Marnoterapeutisk

Luftballoner indgår i marnoterapien. Her over nyudsprungne Pinot Noir-vin i Montagne de Reims.

- Og så lader de oven i købet folk betale 50 euro det.

Forundringen er ganske gennemført ægte, som snakken går blandt gæster, vinplukkere og familien under et af måltiderne i forbindelse med den netop overståede vinhøst.

Det drejer sig om en vinbonde i en af landsbyerne i Côte des Blancs, der for længst har gennemskuet fidusen i vinturisme. Under årets vinhøst har han flere dage haft op til 200 gæster til traditionel frokost. Dertil kommer lidt introduktion til faget, et besøg på det lokale vinmuseum og derpå et par timers arbejde i druerne. En oplevelse, som folk altså betaler 50 euro for at få.

Lokal forundring
Det er her den ægte og udelte forundring kommer ind i billedet. De lokale, der er nødt til at arbejde i vinen, fatter ganske enkelt ikke, hvad der får folk til ligefrem at betale for oplevelsen.

At være drueplukker er hårdt, beskidt, kedeligt (for nogle). At tømme kurve eller spande og løfte kasser er om muligt endnu hårdere, endnu mere beskidt.

Men kommer man udefra - som jeg - har vin, druer og gammeldaws høst i det hele taget en særlig aura over sig. Det kan være rart nok en gang i mellem at gøre et stykke arbejde, hvor hjernen kan få lov at hvile. Man er udendørs dagen lang, kan indsnuse duften af våd jord, mærke lette vinde lege på kinden og den velgørende fornemmelse af solstråler, der varmer ens hud.

For visse andres vedkommende ender vinhøsten med rødbrankede rygstykker, for i Frankrig bor der rigtig mange rigtige mænd, der stadig ikke bruger solcreme. Dem om det.

Jeg forstår udmærket, at nogle timers vinhøst er tiltrækkende. Det bringer én et skridt tættere på de fyldte flasker, og det er det eneste stykke arbejde, man kan udføre i vinen, uden uddannelse af nogen art. Men få lokale har altså forstået dette.

Livsstil i Marne
Derfor arbejder kun få vinbønder i Champagne med vinturisme. Men det er - i takt med at krisen bider - tilsyneladende et område i vækst. Der bliver i hvert fald skrevet meget om det i diverse medier og nyhedsbreve.

Her i Champagne er de færreste presset til det økonomisk, hvilket formentlig er en del af forklaringen på, at fænomenet ikke synes ret udviklet her. Slet ikke noget nær det potentiale det må have.

Spørgsmålet er så selvfølgelig, hvor meget der er at vise frem på sigt, for udviklingen går bestemt bort fra gammeldags høst med kost, logi og glade viser i skumringen og i retning af professionnelle grupper, der sover i egne senge hver nat. Myndighedernes krav om sanitære installationer m.v. fører i samme retning. Det kan simpelthen være for den bid, der bliver for meget, når en vinbonde skal finde plads til yderligere et badeværelse for at kunne møde myndighedernes krav om sanitære installationer. Året efter hyrer han et hold, der kommer i egne campingvogne, og så er høsttraditionerne forbi endnu et sted.

Folklore for turisterne
Tilbage bliver så diverse høstfester, som nogle nogle områder holder, men først efter den rigtige vinhøst. Før har de selvfølgelig ikke tid. På den måde bliver der stadig lidt fest for turisterne. Men det er jo ikke den slags, man primært er interesseret i at opleve, hvis man virkelig kommer for vinens skyld. Formoder jeg, der personligt foretrækker den ægte vare.

I departementet Marne omfatter initiativet marnothérapie blandt andet champagne og vingårde. F.eks slotsbesøg i Etoges, wellness eller flyvetur over Montagne de Reims i luftballon.

Men er man mest til vinhøst, indgår der også en flaske af årets høst i de 50 euro, man må slippe for at deltage i løjerne. Eller en ældre flaske, hvis man ikke kan vente de mindst to år, der vil gå, før årgang 2006 er drikkeklar.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.