæringssystem, som mest af alt minder om en kombination af de to mest udbredte: Cordon de Royat og Chablis.

Vi stiler i første omgang mod at tilnærme os en Cordon de Royat.

Tilnærmelse af teorien
Ude i marken - og mindst af alt da denne - er man sjældent lige i nærheden af teorien. Som jeg sidder på min lille, hjulbårne bænk er den ikke umiddelbart fantastisk present i mit hoved, og den har da også kun meget lidt at gøre med de vinstokke, vi har at arbejde med.

 
Klip-klip: Beskæringen ligger næsten i fingrene.
Posted by Picasa

Men som jeg får fisket saksen op ad lommen og begynder at klippe, kommer det alligevel til mig. Det er ligesom en gammeldags cykellås - ind ud og så videre - eller et stykke musik. Har man først lært det udenad, gør man klogt i at slå hjernen fra og lade fingrene tage over. Ellers har man alle gode chancer for ikke at kunne. Beskæring går også lettere, når man sidder med grenene. Rachet'en i bunden til plantens fornyelse, Prolongement'en for enden af det gamle, horisontale træ, cordon'en og det antal frugtbare Courson'er, der nu er muligt.

Det vanskeligste er at afgøre, hvilke elementer i virvaret, der skal leve videre. Disse vinstokke har nemlig ofte to Cordon'er, ofte begge i en skrækkelig forfatning. Typisk meget tynde og skrøbelige og med skud af en karakter, man slet ikke har lyst til at fortsætte med, fordi de synes at kunne knække for det mindste. Men er der ikke andet materiale, må man vælge det bedste, man kan finde.

Et andet problem, der er meget hyppigt på disse Cordon'er, at alt for meget har fået lov at gro. Det betyder, at stærke, unge grene den ene gang efter den anden gror på steder, hvor de er uanvendelige, og hvor man lige meget, hvor fine de er, må klippe dem af. Den slags skulle have været fjernet på knoptidspunktet for at undgå at spilde kraft på ingenting. Men det blev de ikke, og det er en af adskillige parametre, der fortælle én, om indehaveren af en vingård arbejder seriøst og ordentligt eller ej.

 
Rådne druer og små og store grene må klippes af for at give overblik.
Posted by Picasa

Alt er dog ikke galt. Af en eller anden grund er der mindre af den esca, som vi ellers har haft og desværre også har så meget af i den anden parcel. Nogle forhold må være anderledes på denne nye parcel, der blandt andet skråner noget mere end den gamle.

Ikke ensformigt
At beskære vin er en dejlig beskæftigelse. Det mener jeg stadig. Principielt er det selvfølgelig sindssygt ensformigt at foretage sig det samme med 5.000 planter, række op og række ned. Men da vi kun kan arbejde i weekenden, oplever vi det nok aldrig på helt den måde.

Ikke to planter er ens, og derfor er det et arbejde, man er nødt til at koncentrere sig om, hvis man vil gøre det ordentligt.

Man er ude dagen lang, hører vinden suse, fuglenes skrig. Det væsentligste problem er sådan set at holde varmen. Men med de næsten 10 grader vi var oppe på i lørdags, gik der en del timer, før mine tæer sagde nej tak til yderligere ophold i gummistøvler.

 
Alain ved en nybeskåret række.
Posted by Picasa
´
En halv dags arbejde afslører også et par andre ting. Dels er det rent faktisk lykkedes mig at få en metodisk tilgang til beskæringen, og det gør arbejdet langt enklere og mere overskueligt. Desuden er kadencen nogenlunde i orden for en nybegynder som mig. Jeg når ikke hele rækken på 100 meter på en eftermiddag, men med cirka en plante hvert femte minut når jeg da i hvert fald at arbejde mig et pænt stykke væk fra udgangspunktet. Og det er sådan set ok.

Vi er tilbage om en uge.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

12 January, 2007

Stadig strålende salg

Jeg beklager. Det er næsten trivielt. Men salget af champagne i 2006 ser – endnu inden det er endeligt opgjort - ud til at have slået alle tænkelige rekorder. Igen.

Inden oktober var uigenkaldeligt forbi var der allerede langet 320 millioner flasker over diskene. Da salget imidlertid normalt først topper i sidste kvartal af året – indkøb til julens og nytårets fester sætter sine tunge aftryk i statistikkerne – regner egnens kloge folk med, at årtusindskiftets hidtidige rekord blive passeret i år.

Millenium-salget nåede de eksorbitante højder af 327 millioner flasker, men en hel del af dem blev købt til lager, hvilket salget året efter bar præg af.

England og Spanien
Godt hver anden flaske champagne bliver i dag drukket i Frankrig. Tidligere var det seks ud af 10 flasker, så det er ikke her, at udviklingen er. Det er i andre EU-lande, USA og så fremtidens eksotiske markeder som Indien og Kina. I 2006 har foreløbigt englændere og spaniere købt rigelige mængder champagne.

Supermarkedet Sainsbury's melder således ifølge Decanter.com om en fremgang på ikke mindre end 3.000 procent i salget af kædens eget champagnemærke. Sikkert også båret frem af flere blindsmagninger, der i efteråret gav virkelig høje karakterer til flere af de britiske supermarkedschampagner.

I Spanien er salget ifølge La Journée Vinicole vokset med hele 40 procent fra juli 2005 til 2006. Ikke helt ringe i et land med egen Cava-produktion. Men i øvrigt er det spanske marked med sine godt tre millioner flasker kun en tiendedel af det britiske.

Muligt pres på lagrene
Yves Benard, der er formand for den fælles organisation, der repræsenterer huse som Veuve Clicquot, Boizel-Chanoine og Vranken-Pommery Monopole, forudser yderligere omend mere sagte vækst i 2007.

Han peger ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters også på, at lagrene kan blive presset. Altså det, som industriens spidser frygter mere end noget andet: Ikke at kunne følge med efterspørgslen med deraf mulige og uønskede prisstigninger og efterfølgende risiko for afmatning som følgen.

De endelige salgstal kommer til februar.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

11 January, 2007

Grøn frostsikring

 
Chardonnay, Loisy-en-Brie, 7. januar 2007.
Posted by Picasa

Her er Champagnes guld. Det er disse knopper, det hele drejer sig om. De er sat i sidste vækstsæson, og er dermed frugtbare.

Det øverste billede er en Chardonnay-knop. De er som oftest lidt tidligere på den end de to typer blå druer.

Det nederste billede er en Meunier-knop. Flere er dobbelte, og det kendetegner netop denne blå drue-sort, at den oftere sætter dobbelte knopper end Chardonnay og Pinot Noir.

Har man en parcel, der er særligt udsat for frost, kan man beplante med Meunier, og håbe på, at par nummer to kan redde produktionen, hvis den primære knop er blevet svedet i frost.

I 2003 høstede vi to gange i vores Meunier-parcel. Dog, selv med dobbelte knopper, var der ikke i nærheden af den mængde druer, der ville have været, såfremt frosten ikke havde ødelagt det første sæt knopper. Men der var alligevel druer nok til, at det var værd at tromme høstmandskab sammen for anden gang i oktober måned.

 
Meunier, Loisy-en-Brie, 7. januar 2007.
Posted by Picasa

Foreløbigt har temperaturerne været så milde, at det har været næsten som forår. Som i Danmark titter forårsløgene også frem af jorden her, og roser og pelargonier blomstrer stadig.

Meeennn... vi har ikke set vinteren 2007 endnu, siger vores nabo. Så jeg pakker ikke skiundertøj og uldsokker væk endnu.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.