Nyt december 2005

01.12.2005: En ny bog om champagne er kommet på gaden. Den handler om regionens krigeriske historie, og om hvordan vinen alligevel har overlevet alle kuglerne.

30 kilometer herfra - udenfor vore dages Chalons-en-Champagne - mødte hunnerkongen Attila sit endeligt ved de katalauniske marker.

Fra bakken Mont-Aimé, som vi har udsigt til fra min svigermors gårdsplads, holdt den russiske tsar Nikolaj II tropperevy over flere hundredetusinde soldater i kølvandet på Napoleons nederlag og retræte fra Moskva.

Kvinder, børn og gamle stod under 1. Verdenskrig for en meget reduceret produktion af druer. Mændene var for en stor dels vedkommende i skyttegravene, hvoraf flere kendte linjer - Chemin des Dames og Bar-le-Duc - ikke er langt herfra.

2. Verdenskrig sluttede i Reims, da tyske generaler underskrev kapitulationen i det, der nu er Musée de la Reddition.

Jeg har endnu ikke købt de amerikanske journalister, Don og Petie Kladstrups, bog: "Champagne: How War and Hard Times Gave Rise to the World's Most Glamorous Wine". Men jeg er på vej.

05.12.2005: 1.000 gule enker bidrog til festlighederne, da den 20 år gamle arving til en af verdens største formuer, græske Athina Roussel Onassis, giftede sig med sin udkårne, den brasilianske toprytter Alvaro Affonso de Miranda, i Sao Paulo.

08.12.2005: Remy Cointreau vil koncentere sig om sine to store grande marques Piper Heidsieck og Charles Heidsieck, der er blandt de mest kendte champagnemærker. Derfor sætter gruppen nu sine mindre kendte champagner, der er så ukendte, at de end ikke er nævnt på gruppens hjemmeside, til salg sammen med mærket Bols, der omfatter både likører og stærk alkohol som vodka og brandy.

14.12.2005: Fremgangen for champagne ser ud til at fortsætte i 2005. Antallet af solgte flasker ventes at stige halvanden procent. Værdien af de solgte flasker ventes at stige med mellem tre og fire procent. Det er med andre ord lykkedes at sælge flere dyre flasker end året før. Tallene stammer fra formanden for Foreningen af Champagnehuse (l'Union des Maisons de Champagne), Yves Bénard.

16.12.2005: Italierne laver ganske vist selv Spumante, men det forhindrer dem ikke i også at købe champagne. Støvlelandet er nu det tredjestørste eksportmarked efter Storbritannien og USA. I de første ni måneder af 2005 landede således knapt fem millioner flasker champagne i Italien, hvilket ifølge CIVC's (Comite' Interprofessionnel du Vin de Champagne) kontor i Italien repræsenterer en fremgang på 14,9 procent. Det skal blive interessant at se, hvad årets vigtigste salgsperiode - jul og nytår - kan bidrage med.

28.12.2005: En gruppe franske vinproducenter har sluttet sig sammen mod regeringens alkoholpolitik under navnet "Les 4 Vérités sur le Vin" (de fire sandheder om vin). Vinmagerne vil ifølge Decanter.com have sat promillegrænsen på 0,5 op og argumenterer i en brochure blandt andet med statistikker, der viser, at tre glas vin ikke har nogen betydning for ens evne til at køre bil. Gruppen siger, at der i Storbritannien kun er halvt så mange dødsfald på vejene som i Frankrig trods en højere promillegrænse på 0,8. Ifølge de franske myndigheder er antallet af dødsfald på vejene i forbindelse med spirituskørsel faldet med en femtedel siden den skrappe promillegrænse blev indført i 2002. Salget af vin på restauranter er samtidig dykket kraftigt, selvom kunderne i dag har lov til at tage den halve flaske vin, der vil sende dem over promillegrænsen, med hjem. Statistikkerne skelner i øvrigt ikke mellem de forskellige typer alkohol i forbindelse med dødsulykker.

31.12.2005: Nicky Hilton - det er Paris' søster - fejrer nytårsaften med bravour og en flasker Cristal (Roederers prestigeflaske) i størrelse Nebukadnezar. Dens indhold svarer til 20 gange en almindelig flaske champagne (15 liter) og koster 100.000 dollar. Men så bliver man også nævnt i alverdens sladderspalter. Allerede fra størrelse Jeroboam - svarende til fire almindelige flasker (tre liter) - skulle proppen efter sigende være vanskelig at fjerne. Men når man køber en Nebukadnezar har man uden tvivl erfarne hjælpere ved hånden. Om ikke andet så til at tippe flasken.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Sidste runde om Lanson

Et salg af champagnehuset Lanson International synes i sigte efter et forholdsvis stille efterår i avisspalterne. Den mindre gruppe, Boizel Chanoine Champagne, ser overraskende ud til alligevel at trække købet i land efter i første omgang at være blevet dømt ude.

Det sker, efter at de hidtidige favoritter, den fransk-amerikanske investeringsgruppe Butler Capital Partners og den franske entreprenør Jean-Claude Darmon, har trukket deres tilbud tilbage efter rapporter om, at Lansons gæld på anslået godt 420 millioner euro er større endnu.

Nyheden om de to topbejleres afgang fik Boizels formand, Bruno Paillard, til påny at fremsætte sit tilbud på 100 millioner euro, der ellers var blevet afvist af Lansons formand, François-Xavier Mora, der sidder på 56 procent af aktierne.

Et hus uden jord
Det 245 år gamle hus er med et årligt salg til en værdi af 220 millioner euro den tredjestørste producent af champagne, men ejer selv stort set ingen vinmarker.

Lanson må derfor købe sig til druer hos uafhængige vinbønder og kooperativer, og det koster dyrt i år som dette, hvor drueprisen per kilo har været tæt på at nå fem euro per kilo. Verdens dyreste vindruer, mine damer og herrer, og på den anden side af denne smertegrænse, lurer krisen, lyder en tommelfingerregel i regionen.

Denne mangel på vinmarker og dermed afhængighed af andre gør Lanson mindre attraktiv end konkurrenter med jord, der med priser op til en million euro per hektar stort set er sin vægt værd i guld.

56 millioner flasker champagne i Lansons kældre hjælper dog med at trække regnestykket i modsat retning.

Lanson gik mod strømmen
Lanson gik i 1990'erne stik mod de fleste andre producenter i Champagne, da man valgte at satse på billig champagne modsat flertallet, der satsede på mere luksus. De forkerte prioriteringer tvang Mora-familien til at sælge 44 procent af aktierne til Caisse d'Epargne for at kunne betale for de nødvendige druer i 2004.

Fremtiden for et andet kendt champagnemærke, Taittinger, der sammen med blandt andre en række hotelkæder sidste år blev opkøbt af den amerikanske gruppe Starwood Capital, er stadig ikke afgjort.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Rødder i vingården

Vintraktor lånt til lejligheden af en bekendt.

Vi har gennem et par år talt om, at det er på høje tid at få fjernet de stadigt flere syge vinplanter, vi har stående i rækkerne. Planternes fremtid er beseglet så snart sygdommen viser sig.

Deres produktion af druer vil blive ringere og ringere, indtil planten dør helt. Men, hvad der næsten er værre, er, at sygdommen let spreder sig til naboplanterne. Vi har kunnet set fra år til år, hvordan det har spredt sig mere og mere, vi har nu 425 syge planter. Og nu skal de altså væk.


David sætter kloen fast rundt om roden, som traktoren derpå trækker op. Så vidt muligt.

Det giver samtidig drengene mulighed for at lege med store maskiner. Den ene betjener traktoren, mens den anden anbringer dens klo omkring den syge rod for at trække så meget som muligt op.


Kloen er sat fast udenom roden.


Rødderne er meterdybe, så det meste bliver siddende, men er blot den øverste del væk, må man stille sig tilfreds med det.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Hovedet af i helst et hug

En hvilken som helst skarp klinge kan åbne en flaske champagne.

Der er dem, der åbner en flaske champagne ved i al stilfærdighed at holde i korkproppen med den ene hånd og vride flaske rundt med den anden. Så er der Formel 1 metoden, hvor man ryster flasken så meget som man har kræfter til, hvorpå man skyder indholdet af. Men ingen metode kan være mere spektakulær end sabel.

Napoleons husarer siges at være ophavsmænd til den krigeriske metode, som de skal have anvendt i de søde timer efter en sejr med velkendt fransk talent for selviscenesættelse og dramatik.

Kejseren selv har leveret et af champagnelitteraturens udødelige citater med sit: "Efter en sejr fortjener man champagne. Efter et nederlag behøver man den." Vore dages godt 19.000 ejere af Champagnes 250.000 parceller med vin kunne ikke være mere enige, formoder jeg.

Køkkenknivens alternative brug
I dag, hvor kun de færreste har en sabel ved hånden, kan man købe særlige champagnesabler til iscenesættelse af sådanne uforglemmelige øjeblikke.

Mindre kan dog gøre det. Rent faktisk kan man forholdsvis nemt skille flaskens hoved fra dens krop med enhver klinge, der er skarp nok. Vi, der ikke ejer en ægte sabel, har haft stor succes med en almindelig køkkenkniv.


Min nevø, David, forbereder sig på at hugge til med en køkkenkniv.





Som man vil ane, en flaske uden top.

Fremgangsmåden er enkel.

• Flasken skal være korrekt afkølet, det vil sige have den optimale temperatur mellem otte og 10 grader Celsius. Er indholdet for varmt, stiger trykket i flasken og dermed risikoen for at miste for meget af indholdet i et spektakulært skumsprøjt.
  
  
• Man fjerner guldfolien og ståltrådsgevindet og finder derpå flaskens to lodrette samlinger, der løber op langs dens sider. Flaskens svageste punkt - som man skal stræbe efter at ramme - er der, hvor samlingen møder den underste ring.
  
  
• Man anbringer sin venstre tommelfinger - højre hvis man er venstrehåndet - i det hulrum, der er i flaskens bund og placerer resten af fingrene udenom flasken, hvilket giver et nogenlunde solidt greb om den tunge flaske. Man bør i øvrigt holde flasken på samme måde, når man skænker op, hvis man ellers har fingerkræfterne til det.
  
  
• Flasken holdes i en position, der svarer til godt 30 grader over vandret, og således at halsen ikke peger på nogen personer, elskede lysestager eller genstande, der kan gå i stykker. Sablen - eventuelt dens substitut - tager man så i den modsatte hånd. Dens blad anbringes nu netop under ringen på det svage sted.
  
  
• Man bør tage et par prøvetag for at få en fornemmelse af bevægelsen, inden man med maksimal kraft svinger sit blad væk bagfra og frem mod flaskens svageste punkt. Rammer man helt rigtigt skærer man simpelthen toppen af flasken - med intakt korkprop - af. Rammer man ikke rigtigt, bliver den siddende, og man må prøve igen.
  
  
• Når toppen er skåret af, hæver man hurtigt flasken til lodret for at undgå at al for megen champagne går til spilde.

Jeg behøver næppe at nævne, at man i takt med alkoholens indtog naturligvis bør fare frem med lempe, inden man begynder at øve sig i at halshugge champagneflasker med alt forhåndendeværende iført klinge.

Sabel fordrer tilladelse
Som et lille pudsigt aber dabei skriver Vinavisen, at politikredsen i Odense fordrer en særlig tilladelse, hvis man ønsker at opbevare en champagnesabel.

Redskabet falder efter det lokale politis opfattelse ind under kategorien slag- og stikvåben.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Nyt november 2005

10.11.2005: Pernod Ricards topchef, Patrick Ricard, afviser, at han skulle være interesseret i at byde på huset Taittinger, når det på et tidspunkt forventes sat til salg af amerikanske Starwood Capital. Pernod Ricard erhvervede sig tidligere på året husene Mumm og Perrier Jouët, og det er nok sagde Ricard ifølge nyhedsbureauet AFX i forbindelse med offentliggørelsen af sin gruppes kvartalsresultat i slutningen af september.

25.11.2005: Dom Perignon - Moët et Chandons prestigemærke - har sendt en kogebog på gaden, hvis eksklusivitet synes at kunne måle sig med champagnen. Den koster knapt 11.000 kroner per eksemplar, så det er næppe bogen, man efterlader på køkkenbordet midt i ingredienserne til aftensmaden. Ifølge udgiveren selv er det verdens dyreste kogebog, og den eksklusive udgave er da også kun trykt i 30 eksemplarer. Til de mere dødelige - og eventuelt køkkenbrug - findes en udgave til 40 pund (godt 430 kroner), der kan bestilles via Decanter.

Opskrifterne i bogen er udtænkt af britiske topkokke. Verdens efter sigende bedste restaurant ligger på de britiske øer uanset hvad den franske præsident måtte mene om kogekunsten på den anden, fjendtlige side af kanalen. Bogen indeholder desuden interviews med kendtheder som Roger Moore, Andrew Lloyd Weber og Karl Lagerfeld.

Sidstnævnte har i øvrigt beskæftiget sig yderligere med den celebre Dom, idet han har fotograferet Helena Christensen til en stribe reklamer for den berømte årgangschampagne. De kan ses her.

25.11.2005: LMVH (Moët Hennessy Louis Vuitton) har i partnerskab med champagnenhuset Thienot sendt et fælles bud på kollegaen Lanson International, der blev sat til salg tidligere på året. Buddet er imidlertid alt for lavt til at placere luksusgruppen på den liste med forventet tre-fire finalister, der ventes at gå ind i det endelige kapløb om det næststørste champagnehus. Det oplyser kilder til det franske nyhedsbureau AFP. I alt har seks potentielle købere budt på Lanson International, der ejes af Mora-familien (56 procent af aktierne) og Caisse Nationale des Caisses d'Epargne.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Bladfald

Næsten nøgen vin på Veuve Clicquots parceller ved Verzy.

Henover midten af november er kulden kommet til os nærmest med et slag. Vinbladene er dalet i takt hermed.

Endnu for en uges tid siden hang sidste sats af efterårssymfonien stadig gult i gult tilbage på virvaret af grene. Den sidste uges kulde med temperaturer, der sjældent har bevæget sig over fem grader, har fået de fleste til at falde. Allerede med bare få dage på bagen er bladene allerede så visne, som havde de ligget mellem rækkerne i ugevis.

Begyndende beskæring
Først nu bør man begynde at beskære sin vin, hvis man absolut ikke kan vente. Den bedste beskæring siges at være i marts, men hvis man skal nå igennem mange hektar - eller kun har timerne i weekenden at gøre godt med - kan det være nødvendigt at begynde tidligt, uanset hvad der er bedst.

Alligevel er der selvfølgelig en grænse for hvor tidligt man kan begynde. Vi har set nogle stykker i gang med at beskære, allerede inden bladene var faldet. Røgsøjlerne fra les brouettes - trillebørene lavet af gamle olietønder - afslører det brændende vinkvas. Det er lige før, det har fået de små sorte hår, der måtte være tilbage, til at skifte farve til hvidt. Hvis der er noget, en vinstok ikke har godt af, allerede inden den er gået i dvale, er det at blive beskåret på dette tidlige tidspunkt.

Problemet er, at det sår, som beskæringen uværgerligt tilføjer planten, vil hele dårligt så sent på året. Det vil efterlade vinstokken stort set forsvarsløs mod vinterens frost.


Bladene ligger på jorden.

At forbeskære eller ej
Normen hedder 180 timers arbejde for at beskære vores 2/3 hektar, så det er en fritidsbeskæftigelse, man er nødt til at programsætte det meste af vinteren, for at nå igennem. Det er forklaringen på, at vi kender adskillige, der vælger at forbeskære deres vinstokke, og det er noget, de gør nu.

Forbeskæring består simpelthen i, at man skærer toppen af vinstokkene af med en motorsav. Det er ikke et job for sarte sjæle. Hvor beskæringen er et nusse- og puslearbejde, hvor detaljen er konge, foregår forbeskæring i let trav gennem rækkerne, mens man saver af uden at skæve nærmere til den enkelte plantes behov. Det har man så til gengæld mere tid til under selve beskæringen, fordi en del af arbejdet allerede er gjort.

Vi forbeskærer ikke, ifølge Alains teori er det bedre for plantens sundhed at lade være. Man kommer alt for let til at skære for meget af de forkerte steder, for eksempel for mange sovende knopper på en gren, hvis fulde potentiale man ønsker at udnytte, mener han.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Doktor vin

Vi brænder inficeret kvas på stedet for at undgå yderligere spredning af smitten.

Som mange andre vinbønder er vi også plaget af sygdom i vinen.

Dette efterår skal vi fjerne cirka 200 inficerede planter, hvilket er noget mere end sidste år. Det er også så mange flere, at vi bliver nødt til at genplante i foråret. Normalt beplanter man en parcel på samme tid. Når der er syge planter, undlader man altså at sætte nye, førend alle rækker skal skiftes ud, hvis det er muligt.

I sidste ende er det naturligvis en afvejning, for har man fjernet en så stor mængde planter, at det kan påvirke ens kvota af druer, kan man naturligvis ikke vente. Jeg tænker ikke, at det er vores situation, men da en vinstok først tæller med i produktionen, når den er fire år gammel, er vi nødt til at være lidt på forkant.

Smitte spredes under høsten
Smittespredningen foregår manuelt. Hvert år under vinhøsten, når mange mennesker arbejder hurtigt, spreder de smitten, når de rører først ved syge planter og dernæst ved raske. I praksis er spredning uundgåeligt. Det eneste man kan gøre er at fjerne de syge planter.

Det er blevet lidt mere vigtigt for os i år, i og med vi i år har flere syge planter, end vi havde sidste år. Det hænger formentlig sammen med, at vi for to år siden - første år med ny baby - aldrig nåede ud at fjerne de syge planter, hvilket selvfølgelig var noget skidt under den efterfølgende høst.


Ørnenæbbet.

Også sidste år fjernede vi de syge planter, og da vi har gjort det igen i år, håber vi at have fået inddæmmet problemet. Det ved vi først til næste år.

Vores situation er i øvrigt ikke usædvanlig, oplyser den fyr, der kører traktor for os. Han udfører samme type arbejde for en del andre vinbønder, og her svarer sygdomsbilledet til vores. Vi har da også i bil passeret mange parceller forskellige steder især i i Côte de Blancs, der har en forekomst af syge planter, der er sørgeligt velkendt.

To tempi
De syge planter fjernes i to tempi.

Det første klarer vi sammen denne weekend. Alain klipper alle grenene af og så meget af roden, som han kan komme til med sit ørnenæb, og jeg bærer alt det afklippede ned til vejen, hvor det vil blive brændt af som dagens sidste gerning.

Senere på vinteren skal også roden eller i hvert fald så meget af den som muligt op, og der er trækkraften fra en traktor nødvendig for at nå nogen vegne overhovedet. En vin har meterdybe rødder, og kunsten er selvfølgelig at fjerne så meget som muligt af rodnettet.


En stub er alt, hvad der er tilbage af en syg vinstok efter weekendens grundige gennemgang. Alain og en hjælper må bruge traktor for at få resten væk engang senere på året.

Koldere luft er kommet til os. Men vejret er stadig ikke koldt nok til at have fået stæreflokkene til at fortrække.

Vi hører den flaksende lyd af tusinder af vingepar, idet en kæmpestor flok skifter parcel en 20-30 meter over hovederne på os. Man skal ikke stå under flokken, siger de lokale, når snakken drejer ind på trækfugle. Men det er svært at nå udenfor rækkevidde i tide, da de store flokke immervæk dækker et betragteligt antal kvadratmeter. Så Alain må glæde sig over, at den fugl, der befinder sig direkte over ham på afleveringstidspunktet kun har småt at besørge.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Champagne hører julen til

Langt de fleste flasker boblevand ryger over disken i årets sidste måneder. Det gælder champagne og formentlig også de andre mousserende vine. Og selvom franskmændene drikker seks ud af 10 flasker af den totale mængde champagne, så er tendensen også her, at det især er ved jule- og nytårstid, at propperne får lov at springe.

Det giver travlhed på områdets kontorer. Ikke mindst de mindste, selvstændige vinbønder skal hente en meget stor del af årets salg hjem i de sidste par måneder. Helt op over 50 procent af et års samlede salg finder sted i november og december for de smås vedkommende.

Champagnepigerne, en lille gruppe selvstændige vinfolk, som jeg har terpet engelske vintermer med i løbet af efteråret, bekræfter da også, at de har susende travlt med at ekspedere højtidsordrer. Både til individuelle kunder og til supermarkeder.

De oplyser i øvrigt ogsaa om svar på min yderst uformelle forespørgsel, at salget af roséchampagne og af halve flasker er på vej op, hvilket vi formentlig vil have liggende i baghovedet, når vi fremover sender bestillingsmails afsted.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Sidste tur med saksen

Fuldmodne Pinot Meunier, og der er nok af dem.

Oktobers milde sol har gjort druerne godt. Hvad der endnu var grønt og helt uspiseligt under vinhøsten for halvanden måned siden, har her i begyndelsen af november fået en såre behagelig balance mellem syre og sukker.

Også farven er flot. Mange af vores Pinot Meunier-klaser er helt ovre i det sorte. En farve, som de sjældent når at antage andet end pletvis til den første og egentligt vinhøst. Disse sene klaser er til gengæld meget mindre, både hvad angår antal af bær og bærrenes størrelse. Dette er ren overskudshøst, og kun for sjov.

Smukke ubrugelige druer
I år lød kvoten af druer på 13.000 kilo per hektar, og det havde vi ingen problemer med at levere. Hvad der er modnet siden vinhøsten i slutningen af september er derfor uden for nummer.

Det kan være helt hjerteskærende, at disse smukke og fine druer bare skal blive siddende, til de rådner op. Endnu værre er det, når man under høsten klipper store og flotte drueklaser ned for at smide dem i rækkerne til samme skæbne. Det er ikke desto mindre, hvad der sker med overskudsproduktion.


Anden omgang vindruer er sorte og søde.

To gange vinhøst i 2003
Undtagen i de helt særlige år, hvor der ikke er høstet druer nok i første omgang. I praksis er det kun aktuelt, når frosten har svedet de unge knopper, eller vinstokkene har været plaget af sygdom i helt usædvanligt omfang.

Vi skal dog ikke længere tilbage end 2003 for at finde et år, hvor det var nødvendigt at høste de sent modnede druer.

Sådan en sen høst hyrer man ikke drueplukkere til. Der er typisk så meget mindre at plukke, at familien selv plus venner og venners venner klarer det på en weekend.

Al klage måtte forstumme
Netop i 2003 var der i månederne efter nytår masser af brok over de blokerede lagre. Vinbønder er også bønder, og de beklagede sig over beslutningen om at gemme en vis del af årets høst som blokeret reserve (af høsten 2005 udgør denne reserve 1500 kilo per hektar). For hvordan skulle de nogensinde få deres penge hevet hjem? Som bekendt koster lagre penge, og det gør blokerede reserver også, først og fremmest selvfølgelig i form af plads og tanke eller fade.

Da en udbredt forårsfrost i løbet af en nat ødelagde 40-50 procent af årets druepotentiale i Champagne, forstummede den snak totalt formentlig ud i al fremtid.

Reservene betød nemlig, at de sammenlagt med resultatet af de to vinhøster udgjorde næsten den samme mængde druer som i et normalt år. Uden reserver ville man altså ikke have kunnet producere nær så mange flasker champagne, som kunderne normalt efterspørger.


Sidste tur med saksen i Loisy-en-Brie.

Fuglen og den fattige
I år har vi ingen problemer haft med at levere kvoten, så når vi alligevel er i vinen i andet ærinder klipper jeg et par kilo eller to af til kage eller til en af de talrige opskrifter, der er à la vigneronne. Det betyder nemlig, at en ofte anselig mængde vindruer indgår i retten.

Tidligere tiders fattige vinbønder i Champagne satte alt, hvad de kunne finde af spiseligt i deres marker, til livs, herunder selvfølgelig overskydende vindruer, der er populære både i salater, kager og hovedretter. Personligt synes jeg, at vores små og velsmagende druer med små kerner og letspiselig skal er gode i en clafoutis, en kage, hvis hovedingrediens er æg og masser af frugt.

"Fuglen og den fattige" skal også have deres. Stæreflokkene dykker stadig over vinmarkerne overalt i området. Fattige har jeg ikke set i vinmarkerne, men der går folk og samler restkartofler på de marker, der er blevet maskinhøstet.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Nyt oktober 2005

15.-16.19.2005: Vinbønderne fra Saint-Thierry massivet nordvest for Reims - denne gang beboerne i landsbyen Montigny-sur-Vesle - har afviklet deres ottende vinfest. Undervejs kunne turister overvære dégorgement à la volée, som er et af gamle dages håndværk indenfor champagneproduktion, hvor den midlertidige prop vippes af og den endelige korkprop gøres fast. Alt per håndkraft og med minimalt svind. Høstfester er ellers på kraftig retur. Ingen har tid til at modtage turister under den rigtige høst, og ordentlige fester kræver et minimum af deltagere, hvilket også er for nedadgående med vore dages høstfolk, der som oftest selv står for kost og logi.

17.10.2005: De nyeste tal fra den franske landbrugsstatistik, Agreste, bekræfter, hvad vi godt ved. Høsten i Champagne var dette år noget mindre end rekordåret 2004. Tallene for AOC-vine i Champagne i 2005:

	Aisne	Aube	Marne
2005	181.000 hl	506.000 hl	1.928.000 hl
2004	190.000 hl	553.000 hl	2.069.000 hl
Nedgang	- 5%	- 8%	- 7%

18.10.2005: Den 35-årige italiener Nicola Roni er blevet udnævnt til verdens bedste vinkyper i en konkurrence, organiseret af champagnehuset Laurent-Perrier og afholdt i sammes hjemby Tours-sur-Marne. Signor Roni vandt foran 5.000 branchefolk. Italieren afslører overfor vores lokalavis l'Union, at han især interesserer sig for at smage champagner - hvem kan klandre ham for det? - og at han især holder af at kombinere dem med hvide trøfler fra Alba og alskens godt fra havet.

19.10.2005: Indtægterne i den franske luksusgruppe LVMH (Louis Vuitton Moët Hennessy) steg i årets første ni måneder hele 12 procent sammenlignet med samme periode sidste år, skriver Just-drink.com. LMVH's vin-og spiritusdivision uddyber, at dens champagnemærker udvikler sig stærkt på de europæiske og japanske markeder, og at cognac'en går fremad især i USA og Kina.

19.-22.10.2005: Verdens største udstilling af materiel til produktion af mousserende vine - Viteff i Épernay - er netop afviklet. Vi hæftede os blandt andet ved propper i kunstigt materiale. Bestemt ikke er noget gængs syn i forbindelse med en flaske champagne. På udstillingen blev der også uddelt præmier til opfindere. Førsteprisen gik opfindelsen af opbindingssnor i et nedbrydeligt materiale. Dette er væsentligt, da man aldrig fjerner den snor, vingrenene bliver bundet op med i det tidlige forår.

356 stande fra ind-og udland på i alt 25.000 m2. 16.000 besøgende fra 22 lande.


Nye tider, nye propper på en flaske champagne.

26.10.2005: Den franske luksusgruppe LMVH er i partnerskab med en anden investor interesseret i at købe huset Lanson, skriver den Paris-baserede erhvervsavis La Tribune. LMVH har ikke ønsket at kommentere, men avisen citerer kilder, angiveligt tæt på forhandlingerne. Prisen på Lanson er skudt til omkring 500 mio. euro. Fire andre skal være på listen over interessante købere af det tidligere Marne & Champagne. Lansons nuværende hovedaktionær, familien Mora, oplyser i en pressemeddelelse, at der er kommet i alt 15 tilbud fra både ind- og udland.

28.10.2005: Den amerikansk-ejede Taittinger-gruppes indtægter steg 1,8 procent i de første ni måneder af 2005, skriver just-drinks.com. Det er dog ikke champagnedivisionens fortjeneste. Tværtimod har Taittinger i år tabt 2,3 millioner euro mod et overskud på 9,5 millioner euro i samme periode sidste år. Taittingers champagneaktiviteter er i øvrigt fortsat til salg.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Egefade hitter i Champagne

Egefade på Viteff-udstillingen i Épernay.

I Champagne bliver det stadig mere populært at lagre vin på egetræsfad fremfor de industrielt udseende ståltanke, der ellers har været populære siden 1960'erne.

Absolutte topnavne som Krug og Bollinger har altid været kendt for fadlagring, men nu går en yngre og mere veluddannet generation af unge vinfolk i samme fodspor.

Giver mere arbejde
Således forklarer Emmanuel Fourny fra Vertus til det britiske dagblad Independent, at han lagrer en lille tredjedel af sin produktion på fad. Den fadlagrede del tager til gengæld lige så lang tid at passe som de to tredjedele, der ligger i tanke.

Emmanuel Fourny sælger især sin champagne på fadlagrede vine til USA, Japan og Storbritannien. Og netop det britiske marked er da også en af forklaringerne på, at man overhovedet vender sig mod denne gammeldags og betydeligt mere arbejdskrævende måde at arbejde på.

Vigtig britisk smag
Storbritannien har altid været det største eksportmarked for champagne, og det har ofte været den britiske smag, der har trukket udviklingen videre. Tænk bare på, at det var briterne, der oprindeligt begyndte at nyde den væsentligt mindre søde champagne - brut'en - der er standard i dag.

Derfor er man i Champagne naturligvis opmærksomme på afgørende ændringer i britisk smag. Vil briterne have eg og de mere subtile aromaer, som det bringer den stille vin - noter af vanille, kokosnød og brioche - så får de det.

Fra den store profesionelle Viteff-udstilling, der fandt sted i Épernay fra den 19. til den 22. oktober bekræfter udstillerne af Vicard-tønder tendensen. Salget af egefade til champagneproducenter stryger afsted.


På vores kooperativ lagrer reservevinen på egefad.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Før bladfald

Huset Mumm's mølle ved Verzenay i Montagne de Reims.

Gennem de sidste seks ugers tid har vi fulgt vinbladenes farveskift fra grønt over i rødt og orange til den terminale gule farve, som nu er meget fremtrædende.

Gult er sidste farve før vinteren. Når parcellerne er helt klædt i gult - og det varer ikke længe nu - er det et spørgsmål om tid, før vinstokkene smider alle kludene, og blotlægger et brunt virvar af grene.

Dermed vil vinens cyklus være slut. Dens saft vil forlade de unge skud og synke nedad for at overvintre i den knudrede stamme i fortættet tilstand.

Vi vil snart tænke på at fjerne agrafer - de plasticklemmer, der har holdt den næstøverste og dobbelt række tråd sammen siden foråret - og hægte samme række tråd af jernpælene og lægge den på jorden. Dermed rykker vinterens store arbejdsopgave - beskæringen - nærmere.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Sort sol i Champagne

Stæreflokke mæsker sig i champagnedruer, her ved Avize.

Stærene er landet i Champagne.

På netop denne tid plejer vi at se dem, når vi kører ad landevejen mellem Épernay og Avize i det område, der går under betegnelsen Côte de Blancs. Det er de kæmpestore stæreflokke, som vi sidst på sommeren kan se danne flokke og fouragere ved den danske vadehavskyst, der her midtvejs i oktober er nået til Nordfrankrig.

Flokkene må tælle tusinder og atter tusinder af fugle. De slår sig gerne ned på det store og forholdsvis flade stykke med vin, der begynder syd for Épernay og fortsætter til den anden side af le Mesnil. Men der er altid flest fugle ved Avize.

Igen og igen hvirvler stærene rundt, slår sig ned, letter en masse og flyver lidt videre, mens de flakser rundt i de bevægelige mønstre, som vi også kender fra Danmark, når der er "Sort Sol" over Tøndermarsken.

Fuglene spiser gerne druer. Min svigermor husker, hvordan man tidligere måtte dække druerne med net. Men det er ikke længere nødvendigt. Høsten er generelt tidligere, og i dag er druerne allerede høstet, når stæreflokkene ankommer. Men de tager også gerne til takke med anden ombæring, som består i de druer, der endnu var umodne under druehøsten i slutningen af september. Og for variationens skyld tager de gerne uheldige landmænds vintersæd med, hvis de kan slippe afsted med det.

Fra panoramavinduerne på vinuddannelsescentret i Avize har man den mest vidunderlige udsigt til fuglevingeballetten, og her fortæller man, at fænomenet også vækker interesse på disse kanter. Adskillige bilister er kommet galt afsted, fordi de fulgte fuglene med øjnene i stedet for landevejen.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Verden vil have bobler

Ejerne af Domaine Collin producerer blandt andet Blanquette de Limoux, Frankrigs ældste mousserende vin, der kommer fra departementet Aude i udkanten af Pyrenæerne.

Verdensmarkedet kan tilsyneladende ikke få bobler nok. Gennem de sidste 10 år er det samlede marked for mousserende vine - det være sig champagne eller andet - vokset 4,5 procent om året. Modsat markedet for stille vine, der med en vækst på to procent de sidste 10 års tid er stort set stagneret.

Onivins, som er de franske myndigheders organ for vin, forklarer en del af populariteten med, at mousserende vine er festlige.

Europa er stadig den suverænt største producent af mousserende vine. Frankrig ligger i spidsen med 510.000 flasker, Tyskland ligger en femtedel lavere med 410.000 flasker Sekt, og Italien og Spanien producerer hver cirka halvt så meget som Tyskland med henholdsvis 230.000 flasker Spumante og 215.000 flasker Cava.

Frankrig:
Champagne solgte 300.000 millioner flasker i 2004 svarende til en vækst på 2,4 procent. Det er pænt sammenlignet med resten af den franske vinbranche, men der er unægteligt vækstmæssigt baghjul fra andre og billigere, mousserende vine som Blanquette de Limoux med en vækst på otte procent i Frankrig og 10 procent til eksport, Crémant de Limoux med en vækst på 30 procent og crémant d'Alsace med en vækst på 21 procent. Blanquette og Crémant fra Limoux sælger godt i henholdsvis USA og Storbritannien. Crémant fra Alsace er populært i Tyskland.

Tyskland:
Tyskerne holder af at drikke mousserende vin, det meste - 81 procent - af forbruget dækkes af den lokale Sekt. 17,3 millioner flasker Sekt eksporteres. Den største producent Schloss Wachenheim har 22,5 procent af markedet. De næststørste producenter er Rotkäppchen-Mum og Henkell-Söhnlein. Efter en nedgang i forbruget i 2003 på 2,5 procent er det tyske hjemmemarkeds indtag af mousserende vin stagneret.

Italien:
Kun en lille del (16 millioner flasker) af Italiens samlede produktion af mousserende vin (230 millioner flasker) er lavet efter den traditionelle metode**, hvor anden gæring foregår på flasken. Heraf står producenterne Berlucchi (4,6 millioner flasker) og Ferrari (4,5 millioner flasker) for den største del af produktionen. Hjemmemarkedet er - ligesom Frankrig - stort, idet næsten tre ud af fire italiere (74 procent) drikker mousserende vine. 50 millioner flasker sælges ud af landet, primært til Tyskland, USA, Storbritannien, Australien og Rusland.

Spanien:
Det meste (95 procent) af den mousserende vin fra Spanien - Cava - kommer fra Penedes-området i Katalonien. De 215 millioner solgte flasker i 2004 svarer til en vækst på fem procent. Den i Danmark velkendte Freixenet står for over en tredjedel af den samlede produktion (36,5 procent) og Cordoniu 38,4 procent.

Australien:
Flere områder i Australien producerer mousserende vine efter den traditionelle metode**. Det gælder Yarra Valley, Adelaide Hills og Tasmanien. Australien er i dag den femtestørste vinproducent på verdensplan og den fjerdestørste eksportør.

Tallene stammer fra en særudgave af det professionnelle magasin "Champagne Viticole" i anledning af den årlige udstilling i Épernay, der løber af stablen mellem den 19. og den 22. oktober.

** "Traditionnel metode" eller "methode champenoise" betyder, at den anden gæring foregår i flaske ligesom en flaske champagne. En anden og billigere metode er at lade anden gæring foregå i en stor tank og siden fylde den mousserende vin på flaske.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Tågede tornerosedage

Vinhav i tågedis. Verzenay.

En blåtonet tågedis har afløst høstdagenes klare Indian Summer. Vinmarkerne og landsbyerne i vores del af Montagne de Reims henligger som et æterisk drømmesyn det meste af døgnet.

Væk er kolonnerne af traktorer og varevogne med deres druekasser på vej til pressen. Væk er de midlertidige sigøjnerlejre. Væk er de ekstra hænder hyret til høsten. Den stille tid er begyndt, helt i pagt med vejret.

De fleste af de lokale finder vejret kedeligt. De vil helst se solen hver dag, og det er i øjeblikket kun få minutter, vi har i dens selskab, og normalt først sidst på eftermiddagen.

Det er tredje år, jeg oplever dette stille vejr, og jeg elsker det. Ikke en vind rører sig, og temperaturerne kan nå helt op på tyve grader sidst på eftermiddagen. Den overordnede farveskala holder sig i den blide ende af det blå, grå og grønne. Men på lånt tid.


Efterårsblad på Pinot Noir i Verzy.

Det er netop nu, at vinstokkene præsterer deres sidste kraftanstrengelse før vinteren. De grønne blade er på vej over i efterårets fantastiske farvepalet. Det er i disse uger, at bladenes farve skifter fra grønt over i de mest fantastiske og varierede kombinationer af gult, orange og rødt.

Med den første frost er farvesymfonien forbi. Bladene kan falde i løbet af en dag, og så er den grønne cyklus slut, og vinterdvalen nær. Tornerosesøvnen er dog tilsyneladende. Vinen er nok i dvale; mennesket arbejder videre indendøre.

Hos store og små producenter er druemosten gæret til den eller de første stille vine, afhængigt af hvor mange forskellige marker man har adgang til. Eksempelvis har vi i familien tre forskellige parceller, der hver er beplantet med både Chardonnay og Pinot Meunier. Det forsyner os med seks forskellige stille vine - seks forskellige crus - ved at blande dem i forskellige proportioner, kan man skabe forskellige typer af champagne.


Den unge, stille vin opholder sig stadig i tanke som denne.

Til december vil vinene blive smagt og deres fremtid besluttet. Champagne adskiller sig fra andre vine ved at være blandet, og der kan optræde mange forskellige grundvine - crus - i den færdige blanding. Først når den præcise sammensætning er besluttet, vil man engang i løbet af næste år hælde den blandede vin på den flaske, hvor den anden gæring vil foregå. Det er i løbet af denne proces, at boblerne udvikler sig.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Druerne er i hus

Nu er alle druer høstet, og alle mand og damer tilbage i hverdagen. Årets indtryk set fra vores alleryderste ende af Côte de Blancs er som følger:

Druerne har været meget flotte. Stort set hverken råd eller andre sygdomme, og det gælder både de grønne Chardonnay og de blå Pinot Meunier. Vi har dog hørt rygter om, at der vil være mangel på blå druer i år pga. stærke angreb af meldug og gråskimmel i andre områder af Champagne.

Druerne har tillige været usædvanligt store. Godt 15 procent over normal vægt, og det har alle høstfolk mærket. Trætheden henad sidste dag var simpelthen større end normalt, fordi alting var tungere.

Vejret i september har været storslået. En Indian Summer i månedens første halvdel fik druerne til at modne med rekordfart; det fremmede også udviklingen af gråskimmel i en sådan grad (CIVC-målingerne), at vi begyndte at blive helt betænkelige ved, om vores høststart mon kunne være for sen. Der var imidlertid ingen grund til frygt, og da temperaturerne så samtidig faldt til noget nær det halve få dage før start, stoppede denne udvikling. Vores Pinot Meunier var generelt fine, omend ikke ligeså exceptionelt flotte som Chardonnay'erne.

Vi fik noget nær perfekt vejr at høste i. En anelse koldt tidligt om morgenen med temperaturer, der kravlede ned i det en-cifrede, men tørt, og solen har hurtigt varmet rækkerne tilpas op. Kun de sidste par dage var med deres 20 grader og direkte sol tæt på at være for varme.

I løbet af syv dage har vi plukket knapt 50.000 kilo grønne Chardonnay-druer og blå Pinot Meunier fordelt på tre forskellige parceller i landsbyerne Soulières og Loisy-en-Brie og sendt dem til presning på kooperativet Eustache Deschamps i Vertus. Det vil sige at hver drueplukker har sendt tæt på fem tons druer i spandene i løbet af høstens syv dage.

På kooperativet har de ansatte arbejdet nærmest i døgndrift for at følge med leverancerne. Fire timers søvn er det blevet til. Flere af medlemmerne har afleveret deres kvote af druer mere end dobbelt så hurtigt som normalt, fordi de store druer har gjort det usædvanlig let at fylde kasserne op, og kooperativet har haft vanskeligt med at følge med.

De største drueklaser, vi stødte på, vejede knapt 600 gram for en Chardonnay-klase og godt 560 gram for en Pinot Meunier. De endte deres tilværelse i en clafoutis. Vi kommer alle til at huske 2005 som de ekceptionelt store klasers og de manglende kassers år.


Og sådan her så de ud: Pinot Meunier


og Chardonnay. Flotte og så godt som pletfri.


De 10 plukkere arbejder med enten bøjet ryg eller ditto knæ.


De er inddelt i to mands-hold, en på hver side af rækken.


Druerne ryger i en spand, der tømmes i store druekasser, der køres gennem rækkerne på larvefødder.


Høsten 2005 har budt på 15 procent mere at løfte grundet store druer.


Gérards varevogn rummer en god femtedel af en dags arbejde svarende til to paller eller godt 1200 kg.


Der er kø for at komme af med druerne på kooperativet, hvor over 200 andelshavere afleverer deres produktion.


Druerne bliver vejet og indregistreret.


8000 kg druer druer klar til næste presning: En marc.


Druerne køres ind pallevis og hældes i pressen manuelt.


Chardonnay fordeles i en af de fem presser.


Låget smækker. En presning varer fire timer.


Nypresset druesaft. Det store kar til la cuvée (første presning svarende til 4100 liter), det lille til la taille (anden presning svarende til 1000 liter). Udelukkende la cuvée bruges til champagne.


I kælderen under presserne tappes mosten fra pressekarrene over i høje tanke belagt med fliser.


Mosten er i flisebelagte tanke i 24 timer. I løbet af perioden vil de største urenheder synke til bunds.


Bagefter pumpes druemosten over i temperaturkontrollerede ståltanke, hvor den gærer første gang. Druesaften er blevet til såkaldt stille vin.


Skål, santé... Vi ses i 2006.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Nyt september 2005

05.09.2005:
Måske betyder den hårde styring af udbyttet på vinstokken mindre end, hvad der ellers er god latin. I Champagne beskærer man vinstokkene meget for at holde udbyttet lavt, hvilket giver de resterende druer højere kvalitet. Siger man da. Nu har den amerikanske biolog Mark Matthews vist, hvordan udbyttet fra Cabernet Sauvignon-vinstokke med 36 knopper i stedet for 18 i virkeligheden blot giver mere smag. Amerikaneren planlægger ifølge Wine Spectator forsøg med Pinot Noir, og det kan måske blive interessant i Champagne, hvor netop Pinot Noir udgør en af de tre dyrkede druer. De andre er Pinot Meunier og Chardonnay.

06.09.2005: Huset Gobillard, der hører hjemme i landsbyen Dizy lige uden for Épernay, er blevet 3.000 flasker champagne fattigere. De blev stjålet i sidste uge fra et udstillingslokale, og såvel flasker som tyve er over alle bjerge, skriver den lokale avis l'Union.

08.09.2005: Sabotører har ødelagt 475 vinstokke af typen xarello, der tilhører den store spanske producent af mousserende vin, Freixenet. Angrebet fandt sted den 2. september nær byen Subirats i den katalanske Penedes region. Vinstokkene er blevet savet op i et mønster, der former det nedsættende ord "cacics", der betegner regionale chefer på katalansk. Såvel vinproducenter som fagforeninger fordømmer entydigt sabotagen, og der er tilsyneladende ingen hint om, hvem den eller de skyldige kan være. Men den følger i kølvandet på længere uenighed mellem vindyrker og vinmagere om mindstepriser på druer, skriver den britiske avis Independent.

08.09.2005: Der står et ydmygt navn på etiketten, men den britiske supermarkedskæde Tescos egen champagne kan godt klare at blive smagt op imod de store. Det blev bevist, da dommerne i den årlige, London-baserede International Wine Challenge awards kårede Tescos Premier Cru som den bedste ikke årgangschampagne. Det er første gang i konkurrencens 22-årige historie, at en supermarkedschampagne har henvist mere guldrandede navne som Taittinger, Mumm og Lanson til lavere placeringer. Tescos bobler, der vandt over 282 andre champagner, kommer fra et kooperativ i landsbyen Avize i hjertet af Côte des Blancs-området syd for Épernay. Læs mere om vinderchampagnen her og her. I kategorien for mousserende vin var det i øvrigt en vin fra Cornwall - Camel Valley Brut - der vandt guld. Det er magasinet Wine International, der står for konkurrencen, der påstår at være verdens største blindsmagning.

09.09.2005:
Mumm bliver fra denne måned i Australien distribueret af Orlando Wyndham, formentlig som resultat af Pernod Ricards køb af Allied Domecq for nylig, der betyder, at begge selskaber nu har samme ejer. Mumm er den tredjestørste producent af champagne, når det drejer sig om mængde. Firmaet hører hjemme i Reims, hvor det blev grundlagt i 1827 af brødrene Mumm, der stammede fra en rig, tysk vinhandlerfamilie. Flagskibet er brut'en Cordon Rouge, der har sit navn efter det røde bånd fra ordenen, den franske æreslegion. Den kom første gang på markedet i 1875.

16.09.2005:
EU og USA har efter 20 års forhandlinger indgået en aftale om retten til brug af 17 europæiske vinnavne som f.eks. champagne, claret, portvin, sherry og chianti. Store amerikanske vingrupper som Korbel og Constellation sælger amerikanske vine internt i USA med disse betegnelser, og det kan de med den nye aftale fortsætte med. Til gengæld må EU slå sig til tåls med, at der ikke må lanceres nye produkter under disse navne, og desuden acceptere vine med alkoholindhold under ni procent og andre over 15 procent. Alle kan glæde sig over, at en truende handelskrig henover Atlanterhavet og retssag i verdenshandelsorganisationen WTO er afblæst. EU fortsætter kampen for retten for at betegnelser som f.eks. parmaskinke og roquefort kun skal være tilladt produkter fra netop Parma og Roquefort.

19.09.2005: Champagneproducenten Bruno Paillard betegner overfor det franske nyhedsbureau AFP den nyligt indgåede aftale mellem USA og EU omkring adgang til at anvende 17 vinbetegnelser som "absurd": "Ud fra et moralsk synspunkt er den (aftalen red.) en absurditet," lyder det fra Paillard. De franske vineksportører har til gengæld sagt god for den, og siger ifølge Decanter, at den sikrer en eksport til USA på 1,6 milliarder euro (12 mia. kroner).

20.09.2005: Tv-stjerne Jennifer Aniston har lige været på besøg hos talkshowstjerne Oprah Winfrey. Første interview siden skilsmissen fra Brad Pitt og for åben skærm i helt nyindrettet studie. Hun havde en flaske med, så hun sammen med Oprah kunne skåle på det nye studie, sit nye liv og meget mere. Hvilken champagne står imidlertid hen i det uvisse. Det er i øvrigt heller aldrig sluppet ud, om det var sekt eller champagne, som den tidligere kardinal Joseph Ratzinger, nuværende pave Benedikt XVI, fejrede valget med. Men mon ikke pigerne drak rosé?

21.09.2005:
Intet er for småt, når man blot er lidt interesseret i sit nærmiljø. Eller måske i dette tilfælde snarere for stort. Årets største druer er klippet på vores kanter, nemlig i landsbyen Mailly-Champagne. En Pinot Noir på 820 gram, rapporterer l'Union. Vores største druer vejede vi til 560 gram, så der er et pænt stykke vej op til kæmpen fra Montagne de Reims.

21.09.2005:
Tillad mig at blive i den småsnakkende afdeling. Vores genbo, madame Denaux, har nemlig også været i avisen, hvor hun afslører sig som et større livsstykke, end jeg foreløbigt har kunnet konstatere i gaden. At hun har 50 års jubilæum som vinplukker i år, havde jeg dog snappet op i en samtale med en anden nabo. 50 gange vendange er alligevel noget, og som Odette siger, er det meget lettere nu, hvor hun som 83-årig og skrutrygget er ved at være nede i højde med vinstokkene. Værs'go... jeg får helt lyst til at stikke over med en flaske i anledning af jubilæet. Problemet er blot, at det er svært at konkurrere med champagne, og det har hun formentlig rigeligt af. Høstarbejdet foregår nemlig i familiens skød.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Efterårsvejr at høste i

Efterår i vinen.

Vejret er trist og vådt. På vores første høstdag - det er i morgen - ser det lidt bedre ud: Gråvejret, der hænger som en kæmpestor, mørk dyne over Montagne de Reims i dag, kommer vi også til at se i morgen. Men det ser i det mindste nu ud til tørvejr, og det er det vigtigste.

For hele den kommende uge lover meteorologerne nu tørt og ret koldt vejr med temperaturer tæt på frysepunktet om natten. Det vil sige, at vi nok skal ruste os til nogle kolde morgener. Ud på eftermiddagen skulle det blive varmere. Vi skal dog nok forberede os på at de seneste dages lune temperaturer er ovre nu.

Muligvis triste nyheder for markfolket, til gengæld godt nyt for vinen og dens risiko for, at svampesygdommen gråskimmel skulle sprede sig endnu hurtigere end vi har set gennem den seneste uges tids fugtige og tågede vejr.

Og da vejrskiftet falder sammen med måneskiftet, fortæller landmandsvisdom på disse kanter os, at vi nok ikke skal regne med flere lune eftermiddage i gården. Efteråret er kommet til druehøst.

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Ønske om at Taittinger skal være fransk

Ifølge finansavisen Les Echos arbejder den franske regering for at sikre en fransk køber til Taittinger.

Oplysningen kommer i kølvandet af en sommer, hvor amerikanske Pepsicos mulige køb af Danone førte til så megen debat og politisk postyr, at lovgivning kan blive aktuelt for at forhindre den slags "fjendtlige overtagelser". Franske medier anvender interessant nok helt konsekvent disse de to ord sammen.

Belgier i kulissen
Det er ellers den belgiske rigmand Albert Frere, der står klar i første parket med sine mange millioner euro kontant til at overtage det prestigefyldte familiefirma. Men på politisk plan arbejder man med andre planer.

Således har medlemmer af Taittinger-familien holdt møder med regeringsembedsmænd, og desuden har champagnehusets nuværende ejer, den amerikanske Starwood Capital, holdt andre møder med den franske bank Credit Agricole du Nord Est for at finde en løsning, hvori banken indgår under en eller anden form. Altsammen ifølge gårsdagens udgave af den franske finansavis, der dog ikke navngav nogen kilder til sine oplysninger.

Læs mere hos les Echos.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Gråskimlen yngler i morgentågen

Tågen fremmer sygdom. Verzenay i Montagne de Reims.

Vinhøsten er i gang. De generelle meldinger om druernes kvalitet er positive: Store flotte drueklaser, der har, hvad der skal til: Høj vægt, store bær og en god blanding af syre og sukker. Men også bekymrede toner blander sig i jublen, og det er ikke bare landsmandsbrok.

Vejret, der siden juni har været så nådigt og budt på en passende blanding af vand og varme de fleste steder, er trukket i efterårstøjet. Det er såmænd lunt nok under disse dages gråspættede septemberhimmel, men den mest maleriske morgentåge pakker vinmarker, skov og småbyer ind i sine luftige dyner til et godt stykke ud på formiddagen. Og luften er tung af fugt.

Yderst favorable forhold for flere af de sygdomme, man bestemt ikke ønsker at se i sine druer tre dage, før de skal høstes.

Gråskimmel i vækst
Det drejer sig især om gråskimmel (pourriture grise eller botrytis), der trives rigtig godt i øjeblikket. Især de blå Pinot Noir og Meunier-druer i området omkring Marne er ramt, men med så optimale betingelser for svampesygdommen må alle være på stikkerne.

CIVC (Comité Interprofessionnel du vin de Champagne) skriver i sin seneste vurdering af sagernes tilstand - den kom i går - at en ud af fem af samtlige drueklaser i øjeblikket er ramt. Vi har da også kunnet følge med i målingerne, der begyndte 22. august og sluttede foreløbigt 12. september, hvordan frekvensen udvikler sig ret hurtigt lige nu.

Det betyder formentlig, at vi på lørdag kommer til at sætte saksene i de blå Meunier for at undgå mere gråskimmel end højst nødvendigt. Under andre forhold ville vi begynde i de grønne Chardonnay-druer, hvis sukkerindhold nu har et alkoholpotentiale på over 10%. Men selv om Meunier-druerne ligger en halv streg derunder, vil de formentlig bliver plukket først på grund af den øgede risiko for gråskimmel.

For de hårdest ramte kan det ligefrem blive nødvendigt at begynde høsten før den fastsatte dato. Hvor galt det vil gå, afhænger af vejret. Altså de næste dages mængde af morgentåge, lune nætter og fugtig luft.

Varmt vejr for vin
En bonde er en bonde, når det drejer sig om vejret. Og en vinbonde er ikke meget anderledes. Man kan have gjort sit arbejde nok så grundigt gennem hele året. Beskåret, bundet op, spændt fast, stukket på plads og sprøjtet og klippet af i top og på sider. Sidste kort er alligevel altid på vejrets hånd.

Siden vinen vågnede i det tidlige forår, har der såmænd kun været grund til glæde. Vejret har set umådeligt skiftende og lunefuldt ud set med en bybos øjne. Snart hedebølge, snart uvejr med gevaldige tordenskyller. Marts bød på store mængder sne og siden tidlig varme. April lå to grader over det normale. Maj var kold, og det var ikke mange dage, de tynde sommerkjoler kom af bøjlen. Så kom de første ugers hedebølge i anden halvdel af juni. Og sommeren lang har vejret derefter skiftet mellem varme og køligere temperaturer på højst 20 grader og lidt eftermiddagsol.

Men man skal ikke lade sig snyde af det ustadige indtryk af en ikke alt for varm sommer. Temperaturerne kravlede i juli måned op på i snit 19,1 grader, og det er en god halv grad højere end normalt. Vinen har haft det skønt.


Pinot Noir i efterårstøj ved Verzenay.

Varme nok på de rigtige tidspunkter - til at vågne af tilbage i marts, springe ud ved og danne blade af i april, til at blomstre i juni og modnes sidst i august - og tillige vand nok til at danne årets store frugter, der med en gennemsnitsvægt per klase på 170 gram ligger i den øvre ende. Så må vi krydse fingre for, at gråskimlen springer vores parceller over i denne omgang.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Champagne åben teltlejr

Sigøjnerlejr udenfor Chigny-les-Roses i Montagne de Reims.

Vinhøstens mange og spredte teltlejre er atter dukket op i Champagne. Overalt uden for landsbyerne, hvor der er en plet uden vin, har sigøjnergrupper parkeret deres campingvogne og sat telte og hængt tørresnorre op. De er rejst hertil for at høste druer, og nu venter de på job.

Det begynder i Côte des Blancs i morgen, mandag den 12. september. Mens vi i dag sad og slog mave efter en familiefrokost, kunne vi gennem regnstribede stuevinduer følge en af karavanerne ned gennem hovedgaden. De er akkurat tålt under vinhøsten.

Midlertidigt jobmarked
Nogle af sigøjnergrupperne ved allerede, hvor de kan slå pløkkerne i. Det er dem, der har en aftale med en vinbonde fra sidste år. En aftale, som de holder.

Andre dukker bare op. I løbet af mandag vil de spørge sig for, indtil de finder beskæftigelse hos en af de vinbønder, der er blevet brændt af, eller venter til sidste øjeblik med at finde folk. Det er dem, man møder på landevejen, når hele karavanen må flytte for at prøve lykken et andet sted. Når de så får hyre, er arbejdsgiveren forpligtet til at anvise dem en plads, hvor de har adgang til vand, elektricitet og toiletter.

Lokalavisen l'Union fungerer som træfpunkt for andre. På de særlige sider, der vedrører le vendange, lister avisen mødesteder og telefonnumre, hvor dem, der søger job, kan finde sammen med dem, der mangler folk. I avisen kan man også tjekke taksterne for de forskellige funktioner, der skal besættes. Her står forklaringen på, at ikke mange lokale længere gider vinen. Timelønnen er for dårlig.

Timeløn eller kiloløn
Som drueplukker ansat på timeløn rangerer jeg lavest af alt. De ømme muskler, som jeg regner med at have arbejdet mig til om senest en unge, modregnes med i alt 8,08 euro i timen (cirka 60 danske kroner). Min svoger, som sammen med en makker tømmer 50 kilos druekasser ned i pressen, går for 9,12 euro i timen plus en ikke fastsat bonus. Han når op på at svinge en del kasser i løbet af sin 12-13 timers arbejdsdag, da hver marc - presning - består af op til 8.000 kg druer. Min mand, der leder, fordeler og overvåger, at bærrenes kvalitet er i orden, og at der ikke kommer blade med blandt klaserne topper med 10,23 euro, og så er han endda helt sikkert den, der får mindst ondt i apparatet. Sådan er det. Der er normalt flere penge i det store forkromede overblik end i detalje og hurtighed, og det gælder ikke kun vinhøst.

Da jeg er på den ordning, der omfatter kost og logi, bliver der hver dag fratrukket min løn op til 14,54 euro per dag. Med en otte timers arbejdsdag bliver der ikke engang 400 kroner tilbage for skat per dag , så man spinder ikke ligefrem guld i løbet af denne uge. Men madordningen er god: Fra tidlig morgen til det sidste stykke kage lige før sengetid og champagne til måltiderne.

Den anden aflønningsform er en enhedspris per kilo. Folk, der arbejder efter denne ordning, klarer selv kost og indkvartering. Sigøjnerfamilierne er som oftest ansat på denne måde. Ikke mindst i år, hvor druerne er meget store, er denne facon a la tâche interessant. Det er simpelthen lettere at plukke en masse kilo hurtigt.

Om en vinbonde vælger den ene eller den anden form, er nogen gange mere et spørgsmål om nødvendighed end reelt valg. Kan man ikke overholde de mindstekrav, som myndighederne har fastsat for de ansattes bekvemmeligheder - som f.eks. at der skal være et bestemt antal bade for et bestemt antal personer - kan det være aktuelt at lade vinplukkerne selv indlogere sig. At det så ikke nødvendigvis betyder adgang til bad overhovedet, er lige meget, for det kan så henregnes under eget ønske og ikke en arbejdsgivers manglende udstyr.


Vores vinplukkere er mest familie og gamle kontakter.

En hær af sæsonarbejdere
Kilopris eller timeløn: Et et sikkert. Druehøsten i Champagne er begyndt i de første landsbyer. Der er nu en god måned at bjerge årets udbytte i.

Det er et arbejde, der udføres af omkring 120.000 sæsonarbejdere. Heraf er nogle sigøjnere, andre østeuropæere og atter bosiddende i Frankrig. Af dem vil nogle være lokale, andre fra andre områder og den sidste gruppe udenlandske studerende. Blandt den sidste gruppe har ikke mindst kineserne tidligere vist interesse for lavstatusjob i samme klasse som vinplukningen. Men om der rent faktisk er nogle af dem i rækkerne, ved jeg ikke.

Mange franskmænd er nu pinligt bevidst om, at man ikke ansætter kinesere til at udføre arbejde, man ikke ønsker kopieret i Kina på et senere tidspunkt. Men det kan jo være et spørgsmål om pest eller kolera. I takt med sigøjnernes ankomst, siger man til gengæld, at antallet af tyverier stiger.

Tilskoddet tobaksmutter
Det ved jeg ikke noget om. Men jeg konstaterer, at den lokale tobaksmutter har taget konsekvensen af høsttiden trods muligheden for øget indtjening. I disse dage sælger hun simpelthen kun cigaretter fra sit helt tilskoddede hus, og kun til dem hun kender. Så jeg, der på det tidspunkt, jeg løb tør, ikke havde hørt om denne praksis, har måttet hente forsyninger i vores nabolandsby.

Og nogen skal jo plukke druerne, Champagnes grønne og blå guld, og så har sigøjnerne da den mulighed for at tjene lidt. Alternativt kunne vinbønderne hæve lønnen til et punkt, hvor de lokale vil begynde at interessere sig for vinens mere fysiske aspekter.

Efter antallet af teltlejre og mængden af affald i grøftekanterne at dømme, er der foreløbig ingen grund til noget så drastisk. Så alle må jo være nogenlunde glade nok for, hvad de har...

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Vi ruller fra 17. september

Vinhøsten er i gang. Château de Boursault i baggrunden er den eneste slotsaftapning i Champagne. Det ligger ved Cramant i Côte des Blancs.

Så er det lige før, at den årlige vinhøst løber af stablen. De første landsbyer i Côte des Blancs begynder på mandag (12. september), og her i Montagne de Reims lyder startskuddet fra den 15. september. Vi, der med både tidligt modne, grønne Chardonnay-druer og de lidt senere, blå Pinot Meunier-druer skal tilgodese forskellige stadier, begynder på en utraditionel lørdag (17. september).

Det betyder, at de ellers ret søvnige vinlandsbyer i området begynder at vågne op til den eneste uge om året med virkelig tryk på. Forberedelserne er i gang overalt.

Den årlige rengøring
Vores ene nabo har de sidste par dage været travlt beskæftiget med at gøre den anden nabos høsthus, le vendangeoir, klart til at huse de folk, der skal plukke druer, slæbe og køre dem til pressen. Og mon ikke også tante Monique og Annie er i fuld sving med kost og spand i Soulières.

En lastbil leverede forsyninger i form af mad og drikke i formiddags, og her for en times tid siden kiggede grøntsagsmanden fra Bretagne forbi med sine fine kartofler, som jeg fik et par poser med af.

Gammeldags høst betyder liv og glade dage på gårdene. Indbyggertallet mangedobles, fordi et antal vinplukkere flytter ind under høsten. En del af deres løn er kost og logi, og indkøb og madlavning således pludselig et ganske omfattende stykke arbejde, der dog lettes noget, hvis man har logistikken i orden. Altså f.eks. får sine Charlotte-kartofler leveret i 25 kilos sække til døren i stedet for selv at slæbe dem og bilen hjem fra Carrefour eller Leclerc.

Planlægning og logistik
I Soulières sidder også vores chefkok Annie og studerer sit gamle kladdehæfte med æselører. Egentlig er det svigerinde Martines idé at føre lidt regnskab med gode høstopskrifter og ikke mindst de nødvendige proportioner. I dag har hæftet udviklet sig til lidt af en guldgrube af oplysninger om vinhøst gennem 20 år set fra køkkenregionerne.


Maroilles-ost er sammen med grøn salat typisk til vinhøst.

Den, der har prøvet at lave mad til mange mennesker, ved, at man ikke skal beregne helt samme mængde mad til mange mennesker som til familien på fire. På den anden side skal man under vinhøsten holde fysisk hårdt arbejdende maver i godt humør, både hvad mængde og variation angår.

God planlægning og velfungerende logistik kan derfor næppe overdrives. Så grøntsagsmanden fra Bretagne er hjerteligt velkommen, og fryserne er tømt så godt det lader sig gøre for at gøre klar til leverancerne fra supermarked eller en gros. Hos os er alting hjemmegjort, men der er andre vinbønder, der enten får et catering-firma til at levere maden, eller nøjes med at ansætte folk, der kan klare deres forplejning selv.

Det rejsende folk
I år har vi dels vinplukkere, rekrutteret fra Normandiet, dels lokale folk, der enten allerede arbejder indenfor landbruget eller blot er interesserede i at høste vin.

Andre hyrer hold, der klarer alting selv. Nogle kommer fra Østeuropa, andre er sigøjnere, eller som de hedder på fransk: "Det rejsende folk". Og de første må allerede være kommet til Verzy, for til formiddag ringede en ældre sigøjnerkvinde med et mørkebrunt ansigt så rynket og furet som et æble fra i fjor på for at sælge viskestykker.

"N'ai pas peur", sagde hun, straks jeg åbnede porten. Om jeg så forskrækket ud, eller det er hendes faste besværgelse af sådan nogle som mig, ved jeg ikke. Jeg købte heller ingen af hendes grimme og billigt udseende viskestykker men fortrød det straks. Jeg misunder ikke sigøjnerne deres omflakkende, marginale liv. Frihed eller hvad man ellers kan finde på af forskønnende omkrivninger.


Chardonnay i aftensol, Verzy den 3. september.

Stram styring
Med fødevarerne og indkvarteringen på plads og vinplukkerne på vej, skal druerne blot modne helt, og det endelige kvantum fastsættes.

På et stort møde i Épernay i slutningen af sidste uge foreslog vinbønder at plukke i alt 13.000 kilo per hektar, heraf en lille del - 1.600 kilo - til blokerede reserver. Det er nu op til myndighederne at afgøre det endelige tal.

Det er et organ under det franske landbrugsministerium, der bestemmer, hvor mange druer, der må vinificeres, og ikke den enkelte vinbonde. En praksis, som nok kan give trækninger i danskeres konkurrencegener og måske ligefrem få dem til at spørge sig selv og andre, om denne stramme styring mon er forklaringen på, at champagne er så dyr.

Og der er selvfølgelig ingen tvivl om, at begrænsningen er med til at holde udbuddet nede, hvilket i hvert fald indirekte også påvirker priserne. Til gengæld er den også med til at bevare den høje kvalitet, der kendetegner det færdige produkt. Sommerens udtynding i klaserne - den såkaldte grønne høst - øger kvaliteten af de tilbageværende druer. Lyder i hvert fald teorien.

Fra markerne lyder de seneste meldinger:

at årets udbytte ligger på mellem 14.000 og 18.000 kilo druer per hektar.

at druerne ligger på mellem 160 og 170 gram per klase og

at der er i snit 11 drueklaser per kvadratmeter.

Der er næsten kun tilbage at sige værs'go og pluk...

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.