Champagnesalget opper sig

I går fortalte Rygters Bureau, at champagnehusenes kældre er ved at være tomme. Det er en god nyhed for os, hvis den er rigtig. Det er nemlig et stykke af vejen til at vi kan sælge flere flasker champagne til næste år, end vi kan i år.

Nu er det jo imidlertid sådan, at Rygters Bureau løber med både kvarte, halve og hele vinde, og det er ikke altid muligt at lodde størrelsen, når man står der i det fri med håret i alle retninger.

Salget går bedre
Det var derfor dejligt at komme hjem og læse, at det generelle champagnesalg går bedre. Det har været i uafbrudt bedring de seneste seks måneder, og den lokale avis fortæller da også historien på dagens forside med overskrift i juhu-format.

Vi begyndte for alvor henover sommeren 2009. September var ifølge branchens statistikker den mest kritiske krisemåned for salg af champagne med et fald på 19 procent. Det mærkede vi ikke så meget. Vores flasker finder stadig deres købere med en vis indsats fra vores egen side, og sådan var det også sidste år. Men vi ved jo selvfølgelig ikke, hvordan sådan en forretning forløb før krisen.

Brug for større kvote
At det generelle salg er stigende er en rigtig nyhed. Rygtet om champagnehusenes tomme lagre er også interessant. Disse faktorer har nemlig stor betydning, når årets druekvote skal handles af om nogle måneder af champagnehuse og vinbønder. Det er den kvote, der afgør, hvor mange flasker champagne vi vil have til salg i 2011. I år skraber vi nærmest bunden, fordi kvoten var så lav i 2009.

Vi håber virkelig, at en anden af forudsigelserne fra Rygters Bureau vil få mere sul på kroppen i løbet af sommeren. Den hvisker 10.400 kilo druer per hektar, og det er selvfølgelig utrolig langt fra de 14.000 kilo, vi var oppe på i de bedste år, men bedre end 9.600.

Vi får se.

Salgstallene:

- De seneste 12 måneder - fra 1. april 2009 til 31. marts 2010 - passerer salget de 300 millioner flasker.

- I kriseåret 2009 var det 293,3 millioner flasker.

- Rekordåret er stadig 2007 med 338,7 millioner solgte flasker champagne.

Læs også her (på fransk).

Spæde blade

 

 

 

Det er ikke mange dage siden, at vinen sprang ud i vores parceller. Heller ikke alle planter har foldet det første blad ud, men de fleste er godt i gang.

Vi kan stadig nyde knoppens lyserøde kant, men det er et spørgsmål om tid, før den bliver fortrængt af grønt.

Forskellen mellem Pinot Meunier og Chardonnay regner vi for så vidt kun i dage. Men den er slående. Chardonnay-vinstokken er de fleste år tidligere på den end Pinot Meunier, og i år er der i hvert fald ingen tvivl, om hvem der er early bird.

 

 

Et spørgsmål om smag

 

Krydderihylden i mit køkken med mormors beholdere i 50'er farver.

Smagen af et glas mælk? Drøvtygget græs. I hvert fald hvis man spørger smagens grand old man i Frankrig: Han hedder Jacques Puisais. Men skidt med navnet, det her handler om smag. Cola for eksempel.

Hos os sporer yngste medlem af familien det prompte, når hendes far har drukket cola. Eller spist chokolade uden at byde rundt. Hun er imidlertid kun interesseret, hvis det er den mørke med højt indhold af kakao. Mælken hos farmor bryder hun sig ikke om, og hun smager forskel, om den udgør blot en tiendedel af totalen. Langtidsholdbar mælk er gængs i Frankrig, selv hos en tidligere mælkeproducent. Der er en smagsmæssig verden til forskel.

Vores lille datter er tilsyneladende født med en god næse og en gane, der matcher. Igennem et års tid har hun spredt respekt omkring sig, når hun sporer en af ovenstående dufte eller smage, som hun derpå nagler med et præcist ord. På dansk eller fransk.

Forskellen mellem hende og den tre år ældre bror er slående. Min næse kan heller ikke det samme som hendes fars. Et spørgsmål om træning bien-sur - jeg har ikke universitetskurser i ønologi, og jeg har heller ikke smagt samme mængder vin af samme kvalitet - men det er ikke hele hemmeligheden. Jeg har flere ord, og han har en større næse. Det hjælper os begge at træne.

 

Når lillesøster derfor dukker op i køkkenet for at hjælpe, lader jeg hende snuse og smage og røre og sætter derpå efter bedste evne de tilhørende ord på for duften, smagen, udseendet og teksturen.

Her i huset spiser vi normalt ret enkle retter af årstidens grøntsager. I løbet af det år, jeg boede hos min svigermor, begyndte jeg at blande mad mindre og i stedet lade de enkelte råvarer optræde enkeltvis eller kun få sammen efter årstiden og udvalg i køkkenhaven eller på markedet. Den primære dikkedar er vinaigretten, som kan være med eller uden hvidløg, persille eller skalotteløg. Godt at lære grundlæggende smag af,

Der var en gang, hvor jeg syntes, at Claus Meyers idé om "Smagens dag" - hentet her fra Frankrig - var lidt pjattet. Det er slut. Også i Frankrig er vi omgivet af dårlig mad og triste madvaner, der ødelægger menneskers forhold til sig selv, deres krops signaler og deres egen sundhed.

At lave mad og smage på den tager tid, og her har mange mennesker væsentligt mindre tid end i Danmark på grund af andre arbejdstider. En Smagens Uge i skolen og en stund til at smage og tale om smag betragter jeg i dag mere som en nødvendighed end en luksus.

Det er skønt, at min lille datters lærer bruger 10 minutter hver morgen på et lille formiddagsmåltid - som vi forældre leverer - som giver lejlighed til at tale om smag, duft og tekstur. Jeg tror ikke, at det er grunden til hendes smagsmæssige opvakthed. Men jeg tror meget på værdien af forskellige kanaler.

 

Baghavens varme stenbed , hvor vi dufter krydderurter: Timian, sar, salvie, rosmarin og masser af mynte.

Der må være 1001 forskellige veje til den gode smag. Vinanmeldelser er en af dem, og prøv bare at se, hvordan den slags også kan være, her. Nu er Washington Street Journal godt nok også kendt som en af verdens bedste aviser, men denne efter min mening vidunderlige vinsalut minder mig om Jacques Puisais' enkle radiser fra haven. Serveret med salt, smør, godt brød og den rigtige vin viser de mig, at den direkte vej til himlen ikke nødvendigvis har så mange dikkedarer heller.

Smagen af et glas vin? Plantevand, indviet af gær. Ifølge Jacques Puisais' poetik.

Askesky og ydmyghed

 

Solnedgang et sted i Tyskland, den 17. april 2010.

Nu hvor askeskyen er lettet, har jeg hørt en hel del tale om ydmyghed. Et begreb, jeg også selv sendte flere tanker i sidste uge.

Vi var i Danmark, da vi hørte om skyen. I Rågeleje, hvor vi aldrig nåede stranden i tide - hmmm, der var champagne i luften, nå nej i glassene - så vi fandt aldrig ud af, om solnedgangen virkelig var noget særligt på grund af partikler i luften. Den, vi så nogle dage efter, et godt stykke nede i Tyskland var til gengæld overraskende flot.

Måske var det askeskyen. De partikler, der fik mennesket med al dets tekniske indsigt til at stå ret magtesløst. En vulkan på Island næsten ved verdens ende lammede altså flytrafikken i dagevis. Tænk bare.

Samme slags ydmyghed har jeg stiftet bekendtskab med, efter at det blev mit liv at dyrke vin. Når man lever af naturen, når dagens arbejde afhænger af vejret, indretter man også dagen efter, hvordan den er. Jonglerer rundt med opgaverne, og laver visse ting, når det regner og andre, når solen skinner. Sådan gør bønder.

Af og til slår vejret ned. Med frost, der ødelægger knopper. Med storm og regn, der ødelægger blomstring. Med hagl, der ødelægger alt. Med streng frost, der kan slå en vinstok ihjel. Omend det er sjældent.

Det er en anden måde at leve sit liv på end de fleste, der oftest lever et liv, helt uafhængigt af vejrlig. Men det betyder også, at vi jævnligt får disse demonstrationer af, hvor lidt vi betyder i forhold til denne Dame Nature - Moder Jord. Askeskyen var i virkeligheden blot endnu et eksempel.

Langfredags regn og la Lune Rousse

Hvis det regner Langfredag, er frosten slut. S'il pleut le Vendredi Saint, la gelée voit sa fin. Når la Lune Rousse falder sent, er risikoen for frost forhøjet.

Der er bunkevis af disse dictons. Vejrvarsler, som ældre landmænd rabler af sig i samme tempo som vores syv-årige reciterer fra Lego-kataloget. Lige netop disse to rapporterede Alain lige efter påskeferien.

La Lune Rousse er den første måne efter påsken, og ifølge denne gamle viden - hvad man nu vil kalde det - indebærer den risiko for frost.

2003, Rød Måne og frost
Her i Champagne behøver man bare nævne året 2003 - med specielt sen Lune Rousse - så ved alle, hvad man taler om. Et år med knapt 50 procent ødelagte vinknopper. Næste år kommer der en til, og man kan tro på det eller lade være. Der er ingen entydig sammenhæng. Der kan tilsyneladende både være Rød Måne uden frost og frost uden Rød Måne (Læs mere her).

Vi gøt heller ikke så meget ved risikoen. Kun tre procent af Champagnes vingårde er frostbeskyttede, og vi er ikke iblandt. Prisen står nok ikke helt mål med risikoen, og vi kan heller ikke udskyde at beskære vores vinstokke til sidst i april, om der så er nok så meget rød måne. Men holde øje med det kan vi da.

Nu er det ikke fordi, at månen udgør nogen fare i sig selv. Men månen er kun synlig på nattehimlen, når der ingen skyer er. Ingen skyer lige omkring påske betyder typisk en kold nat, fordi intet holder på den varme luft. Den undslipper, og det giver øgetd risiko for frostgrader, der får de unge skud til at rødme. Deraf det ildevarslende navn Rød Måne eller Lune Rousse.

Langfredag i regn
Den med Langfredag har vi også hæftet os ved.

Netop dette års Langfredag plaskede regnen ned om eftermiddagen. Det husker jeg ganske tydeligt, for den faldt bl.a. i skolehentningstiden, og lige præcis den langfredag var der meget at tale om forældrene imellem. Ingen stod imidlertid opstillet til tale. På grund af regnen.

Den har vi tygget lidt på.

Normalt regner vi med frostrisiko til de såkaldte Saints de glace er slut. Det er midt i maj. Hver dag sin helgen, og vi skal altså have overstået Saint Côme, Saint Mamert og Saint Pancrace, før vi kan føle os sikre.

Hvorfor det overhovedet har betydning?

Knopper skal væk
Lige nu har vi ikke arbejde i vinen. Det vil sige, vi venter på at gå i gang, og det er risikoen for frost, der afholder os fra at fjerne de overflødige knopper, vi gerne vil have væk. Overflødige er dem, der ikke vil sætte druer af betydning. Hvis frosten imidlertid rammer, kan de andre være bedre end ingenting, og det er altså forklaringen på, at vi vejer lidt frem og tilbage.

Om en uge har vi i øvrigt også en vaskeægte praktikant med i en hel uge, og det er ret praktisk at have en ordentlig opgave, så vi alle har noget ud af hinanden. Alain har derfor allerede besluttet, at vi begynder at fjerne knopperne dér. Saints de glace eller ej. Langfredagsregnen var jo nemlig i dén grad god nok.

Chardonnay-blade i Montagne de Reims

 

Jeg har fulgt vinknopperne disse sidste skønne dage, og her til aften så jeg årets første blade på nogle Chardonnay-planter mellem landsbyerne Verzy og Villers-Marmery her på nordskråningerne i Montagne de Reims, Champagne.

Sådan er det som oftest. Chardonnay er normalt nogle dage tidligere på den end de to andre sorter, Pinot Noir og Pinot Meunier.

 

Nå, nå, konstaterer straks Alain... så kan vi gå i gang med af afknoppe i næste uge. Den såkaldte ebourgeonnage, hvor vi fjerner overflødige knopper manuelt, sådan at vinstokken kan koncentrere kræfterne om de essentielle. Dem, der skal bære druerne.

Det betyder arbejde i vinmarkerne igen, og det er fint nok for vi har hjælp om en uge af en ung praktikant, der studerer på vinskolen i Avize.

Men lad os da i første omgang bare nyde synet af disse spæde, grønne blade, der har rosa spidser, når de er allermest ny.

 

Lyserødt og lige til at spise

 

 

Vinens knopper er på bristepunktet. Højst appetitligt, synes jeg, og åbenbart både her og der.

Knoppen foroven er en Pinot Noir et sted langs en lille vej mellem landsbyerne Verzy og Verzenay. Den forneden er en af vores egne Pinot Meunier ved Loisy-en-Brie. De 50 kilometer imellem de to lokaliteter kan ikke umiddelbart ses, men det er godt nok med forbehold, for jeg er ikke sikker på, at knopperne sidder ens placeret på deres vinstokke. Dermed er de ikke nødvendigvis helt sammenlignelige.

At de begge snart springer ud er til gengæld tydeligt nok. Det sammenfoldede blad ses helt tydeligt både foroven og forneden. Med disse dages pæne temperaturer - vi er over 15 grader - og varmende sol er det et spørgsmål om dage, før de tidligste knopper folder sig ud.

Som sædvanligt er der koldere her på bjerget ind på det flade land forneden. Vi har altid mere tøj på end folk i den nedre ende af byen for slet ikke at tale om de ægte byboere i Reims, som i dag var iført både shorts, sandaler og korte skørter.

Første blad omkring den 20. april er nogenlunde normalt. Læs mere her, og bliv ikke forvirret over den meget anderledes dato. 2007 var vinen ekstremt tidligt på den.

Smagen af Bobler

 

En del af vores ferie brugte vi på denne måde. Vi har smagt champagne i Odense, Holbæk, Haderslev, Kastrup og Rågeleje, og det er altid ren svir.

Men det kan jeg jo sagtens sige. Læs hvordan en deltager oplevede en smagning her. Behøver jeg nævne, at det er jeg da slet ikke utilfreds med. Sagt på jysk altså og med Mojn til Haderslev.

60 forvirrede hektar

 

Første opgave i vinen efter ferien var at sørge for fuld seksuel forvirring af sommerfuglehanner af Cochylis-typen.

Det ser sådan her ud, når den hænger, som den skal. Sådan har det nu set ud i halvandet døgns tid, for første gang for vores vedkommende.

 

 

Den brune plasticbeholder indeholder et ildelugtende kemikalium. Det vil sige, det er mig, der finder det ildelugtende.

Visse sommerfuglehanner synes, det er fantastisk, endnu bedre end "the real thing". Lugten - et kunstigt feromon-stof - får dem til at glemme at lede efter hunner, der udsender samme duftstof i den ægte udgave. Resultatet er alt i alt færre larver og ditto færre ødelæggelser på vinstokkene.

 

Mandag morgen havde 30 personer med tilknytning til vinmarkerne udenfor Loisy-en-Brie sat hinanden stævne med kaffe og croissanter og Raks nok til 60 hektar.

Det tog en formiddag, før de var klar til at dele de flasker champagne, der naturligvis også var tænkt på. Jeg kan aldrig blive træt af at gentage, at en af de indlysende klare fordele ved at bo i Champagne er, at indfødte tilsyneladende aldrig mødes uden at smage nogle flasker.

30 personer og 60 hektar giver to hektar eller omkring 1.000 Raks per mand. Godt 10 kilometers gennemvandring og for Alains vedkommende for en gangs skyld et andet perspektiv fra skræntens ene og øvre ende i stedet for midtfor.

 

Fantastisk

 

Det er gået godt. Vi har haft en fantastisk ferie i Danmark. Med både sol og champagne de rigtige steder.

Nu er vi tilbage i Champagne. Det er ikke engang 24 timer siden, vi landede, og jeg har haft mere travlt ved vaskemaskinen end hos naboerne. Men vinen har bestemt ikke ligget på den lade side under vores fravær. Påskevejret må undtagelsesvist have været helt i orden.

Det betyder, at knopperne rører på sig, og at det nu kun kan være et spørgsmål om dage, før årets første blad er fremme i Montagne de Reims. Hvor langt vores egne planter er nået, bør den første arbejdsdag bringe nyt om.

 

Chardonnay-knop på en parcel mellem Verzenay og Verzy, den 18. april 2010.

Aftalt forvirring

Brun plasticdims fyldt med hunsommerfugl. Verzy, Montagne de Reims.

Nu har vi gået datoen. Den seksuelle forvirring bliver hængt op den 19. april.

Det er et grønt koncept, der går ud på at dreje en bestemt art af sommerfugle en knap. Med andre ord forhindrer denne forvirring forældrene til den såkaldte tordeuse de grappe, et af skadedyrene i en vinmark, i at formere sig. En familie, der, så vidt jeg kan se, går under navnet viklere på dansk og norsk. Så vidt jeg har kunnet se, findes den type, vi bekæmper, ikke i Danmark. Men den har andre familiemedlemmer.

Samarbejde
Som med flere andre grønne tiltag fungerer det bedst, når flere slår sig sammen. Dækningen skal fylde mindst fem-ti hektar med mindst 500 af disse plasticbeholdere per hektar for at give den nødvendige effekt. Ellers finder kræene bare sammen med deres liv dronning i naboens vinmark, og så er man lige vidt.

Cirka halvdelen af de vinmarker, vi ligger sammen med i Loisy-en-Brie, er med, og vi er selv placeret nogenlunde i midten. Vi regner med at arbejdet vil tage cirka en dag. De små plasticbeholdere skal fyldes med det feromon, der får hannerne til at miste overblikket, og bagefter anbringes.

Dette er nødvendigvis en metode, der betyder færre af denne sommerfugletype. Det er også en metode, der betyder, at vi kan sprøjte to gange mindre. Hvad er så mest grønt? Biodiversitet eller mindre gift?

Læs mere om metoden hosINRA.

Champagnes svar på urnestil

 

I morgen er det jo dronning Margrethes fødselsdag. Når vi rent undtagelsesvis har haft vores børn med på Slotspladsen for at høre Livgarden spille og råbe hurra, skal vi videre vestpå.

Vi ender i Holbæk, hvor vi skal fortælle en flok venner og bekendte om vores champagne. En af dem er smykkedesigner, og fordi jeg nu tilfældigvis ved, at hun gerne drikker champagne, tænker jeg af og til i smykkebaner, når jeg ser disse små kunstværker, som vinstænglernes slyngtråde fremtryller år efter år.

Jeg vil kalde det Champagnes svar på vikingetidens slyngede urnestil, som jeg holder meget af. Mon ikke også vikingerne i sin tid fandt inspirationen udendøre? Se bare her, hvor fantastiske og forskellige slyngningerne er: Det er såmænd bare de oprindeligt sprøde og grønne slyngtråde, der gør sig helt hårde for at klare vinteren.