Sommerheden har for alvor installeret sig i Champagne. Det fremmer den almindelige tilfredshed, nærer de små smil såvel som de store, men desværre også den vinskimmel, som vi bryder os meget lidt om.
Det er da heller ikke mange dage siden, vi blev spurgt af en bekendt, der tager sig af drueleverancerne for et af de større champagnehuse i Reims, om vi har styr på den, le mildiou, og det mente vi nu nok.
Faktisk har vi selv ikke set de kedelige brune pletter, der, hvis de dukker op på vinbladene, er tegn på, at man er ramt. Hvilket adskillige er især omkring Dormans og den vestlige del af Marne-dalen samt den sydlige del af Aisn.
Det er årets tendens, der er skurken. Vejret har uge for uge gennem det meste af juni skiftet fra brat nedkøling over i stadigt varmere vejr, der udmunder i voldsomme tordenvejr og nedkøling påny. Nærmere tropisk end kontinentalt, forlyder det endog fra CIVC. Og netop vand på vinskimmelens mølle. Ikke mindst de 100 millimeter, der faldt i et af disse megaregndøgn.
Så meget regn har vores vinmarker næppe set, men vi kan godt spore tegnene. Visse steder er jorden skredet ned sammen med flislaget. Vandet har simpelthen skyllet ned gennem gangene sine steder for at flytte de mængder fysisk materiale.
Vinskimmelen er en forholdsvis ny svampesygdom i Champagne, som er dukket op sammen med det varmere vejr. Året 1997 blev således det år, hvor vinbønderne i Champagne måtte lære at behandle også denne svampesygdom, der angriber druerne, hvis den får lov.
CIVC har endnu ingen færdig vurdering af vinskimmelens foreløbige omfang.
Lidt af hvert om stort og småt i Champagne/A bit of this & a bit of that with bubbly regards from Champagne
29 June, 2009
26 June, 2009
Besøg Champagne
Denne champagne koster 15 euro eller 115 kroner per flaske.
Frankrig lukker i det meste af august. Vi følger selv stort set de franske traditioner og bliver derfor hængende det meste af juli.
Af og til spørger bloglæsere, gamle forbindelser, venner, kolleger og deres familier og forbindelser, om de må lægge vejen forbi os. Det er man naturligvis meget velkommen til. Vi viser gerne frem, hvad vi har, og byder også på en lille én. Resten er op til ens pli, idet vi lever af at sælge champagne.
Vi bor ikke, hvor vi arbejder, og omvendt, og derfor er det praktisk for os at kende eventuelle besøgsplaner, så vi i den udstrækning, der er mulig, kan planlægge derefter. Det gælder især for folk, der gerne vil se vores vinstokke.
25 June, 2009
Tredje uges blomst
Vi har gennemført vores løft, og går nu og stikker fritgroende stængler på plads bag de sikrende wirer.
Planterne blomstrer på tredje uge, vejret har været både køligt og varmt, hvilket betyder, at stænglerne ikke vokser alt for hurtigt, og at blomstring og bestøvning kan trække ud. Men det går da mod enden nu. Vi ser de første bittesmå kugler i stedet for blomsterne, og det er disse kugler, der resten af sommeren vokser sig til vindruer.
Vejret, der altså nu på tredje uge følger samme mønster med nogle pænt varme dage efterfulgt af regn og af og til torden sine steder og brat afkøling, er ofte ikke særlig fantastisk under blomstringen.
Min målestok er sandaler, og det er i hvert fald tre år siden, at jeg har brugt sandaler så meget i juni måned. Helt tosset kan vejret ikke have været, eller også plejer det virkelig ikke at være noget særligt.
Stænglernes vækst passer forrygende. De vokser i et passende tempo, og vi når dermed at holde orden. Sådan er væksten åbenbart i år. Vores erfarne nabo siger i hvert fald også, at palissagen, som det hedder, forløber stille og roligt.
Vi når at rydde op i en parcel på nogle få dage. Her i den tredje uge er sideskuddene begyndt at vokse ganske meget. Fanden tager ved deres vækst, når vinstokkene har fået toppen klippet, og det gjorde Alain jo i sidste uge.
I dag brugte vi sådan set længere tid på at tjekke om skuddene var sideskud eller de rigtige skud med druer på, end på at stikke rigtige stængler på plads. Sideskud er grene, der er helt overflødige, og som vi derfor fjerner med hækkesaks.
Snart kan vi komme med et bud på bestøvningens succes.
Planterne blomstrer på tredje uge, vejret har været både køligt og varmt, hvilket betyder, at stænglerne ikke vokser alt for hurtigt, og at blomstring og bestøvning kan trække ud. Men det går da mod enden nu. Vi ser de første bittesmå kugler i stedet for blomsterne, og det er disse kugler, der resten af sommeren vokser sig til vindruer.
Vejret, der altså nu på tredje uge følger samme mønster med nogle pænt varme dage efterfulgt af regn og af og til torden sine steder og brat afkøling, er ofte ikke særlig fantastisk under blomstringen.
Min målestok er sandaler, og det er i hvert fald tre år siden, at jeg har brugt sandaler så meget i juni måned. Helt tosset kan vejret ikke have været, eller også plejer det virkelig ikke at være noget særligt.
Stænglernes vækst passer forrygende. De vokser i et passende tempo, og vi når dermed at holde orden. Sådan er væksten åbenbart i år. Vores erfarne nabo siger i hvert fald også, at palissagen, som det hedder, forløber stille og roligt.
Vi når at rydde op i en parcel på nogle få dage. Her i den tredje uge er sideskuddene begyndt at vokse ganske meget. Fanden tager ved deres vækst, når vinstokkene har fået toppen klippet, og det gjorde Alain jo i sidste uge.
I dag brugte vi sådan set længere tid på at tjekke om skuddene var sideskud eller de rigtige skud med druer på, end på at stikke rigtige stængler på plads. Sideskud er grene, der er helt overflødige, og som vi derfor fjerner med hækkesaks.
Snart kan vi komme med et bud på bestøvningens succes.
24 June, 2009
Ståltrådsprinsesse
Cutie-cute er denne nye gør-det-selv video fra Sammenslutningen af Vinbønder i Champagne.
Jeg bliver dog en anelse bekymret for administrationen af vores medlemsbidrag, når jeg ser den slags videoer. Også selvom den lille dame også befinder sig på min nye musemåtte, og således også tjener mere praktiske formål.
Forresten er det en lokal sportsgren at kreere figurer af ståltrådsgevindet fra champagneflaskerne. Jeg har set en stribe små muselet-stole, borde med mere, der er gamle nok til at de vel kan kaldes antikviteter.
Syndikatets kreative drenge og piger har bestemt fat i fortiden på den ægte måde.
Men helt ærligt, flytter animationen denne tradition over i nutiden eller er det ikke en anelse overkill med nogle stykker ståltråd, der danser afsted med en gracie som en balletdanser?
Jeg bliver dog en anelse bekymret for administrationen af vores medlemsbidrag, når jeg ser den slags videoer. Også selvom den lille dame også befinder sig på min nye musemåtte, og således også tjener mere praktiske formål.
Forresten er det en lokal sportsgren at kreere figurer af ståltrådsgevindet fra champagneflaskerne. Jeg har set en stribe små muselet-stole, borde med mere, der er gamle nok til at de vel kan kaldes antikviteter.
Syndikatets kreative drenge og piger har bestemt fat i fortiden på den ægte måde.
Men helt ærligt, flytter animationen denne tradition over i nutiden eller er det ikke en anelse overkill med nogle stykker ståltråd, der danser afsted med en gracie som en balletdanser?
23 June, 2009
Uskøn krigsdans afløser diskret ballet
Dansen om kiloene bliver mere og mere edderspændt. Altså kvoten, den mængde vindruer, vi må sælge eller lave champagne af i 2009, og som direkte bestemmer champagne-vinbøndernes og dermed vores egen løn.
Bolden blev givet voldsomt op, da den belgiske ejer af Vranken, Pommery og Heidsieck Monopole-champagnehusene først på sæsonen foreslog 7.500 kilo druer per hektar som passende. Godt og vel en halvering i forhold til 2008, hvor kvoten godt nok også var høj med sine godt 14.000 kg/ha.
Der må være andre end mig, der skulle synke engang efter at have læst forslaget på avisen l'Unions lyserøde erhvervssider. Første sten i glashuset var dermed alt andet end diskret, hvilket ellers plejer at være champagnebossernes dyd par excellence.
Champagnebøndernes formand, Patrick le Brun (SGV) har dag også været ude og afvise. La Presidente for kooperativerne, Jocelyne Dravigny, der også sælger rigtig mange kilo druer, most og vin til champagnehusene, taler også med hvæsset stemme.
Det er deres medlemmer, der får lønnen halveret, hvis kvoten bliver sendt i knæ, sådan som champagnehusene ønsker det. De har kældrene fulde af flasker, der sælger langt dårligere på grund af den økonomiske krise. Modsat vinbønderne, der ganske vist sælger mindre men stadig ganske pænt.
Krigsdansen er nu også i den internationale vinpresse, se f.eks. i Decanter. Også Le Figaro har skrevet om de nedslående kiloudsigter for vinhøsten og om regionens champagnelagre, der med krisens ankomst er gået fra at være velspækkede til overfyldte.
En af vinbønderne i nærheden er normalt vores sikreste kilde til nyt om mangt og meget fra boblernes verden. En person, der synes overraskende velinformeret, længe før nyheden rammer avisen. Vi har set eksempler nok til at stole på vedkommendes kilder. Buddet lyder på 9.500 kilo per hektar, og det var allerede inden Paul-Francois Vranken smed sin sten. Vi får se.
Bolden blev givet voldsomt op, da den belgiske ejer af Vranken, Pommery og Heidsieck Monopole-champagnehusene først på sæsonen foreslog 7.500 kilo druer per hektar som passende. Godt og vel en halvering i forhold til 2008, hvor kvoten godt nok også var høj med sine godt 14.000 kg/ha.
Der må være andre end mig, der skulle synke engang efter at have læst forslaget på avisen l'Unions lyserøde erhvervssider. Første sten i glashuset var dermed alt andet end diskret, hvilket ellers plejer at være champagnebossernes dyd par excellence.
Champagnebøndernes formand, Patrick le Brun (SGV) har dag også været ude og afvise. La Presidente for kooperativerne, Jocelyne Dravigny, der også sælger rigtig mange kilo druer, most og vin til champagnehusene, taler også med hvæsset stemme.
Det er deres medlemmer, der får lønnen halveret, hvis kvoten bliver sendt i knæ, sådan som champagnehusene ønsker det. De har kældrene fulde af flasker, der sælger langt dårligere på grund af den økonomiske krise. Modsat vinbønderne, der ganske vist sælger mindre men stadig ganske pænt.
Krigsdansen er nu også i den internationale vinpresse, se f.eks. i Decanter. Også Le Figaro har skrevet om de nedslående kiloudsigter for vinhøsten og om regionens champagnelagre, der med krisens ankomst er gået fra at være velspækkede til overfyldte.
En af vinbønderne i nærheden er normalt vores sikreste kilde til nyt om mangt og meget fra boblernes verden. En person, der synes overraskende velinformeret, længe før nyheden rammer avisen. Vi har set eksempler nok til at stole på vedkommendes kilder. Buddet lyder på 9.500 kilo per hektar, og det var allerede inden Paul-Francois Vranken smed sin sten. Vi får se.
21 June, 2009
Tilsætninger på alle sprog
Vi løber ind i de besynderligste forhold i takt med at etiketkonstruktionerne skrider fremad. I øjeblikket er vi i gang med en etiket, der skal sidde bag på flaskerne.
Det er lovpligtigt at oplyse, at vinen indeholder sulfitter - det gør de alle i større og mindre grad - og det skal tilmed stå på samtlige de landes sprog, hvor vinen er til salg. Hvis man gerne vil sælge sig i flere lande, kan man således hurtigt komme til at bruge plads på denne oplysning.
Det morsomme eller rettere sagt modstridende er på deklarationer på madvarer kan producenterne nøjes med at skrive E-nummeret, som er internationalt gældende kode for den slags. Mindre gennemskueligt, med mindre man har dem i hovedet, men også mindre pladskrævende.
Vi har selv sulfitterne stående på tre sprog på vores kommende bagetiket, og mildt sagt temmelig dårligt plads til at udvide med sulfitter på f.eks. spansk, tysk og italiensk. Forhåbentlig lykkes det embedsmænd at få en E-ordning for vinetiketter. Der er nemlig flere lovpligtige allergener på vej - æggehvidestof, der bruges til at rense vinen og kan efterlade sig spor - og de skal også stå på alle sprog.
Det er lovpligtigt at oplyse, at vinen indeholder sulfitter - det gør de alle i større og mindre grad - og det skal tilmed stå på samtlige de landes sprog, hvor vinen er til salg. Hvis man gerne vil sælge sig i flere lande, kan man således hurtigt komme til at bruge plads på denne oplysning.
Det morsomme eller rettere sagt modstridende er på deklarationer på madvarer kan producenterne nøjes med at skrive E-nummeret, som er internationalt gældende kode for den slags. Mindre gennemskueligt, med mindre man har dem i hovedet, men også mindre pladskrævende.
Vi har selv sulfitterne stående på tre sprog på vores kommende bagetiket, og mildt sagt temmelig dårligt plads til at udvide med sulfitter på f.eks. spansk, tysk og italiensk. Forhåbentlig lykkes det embedsmænd at få en E-ordning for vinetiketter. Der er nemlig flere lovpligtige allergener på vej - æggehvidestof, der bruges til at rense vinen og kan efterlade sig spor - og de skal også stå på alle sprog.
20 June, 2009
Netreklame for alkohol er ok
Det er ok at reklamere for alkohol på nettet. I hvert fald så længe sitet ikke direkte henvender sig til unge mennesker.
Et tillæg til den strikse, franske Loi Evin sidestiller nu reklamer på websites med tv- og radioreklame, skriver Decanter. Da loven blev vedtaget i 1991 tænkte ingen på internet, der derfor så at sige er faldet igennem lige siden. Det har blandt andet den hollandske ølgigant Heineken mærket her i Frankrig, hvor det hollandske firma simpelthen lukkede sin hjemmeside ned som resultat af striden. Se bare her.
Senatets ja er især godt nyt for vinproducenter, der fortæller om deres produktet på egne hjemmesider, og vinhandlere, der sælger vin online.
Et tillæg til den strikse, franske Loi Evin sidestiller nu reklamer på websites med tv- og radioreklame, skriver Decanter. Da loven blev vedtaget i 1991 tænkte ingen på internet, der derfor så at sige er faldet igennem lige siden. Det har blandt andet den hollandske ølgigant Heineken mærket her i Frankrig, hvor det hollandske firma simpelthen lukkede sin hjemmeside ned som resultat af striden. Se bare her.
Senatets ja er især godt nyt for vinproducenter, der fortæller om deres produktet på egne hjemmesider, og vinhandlere, der sælger vin online.
18 June, 2009
Veterankørsel
Vintraktor af veterantypen.
Den plejer at stå i en krog i garagen. I dag skulle familiens enjambeur - sådan hedder vintraktoreren på det høje ben - hives af stalden, og med Alain ved rattet.
Jeg synes i forvejen ikke fantastisk godt om idéen. En aftalt testkørsel med fætteren i sidste uge var ikke blevet til noget, og da min svigermor så ved frokosttid afslørede, at han faktisk aldrig har kørt dyret, og langt mindre klippet vintoppe med den, syntes jeg faktisk overhovedet ikke særlig godt om planen. Uanset den maskinstation, der har klaret jobbet hidtil, har ødelagt alt for mange wirer og planter undervejs. Det er jo derfor, vi har droppet dem.
Nevø David var så venlig at hænge ud, mens Alain trillede rustbunken ud af garagen, og gassede op på gårdspladsen. Med nyreparerede bremser, siden Alain nu skal til at køre den. Gérard er åbenbart vant til at gennemføre turen uden bremser.
Det lykkedes da også Alain at bringe dyret til Loisy-en-Brie i fin stil og trille den op gennem parcellerne. Så nu har vi også kørt den første rognage, sommerens grønne beskæring, i fin stil, og er dermed næsten på omgangshøjde med naboerne. I år med minimal indsats, fordi alle opgaver er udført med nærmest 100% perfekt timing.
Vi er nu færdig med løftene, og går blot og sætter de korteste stængler på plads bag wirerne, som vi også gør endelig fast med cirka en plasticklemme per plante. Så er der heller ikke et øje tørt, ingen løse og da slet ingen knækkede stængler. I hvert fald ikke på grund af traktoren.
(Der burde have været billeder, men vi er ramt af kameradøden i øjeblikket. Her i huset overlever et digitalt kamera kun to år).
Den plejer at stå i en krog i garagen. I dag skulle familiens enjambeur - sådan hedder vintraktoreren på det høje ben - hives af stalden, og med Alain ved rattet.
Jeg synes i forvejen ikke fantastisk godt om idéen. En aftalt testkørsel med fætteren i sidste uge var ikke blevet til noget, og da min svigermor så ved frokosttid afslørede, at han faktisk aldrig har kørt dyret, og langt mindre klippet vintoppe med den, syntes jeg faktisk overhovedet ikke særlig godt om planen. Uanset den maskinstation, der har klaret jobbet hidtil, har ødelagt alt for mange wirer og planter undervejs. Det er jo derfor, vi har droppet dem.
Nevø David var så venlig at hænge ud, mens Alain trillede rustbunken ud af garagen, og gassede op på gårdspladsen. Med nyreparerede bremser, siden Alain nu skal til at køre den. Gérard er åbenbart vant til at gennemføre turen uden bremser.
Det lykkedes da også Alain at bringe dyret til Loisy-en-Brie i fin stil og trille den op gennem parcellerne. Så nu har vi også kørt den første rognage, sommerens grønne beskæring, i fin stil, og er dermed næsten på omgangshøjde med naboerne. I år med minimal indsats, fordi alle opgaver er udført med nærmest 100% perfekt timing.
Vi er nu færdig med løftene, og går blot og sætter de korteste stængler på plads bag wirerne, som vi også gør endelig fast med cirka en plasticklemme per plante. Så er der heller ikke et øje tørt, ingen løse og da slet ingen knækkede stængler. I hvert fald ikke på grund af traktoren.
(Der burde have været billeder, men vi er ramt af kameradøden i øjeblikket. Her i huset overlever et digitalt kamera kun to år).
15 June, 2009
Lyserød champagne må gerne blandes
Vores egen rosé d'assemblage har denne etiket på maven.
Sommerens roséer skal alligevel ikke komme til verden som en uskøn blanding af rød og hvid vin. Med mindre de er champagner. Et meget omdiskuteret EU-forslag faldt forleden.
I Champagne har vi modsat alle de andre hele tiden haft lov til at blande klare vine af både blå og grønne druer med røde, lokale vine. Mig bekendt som den eneste AOC i Frankrig.
Der er heller ikke megen sammenligning mellem EU-forslaget og praksissen i Champagne, hvor den røde og de klare vine blandes i forbindelse med den assemblage, som er et tidligt skridt på vejen frem mod næsten alle champagner.
Modsat den stille rosévin, der ryger i handlen sommeren efter vinhøsten, gennemgår den kommende champagne efter assemblagen først den ekstra, alkoholiske gæring på flasken, hvor boblerne eller i hvert fald deres potentiale skabes, og dernæst en lagring på mindst femten måneder. Den lyserøde champagne vil dermed sjældent nå ud af kælderen før i det tredje år efter vinhøsten.
Man kan dog også købe rosé champagner à la saignée, hvis farve hidrører fra macereret drueskind i stedet for lokal rødvin. De andre hedder rosé d'assemblage, og hvad, man synes bedst om, er en smagssag. Der er også folk, der slet ikke bryder sig om lyserøde champagner, og deres modsætninger, der helst undgår de klare champagner. Mere om den lyserøde her.
Sommerens roséer skal alligevel ikke komme til verden som en uskøn blanding af rød og hvid vin. Med mindre de er champagner. Et meget omdiskuteret EU-forslag faldt forleden.
I Champagne har vi modsat alle de andre hele tiden haft lov til at blande klare vine af både blå og grønne druer med røde, lokale vine. Mig bekendt som den eneste AOC i Frankrig.
Der er heller ikke megen sammenligning mellem EU-forslaget og praksissen i Champagne, hvor den røde og de klare vine blandes i forbindelse med den assemblage, som er et tidligt skridt på vejen frem mod næsten alle champagner.
Modsat den stille rosévin, der ryger i handlen sommeren efter vinhøsten, gennemgår den kommende champagne efter assemblagen først den ekstra, alkoholiske gæring på flasken, hvor boblerne eller i hvert fald deres potentiale skabes, og dernæst en lagring på mindst femten måneder. Den lyserøde champagne vil dermed sjældent nå ud af kælderen før i det tredje år efter vinhøsten.
Man kan dog også købe rosé champagner à la saignée, hvis farve hidrører fra macereret drueskind i stedet for lokal rødvin. De andre hedder rosé d'assemblage, og hvad, man synes bedst om, er en smagssag. Der er også folk, der slet ikke bryder sig om lyserøde champagner, og deres modsætninger, der helst undgår de klare champagner. Mere om den lyserøde her.
14 June, 2009
Stængler stukket ind
Torsdag blev vi færdige med at stikke de stængler, som har vokset sig lange nok til at nå med ind bag wiren siden det første løft. Den kommende uge regner vi med at løfte til den øverste krog.
Blomstringen er endnu ikke fuld, men der er tændt lys i flere af små kegler af kommende vindruer. Gråvejr, regn og en del rusk synes nærmest at være standardtilstand. Solskin og stilhed har i hvert fald hørt til undtagelserne de år, jeg har løftet. Ønsketilstanden, der sikrer optimal frugtdannelse.
Det har ikke taget meget mere end en dag at spadsere igennem hele parcellen. Jeg følte mig nærmest som badegæst, da jeg kørte hjem. Sammenlignet med de sidste par år, hvor stænglerne nåede at vokse sig lange nok til at filtre sammen og knækkede for et godt ord, når jeg forsøgte at få lidt orden i hækken, er i år virkelig piece of cake. Beviset på, hvor godt hegnet fungerer, hvis ens timing er perfekt.
Én enkelt dags arbejde til mig mod naboparcellens ejere, der går i dagevis både tre og fire mand høj, fordi de har løftet for tidligt pga tordenvejrsvarsler. Vi var selv bortrejst, så vi havde ikke valget, og det sparer os nu en masse arbejde med at anbringe stængler, der ikke havde vokset nok før løftet.
Blomstringen er endnu ikke fuld, men der er tændt lys i flere af små kegler af kommende vindruer. Gråvejr, regn og en del rusk synes nærmest at være standardtilstand. Solskin og stilhed har i hvert fald hørt til undtagelserne de år, jeg har løftet. Ønsketilstanden, der sikrer optimal frugtdannelse.
Det har ikke taget meget mere end en dag at spadsere igennem hele parcellen. Jeg følte mig nærmest som badegæst, da jeg kørte hjem. Sammenlignet med de sidste par år, hvor stænglerne nåede at vokse sig lange nok til at filtre sammen og knækkede for et godt ord, når jeg forsøgte at få lidt orden i hækken, er i år virkelig piece of cake. Beviset på, hvor godt hegnet fungerer, hvis ens timing er perfekt.
Én enkelt dags arbejde til mig mod naboparcellens ejere, der går i dagevis både tre og fire mand høj, fordi de har løftet for tidligt pga tordenvejrsvarsler. Vi var selv bortrejst, så vi havde ikke valget, og det sparer os nu en masse arbejde med at anbringe stængler, der ikke havde vokset nok før løftet.
10 June, 2009
Proppen uden kork er ikke ok
Sådan kan en champagnetops underflade for eksempel se ud.
Det er ikke mange uger siden, at en proptop til champagne uden kork kom på gaden under en hel del omtale.
Tilsyneladende uden at tage alle officielle led i ed på forhånd, for et af de regionale myndighedskontorer har nu vendt tommelfingeren nedad. Toppen overholder nemlig ikke et af de specifikke krav, der siden en lov i 1919 har udgjort en del af garantien for en champagnes ægthed, skriver avisen l'Union.
Ordet "champagne" skal præge den ægte korkprops underflade - altså den side, der er i kontakt med flaskens indre - for at overholde reglerne, og det har Maestro'en altså ikke, indvender DRCCRF, la Direction régionale de la concurrence, de la consommation et de la répression des fraudes.
Mon ikke, det vil blive bragt i orden snarest?
Det er ikke mange uger siden, at en proptop til champagne uden kork kom på gaden under en hel del omtale.
Tilsyneladende uden at tage alle officielle led i ed på forhånd, for et af de regionale myndighedskontorer har nu vendt tommelfingeren nedad. Toppen overholder nemlig ikke et af de specifikke krav, der siden en lov i 1919 har udgjort en del af garantien for en champagnes ægthed, skriver avisen l'Union.
Ordet "champagne" skal præge den ægte korkprops underflade - altså den side, der er i kontakt med flaskens indre - for at overholde reglerne, og det har Maestro'en altså ikke, indvender DRCCRF, la Direction régionale de la concurrence, de la consommation et de la répression des fraudes.
Mon ikke, det vil blive bragt i orden snarest?
09 June, 2009
Kampen om kiloene
Meunier-druer under vinhøsten i Champagne i 2008.
Før hvert års vinhøst fastsætter vinens organisationer det antal kilo vindruer, der skal lande i plastickasserne under høsten. På den måde skruer champagnens bosser op og ned for antallet af flasker, således at efterspørgsel og salg kan tilpasses hinanden til en vis grad.
Det er et antal kilo, som vi og alle andre vinbønder med kontrakter på drueleverancer direkte kan udregne vores løn efter. Mange kilo betyder en god løn, færre kilo betyder mindre. Helt enkelt.
Dem, der normalt sælger flest flasker, er imidlertid kriseramte. De sælger mindre, og har dermed alt andet end brug for at fylde kældrene op med nye flasker. Forventet konsekvens: En lav kvote, og champagnebossen Paul-Francois Vranken annoncerede da også for nogle uger siden, at han fandt 7.500-9.000 kilo passende. (Læs her).
Vinbønderne får druepenge fire gange om året, og de kommer ofte i kassen i forbindelse med salg af flasker. Sælger husene altså ingen eller få flasker, kan de mangle penge til at betale for de druer, de allerede har i produktion. Lidt af en økonomisk skruestik, som af og til sender store producenter ned på knæ.
Vrankens bud er næsten en halvering af sidste års kvote. Noget af et koldt pust, selvom det stadig kun er prøveballonernes tid. Det seneste bud - fra chefen for vinbønderne (SGV), Patrick le Brun, og Vranken og husenes modspil - må man tage nærmest med kyshænder. 10.400 kilo druer per hektar er vel ingen formue men dog bedre.
Et kilo druer var ved vinhøsten i 2008 oppe omkring de 6 euro (kurs 7,5). Rygterne siger, at tariffen i år vil blive som i 2007: Mellem 4,5 og 5 euro.
Det endelige antal kilo finder vinbønder og champagnehuse ud af at foreslå i fællesskab. Uløseligt forbundne: den ene dyrker de fleste af druerne og den anden sælger de fleste flasker. Tariffen får vi se.
Før hvert års vinhøst fastsætter vinens organisationer det antal kilo vindruer, der skal lande i plastickasserne under høsten. På den måde skruer champagnens bosser op og ned for antallet af flasker, således at efterspørgsel og salg kan tilpasses hinanden til en vis grad.
Det er et antal kilo, som vi og alle andre vinbønder med kontrakter på drueleverancer direkte kan udregne vores løn efter. Mange kilo betyder en god løn, færre kilo betyder mindre. Helt enkelt.
Dem, der normalt sælger flest flasker, er imidlertid kriseramte. De sælger mindre, og har dermed alt andet end brug for at fylde kældrene op med nye flasker. Forventet konsekvens: En lav kvote, og champagnebossen Paul-Francois Vranken annoncerede da også for nogle uger siden, at han fandt 7.500-9.000 kilo passende. (Læs her).
Vinbønderne får druepenge fire gange om året, og de kommer ofte i kassen i forbindelse med salg af flasker. Sælger husene altså ingen eller få flasker, kan de mangle penge til at betale for de druer, de allerede har i produktion. Lidt af en økonomisk skruestik, som af og til sender store producenter ned på knæ.
Vrankens bud er næsten en halvering af sidste års kvote. Noget af et koldt pust, selvom det stadig kun er prøveballonernes tid. Det seneste bud - fra chefen for vinbønderne (SGV), Patrick le Brun, og Vranken og husenes modspil - må man tage nærmest med kyshænder. 10.400 kilo druer per hektar er vel ingen formue men dog bedre.
Et kilo druer var ved vinhøsten i 2008 oppe omkring de 6 euro (kurs 7,5). Rygterne siger, at tariffen i år vil blive som i 2007: Mellem 4,5 og 5 euro.
Det endelige antal kilo finder vinbønder og champagnehuse ud af at foreslå i fællesskab. Uløseligt forbundne: den ene dyrker de fleste af druerne og den anden sælger de fleste flasker. Tariffen får vi se.
06 June, 2009
Begndende blomst
Jeg har set årets allerførste vinblomster.
Endnu ganske i sin vorden. De sidder nederst, ved planternes fødder. Altid stedet, hvor vi kan spotte de første af disse gule og ret uanseelige blomster.
De sidder på de Chardonnay-planter, der ganske uatoriseret og ved fejl er blevet plantet i vores Meunier-parcel. Besynderligt nok leverer planteskolerne åbenbart meget ofte ikke 100% af den bestilte sort. Vi har i hvert fald sådanne fejlplanter i alle parceller.
De begyndende Chardonnay-blomster betyder vel, at vi vil se Meunier-blomster i næste uge, og at der så går i hvert fald yderligere en uge, før marken er i fuld blomst. Det tidspunkt, hvor over halvdelen af klaserne på over halvdelen af planterne blomstrer. Og også tidspunktet hvor vi begynder at tælle 100 dage frem for at få et bud på en høstdato.
Endnu ganske i sin vorden. De sidder nederst, ved planternes fødder. Altid stedet, hvor vi kan spotte de første af disse gule og ret uanseelige blomster.
De sidder på de Chardonnay-planter, der ganske uatoriseret og ved fejl er blevet plantet i vores Meunier-parcel. Besynderligt nok leverer planteskolerne åbenbart meget ofte ikke 100% af den bestilte sort. Vi har i hvert fald sådanne fejlplanter i alle parceller.
De begyndende Chardonnay-blomster betyder vel, at vi vil se Meunier-blomster i næste uge, og at der så går i hvert fald yderligere en uge, før marken er i fuld blomst. Det tidspunkt, hvor over halvdelen af klaserne på over halvdelen af planterne blomstrer. Og også tidspunktet hvor vi begynder at tælle 100 dage frem for at få et bud på en høstdato.
02 June, 2009
Gadefest à la champenoise
Vi har holdt gadefest. En farverig oplevelse, hvor flaskerne hobede sig op langs havemuren efterhånden som dagen blev ældre og ældre. Med en skarp tendens til at glassene blev tømt i et noget raskere tempo end tallerknerne på trods af, at buffeten bugnede med landfranske lækkerier.
Jeg var på forhånd kommet til at afsløre, at jeg i tilstrækkelig overrislet tilstand er i stand til at synge de tre første vers af "Le petit navire". Champagne er dog ikke tilstrækkeligt, den har til gengæld den store fordel, at jeg er ved fuld bevidsthed undervejs. Der var ingen pardon, men jeg slap med et enkelt vers, refrain, og naboerne sang med.
Bagefter introducerede de så forskellige variationer i at skylle ned. Hurtigt. Jeg skal hilse og sige, at det af og til kræver en stor mund. Jeg prøvede, og min fysik kan i hvert fald ikke binde an med udfordringen, der består i at tage fat om sin blida med munden og tømme. Uden at bruge hænderne. Vores genbo var skrap, må jeg sige.
Med mange års erfaringer fra Danmark skal der en del til at slå mig af pinden, men med det der glas-trick, havde jeg ikke en chance. At bunde gik bedre, det lille glas rummer trods alt kun seks centiliter.
Da jeg bekendtgjorde, at jeg aldrig har oplevet hverken nu-bunder-vi-sange eller at tømme glas med munden, når vi fester i familien, skreg de alle sammen af grin.
Det eneste, vi i hvert fald har til gode til næste år, er vel en anden genbos vovede historier. Hun er 87 år og stadig aktiv vinhøster. På grund af historierne. Det er vigtigt at have et holdmedlem, der holder gejsten og humøret oppe. Må vel prøve at opspore lidt gloser af den type, der ikke er opført i Gyldendals Røde, til næste år. Tricket med glasset vil helt sikkert også tage kegler.
Ingen er mere overbevisende ambassadører for deres egne produkter end vinbønder i Champagne. De kan lide, hvad de laver.
Jeg var på forhånd kommet til at afsløre, at jeg i tilstrækkelig overrislet tilstand er i stand til at synge de tre første vers af "Le petit navire". Champagne er dog ikke tilstrækkeligt, den har til gengæld den store fordel, at jeg er ved fuld bevidsthed undervejs. Der var ingen pardon, men jeg slap med et enkelt vers, refrain, og naboerne sang med.
Bagefter introducerede de så forskellige variationer i at skylle ned. Hurtigt. Jeg skal hilse og sige, at det af og til kræver en stor mund. Jeg prøvede, og min fysik kan i hvert fald ikke binde an med udfordringen, der består i at tage fat om sin blida med munden og tømme. Uden at bruge hænderne. Vores genbo var skrap, må jeg sige.
Med mange års erfaringer fra Danmark skal der en del til at slå mig af pinden, men med det der glas-trick, havde jeg ikke en chance. At bunde gik bedre, det lille glas rummer trods alt kun seks centiliter.
Da jeg bekendtgjorde, at jeg aldrig har oplevet hverken nu-bunder-vi-sange eller at tømme glas med munden, når vi fester i familien, skreg de alle sammen af grin.
Det eneste, vi i hvert fald har til gode til næste år, er vel en anden genbos vovede historier. Hun er 87 år og stadig aktiv vinhøster. På grund af historierne. Det er vigtigt at have et holdmedlem, der holder gejsten og humøret oppe. Må vel prøve at opspore lidt gloser af den type, der ikke er opført i Gyldendals Røde, til næste år. Tricket med glasset vil helt sikkert også tage kegler.
Ingen er mere overbevisende ambassadører for deres egne produkter end vinbønder i Champagne. De kan lide, hvad de laver.
Første løft i første parcel
Arbejdet går ud på at placere en wire i denne krog. Stænglerne befinder sig alle bag ved wiren, når løftet er helt slut.
Godt og vel to dage har det taget os at løfte første og største omgang grene i den nederste parcel med Meunier-vinstokke.
Det er første år, vi selv har beskåret hele svineriet, og dertil får løftet spalierets wirer på det helt rigtige tidspunkt. Det betyder ikke, at det går helt af sig selv, men det er sørme tæt på sammenlignet med det kaos, vi har oplevet andre år.
Det er simpelthen nu, at vi skaber vingårdenes grønne hække ved at lade en wire presse stængler ind mod midten af spalieret fra hver sin side. Jo flere stængler, der er lange nok til at blive siddende i stedet for at svirpe ud, jo lettere går det. De må dog ikke være så lange, at de har nået at lade deres gribetråde snurre sig rundt om andre stængler, naborækkens spalier eller hvad der ellers kan være af besværligheder undervejs.
Formålet med anstrengelserne er dels, at vingården forbliver ordentlig, så at vi kan arbejde i den. Men også at beskytte stænglerne, der ellers er meget udsatte for ødelæggelser i de uvejr, der ankommer sammen med sommeren.
Solen har været med os den sidste uges tid, men ikke mere end at stænglerne er groet pænt, men ikke overdrevet. Der er al mulig grund til at tro, at vi når den mindre parcel på torsdag og fredag. Derfra kan vi så i øvrigt starte forfra med at løfte til næste krog på pælene, men det er først næste uges historie.
Læs mere om løftet her og her.
Godt og vel to dage har det taget os at løfte første og største omgang grene i den nederste parcel med Meunier-vinstokke.
Det er første år, vi selv har beskåret hele svineriet, og dertil får løftet spalierets wirer på det helt rigtige tidspunkt. Det betyder ikke, at det går helt af sig selv, men det er sørme tæt på sammenlignet med det kaos, vi har oplevet andre år.
Det er simpelthen nu, at vi skaber vingårdenes grønne hække ved at lade en wire presse stængler ind mod midten af spalieret fra hver sin side. Jo flere stængler, der er lange nok til at blive siddende i stedet for at svirpe ud, jo lettere går det. De må dog ikke være så lange, at de har nået at lade deres gribetråde snurre sig rundt om andre stængler, naborækkens spalier eller hvad der ellers kan være af besværligheder undervejs.
Formålet med anstrengelserne er dels, at vingården forbliver ordentlig, så at vi kan arbejde i den. Men også at beskytte stænglerne, der ellers er meget udsatte for ødelæggelser i de uvejr, der ankommer sammen med sommeren.
Solen har været med os den sidste uges tid, men ikke mere end at stænglerne er groet pænt, men ikke overdrevet. Der er al mulig grund til at tro, at vi når den mindre parcel på torsdag og fredag. Derfra kan vi så i øvrigt starte forfra med at løfte til næste krog på pælene, men det er først næste uges historie.
Læs mere om løftet her og her.
Subscribe to:
Posts (Atom)