I dag skal vi smage 2012

 

Til formiddag tager vi plads bag hver seks glas for at smage de nye stille vine fra 2012 med det sædvanlige smagehold.

Vi har allerede haft de fleste i glassene. Tilbage i oktober, hvor de endnu var for ustabile til at have nogen endelig mening om. Også de røde, selvom de var ganske behagelige allerede på Beaujolais Nouveau-stadiet.

Dette arbejde foregår typiske over en fem-seks uger. Det tager tid, først og fremmest at blive enige blandt de seks-otte personer, der normalt altid dukker op. Først om de enkelte vine, siden om sammenstikningerne.

Nu er enighed heller ikke noget kriterium i begyndelsen. Jo mere der kommer frem i virkeligheden jo bedre. Duft og smag og den måde, vi hver især omsætter vores indtryk i ord er flygtige størrelser, og det er helt okay at være i tvivl og smage igen ugen efter.

Sådan her udviklede slaget om smagen sig i 2011.

Indtryk i Øst og Vest

Assemblagen i støbeskeen

Ganer smager for lukkede ører

Den gode smags torsdag

Jo surere jo bedre

Bliv endelig hængende på denne kanal for at nyt om 2012.

Forslag om 11.000 kilo i 2013

 

Endnu sover Champagnes vinknopper den sødeste vintersøvn. Denne vinter til tider endda pakket ind i is.

Selvom der stadig er flere måneder, til årets sæson går synligt i gang, og endnu længere til vi begynder at tale druekilo og vinhøst, så er overvejelserne for længst i gang bag de lukkede døre.

En enkelt dør i Avize står endda på klem.

Udbud og efterspørgsel
Champagnes druekvote hænger nøjer sammen med, om alverden har drukket nok champagne det forløbne år. Hvis nej, plukker vi færre druer for at lave mindre champagne. Hvis ja, plukker vi alt, hvad vi har, og deblokerer måske ligefrem vin fra tidligere år. Vi styrer udbud og efterspørgsel.

Det er ingen simpel sag i Champagne, hvor de druer, vi vil plukke senere i år, først kommer i handlen flere år senere.

Lige nu venter vi på et af årets tal: Hvor mange flasker champagne blev solgt i 2012. Og hvor?

Tallet er spændende, fordi det vil indgå i kvoteforhandlingerne for 2013. Godt salg giver større chance for god kvote. Selv ønsker vi som altid så høj kvote som muligt for at sikre flest mulige Tange-Gérard flasker.

Et ønske, som L'Union Champagne i Avize åbenbart deler.

Samme kvote som 2012
Det er et stort kooperativ, der blandt andet står bag mærket De Saint Gall. Derudover med en bestyrelsesformand, der ikke er bange for at tale med tydelige og store bogstaver. Hvorfor det ofte er værd at lægge mærke til, hvad han siger.

På den årlige generalforsamling tidligere i januar mente han ifølge l'Union, at årets salg - nok lavere end set tidligere - bestemt ikke er katastrofalt, og at der ingen grund er til at skære kvoten.

Altså årets første bramfri bud på kvote: 11.000 kilo per hektar, siger Avize. Det samme som i 2012.

Vi har ikke selv tid til at politisere, og næppe heller hektarer nok til at blive hørt. Vores muligheder hænger tæt sammen med andres meninger og beslutninger, og herligt derfor, når vi støder på andre spillere, der tænker forretning før produktion.

Reims: Champagne sat i stifter

 

Reims er som I ved et arkitektonisk skatkammer. Det har blandt andet byens champagnehuse sørget for gennem årene.

Denne bygning kommer I forbi på vejen fra eller til Place du Forum og Boulingrin-markedet. Begge dele er nødvendige for den der kan lide mad, champagne og byens lys på den afslappede måde.

Den monumentale bygning er opført af huset Mumm som ekspeditionslokale. Siden overtaget af et andet hus, kooperativet Jacquart, og senest er den erhvervet af kulturorganisationen Nova Villa. Mon ikke det bliver derved?

Champagnisation som mosaik
Bygningens attraktion er den imponerende dør og frisen med fem mosaikker foroven. De viser alle champagnisationens arbejdsprocesser fra vinhøst til den færdige flaske er pakket. I hvert fald som de fandt sted sidst i 1800-tallet.

Som vinbonde synes jeg jo nok, at den allerstørste del af arbejdet foregår i vinmarken, men lad det nu ligge, når nu Mumm har gjort mig den glæde så fint at sætte champagnen i stifter.

 

 

 

 

 

Det er en lokal kunstner, der i sin tid skabte mosaikkerne. Ernest Kalas, der både virkede som arkitekt og kunstner, med afsæt i først Art Nouveau og siden Art Déco-stilarterne.

Han beskæftigede sig også med byens Reims udvikling siden den oprindelige gallo-romerste storby i oldtiden.

I dag står Mumm-bygningen tilbage som et kunsthistorisk statement.

Fuldstændig unik.

I byens tjeneste
De nu pensionerede champagne-lokaler har en fortid i byen Reims' tjeneste.

Henmod slutningen af Den Første Verdenskrig - i maj 1917 - brændte rådhuset, der ligger lige overfor. Mumm-bygningen tjente herefter som rådhus frem til den 25. marts 1918, hvor byen blev tømt. Evakueret totalt på den militære kommandos ordrer.

Altså et i høj grad byhistorisk sted, og som sådan skal bygningen meget passende fortsætte sit videre liv i byens og dens borgeres tjeneste.

 

Nova Villa er i færd med at renovere bygningen for 6,5 millioner kroner. Når den åbner igen, vil det være under navnet Fabrikken (Læs mere).

Jacquart er for længst flyttet ind i mere klassisk noble rammer.

Forstå dem, den der kan.

Hvidt derude

 

Dagene er fortsat belagt med sne.

Temperaturerne svinger omkring de nul grader.

Ingen børn har længere influenza. Ergo kan jeg i dag drage til Soulieres og beskære i Les Crochettes for første gang i et par uger.

 

Selvom stierne i vinen ved Verzy lørdag mindede om en skøjtebane, kan det arbejdende vinfolk godt få lidt fra hånden de fleste andre dage.

Der ligger for eksempel ingen sne på de ældre afklippede stammer, der vil blive fragtet hjem til en eller anden og på et tidspunkt brugt til at tænde en kamin eller en grill op.

 

To ugers sne og kulde har vi haft. Meget længere plejer et vintervejr i Champagne ikke at vare. Men det er også nok til at få travlt i den tid, der resterer inden vinen vågner op til dåd.

Meget passende melder meteorologerne regn den kommende uge.

Punktstørrelser

 

Sommerferie i Berlin. Ganz toll. Vi fandt hurtigt ud af at køre med S-bahn og U-bahn og hvad der ellers kører på hjul i byen. Det krævede til gengæld en indsats at finde den rette linje. Højst uhyggelig oplevelse faktisk.

Den ene halvdel af Tange-Gerard har allerede forsøgt sig med dobbeltslebne brilleglas. Den anden halvdel venter lidt endnu, men hører af og til klokken slå, når jeg leger med nål og sytråd. Det var også svært, da jeg var under 40 år. Nu - fire år senere - er det en større mission, der kræver meget lange arme, stor udholdenhed samt et helt hold engles tålmodighed.

Nogenlunde på samme måde havde vi det, når vi forsøgte os med at afkode kort over Berlins bahner i lånt "Turen går til Berlin".

Bagetiket og punktstørrelse
Vi gik straks i gang med at associere oplevelsen til vores egne flaskers bagetiketter.

Og blev lidt bekymrede.

Da jeg i sin tid skrev teksterne, ville vi gerne fortælle jer en hel masse. Det lod sig blandt andet gøre, fordi vi brugte en lav punktstørrelse - små bogstaver.

Nu tror vi nok, at tekstens læsbarhed stiger en del, når man selv har skrevet den.

Derfor laver vi dem om. I takt med at lageret bliver brugt. I forventning om at det nok kun vil gå én vej med det med småt. Hold dig ikke tilbage, hvis du har en kommentar. Selv har jeg skrevet vores bagtekster om, og den første er allerede i brug.

Sig Noirs & Blancs til din Brie

 

En af de herlige egenskaber ved en flaske champagne er, at den gør livet så herligt ukompliceret for en stund.

Så hvorfor komplicere det unødvendigt?

Smut en tur ned i den gode ostebutik og få fat i en moden Brie. Her i Champagne bør den slags komme fra byen Meaux. Men det kan jo være ostemanden eller hans kone siger noget andet, og hvis de sælger kvalitet, ved de nok, hvad de snakker om.

Du må også hellere få fat i et ordentligt brød. Eller bage selv.

Og så en flaske Noirs &Blancs, og så behøver din fredag aften egentlig ikke yderligere udstyr for at sidde i skabet. I Danmark kan i du få fat i flasken hos Champagneselskabet.

Hvis du ikke kan blive mæt af ost og champagne, kan du begynde med hjemmelavet suppe. God weekend.

Folies Foliage i Avize

 

Det er et års tid siden, at en russer kom til Avize. Længere sikkert. Ved den tid havde han den store tegnebog med, og for den købte han en ruin og lejede to hektar vinmark.

I dag ser projektet sådan ud.

Det har fået et temmelig godt navn.

 

Foliage lyder godt. Noget med blade, ranker, men navnet gav mig nu også andre associationer. Det har taget mig et stykke tid at finde ud af hvilke.

Men så faldt hammeren, og mon ikke også andre har det på samme måde?

Fra Foliage er der ikke langt til Folies Bergeres. Om noget et af den franske Belle Epoques templer for det letlevende cancan-liv.

Straks har man slået sig en fin lille krølle fra nutidens russiske petro-millioner og til en nærmest mytisk del af champagne-historien. Med blot et lille navn. Også en måde at tage plads i champagne-historien, når man nu ikke har nogen. Det er da meget godt gået.

Slottet i landsbyen Avize er under ombygning. Der skal være vinturisme. Et godt gæt er i luksusklassen, hvor det biodynamiske champagnehus Selosse også har et eksklusivt spise og -overnatningssted.

 

Den russiske rigmand ejer i forvejen en produktion af russisk mousserende vin.

Ved så ikke om det ændrer noget på , at min svigermor - stærkt på vej mod de 81 - og en flok jævnaldrende fra nærliggende landsbyer har kurs mod det kendte Pariser-sted. Måske er cancan-drømmen passé i Paris? Og i Danmark? Men ikke nødvendigvis i Rusland, og mon ikke der er russiske rigmænd nok til at holde et lille sted som dette i gang.

Vinterhvidt Loisy-en-Brie

 

Vi har efterhånden haft sne i nogle dage.

Temperaturen svinger op og ned, men det er ikke ganske nemt at beskære vinstokke, hvis fødder er begravet i sne. Handskerne bliver våde og fingrene meget kolde, hvis der skal skovles alt for mange frosne fnug til side.

Snepausen giver blandt andet parcellenes underjordiske beboere frit slag for tiden. At dømme efter mængden af spor må de danse rundt når vi ikke er på arbejde i Loisy-en-Brie.

 

Fransk-tysk fælles fejring i Berlin

I skal høre om det igen. Fordi det er vigtigt.

EU har fået Nobels fredspris. Vi har fred i Europa. Trods alt.

Frankrig og Tyskland er venner.

Det kan være svært for vi danske at forstå. Vi er så orienterede mod den engelsk-talende verden. Fred være med det. Det er fint nok.

I virkeligheden er vi ikke nær så involverede i den engelske verden, som Frankrig og Tyskland er i hinandens verdener.

Jeg må altså gentage mit yndlingstal fra sommeren 2012 - når vi lige undtager procenten for gråskimmel i vinen under vinhøsten - nemlig et rundt og rungende nul. Det første tal: Otte millioner unge mennesker fra Tyskland og Frankrig, der har boet gennem uger hos hinandens familier gennem de seneste 50 år.

Franske og tyske medier har bestemt meget forskellige måder at holde skåltaler på. Le Monde ender vistnok trods alt med at sige tillykke. Men ikke uden at have remset samtlige 50 års kommen-til-kortheder op - franskhed og dermed evnen til altid at placere den kritiske finger eftertrykkeligt på de negative punkter forpligter. I Deutche Welle kalder den tyske udenrigsminister omvendt samarbejdet for en juvel.

Men jeg tror faktisk, at de mener det samme. Som sådan om noget et eksempel på at gå hånd i hånd trods indlysende, enorme forskelligheder.

Generation Elysée
Angela Merkel og Francois Hollande er nok lige én generation for gamle til selv at have oplevet en udveksling gennem Elysée-traktens bestemmelser. Angela boede under alle omstændigheder i det gamle Øst, der om overhovedet i givet fald udvekslede i den modsatte retning.

Tirsdag besegler de trakten i Berlin. Som de i sommer gjorde her i Reims til undertegnedes indrømmet store begejstring.

Snart vil de første generationer, der har været på udveksling i henholdsvis Frankrig og Tyskland, komme til magten. Jeg vælger at tro, at det må få en fortsat betydning for lysten og forpligtelsen til at arbejde sammen med hinanden. I sidste ende for fred.

Hvad har det så med champagne at gøre? Kældrene her i området er blevet tømt af tyske soldater fire gange på 200 år. Den slags er i første omgang meget dyrt. I længden har det måske kunnet betale sig. Tyskland blev inficeret med boblebacillen, og er trods stor produktion af sekt også blandt de fem største Champagne-lande i verden.

Læs fra dagens fejring.

De tre hektar, de 3000 flasker og jer

 

Godt nytår til jer alle fra Deres udsendte med udsigt til Soulières.

Status og fortsætter hører nytåret til. Det sidste holder vi os fra udover at huske på, at også vejen er målet. At hver dag skal være en god dag. Krisen kom på sin vis i vejen. Men vores firma er alligevel så småt, at det på mange måder ligger under barren. Til gengæld tager alt længere tid, end vi havde troet, og vi bruger mange kræfter på at gå små skridt.

I 2012 fik vi endelig den fulde kontrol over driften af alle tre hektar. Det er her, med saksen, at vi skaber druernes kvalitet, og det er derfor et væsentligt skridt. De fleste af druerne sælger vi stadig, men i år kan vi omsider ændre mængden og få adgang til flere druer og dermed flere flasker om nogle år. Mere champagne i vores kælder, som vi stadig bruger en hel del kræfter på at opbygge, vedligeholde og afhænde i et passende tempo.

Til jer derude. Vi har vores tre hektar Chardonnay, Pinot Meunier og Pinot Noir, vores flasker og så har vi jer: vorse vigtige tre og alfa og omega i alt, hvad vi foretager os i løbet af et år. Vi mærker jeres gode interesse for vores arbejde. Flere af jer har besøgt os i Soulières i årets løb, og vi er også selv rejst afsted med vin og værktøj for at fortælle om vores arbejde og idéer. Vi synes altid, det er godt at mødes, især når vi har champagne i glassene.

Senere i dag vil der ganske givet blive skænket op. Det er Saint Vincent. Vinbøndernes festdag, og selvom vi ikke er så katolske, at det gør noget, behøver anledningen på den anden side ikke at være enorm for at trække en flaske i gang. Selvom beskæringen - dvs. styringen
af knopper og dermed om noget kontrol med år 2013 - er i fuld gang, er Saint Vincent, den 22. januar, den dag, hvor den forløbne sæson gøres op i ord.

Året der gik, året der er kommet
I 2012 befandt den aktive del af året sig i det absolut katastrofale hjørne det meste af tiden. Den ene plage afløste den anden: Forårsfrost, kulde, daglige regnvejr, haglstorme og sygdom. Der findes ikke dén plage, vi og vores kolleger ikke kæmpede med før vinhøsten i 2012.

Bønder, siger I så, brok, det endte jo godt alt sammen. Druernes kvalitet blev så høj som sjældent set, og de nye vines kvalitet ser ud til at bekræfte alle forventninger om en usædvanligt god champagneårgang. Ja, det er alt sammen rigtignok, svarer jeg. Det er vores plaster på såret, når vi nu fik en tredjedel færre druer, end vi plejer. Selvom vi har reserver at supplere med, kan vi mærke 2012 på likviditeten. Værst, vi måtte opgive at lave vores første enkeltmarksvin. Vi havde ikke druer nok. Men vi er her stadig, og 2013 er vores femte år.

Røde vine, hvide vine
De røde vine er magnifique, og det ord bruger vi ikke hvert år så højt mod nord som Champagne. Vi afventer spændt de kommende rosé champagner. Men også Chardonnay-vinene tegner godt. Sunde, god balance og høj modenhed. Den, der ikke kan lave god champagne af den slags druer, må hellere finde et andet job. Sådan er vores basis for de champagner, vi alle vil kunne nyde om nogle år.

Vi har ikke alt for travlt.God vin tager jo som bekendt den tid, som god vin skal tage. Champagne ikke mindst. Derfor vogter vi, som I ved, over vores kælder, og selvom årgangene skifter, bliver det heller ikke i 2013, I finder unge champagner til salg hos os.

Tak for god kontakt i 2012. Vi ønsker jer et glædeligt 2013 med behagelige bobler i glasset.

Solveig Tange & Alain Gérard, Soulières, den 22. januar 2013.

2012-snittet: Lavt og smukt

 

Jeg holder meget af denne klase.

Den er bestemt ikke perfekt. Store bær og små bær i samme klase fortæller os om problemer, sygdom, som vi helst er foruden.

Alligevel har klasen en potent kraft. Dens råstyrke sprænger sig nærmest ud af billedet. Som om alt andet bare kan komme an. Tag den!

På den måde bliver netop denne klase et flot symbol for netop sæson 2012.

Værre vækstforhold må vi kigge tiår tilbage for at finde.

Ingen kan huske nogensinde at have skullet binde an med så mange forskellige problemer som netop i 2012.

På den anden side husker ingen vist heller at have stået tilbage med en høst af så flot og sund kvalitet.

Sjældent melder de største fyrtårne på egnen deres store tilfredshed ud allerede til nytår. Det kan da godt være, at de også taler kvaliteten op. Men de gør det ikke uden belæg. Det holder simpelthen ikke. Vi har alle brug for kunder, der kommer igen, og den mest indlysende måde er at lave et godt produkt, der holder, hvad det lover.

I denne uge skal vi selv igen i gang med for alvor at smage vinene. Spændende med al den hype.


Generelt om 2012
Mit belæg er som altid bare mit. Men AVC har også været så venlige at dele sine lidt mere generelle sammentællinger. Det er den tekniske organisation, der blandt andet organiserer statistik baseret på rapporter fra repræsentative vinbønder, herunder den onkel, vi deler to af tre parceller med.

Problemerne i 2012: Vinterfrost, forårsfrost, hagl, små&store druer i klasen (millerandage), druer hvis størrelse ikke udviker sig (coulure), begge på grund af dårligt vejr under blomstringen, svampesygdommene mildiou og oidïum på grund af de daglige regnvejr og echaudage (sommersol svider bær).

Det kan vi vist godt kalde en bred vifte for en gangs skyld uden at fylde munden. I vores parceller optrædte de fleste i lidt spredt fægtning.

Lidt statistik til de af jer, der ønsker den slags.

Frosten tog 10 procent, kulde og dårligt vejr under blomstringen det dobbelte, og sygdomme tegnede sig for de sidste minus 10 procent.

Det gav alt i alt 9.242 kilo druer per hektar. Det laveste siden froståret 2003.

Smukke og sunde, godt modne vindruer med et alkoholpotentiale på 10,5.
Syre på 7,9 og en pH-værdi på 3,03.

Champagnes blokerede reserver - det er vine fra andre år på plomberede tanke - gør det muligt at nå op på kovoteniveauet på 11.000 kilo per hektar. Champagne er i forvejen modsat stille vin for de fleste flaskers vedkommende en vin, der er sat sammen af flere år.

Champagne: Se en søndag i is

 

Vi havde så travlt denne weekend.

Troede vi.

Søndag var byen og resten af regionen imidlertid pakket ind i is. Alle tænkelige overflader var overtrukket med skinnende, gennemsigtige isklumper.

Nydeligt.


 

Men ikke særlig befordrende for bilture. Ærligt talt.

Så jeg kom ikke længere end en liden tur ud med kameraet. For at fange nogle af naturens flygtige diamanter.

 

 

Man forundres blandt andet over vægten. Hvor meget kan et blad eller en gren bære uden at knække. Isguirlanderne er skam tunge. Og hver en gren, hvert et blad er fuldstændig stivfrossent.

Knopperne har det fint under sit kolde lag. Iskappen isolerer mod frostskader, så længe den er intakt.

 

Magisk syn sådan en søndag, eller hvad synes du?