Vinen får ikke lov at følge sin vildtvoksende natur.
"Less is more" vil mange nok forbinde med al form for design. Men i virkeligheden kunne denne maksime også være enhver vinbondes motto. I hvert fald i Champagne, som er en af de få regioner i Frankrig, hvor vi fra april og henimod midten af juli jævnligt spadserer op og ned gennem rækkerne for at soignere planterne. Minimere dem.
Det vil sige skære overflødige knopper og skud af, inden de når at danne bark. Når vi på denne måde trimmer planterne gennem hele vækstfasen, hjælper vi dem til bedre at økonomisere med energien. Det er vigtigt, for at de ikke så at sige brænder ud under den intense vækstfase allerede inden slutspurten, hvor druerne modner.
Målet er ikke at producere mange men gode druer, og da vi også kun kan afsætte et givet antal kilo druer per hektar, er der ingen idé i at lave for mange. Men lige præcis hvor planten skal trimmes, er en vurderingssag, og det betyder endnu en timetung, manuel arbejdsopgave gennem de næste mange uger.
Vinen sætter hurtigt et virvar af unge skud.
I virkeligheden er det vinterens beskæring, som vi følger op på denne måde. Allerede tilbage i januar klippede vi grundigt ned. Alligevel er der masser af nye skud både ved planternes fødder, på selve stammen og sine steder også på den ældste gren. Det er simpelthen ikke muligt at finde alle knopper om vinteren.
Hurtigløber
Det er nu godt en måned siden, at årets første knopper begyndte at folde sig ud, og siden er vinen vokset derudaf.
Årets første to lyserøde og sammenkrøllede blade er for de mest udviklede skuds vedkommende allerede nået mere end 50 centimenter væk fra udgangspunktet. De højeste har passeret trådhegnets øverste tråd, og vi kan da også konstatere, at nogle vinfolk rundt omkring er begyndt at sommerklippe toppen. Altså skære skuddene af lige over den øverste række tråd.
Mængden af blade er også øget betragteligt. Vinterens og det tidlige forårs gråbrune parceller, præget af vinstubbe og træflis, er afløst af saftigtgrønne vinblade, hvis mængde er godt på vej til at forvandle rækkerne til sommerens tætte system af blade, sporer og grene. Det vil ikke vare længe, før vi også skal til at klippe siderne. En af de meget få arbejdsprocesser i vinen, der foregår i traktor, og som i øvrigt udføres for at undgå, at rækkerne bliver helt ufremkommelige.
Vinens hurtige vækst tager først af til juli.
Under den første og mest intensive vækst, der normalt fortsætter til ind midt i juli, kan hvert af vinplantens skud nå at sætte to nye blade om dagen.
Skuddet får et vrid
Vi har stort set ladet vinen passe sig selv, siden vi var ude at binde op i april. Hvor tidligt, man begynder at trimme planterne, er lidt af en vurderingssag.
I Champagne kan man i midten af maj begynde at fjerne overflødige knopper - det er det, der i fagsproget hedder ébourgeonnage - andre venter, til knopperne er skudt og vokset - processen hedder så épamprage. Vi er tilhængere af den sidste model.
Primært på grund af risikoen for forårsfrost. Champagne er et af de nordligst beliggende vinområder i Frankrig, og risikoen for frost så sent som i maj er en reel fare, som kan koste en del af årets produktion, hvis den kommer på det helt forkerte tidspunkt. Vi lader derfor de ekstra knopper sidde, til risikoen for frost er væk.
Arbejdet går ud på at fjerne alle overflødige skud. Planten har to mål i livet: At vokse og formere sig. Altså dels at danne mere træ dels at sætte frugt. Er der imidlertid for mange grønne skud først på sæsonen, vil der være mindre energi tilbage til at udvikle og modne druerne bedst muligt. Derfor fjerner vi simpelthen nogle af de grønne skud, der ellers ville blive til træ.
Fordi vi stadig befinder os tidligt i sæsonen, er skuddene endnu ikke hærdet til grene. De er stadig grønne, spændstige og fremfor alt helt bløde og lette at pille af. Man skal blot vride dem lidt, hvorpå de er nemme at hive af.
Den overflødige kvist får et lille vrid.
Hvert skud skal kun drejes ganske lidt for at knække fint af helt inde ved roden. Når det grønne lag senere på sommeren udvikler sig til bark, er det langt sværere at fjerne skud, så det er vigtigt at blive færdig i tide.
Spørgsmålet er så, hvordan man afgør hvilke af alle disse mange grønne skud, der skal snuppes af. Svaret er ganske enkelt bestemt af, hvordan vinen er beskåret.
Følg Vallée de la Marne-modellen
Da vores Pinot Meunier-planter er formet efter Vallée de la Marne-modellen, betyder det, at vi trimmer de nye skud efter samme princip.
Vallée de la Marne består af en gammel gren med et nu hærdet skud - altså en ung gren - fra sidste år i toppen. Dertil kommer en ung gren - ligeledes hærdet og med bark - med et antal nye skud og endelig stumpen med to knopper, der ligeledes har udviklet sig til to skud.
Udover disse tre grundelelemeter og deres nye skud skal der ikke sidde mere end et enkelt eller to skud på planten, en af dem vil overtage rollen som ny stump med to knopper i forbindelse med næste beskæring. Alle yderligere skud bliver vredet af. Men så bliver der også knapt 20 tilbage, der normalt alle har sat hvad, der senere vil blive til druer.
Vinstokkens fod er helt renset for skud, den gamle gren til højre ligeså modsat den unge gren til venstre, der beholder sine skud.
Foden bliver altid renset helt for skud. Ingen ved sine fulde fem lader vinen sætte druer tæt ved jorden. Dels er det sværere at forudse drueklasernes mængde og kvalitet, dels får druer tæt ved jorden generelt mere fugt, og er derfor mere udsatte for sygdom og skadedyr. Rent praktisk er druer, der sidder lavt, også mere besværlige at plukke, når vi henpå det tidlige efterår når til høsten.
Også vinstokkens ældste del, den gamle gren, bliver helt renset for eventuelle skud. Plantesaften skal helst stryge direkte til tops for at nære den unge del af planten og dens seks-otte skud, hvor den primære del af vindrueklaserne vokser. Findes der andre skud undervejs, vil en del af kraften blive brugt undervejs, og det er ikke meningen.
Den unge gren med dens nye skud får lov at være i fred og stumpens to skud ligeså.
Forstå din vin hurtigt
Sådan lyder altså teorien, men som indenfor mange andre discipliner er der ofte et stykke vej fra teori til barsk virkelighed. Også hvad vin angår, og derfor er der som i sin tid under beskæringen ikke andet at gøre end at sætte sig ned og forstå sin plante, før man trimmer den.
Forstå, hvordan dens særlige udtryk for Vallée de la Marne hænger sammen. En plante kan have nogle svagheder, der betyder, at man har måttet nøjes med at beskære, som man kunne, snarere end at følge teorien i vinbondens store grundbog. Desuden står en plante aldrig helt alene. Hvis dens nabo således er meget ung eller måske ligefrem syg, kan det forekomme, at en plante producerer for to. Et fænomen, man må tage hensyn til, både når man beskærer, og når man trimmer.
Et vinkelret skud har en uheldig retning og bliver fjernet.
Yderligere har visse skud en mildt sagt uhensigsmæssig placering. Står de vinkelret ud fra trådhegnet, nærmer risikoen for, at de vil blive knækket af en traktor eller en storm, sig de 100 procent. Man kan derfor ligeså godt fjerne dem, inden de har ædt alt for meget kraft til ingen nytte.
Der er således rigeligt at tænke over, og til denne første og mest omfattende oprydning af planterne regner vi da også med en god times arbejde per række à 200 meter. Altså en kadence på noget i retning af tre planter i minuttet. Er man på den officielle akkord, siger det sig selv, at man ikke har tid til alt for mange overvejelser inden hvert vrid.
Principielt fortsætter denne oprydning helt til planternes vækst løjer af henimod midten af juli. I ugerne efter denne første grundige gennemgang er det dog primært vinkelrette skud og så skud fra vinens nedre regioner - fødderne - der bliver pillet af. En arbejdsopgave, der kan udføres stort set per automatik og i fortsat let gang gennem rækkerne.
Når skuddene har vokset sig lange nok, bliver de hejst op og sat fast. Det bidrager til den almindelige orden i vingården, men det afhjælper også de skader, et eventuelt uvejr kan forårsage.
Vinen løftes op
Tidspunktet er ikke kalenderfast. Tommelfingerreglen er noget i retning af "go", når 95 procent af de nye skud vil blive samlet op af tråden.
Den dobbelte tråd er sat fast i det første ledige hak på jernpælen.
Princippet er som følger: Mellem jernpælene er spændt tre rækker tråd i forskellige højder. Den midterste række tråd, der er dobbelt, ligger udenfor vækstsæsonen på jorden. Når de nye skud efter den første intensive vækst har nået en bestemt længde - det er normalt i midten af juni - samler man den dobbelt tråd op og sætter den fast i et dertil indrettet hak, som sidder på alle jernpælene.
Hvis man har tænkt sig ordentligt om, da man beskar og siden trimmede, vil denne dobbelttråd samle størstedelen af de nye skud op og holde dem nogenlunde ordentligt på plads omkring hegnet. Det forudsætter dog, at man vælger det rigtige tidspunkt at hæve trådene på, og det er en hårfin vurdering.
Løfter man for tidligt, altså når skuddene er for korte, vil for mange af dem falde ud igen. Det vil medføre en strafrunde gennem rækkerne, hvor man manuelt og plante for plante må anbringe hver eneste stængel reglementeret og korrekt mellem de to rækker tråd.
Løfter man omvendt for sent, er det med risiko for, at storme eller haglvejr kan knække skuddene. Samme risiko har man i øvrigt efter hvert regnvejr, hvor en traktor kører gennem rækkerne for at sprøjte. Sygdomme og skadedyr er altid i vækst efter regn.
Hæver man på det rigtige tidspunkt, vil de fleste af skuddene følge med og blive pænt mellem de to rækker tråd.
Pælene har endnu et hak. Et par uger efter første løft får dobbelttråden en tand til og de hvide plasticklemmer, som vi pillede af tilbage i januar, bliver sat på plads igen for at holde dobbelttråden sammen omkring planterne.
Dermed er vinen spændt helt op til sommeren.
In English
Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.
No comments:
Post a Comment