Den handlede om naming. Navngivning. Det lyder bare ikke lige så lækkert. Heller ikke på fransk, gætter jeg på, siden begrebet også her optræder på engelsk.
Idéen er under alle omstændigheder at finde navne - i dette tilfælde til hudpleje, parfume og kosmetik.
Rigtigt navn, ægte behov
Disse navne skal dels selvfølgelig give mennesker lyst til at købe. Mennesker, der vel at mærke har vidt forskellige sprog, kulturer og referencer, og som derfor kan være svære for ikke at sige umulige at ramme med et ord. Derfor er de multinationale mærker af og til nødt til at sælge samme produkt under flere navne. Det er for svært at ramme et globalt publikum lige midt i pengepungen, så de alle får samme behov med et eneste ord.
Et andet interessant fænomen er, at visse ord kommer til at tilhøre et bestemt mærke, fordi et storsælgende produkt bliver mere eller mindre synonymt med ordet. Ordet capture tilhører således Dior, læser jeg, og andre mærker har dels egne ord, dels en sprogbrug, som er netop dem og ingen andre.
Det er præcis, hvad vi selv gør, når vi navngiver vores champagner. (Jeg vidste blot ikke, at det også har sit eget navn).
Champagners navne
Vi har selv holdt os på ret sikker og veltrådt grund, og kalder de fleste af vores champagner det, de også er. 100% Chardonnay er en Blanc de Blancs, og vi har også Rosé d'Assemblage og Rosé de Saignée, der hver især oplyser noget om enten druesammensætning eller vinificering.
Vores Noirs et Blancs lægger sig direkte i slipsporet, selvom navnet ret beset er opfundet af os. Kun Tradition og Selection afviger fra modellen, nok mest fordi vi ikke havde nogen helt klar linje i begyndelsen.
De 15.000-20.000 euro, det ifølge le Monde-artiklen koster at anskaffe sig en ekspert-påfundet sky af ord, havde vi heller ikke. Det har vi stadig ikke. Vi mangler altid lige et eller andet apparat, som koster højst en tredjedel af sådan en ordbog.
Navneserie
Når vi på et tidspunkt - og det kan såmænd hurtigt dukke op - skal navngive vores første parcel-champagne, skal vi til gengæld i gang med at name. Udgangspunkt vil være at finde en idé, vi kan bygge videre på, ligesom vores farveserie, som jeg - i al beskedenhed naturligvis - mener kan måle sig med de bedste i området.
I mellemtiden har Decanters klummeskriver, Jefford, nået at komme dette indlæg i forkøbet med denne - synes jeg - ret interessante epistel om, hvordan de store champagnehuses topfolk vejer deres sprog på den fineste guldvægt, og her mener jeg ikke, at en guldvægt er fin, men at sprogets allermest marginale nuancer for en gangs skyld får lov at gøre en forskel. Det er da faktisk ren poesi.
Gode idéer er der jo heldigvis ingen, der har monopol på, og vi har stadig tid at løbe på. En god idé, de rigtige ord, tager ikke nødvendigvis lang tid at finde, det ved man aldrig, men de kan i hvert fald ikke forceres.
No comments:
Post a Comment