Vinturisme a la champenoise

Udsigt over Veuve Clicquot Ponsardins terroir i Verzy.

Vi taler jævnligt om, at vi vil udvikle en form for vinturisme, og vi kunne forleden konstatere, at Champagnes store dame er kommet os i forkøbet.

Det føler vi nu ikke som nogen skam, for ingen kan med rimelighed forvente at spise kirsebær med de store, endnu inden de er rigtigt i gang. Og idéen fejler ikke noget.

Havens dag i Verzy
For et par weekender siden var det "havens dag" i Frankrig. Det er en weekend, hvor offentligheden får adgang til ellers normalt lukkede parker. Og netop enkens arvtagere havde altså besluttet at åbne le manoir her i Verzy.


Forhaven var pyntet i enkens orange farver.

Verzys slot har nu mere tilfælles med en stor villa. Tager man imidlertid i betragtning, at den store - man kunne ligefrem sige unyttige - park beslaglægger et ukendt antal hektar i et Grand Cru område, hvor jorden i hvert fald ikke går til under en million euro per hektar, giver den fornemme betegnelse straks mere mening.

Haven bugner af smukke roser, velklippede buksbomhække, en lille dam, et kinesisk drivhus og høje, gamle træer. Vi var dog mere interesserede i parcellerne på den anden side af den åbne port.

Her fandt vi et af enkens store terroirs. Druerne fra Verzy er Grand Cru - altså højeste kvalitet - og de bliver da også brugt i de årgangschampagner, der bærer betegnelsen La Grande Dame.


Stenen udfor vinrækkerne angiver produktet.

Nærkontakt med stort terroir
Vi kunne konstatere, at trådhegnene, der holde Pinot Noir-planterne oppe, er lidt mere avancerede end dem, der normalt er i brug. Således kan den dobbelttråd, som man hæver i løbet af juni måned, anbringes i tre indstillinger mod normalt to.

Når det færdige produkt har højere værdi, kan man selvfølgelig også bruge flere arbejdstimer på det. Såsom en ekstra spadseretur gennem rækkerne for at hæve trådene.

Vi studsede også over en serie navne, anbragt på fine ovale skilte i husets orange farver. Indtil det gik op for os, at det i virkeligheden er vinturisme udført på allermest elegante og elitære vis.


En finne oplevede superhøsten i 2004.

Veuve Clicquot Ponsardin indlogerer simpelthen sine prestigeforbindelser på slottet i Verzy under høsten, og de får så mulighed for at klippe et par symbolske klaser, hvorpå deres navn for tid og evighed bliver anbragt i vinen. Respekt...

Vi forstod lige pludselig også, hvorfor enken ikke lejer eller låner sin herregård ud end ikke til almindelige ansatte.

Man kan i øvrigt finde en masse interessante oplysninger om Veuve Clicquot Ponsardins forskellige champagnetyper, druerne og vejr- og dyrkningsmæssige forhold i de enkelte år, hvis man orker at klikke sig ned gennem hierarkierne på stedets website.


Der er gjort klar til enkens eliteplukker i år.

Nu gør vi os selvfølgelig ingen illusioner om, at vi nogensinde kommer til at kombinere slotsophold med vinhøst med forgyldt saks. Men idéen er god.

Læg dertil, at Champagne ligger bare halvanden times kørsel fra Paris, er kendt af alle og prestigefyldt som få. Oven i købet er det et af få vinområder i Frankrig, hvor vinen stadig høstes i hånden. 80'erne sommerjobs i den sydfranske vin er så godt som saga blot. Maskiner er billigere, og man kan planlægge sit arbejde mere effektivt med dem, forklarede en vinbonde fra Côtes de Castillon nær Saint Emilion os for nyligt.

Gammeldags høst på vej væk
Også i Champagne ændrer tiderne sig, og stadig flere vinfolk ansætter hold af østeuropæere eller sigøjnere, der sørger for egen forplejning under høsten. Men enkelte steder - som hos os og resten af familien i Soulières - foregår la vendange altså stadig på gammeldags vis.

Det vil sige et hold plukkere bor hos os i den uges tid høsten varer og får en del af deres løn i form af kost og logi. Arbejdet er hårdt, stemningen speciel, og hele molevitten ender med et gilde og en dans.

Sådan som det var i Danmark engang, sådan som det var overalt i Frankrig engang, sådan er det altså stadig hos os i Champagne. Og det er måske en tradition, som var værd at kapitalisere på en eller anden måde.

Vin i Île-de-France
Vi er i øvrigt ikke de eneste, der sysler med tanker om turister. Sammenslutningen af vinbønder i Ile-de-France - endnu tættere på Paris - overvejer i øjeblikket, hvordan de kan tjene penge på nogle af metropolens årlige 45 millioner turister:

"Vi er langt bagud, når det gælder vinturisme", siger således Christian de la Guéronnière, der er formand for sammenslutningen Vignerons Franciliens Réunis, til decanter.com.

Nu har han taget têten, og vil distribuere kort over områdets 145 vingårde til turistbureauerne i Paris. Man kan dog også finde dem her.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.