Et ? om smag

 

Et godt glas af den gule...

Vi er begyndt at holde champagnesmagninger. Underholdende og generelt givende, fordi vi gerne vil fortælle, og deltagerne gerne vil vide. Vi vil i øvrigt også gerne vide, og deltagerne fortælle i dén udstrækning, der bliver tid.

Jeg kan undres til evig tid over, hvor forskelligt vi er udstyret med smagsløg, og hvordan vi bruger dem. Et felt, der er rig lejlighed til at udforske, når vi møder mennesker. Både i Danmark og her i Champagne.

Vi har netop holdt nogle stykker i forbindelse med sommerferien i Danmark, og det gik så kvikt, at vi måtte bede folk tage deres egne glas med.

Når vi begge er med, taler vi primært på engelsk. Så forstår vi, hvad den anden siger, og undgår dermed gentagelser. Bagefter kan vi snakke mere uforpligtende sammen, så der både bliver tid til de tekniske detaljer og den dansk-franske folklore, og ikke mindst denne tale-del er skøn omsider at få hægtet i enden af den mere praktiske del af arbejdet.

Og det er ikke den dårligste del af vores arbejde, der foregår, når vi smager champagnerne sammen med de mennesker, der køber dem. Det er heller ikke nødvendigvis den bedste. De er alle hinandens forudsætning, men udgør først en helhed, nu hvor også tale- og salgsdelen er kommet med i halen af de to andre. Send endelig en mailfor flere informationer.

 

... er ikke den værste måde at afslutte sin fødselsdag på. Jeg har endnu til gode at høre indvendinger imod vores Blanc de Blancs fra 2002.

Årets første druemåling

 

De seneste ugers varme vejr hjælper druerne godt på vej fremad. Både størrelse og grad af modenhed går mod vinhøst. Loisy-en-Brie, den 21. august.

Det begynder at lugte af vinhøst.

Endnu kender vi hverken dag eller - og det er langt mere usædvanligt - den tilladte mængde. Det har jeg faktisk endnu aldrig set i de fem år, jeg foreløbigt har fulgt med.

Nu er CIVC's teknikere til gengæld i gang med de statistikker, som man kan kalde vinhøstens første enkle hop på stedet. Druernes sundhedstilstand og deres modning følges tæt i den årlige afvejning af det bedst mulige høsttidspunkt. Altid en balance mellem at få så perfekt en modning af druerne som muligt samtidig med minimal sygdom.

Vi befinder os tydeligvis stadig flere uger fra start. Modningen - veraison - ligger på en god tredjedel. Mest fremskreden i Aube mod syd og mindst i Aisne mod vest. Alkohol-potentialet - en anden nøglefaktor - liger på mellem 5 og 7 % vol og skal op omkring de 10. Der er altså stadig et stykke vej.

Ret generel sundhed
En generel sammenfatning ledsager altid disse statistikker. Ifølge den tegner udviklingen fint med generelt sunde druer trods vinskimmel, mildiou, og også millerandage - små og store bær i samme klaser som følge af dårligt vejr under bestøvningen.

Selv har vi desværre godt 20% syge klaser. Vinskimmelen på grund af en traktorkørsel sidst i juli, der er slået fejl. Vi håber derfor på vejr, der er os gunstigt. Det gør man selvfølgelig altid. Men ekstra meget, når svampen er der, og kan sprede sig yderligere med de rette - fugtige - forhold. Vi får se. Således ser nogle af de syge 20% ud:

 

Denne klase er syg, og vi kan ikke bruge den. Udover bær, der pga vinskimmel snarere ligner rosiner end druer, er der også bær af meget forskellig størrelse, millerandage.

Løsningen er at sortere syge klaser fra, når vi om nogle uger skal i gang med at høste. Alt foregår manuelt, så det er især et spørgsmål om at instruere plukkerne ordentligt, så de ved præcis, hvad de skal plukke, og hvad de skal lade falde.

Hed oprydning

Oprydningen i vinmarkerne skrider frem. Den første parcel er gennemført - uden min hjælp - jeg er ikke meget værd i kombination med 36 grader under åben himmel. Alain klarer den godt hjulpet af mindst en liter vand i timen. To døde planter per række. Varmen fremmer formentlig spredningen af Esca, som vi har set andre år.

Her er hedebølge. Det er vidunderligt vejr, selvom alle andre vækster er tørstige. Vi håber ikke på regn, da vi har vores mildiou at holde i ørerne. Den har også fat i nogle af familiens andre to hektar, og masser af andre steder. Vi er jo konventionelle, og sprøjter derfor mod disse sygdomme, og diskuterer allerede nu, hvornår vi selv kan overtage arbejdet, så vi forhåbentlig undgår problemer med forkert dosering fremover.

Jeg ved slet ikke, hvordan tilstanden ser ud i de økologiske og biodynamiske marker, som der er nogle ganske få af i området. At der er så få skyldes de store vanskeligheder med at undgå svampesygdommene i Champagnes forholdsvist fugtige og vindfattige klima.

For at vende tilbage til muligheden af endnu mere arbejde med traktoren, får jeg det sgu helt dårligt af at rumme muligheden for, at Alain skulle befinde sig i endnu flere timer i veteranapparatet. Heldigvis kan sprøjteudstyr slet ikke monteres på fyren.

Der er også dukket endnu en hidtil ukendt finurlighed op. I vores øverste parcel er 10 af rækkerne plantet med kun en meter imellem mod 1,1 meter i resten. Det lyder jo ikke af meget. Men det betyder blandt andet at den optimale traktortype ikke kan gå igennem. Det betyder også problemer, når det bæltekøretøj, der transporterer druekasser til vinhøsten skal igennem.

God latin med hensyn til de syge planter - Esca - er nu udelukkede at fjerne stammen. Grene kan blive liggende og formulde. Kun ældre materiale er smittefarligt. Noget er kendt, andet mindre kendt vedrørende den meget plagsomme og kostbare sygdom, og derfor læser og afprøver vi jævnligt nye metoder.

I år skulle problemet med manglende druer fra Esca-døde planter være til at overskue på grund af den forventet lave kvote - stadig ukendt - vinskimmelen hjælper dog ikke på udsigterne. Oprydningen er i øvrigt ikke det eneste, der er i fremgang. Druerne skifter farve, og man kan næsten se udviklingen fra dag til dag på grund af varmen. En dag mindre til druehøst.

Det syder i datosmederiet

Det bobler i Champagne. Syder og gløder i datosmederiet. Gætterierne fyger her få uger før årets vinhøst, hvor vi hverken kender startdato eller druekvotaen (*). Vi ved altså hverken hvornår vi kan begynde eller hvor mange folk, vi egentlig har arbejde til. Kun sådan cirka.

Meeennnn... mere end én går og lurer på, om mon dog ikke den 15. september bliver starten her i Montagne de Reims og den 10. i Côte des Blancs.

Med to uger inde i to små børns skolestart i ny skole bliver der nok ikke alt for meget vinhøst til mig i år. Godt man har prøvet fra A til Z og godt kan huske, hvordan alle muskler i kroppen føles både før og efter. Hvis ikke er der altid mulighed for at give et nap med i weekenden sammen med diverse gæster. Weekenden er nu skolefri. Frankrig sagde sidste år uigenkaldeligt - tror jeg, man skal passe på med at være alt for kategorisk - til lørdagsskolen

Vinhøsten... mere følger... Alain er gået i gang med at forberede parcellerne. Vi nærmer os årets absolutte højdepunkt i Champagne.

* Kvotaen: Den per dekret - jojo - fastsatte mængde af kilo druer per hektar, som vi må lave vin af. Vi må gerne plukke det hele. Regnskabet skal først passe en rum tid efter, så man har mulighed for at lave vin af rub og stub, og kun gemme de bedste kvaliteter.

Feriefærdig

 

Vinskimmelen får druerne til at rynke som rosier.

Vi er tilbage fra vores tre uger lange ferie.

Vingården har desværre ikke haft det godt i mellemtiden. Godt 20 procent er ramt af årets helt store plage: Sygdommen mildiou eller falsk vinskimmel. Det er heldigvis første gang, jeg skriver om svampeproblemer i vores vingårde, siden jeg kom hertil i 2003.

Det betyder blandt andet, at druerne tørrer ind som rosiner. De er med andre ord uanvendelige. I praksis må vi sortere de syge klaser fra til den vinhøst, hvis startdato endnu ikke ligger fast, men vi regner med midten af september. De syge druer ender således ikke som champagne. Til gengæld er der færre druer at lave champagne af.

Problemet er højst sandsynligt, at en af behandlingerne mod svampesygdomme som mildiou ikke har fungeret. Vi har dermed sluttet os til rækken, vi er nemlig langt fra de eneste, der bakser med denne svampeplage, der højst sandsynligt også kommer til at huskes som et af året 2009's kendetegn.

 

Vinskimmelen får druerne til at rynke som rosier.

Lige præcis i år vil tabet formentlig være et mindre problem for os end normalt, da vi regner med en lav druekvote sammenlignet med de seneste år. Den ligger i øvrigt heller ikke fast endnu, hvilket vi tolker som tegn på slagsmål mellem champagnehuse og vinbønder, der ikke er enige om, hvor vidt en passende kvote nærmer sig 7.000 eller 10.000 kilo druer per hektar.

Nordlige vinmarker

"Har I vinmarker i Danmark?"

Sådan lyder et af to mulige indgangsspørgsmål i Champagne, når folk, jeg egentlig ikke kender, høfligt smalltalker over aperitiffen. Champagnen altså.

Stor er deres overraskelse, når jeg så svarer ja. Efterhånden næsten jada. Vi kører meget rundt i Danmark, og ser forholdsvis ofte vinstokke, der alt andet end tilfældigt er bundet op ved regelrette spalierer. Ofte hører vi også fra venner, bekendte og kunder om andre, der eksperimenterer med vin. Og så er der endda også dem, der gennem nogle år har solgt egen vin. Endda mousserende, hvilket jo ikke er overraskende, da det er en vin, der typisk kommer fra kølige klimaer.

Selv Sverige er med på vognen. På Öland forarbejder Wannborga vingård en mousserende vin på basis af Pinot Noir og CHardonnay-druer. Folkene bag har endnu ikke lov at handle deres vin udenfor matriklen, men man kan købe den i deres restaurant, bar og butik.

Det andet mulige spørgsmål er forresten: Hvad spiser man i Danmark?