Efterår - autumn

 

Efteråret hænger i alle kroge, og det tager sig nydeligt, hvis man ser ordentligt efter.

Forbeskæring er slut. Vi er i gang med at begrave de yngste vinstokke under et vinterdække af jord. Vi samler hægter ind, de skal bruges igen til næste år.

Af og til henter vi flasker op for at etikettere og pakke dem. Mens vi går og venter på årets kraftpræstation. Intet over eller endog ved siden af beskæringen af godt 25.000 vinstokke.

Godt vi også af og til har gæster. Så bliver det tid til champagne, og det gælder året rundt.

Paris, champagne og sko

 

En lille, hurtig tur til Paris er altid på sin plads, og det er så i dag.

Siden sidst har jeg lært, at hver franskmand i snit køber syv par sko om året.

Jeg er i gang med at læse 600 siders sociologisk afrapportering om de mennesker, jeg lever sammen med, og deres land, og jeg er med andre ord langt bagud.

Det er også alt det champagne.

Når jeg først flytter til byen, får jeg forhåbentlig bedre tid til at studere fodtøj.

I øvrigt er jeg spændt på det kapitel, der handler om champagne. Det felt kan jeg da umuligt halte i.

Købstjek af boblekvaliteten

 

Vi vil som bekendt gerne sælge champagne, og i går ringede en helt ny kunde på døren.

En ung kvinde fra CIVC ville gerne købe to flasker af vores champagne. Jeg lignede formentlig et rungende spørgsmålstegn. Hvis man kan det.

CIVC er, hvad vi kalder interprofessionen med et fr-d-ansk ord, og det står ikke i hverken den ene eller den anden af ordbøgerne. Men det er altså vores, vinbøndernes og champagnehusenes, fælles hus, der regulerer alt, hvad angår champagne. Et lille beløb per solgt flaske champagne finansierer organisationens arbejde, som blandt andet omfatter forsvar af appellationen, udvidelse af den, teknisk forskning i alt muligt indenfor vinkultur, vinificering og alt andet, der har med fremstilling af champagne at gøre.

Og yderligere en arbejdsopgave, som vi ikke kendte noget til før i går, er at købe champagne hos alle med mellemrum.

Formålet? At holde øje med champagnernes kvalitet.

Ja, det sagde hun i hvert fald ;-)

Hun forlod etablissementet med to flasker Tradition. Vi mener selv, at kvaliteten er helt i orden, og synes i øvrigt, at det er en glimrende idé, at CIVC også på denne vis holder et raskt øje. Navnet champagne drager vi alle fordel af, og derfor må vi også alle stræbe efter at højne kvaliteten.

Dejligt job forresten.

Bremsesalg

 

For noget tid siden blev jeg spurgt, om vores flasker også bliver hængende lidt længere i kælderen, end vi ønsker det.

Det er en sang, vi kender fra vores kolleger i Vertus. Men af og til kan det også ligne en fransk, national disciplin at finde den splint, der har sat sig fast snarere end at glæde sig over den store, grønne skov. Så vi vælger tit at lukke ørene. (2013-salg: Lyst eller mørkt)

Så det overrasker vel ikke, at svaret herfra derfor er nej.

Vi begyndte at sælge champagne i århundredets foreløbigt værste år, så vi har aldrig ventet på, at kunderne skulle komme til os. I stedet begyndte vi med venner, bekendte og tidligere kollegaer, der godt kan lide god vin.

I løbet af årene har vi holdt en del smagninger, hvor vi har fortalt om vores arbejde, og den oplysning spreder fortsat budskabet rundt omkring. Selv fortsætter vi selvfølgelig også med at udvide cirklerne.

De fleste af vores kunder vender tilbage, så efter vores første fem år sælger nogle af flaskerne sig selv. En hel del har også besøgt os en eller flere gange i Soulières og set parcellerne og vores arbejde i dem.

I de generelle salgsstatistikker er tendensen i årets første måneder, at salget i Frankrig er gået tilbage, mens eksporten til EU-lande og tredjelande går frem. Det mentale klima i Frankrig er generelt ganske deprimeret, det økonomiske i øvrigt lige så. Til gengæld er det flere år siden, at vi har set så mange turister i området.

Hos os vokser firmaet fortsat - fra yderst lille til lidt mindre lille - vi har efter de første meget smalle år fået flere flasker, og derfor er vi stadig glade for nye kunder, nye besøg.

Skriv her, hvis du er interesseret i at hjælpe os med at holde mørkemændene og deres bremser i skak. Verden bliver helt sikkert lidt gladere et lille stykke tid med et glas champagne i ny og næ. Ellers prøv med to.

Fantastisk fine ord til Selection

 

For mig er Selection indbegrebet af efterår på flaske.

Men den har fået flere fine ord denne sommer.

Både her og der og endda en tur på den anden side Atlanten.

Oppe imod Moët
En veninde tog den med i på besøg hos en nær veninde i New Jersey, hvor den blev sat på bordet til en god middag med flere folk, der kender smagen af den slags champagner, hvis indgangspris er seks gange mere.

Den vandt.

Godt nok oppe imod en almindelig Moët, og så siger jeg ikke mere. De er jo under alle omstændigheder helt forskellige.

En helt almindelig søndag
Nogle af vores feriegæster tog en kasse med til Danmark.

De havde ikke smagt den tidligere, men tog den på min anbefaling.

Når jeg af og til - å, for sjældent - har lejlighed til at smage de champagner, der optræder på glittet papir og på kendtes top 5-lister, sætter det i den grad Selection i perspektiv.

Den er muligvis ikke helt så skarp. Men den følger godt med og til en pris, hvor man kan købe en kasse i stedet for en flaske.

Det gjorde de så, sammen med mine opfordringer til at prøve de andre for nydelsens og også for sammenligningens skyld.

Forleden skrev de tilbage: Den er fantastisk. Til omlet med ost en helt almindelig søndag.

Coup de coeur
Endelig har Selection også deltaget i en smagning med diverse andre, "små" champagner til en indkøbforening for en ret velbeslået profession her i Frankrig. Den blev Coup de Coeur, yndlingschampagnen, i et felt, jeg ikke kender.

Vi endte med at måtte afvise kunden, fordi vi ikke kan levere så mange 100 flasker, som de var interesseret i at begynde med.

Fordi vi tænker på jer derude, der har holdt fast i Selection med den grenbrune etiket siden begyndelsen. Og det var et valg, foreningen kunne have tømt hylden det næste halve år.

I stedet har vi stadig det pureste efterår på flaske på lager til dig, der vil smage forskellen.

Jeg tænker, man også kan prøve Selection til omelet med svampe. Efteråret forpligter.

Efterår i sol og regn

 

Efteråret har været mildt siden vinhøsten. Men uanset t-shirts, shorts og bare tæer: der er ingen tvivl. Alle tegn er fremme. Som altid er sommeren talt, når vinhøsten er slut.

Fugleflokkene er endnu ikke 1000tallige, men de er der i efterårets cirklende sorte sol-formationer. Stære med flere rydder op i vinmarkerne, hvor der hist og her endnu sidder klaser tilbage fra vinhøsten. Jeg synes, det er tidligt, vi ser dem i år, men det er nok en erindringsforskydning, og de skal nok blive flere.

Tågetider
Om morgenen - vi kører før syv, så vi ser solen stå op undervejs til skole - er der ofte de smukkeste tågede landskaber.

På vej til skole bekymrer jeg mest om, hvorvidt jeg bliver forsinket af den af og til brat nedsatte sigtbarhed. På vej tilbage slapper jeg mere af og nyder synet af en verden indpakket i lette skyer. Markerne, landsbyer, det flade land omkring floden Marne. Det er som et drømmesyn. Velkendt er det også, typisk, som det er, for efterårets møder mellem kold og varm luft.

Og så er der bladene. Dels skifter de farver, dels slipper de taget, falder ned og beklæder græsset, jorden, marken, fortovet. I byen langt tidligere ned på landet, hvor de fleste blade endnu holder ud i nuancer af grøn, i byen er mange allerede både visnet og faldet. Denne morgen så vi en kommunal støvsugerbil hive dem indenbords i en stor tank på ladet af en grund, jeg endnu ikke har forstået.

Hos os bliver bladene liggende, og på et tidspunkt vil de forhåbentlig deltage i den altid nødvendige fornyelse af jorden.

Oprydning
I vinen er efterårsaktiviteterne også i gang. Oprydning og forbeskæring er typiske aktiviteter hos os i oktober.

Syge eller ligefrem døde vinstokke skal væk. Grenene klipper vi af med grensaks, rødderne trækker vi så vidt muligt op med traktor.

Det er Esca-døden, den smitsomme sygdom, som man finder i mange vinområder, og som der desværre ikke er nogen behandling for.

Vi har ikke flere, heller ikke færre planter, der skal væk, end vi plejer. Det er vel også en form for positiv nyhed.

Forbeskæring
Forbeskæring består i at klippe alle grene af lige over den øverste række wirer.

Når vi skal i gang med den rigtige og langvarige vinterbeskæring, sparer vi lidt tid, når vi har forbeskåret, og armene bliver lidt mindre trætte af at trække grene ud af wirer. I ville blive overrasket over, hvor stor en forskel man mærker om aftenen.

Sol og regn
Hvad vejret angår, har vi haft flere af de grå dage med tung regn, men, tror jeg, endnu flere med den dejlige sol, der gør det muligt at nyde efteråret mildhed.

Vi høster, samler, gør klar til vinteren, der kommer, og vi værdsætter fuldt ud de skønne timer, der er, for alle ved, at de er til låns, når året er så langt som oktober.

Rigtig god efterårsferie til dem, der har sådan en. Nyd det til jer alle.

Københavneri

"They start with a coffee."

"And when the shopping is done, they sit down again".

Hvad skal man bruge 36 timer i København til?

New York Times har et bud

Og hvis du overså den lille afgørende detalje omkring tre og et halvt minut inde i videoen, så er det en gul Blanc de Blancs, der lyser så fint op i hjørnet på le Petits bardisk i Torvehallerne.

Det forlyder, at de har haft et par gode dage på det sidste.

Godt Alain er på vej med friske forsyninger. Det er vist mest i første omgang, det er til kælderen.

Landlig folklore til høstfest i Thil

Høstfest i landsbyen Thil plejer ikke at være noget, vi overvejer. Det bliver det automatisk, når sønnen deltager som en af de små i konservatoriets percussion-ensemble, der tryller de snævre gader om til karnaval i Rio. Sådan Champagne-style.

Der er ikke så meget vrik med numsen i Thil, men masser af landlige kyser med matchende forklæder og panier over armen for ligesom at antyde høsttemaet.

De unge mennesker når fem performances på to timer, og mange, mange mennesker kommer for at høre, oplyser vores søn bagefter.

Vi andre når også at se degorgering à la volée - hånddegorgering med en form for samfundshjælper - og det videre forløb med apparatur fra begyndelsen af det 20. århundrede, manøvreret sådan lidt showtime af tipoldebørnene i anledning af høstfesten.

Thil har mange andre esser i ærmet.

Jeg har f.eks. aldrig ført set en traktor fra 1950'erne trutte røgringe. Men den slags kunster er der altså folk, der mestrer.

Gamle biler støder vi af og til ind i. De har deres egen charme. Det er den slags, man ellers primært ser i Tintin. En ældgammel lastbil med et par høstprinsesser på ladet.

Og så er der husflidsprojekterne: Byg en tønde i naturlig størrelse med gamle champagnekorkpropper. Eller hvad med et stort skilt i landsbyens festlade sat sammen af capsules fra de champagneflasker, man har gjort kål på i årenes løb. De har deres egen rustikke charme.

Salg af pølser fra Haute-Savoie springer vi over, selvom deres charcuterie ikke plejer at fejle noget. Jeg er mere tiltrukket af det lille hjørne i laden, hvor nogle af festkomitéens kvinder sælger hjemmebagte kager. Hvor har jeg dog allerede bagt mange kager til alt muligt, som jeg derefter har kunnet købe tilbage stykvis. En flok af arrangørerne har også været i gang, og det har sin egen charme, at hvert sæt hænder kan komme i brug til noget.

Lige præcis dét kunne jeg godt lide ved høstfesten i Thil - den 12. af slagsen - det er folk, der laver arbejdet, ikke penge for at tjene flere penge. Ingen skal vise sig frem på elegante måder. Alt tyder på, at det en ægte høstfest. Fint nok, at de unge musikmennesker kan give en hurtig rytmisk fest tilbage for den musikuddannelse, de selv får, og nogle og tyve percussionister er rimelig effektivt, skal jeg hilse og sige. Men jeg er selvfølgelig også et ret taknemmeligt publikum.

Billedalbum er på Facebook.

Vinhøst 2014: Hed høst og tunge spande

Vores vinhøst er slut. Vi sluttede vinhøsten blandt de sidste i Vertus. Årets gode, store druer uden den mindste antydning af skimmel gav os mod på at lade dem hænge lige lidt længere.
Det kræver godt med is i maven at udskyde sin start i flere dage, når de fleste andre for længst er i gang. For holder det gode vejr?

Omvendt gør den potentielle gevinst lidt ekstra spænding umagen værd. Det er præcis i dette krydsfelt mellem katastrofe og perfektion, at den vin, der skal blive til champagne, kan skifte klasse fra gedigen eller god til glimrende eller det helt specielle, som vi søger mod.

Vi begyndte den 17. september og klippede årets sidste klase den 23. september. I alt 47 tons druer, hvor vi beholder en mindre del i form af 6.-8.000 flasker champagne af forskellige typer. Resten sælger vi. Lad os, mens vi foreløbig venter på vinen, fortælle lidt om årets druer.

Ekstra spænding, god gevinst
Alt godt i Champagne begynder med sunde, søde og syrlige druer, og hvis ellers det sunde og det sure i form af H2SO4 er i orden, og vejret i øvrigt arter sig, kan godt kun blive bedre, hvis de grønne blade får flere timer til at hobe mere sukker op.

Med en sol, der de første fire høstdage sendte varmen helt op på 27 grader Celsius mod sædvanlige 17, var vejret i 2014 snarere en udfordring på grund af hede end væde. Ingen husker nogensinde at have haft så varm en vinhøst hos os.

Mere varme og færre blade
Varmt var det allerede i juni, da vinstokkene blomstrede. En periode, der ellers så tit er forstyrret af kulde og regn. I 2014 var varmen frugtbar, og mange druer udviklede sig i vores parceller. Sommeren fulgte efter i gråt, og både juli og august bød på flere kraftige regnfald.

En kombination af en velvillig september med sol og varme i overflod og timers vandringer med hækkesaks for at fjerne skyggende blade fik disse mange og store druer til at modne flot og sikrede til det sidste den udluftning, der er bedste middel mod råd de sidste uger før høst.

På vores tredje høstdag plukkede vi Chardonnay-druer nok til at forsyne os med endnu en parcel-vin af 100% egen produktion. I tidligere høstår har vi sorteret druerne direkte foran planterne for kun at tage højeste kvalitet. 2014 var alle druer bedst, og "qu'est-ce qu'elles sont belles, les grappes" et fast omkvæd blandt vores12 plukkere i rækkerne

Parcel-champagne 2014
Disse flotte druer er nu et skridt videre på vejen. Alt har foreløbigt kun tegnet fint, men det er endnu for tidligt at tillade sig alt for mange og faste meninger. Vi sparer lidt på ordene og konstaterer blot, at duften af gærende druemost hænger tungt ved presser og tanke. Om en uges tid er den første alkoholiske gæring slut, og der er stadig laaaaang vej til den færdige champagne. Forvent ikke mere nyt før om adskillige måneder.

Foreløbig fortsætter vi salget af vores assemblage-champagner Tradition og Noirs & Blancs, Blanc de Blancs (årgang 2007) og Selection (årgang 2006) og roséerne på primært Chardonnay (Rosé d'Assemblage) og 100% Pinot Noir (Rosé de Saignée).

Varme høsthilsener Solveig Tange & Alain Gérard, september 2014.

Billederne finder du på Facebook:
Den 1. dag, den 2. dag, den 3. dag, den 4. dag, den 5. dag, den 6. dag og den 7. dag.

Paris - here we come

 

En lille, hurtig tur til Paris er altid på sin plads.

Den 23. oktober kommer vi med varevognen, forhåbentlig godt fyldt op med champagne.

Men det bestemmer du... send gerne en mail, hvis du vil have mere at vide.

Vi tager en halv euro per flaske for at levere, og ellers er priserne de samme som på landet. Vi plotter din adresse ind i GPS'en, hvis vi kan sætte mindst fire kasser af. Overvej at slå dig sammen med naboen eller vennerne, hvis 24 flasker er i overkanten af dit forbrug.

Du betaler dermed fra 16 til 26 euro per flaske, og det får du ikke meget champagne for i Paris.

Jeg vil foreslå vores brut sans année, Tradition, til velkomst og forretter med for eksempel østers, kammuslinger eller kaviar.

Du kan prøve vores anden brut uden årgang, Noirs & Blancs, som er en oplagt ledsager til tapas af forskellig slags og et godt match til en velmodnet Brie de Meaux.

Overvej eventuelt vores millésime Selection 2006, som er oplagt til champagne og en elegant ledsager til alt, hvad der smager af efterår: Nødder, æbler, svampe, and og meget mere.

Vores Rosé de Saignée er det tætteste, du kommer på rødvin med bobler, og derfor matcher den mange forskellige retter med smag.

Eller også bare sig selv. Alle vores champagner finder deres plads i et måltid såvel som på egen hånd. Sådan er det med champagne.

Vi har også vores halvsøde Tradition demisec på lager samt Rosé d'Assemblage, som du roligt kan investere i til sushi eller bisque på rejer eller hummer.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Og nu ikke noget med mudder: Besøg i vinen

 

"Og nu ikke noget med at sende gæsterne ned i en mudret vinmark," formanede turarrangøren for en uges tid siden.

Så det lovede jeg at lade være med. Kunden bestemmer.

Land eller by
På det tidspunkt havde det stort set ikke regnet siden midten af august, så det løfte regnede jeg nok med at kunne holde. Men... en vinmarksvandring er jo uanset nedbørsmængden en anelse mere rustikt end de salonfæhige brolagte gårde på champagneslottene i Épernay. Som nu Moët & Chandon, som gruppen besøgte dagen før os, og som er i den størrelsesmæssigt stik modsatte ende af skalaen.

Men vi har jo altså gjort det til vores speciale, at vi taler bedst om vin, når vi også kan røre ved dem, se dem, og les Crochettes er sådan en god legeplads. Der er meget at tale om, og spørgsmålene kommer i en strid strøm helt af sig selv, når vi først er der, og folk kan se på druerne. Denne gang kunne de ligefrem selv plukke en klase og smage direkte på åstedet.

Hvorfor hænger der for eksempel adskillige kilo meget flotte Pinot Noir og Pinot Meunier en uge efter vinhøsten? Hvorfor er der plantet Pinot i begyndelsen af rækkerne og Chardonnay lidt længere oppe. Hvorfor er der græs i vores rækker - og Farmers kløver - men ikke i fætterens. Hvorfor er den ene halvdel af bakken foran parcellen beplantet med vinstokke men ikke den anden? Og meget mere...

Udendørs smagning i oktober
En tidlig onsdag morgen fik vi besøg af en snes morgenfriske danske gæster, som vi installerede i gården udenfor høsthuset på stole og bænke og hvad vi nu kunne finde frem. Tænk, den 1. oktober og temperaturen var milde og venlige 15 grader. Flere stod i skjorteærmer, da jeg kort fortalte om vores arbejde, hvordan vi begyndte, og hvordan vi år for år bevæger os lidt længere fremad med vores firma og vores champagner.

Og så gik vi ellers over til at smage champagne, som Alain fortalte om i lidt flere detaljer end sædvanligvis, fordi vi på forhånd havde fået besked om, at gæsterne her havde fået en masse at vide om champagne i bussen. Godt så, vi tog dem på ordet, og vidste de ikke alt om vores méthode champenoise, kunne vi dog komme længere rundt i materien, fordi vi ikke brugte tid på de grundlæggende finesser.

Men å, man bliver så tør i munden af alle de ord, havde vinguiden på forvejen nævnt for mig. Hvorfor er det lige, at man først skal smage, efter at man har hørt en hel masse, anførte han. Jeg kender godt problematikken. Når man er den, der fortæller, bliver man også pænt tør i munden, inden det endelig bliver tid til at smage. Så klokken ni om morgenen eller ej, vi valgte at gå direkte til biddet og hurtigt få skænket i glassene.

Vi smagte Tradition, vores assemblage uden årgang, der på mange måder er den allermest klassiske champagnetype og derfor uundgåelig enten i denne eller i Noirs & Blancs-versionen, og fortsatte med en Selection, som smager som efterår på flaske. Meget passende en 1. oktober, hvor vi har plukket æbler, og valnødderne begynder at rasle ned.

Roséer og interesse for
Videre til kooperativet, hvor vi gik igennem presseafdelingen, vinafdelingen, et mindre udvalg af tankene og et kort kig til kældrene. De folk havde under alle omstændigheder set kældre nok, sagde de. Hvorpå vi sluttede visitten af i kantinen med endnu to glas champagne, denne gang af den lyserøde type: En Rosé d'Assemblage til velkomstdrink eller begyndelsen af et måltid, og en Rosé de Saignée, der kan bære lidt af hvert og i høj grad kan fungere som en madchampagne.

Alt i alt godt tre timer med lige så mange lokationer involveret. Ikke ringe, sådan en dag skal vi ikke mindst have styr på logistikken, ellers går tiden med de forkerte ting. Det vigtige er jo mødet mellem gæsterne, vinene og os, selvom der aldrig er tid nok til det hele. Jeg finder f.eks. aldrig ud af så meget, som jeg egentlig gerne ville, fordi jeg har også har meget at fortælle.

Da vi sagde farvel, fortalte rigtig mange af gæsterne mig, at besøget i vinmarken var meget interessant, og det var jeg jo rigtig glad for at høre, fordi vores fokus er lige der. Sådan går det nu også for det meste. Vi skal ned og rode med de planter for, at et besøg bliver rigtig godt. Det kan ikke siges for tit, at god vin begynder i det fri, og det er også det rigtige sted at fortælle om begyndelsen på champagnen.

Tilbage er bare at nyde boblerne, og tænk, det går ofte også endnu bedre, når man ved lidt mere om, hvor de kommer fra.

Vinhøsten er slut II

Vi sluttede vinhøsten for næsten en uge siden.

Det har I allerede læst, jeg ved det godt.

Her kommer links til resten af billedserierne, der ligger på Facebook.

En serie per dag:



Onsdag den 17. september: Den 1. dag

Torsdag den 18. september: Den 2. dag

Fredag den 19. september: Den 3. dag

Lørdag den 20. september: Den 4. dag

Søndag den 21. september: Den 5. dag

Mandag den 22. september: Den 6. dag

Tirsdag den 23. september: Den 7. dag

Vinhøst varer syv dage hos os år efter år. Flere billeder, nye serier à syv vil følge om et års tid.

I mellemtiden har vi masser af arbejde at tage fat på.

I vinen, med vinen og med at sælge den.

En af mine foretrukne metoder er at fortælle om det hele, og det foregår på vores side på Facebook, som et nyhedsbrev nogle gange om året (mail med høstbrev er på vej), det levende ord i Soulieres eller i Danmark, Paris eller andre steder og så lige her på bloggen, hvor fortællingerne begyndte i 2004, og hvor de fortsætter i 2014, fordi jeg godt kan lide det.

Hvis du blev tør i munden af alle disse billeder, fulgt af alle disse ord, så snup et godt glas til weekenden.

Her hos os har vi lige haft en stor gruppe gæster, som kom tidligt på morgenen og ikke drak helt op. Vi drikker stadig rester, og det er helt okay, hvis udgangspunktet er godt.

God weekend.