Rapporter og champagne, bæredygtighed og eksamen

Velkommen tilbage til det stadigt grønnnere vinland.

Jeg har været i Danmark. Med champagne til både her og der, og drej lige venligst blikket mod højre og se, hvor de holder fest med stil i Sønderjylland... endda på en dag med skybud. Det er selvfølgelig på restaurant Knapp ved Åbenrå, hvor der altid er så fint pyntet op.

Eksamen i Danone og champagne
Turens anledning var denne gang eksamen i fransk. Heldigt nok kom jeg til at fortælle om landbrug og bæredygtighed med afsæt i Danone-koncernens verdensomspændende virksomhed, og det havde jeg tilfældigvis på forhånd interesseret mig for ved at læse deres årsrapport fra 2013 af egen fuglefri vilje.

Vejen var ikke alt for lang frem til mit yndlingsemne uanset sprog - vindyrkning og champagne - og da vi blandt andet har kigget på bæredygtig udvikling i forbindelse med erhvervskommunikation, havde jeg på forhånd været lidt på jagt efter materiale her i egen baggård. Og endda fundet en interessant gennemgang af de sidste 30 års vej mod en mere bæredygtig udvikling her i Champagne, fortalt med firfarvede grafer og i nøgternt teknikersprog.

Den tog jeg selvfølgelig også med under eksamensarmen. Nu skal jeg i gang med at nærstudere den.

Salg eller bæredygtig udvikling
Vi har selvfølgelig lang vej endnu i Champagne. Selvom der kom spændende nyt også på den front for et par uger siden med en ny form for måling eller certificering af ens bæredygtighed. Et initiativ fra CIVC, som jeg kommer til at skrive mere om, når jeg finder tid.

Ikke desto mindre er det første gang, jeg ser noget i den stil. Om jeg forstår, hvorfor de går så stille med den slags! Hvorimod professionens salgsrapport fra 2013 glimrer på mit skrivebord i tyk og lækker karton og med glittet forside.

Svaret er nok heller ikke enten eller men hånd i hånd. Tror jeg, endda uden at have åbnet hverken det ene eller det andet. Det kommer.

Vinen har nemlig heller ikke holdt sig tilbage.

Alain er godt i gang med at løfte alle wirerne for første gang, og anden runde af afknopningen fortsætter også. Der er så vidt vides ikke mange flere færdigpakkede bobler på lager længere, og en tur med forsyninger til byernes by, venter også om hjørnet. Arbejde har vi med andre ord nok af.

To ugers tidlighed

 

Lun lørdag fulgt af endnu skønnere søndag.

Bygevejr - og vand var godt i vinen - er nu afløst af mild sol, blå himmel og et pænt stykke over tyve grader.

Vinstokkene kan dermed fortsætte en foreløbig ret problemfri vækst, som det milde vejr det meste af året har sendt i forvejen så meget som, hvad der indtil videre ligner omkring to uger.

Som sædvanlig er Chardonnay-stokkene længst med det syvende og ottende blad fremme, mens Pinot Noir kommer lige bagefter med fem og seks blade fremme, og Pinot Meunier sidst med mellem tre og fem.

Næste uge kan meget vel byde på det første, tidlige løft. Det passer meget godt med iris i blomst. Et af de klassiske tegn.

Vi passer som altid på med at mene noget om tidlighed, så længe vi har ikke har set en eneste vin i blomst. Alligevel kan jeg konstatere, at vi har set tidlig vækst tre gange de sidste 10 år, og alle tre gange vinhøstede vi sidst i august. Billedet for oven (2011) fra sidst i april slår alligevel dette års tidlighed med flere længder.

Men vi følger flokken og venter...

Et smut i Ali Babas champagnehule

Jeg har været en tur i Ali Babas hule for at finde en særlig champagne.

De kommende modtagere har været flittige aftagere fra vores varelager lige siden begyndelsen. Derfor har vi ved denne lejlighed løftet blikket lidt og i stedet sendt det i nye retninger.

Well, det vil sige, horisonten er den samme. Rosé.

Som man siger her i Frankrig, hvorfor skifte hest, når den løber, som den skal

Næh.

Huleejerens valg
Så de får en flaske rosé. Men ikke en af dem, jeg havde tænkt mig på forhånd.

Jeg valgte at lytte til den faktisk ret sympatiske huleejer. Gode råd er jo blandt andet en af de meget gode grunde til at købe af en, der ved, hvad han sælger. Og måske endda også hvorfor.

Ham her foreslog mig to flasker, jeg kunne have fundet på at gå hjem med. Den ene er den her. Foruden den jeg havde i tankerne, som jeg stadig godt kan tænke mig at smage.

Ali baba slår nettet
Siden jeg kom hjem, er sympatien bestemt ikke blevet mindre af, at flasken faktisk er hele 12 euro billigere end den netpris, jeg lige for sjov sammenlignede med, da jeg kom hjem.

Nu venter jeg på aflevering og glæder mig siden til evalueringen både i absolut forstand og value-for-money sammenligningen i forhold til Rosé d'Assemblage.

Verdensbobler på den Hvide Hest

 

Sept-Saulx kalder.

Den mørkeblå jakke havde en plet, og de sorte sko trængte til en overhaling.

De fleste morgener betyder den slags mindre.

Men i dag har Alain brug for næsen og ganen snarere end hænderne. Han er taget til boblesmagning, den første af sin art i vores område.

Midt-april sætter sig stadig mere fast som tidspunkter for saloner i Champagne, og det er da interessant, om det er muligt at trække folk hertil igen bare en måned senere.

Dagen i dag er en form for øvedag, hvor deltagerne skal smage sig ind på mousserende vin generelt, og det er alletiders mulighed for at smage - formoder vi - gode repræsentanter for de forskellige former verden rundt. Vi har ikke selv flasker med. Vi venter på, at vores parcel-model fra 2013 bliver klar.

Arrangementet foregår på en af områdets mere kendte restauranter, Cheval Blanc i Sept-Saulx. Frokosten bør med andre ord være både sikret - meget vigtigt i Frankrig - og helt i orden. Jeg gætter på kraftig, regional inspiration.

Ræsonabel status

 

Af og til bliver vi spurgt om, hvor grønne vi er.

Svaret er, at vi er ræsonable.

Viticulture Raisonnée hedder det, når man ikke er økologisk, men i øvrigt gør, hvad man kan for at dyrke så rent som muligt.

Et meget fleksibelt begreb, fordi det dækker over en proces snarere end et stadium. Det kan hvem som helst med andre ord sige, og der kan være stor forskel på, hvad det dækker over, fordi der mig bekendt ikke er defineret trin eller stadier.

Her kommer derfor en oversigt over, hvor vi befinder os efter vores første fem år, der begyndte med et rundt nul.

Vinmarkerne
A: Økologisk gødning i stedet for konventionnel. Desuden halvering.

B: Ukrudsmiddel: Halvering. Vi pløjer rækkerne på bestemt tidspunkter af året og er i færd med at så græs og kløver for at holde rækkerne ukrudsfri. Vi mangler stadig plovjern til at pløje mellem planterne, og derfor kan vi ikke droppe ukrudsmidlerne helt endnu. Vi bruger også hakkejern, men det er umuligt at holde det hele med manuelle redskaber.

C: Svampemidler: Halvering af sprøjtninger mod gråskimmel. Sprøjtninger mod meldug og vinmeldug hænger sammen med fugtigt eller tørt vejr.

D: Insektmidler: To sprøjtninger mindre, fordi vi er gået over til seksuel forvirring for at undgå cochylis-sommerfuglens larver.

Vinkældrene
Vi har ofte brug for mere viden, når vi skal afgøre om den ene eller den anden praksis er miljømæssigt bedst. En god del af den viden kommer fra brancheorganisationens, CIVC, teknikere.


A: Under vinhøsten bliver der brugt meget vand til at rense presser. Dette vand bliver i dag opsamlet og renset. Alt muligt andet bliver i øvrigt også opsamlet. Gamle dunke, gærpropper fra degorgering og meget mere.

B: Ingen brug af kemikalier i kældrene.

C: Lettere flasker. Champagneflasken blev lettet 65 gram for nogle år siden, hvilket har reduceret CO2-forbruget. En champagneflaske er meget tykkere end en almindelig vinflaske, fordi den skal kunne modstå det høje, indre tryk på 6 bar. Ny standard for alle.

I og med vi vinificerer på vores kooperativ, tager vi os ikke personligt af disse praksisser, hvilket har den store fordel, at vi ikke personligt skal holde os orienteret om nye regler. Jeg minder om, at vi er cirka to fuldtidspersoner i firmaet.

D: Ultra simpel emballage (40% af Champagne-regionens forbrug af CO2 kommer fra emballage). Vi har foreløbig en papkasse med vores navn på, og overvejer stadig gaveemballage, som vi af og til har forespørgsler på.

E: Minimalt forbrug, vi køber kun erstatninger eller værktøj, vi ikke allerede har. Hvilket naturligvis har været en del arbejdsredskaber, som vi ikke havde. Vi deler dog stadig noget af det med nabovinbonden. Så lidt papir som muligt. Vi har i de første fem år primært delt visitkort ud, og sendt alt andet i elektronisk form.


Vores mål er at trække et endnu mere ræsonabelt spor.

 

Words don't come easy

 

Forleden læste jeg en interessant artikel i le Mondes weekendtillæg.

Den handlede om naming. Navngivning. Det lyder bare ikke lige så lækkert. Heller ikke på fransk, gætter jeg på, siden begrebet også her optræder på engelsk.

Idéen er under alle omstændigheder at finde navne - i dette tilfælde til hudpleje, parfume og kosmetik.

Rigtigt navn, ægte behov
Disse navne skal dels selvfølgelig give mennesker lyst til at købe. Mennesker, der vel at mærke har vidt forskellige sprog, kulturer og referencer, og som derfor kan være svære for ikke at sige umulige at ramme med et ord. Derfor er de multinationale mærker af og til nødt til at sælge samme produkt under flere navne. Det er for svært at ramme et globalt publikum lige midt i pengepungen, så de alle får samme behov med et eneste ord.

Et andet interessant fænomen er, at visse ord kommer til at tilhøre et bestemt mærke, fordi et storsælgende produkt bliver mere eller mindre synonymt med ordet. Ordet capture tilhører således Dior, læser jeg, og andre mærker har dels egne ord, dels en sprogbrug, som er netop dem og ingen andre.

Det er præcis, hvad vi selv gør, når vi navngiver vores champagner. (Jeg vidste blot ikke, at det også har sit eget navn).

Champagners navne
Vi har selv holdt os på ret sikker og veltrådt grund, og kalder de fleste af vores champagner det, de også er. 100% Chardonnay er en Blanc de Blancs, og vi har også Rosé d'Assemblage og Rosé de Saignée, der hver især oplyser noget om enten druesammensætning eller vinificering.

Vores Noirs et Blancs lægger sig direkte i slipsporet, selvom navnet ret beset er opfundet af os. Kun Tradition og Selection afviger fra modellen, nok mest fordi vi ikke havde nogen helt klar linje i begyndelsen.

De 15.000-20.000 euro, det ifølge le Monde-artiklen koster at anskaffe sig en ekspert-påfundet sky af ord, havde vi heller ikke. Det har vi stadig ikke. Vi mangler altid lige et eller andet apparat, som koster højst en tredjedel af sådan en ordbog.

Navneserie
Når vi på et tidspunkt - og det kan såmænd hurtigt dukke op - skal navngive vores første parcel-champagne, skal vi til gengæld i gang med at name. Udgangspunkt vil være at finde en idé, vi kan bygge videre på, ligesom vores farveserie, som jeg - i al beskedenhed naturligvis - mener kan måle sig med de bedste i området.

I mellemtiden har Decanters klummeskriver, Jefford, nået at komme dette indlæg i forkøbet med denne - synes jeg - ret interessante epistel om, hvordan de store champagnehuses topfolk vejer deres sprog på den fineste guldvægt, og her mener jeg ikke, at en guldvægt er fin, men at sprogets allermest marginale nuancer for en gangs skyld får lov at gøre en forskel. Det er da faktisk ren poesi.

Gode idéer er der jo heldigvis ingen, der har monopol på, og vi har stadig tid at løbe på. En god idé, de rigtige ord, tager ikke nødvendigvis lang tid at finde, det ved man aldrig, men de kan i hvert fald ikke forceres.

Knopperne af i les Crochettes

 

Hvert år i maj det samme dilemma.

Vi kan stadig få nattefrost. Så sent som søndag morgen sendte farmer-vejrudsigten en advarsel. Ikke ligefrem red alert, men mindre kan godt gøre nas.

Omvendt titter nye knopper frem hver dag, og dem, der har været i sving siden bladstart, har allerede en længde, vi kan måle i centimetre.

For hver dag bliver disse stængler lidt sværere at hive af.

Væk med knoppen
Gennem et stykke tid har vores ansatte derfor knipset knopper i Les Vieilles Grand-mèresLoisy-en-Brie. Alain har gjort det samme i Belles Feuilles-parcellen, og denne mandag er turen endelig kommet til den mest udsatte og derfor altid sidste parcel, Les Crochettes i Soulières.

Mens du således læser her, er jeg i gang med at vingymnastik sådan der:

 

 

Afknopning går i al sin enkelthed ud på at holde vinens vækst på det jævne. Vi søger hele tiden at have knopper, stængler og siden grene udelukkende fra knopper, der er fertile. Vi skal kun have akkurat nok vindruer samt lidt ekstra at give til dårlig bestøvning, storm og sygdom. Og frost. (Se billeder her)

Og den kan ramme helt frem til midt i maj (Les saintes glace). Trods de seneste ugers fløjtende fugle og fine sol.

Pinot-planterier

Vi er en eftermiddags arbejde nærmere en fuld parcel med Pinot Noir-planter.

I Soulières har det stort set ikke regnet siden først i marts, og jorden er tæt på knastør. Hård som ind i helvede at grave de ret dybe huller, som vi planter de små voksindpakkede vinstokke i.

Sidste år plantede vi også Pinot Noir-planter. Hvert år sine døde. Den uhelbredelige Esca kræver sit hver sæson, især i denne parcel der var dårligt vedligeholdt, da vi overtog den i 2006. Det bedste, vi kan gøre ved det nu, er at plante nyt, og hvis ikke, vi følger med, kan vi hurtigt måle det på et alt for lavt høstudbytte.

Til gengæld har vi valgt at skifte Pinot Meunier-planterne ud med Pinot Noir, som vi gerne vil have nogle flere af. Med det tempo, sygdommen stadig spreder sig, får vi den halve hektar omplantet i løbet af de næste fem-ti år.

En del af de små vinstokke fra sidste år har ikke klaret skærene. Hullerne efter dem er til gengæld lidt lettere at udvide til en efterfølger, der forhåbentlig vil klare sig bedre.