Vinskimmelen får druerne til at rynke som rosier.
Vi er tilbage fra vores tre uger lange ferie.
Vingården har desværre ikke haft det godt i mellemtiden. Godt 20 procent er ramt af årets helt store plage: Sygdommen mildiou eller falsk vinskimmel. Det er heldigvis første gang, jeg skriver om svampeproblemer i vores vingårde, siden jeg kom hertil i 2003.
Det betyder blandt andet, at druerne tørrer ind som rosiner. De er med andre ord uanvendelige. I praksis må vi sortere de syge klaser fra til den vinhøst, hvis startdato endnu ikke ligger fast, men vi regner med midten af september. De syge druer ender således ikke som champagne. Til gengæld er der færre druer at lave champagne af.
Problemet er højst sandsynligt, at en af behandlingerne mod svampesygdomme som mildiou ikke har fungeret. Vi har dermed sluttet os til rækken, vi er nemlig langt fra de eneste, der bakser med denne svampeplage, der højst sandsynligt også kommer til at huskes som et af året 2009's kendetegn.
Vinskimmelen får druerne til at rynke som rosier.
Lige præcis i år vil tabet formentlig være et mindre problem for os end normalt, da vi regner med en lav druekvote sammenlignet med de seneste år. Den ligger i øvrigt heller ikke fast endnu, hvilket vi tolker som tegn på slagsmål mellem champagnehuse og vinbønder, der ikke er enige om, hvor vidt en passende kvote nærmer sig 7.000 eller 10.000 kilo druer per hektar.
2 comments:
Godt at se Jer her i Danmark. Dét, du beskriver, er det ikke "meldug"? Vi har haft det i æbletræerne et år - ikke så rart. Det ser ud, oms det hedder, en dug af mel på bladene. Jeg vidste ikke, at det også hed mildiou - en lidt sjov sproglig finesse, men et rigtigt møgproblem for vinavlerne.
Anyways - god høst!
Hej Karin,
Vi har tre svampesygdomme, som hedder flg. på dansk:
Vinmeldug = oïdium (unicinula necator) = powdery mildew
Vinskimmel = mildiou (plasmopara viticola) = downy mildew
Gråskimmel = pourriture grise (botrytis cinerea) = grey rot
Mildiou-sygdommen kom først til Frankrig i 1800-tallet og så vidt jeg ved fra USA, så jeg formoder, at det er derfor ordet ligner det engelske så meget. Navnet karakteriserer delvist i hvert fald to sygdomme på engelsk, hvilket højner forvirringen betragteligt.
I lige måde, Solveig
Post a Comment