20 April, 2016

Haglstorm i Beaujolais


Det er kun få dage siden, vi stod her. Dagen før haglstormen.

Den markante klippe hedder Solutré. Her har nomader jaget dyr 15.000 år før vor tidsregning.

I dag vokser der altså vinstokke foran. Vi er i området nær Macon i Bourgogne og nærmest lige ved siden Beaujolais, og der kan man jo have det fint. Så fint, som der ser ud.



Vi nyder altid at se vindyrkning andre steder. Her er det den AOC, der hedder Pouilly-Fuissé.

Planlagde også at se det på lidt tættere hold hos en bekendt i Julienas.

Torden og så hagl
Vejret bød på lidt af hvert.

Mest sol.

Men der var også tordenvejr på vej ned mod Lyon


Desværre havde himlen dagen efter de tunge kalibre med.

En voldsom haglstorm med store hagl sendte dagen efter stor ødelæggelse ned over bl.a. disse vinmarker.

Nogen af dem er fuldstændig beskadiget, andre mindre.

Et område på 2.500 hektar blev ramt den 13. april. Ganske voldsomt, må man sige, og til Decanter.com siger flere vinbønder, at de aldrig tidligere har oplevet en lignende haglstorm.

Det er virkelig trist at læse.

Decanter har interviewet en vinbonde, der håber, at vinstokkens sene knop kan have overlevet. Den tidligere, hovedknoppen, der giver bedst og flest druer, er ødelagt.

Så store ødelæggelser tager om muligt flere år at genoprette

Dette er virkelig, hvad enhver vinbonde frygter.

No comments: