En Cordon de Royat stort set lige efter bogen, Loisy-en-Brie den 13. januar.Efter en lørdag eftermiddag i vinen ved jeg i hvert fald én ting. Jeg fik rent faktisk lært at beskære vinstokke sidste forår, og jeg kan stadig huske de bærende principper i kunsten.
Meget tilfredsstillende, ikke mindst fordi vi nu har dobbelt så meget at beskære som sidste år. Og i en noget anden tilstand.
Malerisk ser det for så vidt ud med disse multimange gamle stammer..
Den nye parcel kan vi i mangel af bedre ord bedst betegne som spændende.
Den tidligere lejer har indført sit eget beskæringssystem, som mest af alt minder om en kombination af de to mest udbredte:
Cordon de Royat og
Chablis.
Vi stiler i første omgang mod at tilnærme os en
Cordon de Royat.
Tilnærmelse af teorienUde i marken - og mindst af alt da denne - er man sjældent lige i nærheden af teorien. Som jeg sidder på min lille, hjulbårne bænk er den ikke umiddelbart fantastisk present i mit hoved, og den har da også kun meget lidt at gøre med de vinstokke, vi har at arbejde med.
Klip-klip: Beskæringen ligger næsten i fingrene.Men som jeg får fisket saksen op ad lommen og begynder at klippe, kommer det alligevel til mig. Det er ligesom en gammeldags cykellås - ind ud og så videre - eller et stykke musik. Har man først lært det udenad, gør man klogt i at slå hjernen fra og lade fingrene tage over. Ellers har man alle gode chancer for ikke at kunne. Beskæring går også lettere, når man sidder med grenene.
Rachet'en i bunden til plantens fornyelse,
Prolongement'en for enden af det gamle, horisontale træ,
cordon'en og det antal frugtbare
Courson'er, der nu er muligt.
Det vanskeligste er at afgøre, hvilke elementer i virvaret, der skal leve videre. Disse vinstokke har nemlig ofte to
Cordon'er, ofte begge i en skrækkelig forfatning. Typisk meget tynde og skrøbelige og med skud af en karakter, man slet ikke har lyst til at fortsætte med, fordi de synes at kunne knække for det mindste. Men er der ikke andet materiale, må man vælge det bedste, man kan finde.
Et andet problem, der er meget hyppigt på disse
Cordon'er, at alt for meget har fået lov at gro. Det betyder, at stærke, unge grene den ene gang efter den anden gror på steder, hvor de er uanvendelige, og hvor man lige meget, hvor fine de er, må klippe dem af. Den slags skulle have været fjernet på knoptidspunktet for at undgå at spilde kraft på ingenting. Men det blev de ikke, og det er en af adskillige parametre, der fortælle én, om indehaveren af en vingård arbejder seriøst og ordentligt eller ej.
Rådne druer og små og store grene må klippes af for at give overblik.Alt er dog ikke galt. Af en eller anden grund er der mindre af den
esca, som vi ellers har haft og desværre også har så meget af i den anden parcel. Nogle forhold må være anderledes på denne nye parcel, der blandt andet skråner noget mere end den gamle.
Ikke ensformigtAt beskære vin er en dejlig beskæftigelse. Det mener jeg stadig. Principielt er det selvfølgelig sindssygt ensformigt at foretage sig det samme med 5.000 planter, række op og række ned. Men da vi kun kan arbejde i weekenden, oplever vi det nok aldrig på helt den måde.
Ikke to planter er ens, og derfor er det et arbejde, man er nødt til at koncentrere sig om, hvis man vil gøre det ordentligt.
Man er ude dagen lang, hører vinden suse, fuglenes skrig. Det væsentligste problem er sådan set at holde varmen. Men med de næsten 10 grader vi var oppe på i lørdags, gik der en del timer, før mine tæer sagde nej tak til yderligere ophold i gummistøvler.
Alain ved en nybeskåret række.´
En halv dags arbejde afslører også et par andre ting. Dels er det rent faktisk lykkedes mig at få en metodisk tilgang til beskæringen, og det gør arbejdet langt enklere og mere overskueligt. Desuden er kadencen nogenlunde i orden for en nybegynder som mig. Jeg når ikke hele rækken på 100 meter på en eftermiddag, men med cirka en plante hvert femte minut når jeg da i hvert fald at arbejde mig et pænt stykke væk fra udgangspunktet. Og det er sådan set ok.
Vi er tilbage om en uge.
In EnglishCopyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
