25 July, 2005

Taittinger er nu amerikansk

Kapløbet om Societé du Louvre og dermed Taittinger er slut. Det blev det amerikanske investeringsselskab Starwood Capital Group LLC, der endte med at smide de nødvendige 1,2 milliarder euro på bordet for at erhverve sig hele Societé du Louvre.

Den nu tidligere franske gruppe omfatter udover champagnehuset også luksushotellet Le Crillon på Place de la Concorde i hjertet af Paris, 13 andre i samme klasse og budgethotelkæderne Campanile og Première Classe (hvorfor er det forresten, man bare ved, at når noget kalder sig første klasse, så er det alt andet?).

Starwood annoncerede stort set prompte efter købet af Europas næststørste hotelgruppe, at man agter at sætte champagnehuset til salg.

Champagnehuset Taittinger har eksisteret siden Pierre Taittinger i 1931 købte det ret ukendte men 200 år gamle hus, Fourneaux, og siden udviklede det til et af de 10 største champagnehuse med et salg i 2004 på 390.000 kasser.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

No comments: