Vi har efterår.
Børnene kommer tilbage fra fodbold sat til i mudder. Morgenerne er uigenkaldeligt grå. Arkitektens trøst er godt i gang med at skifte farve, og lige efter den følger Pinot'erne i Montagne de Reims. Et syn for guder i alle nuancer fra grønt over orange og rødt til det uigenkaldeliget visne. I Côte des Blancs går Chardonnay-vinstokkene anderledes på hæld med året i farver, der skifter fra grønt over i gult, før også de visner.
År efter år er det som om, vinhøsten virkelig styrer årstiden. I virkeligheden er den vel blot er udtryk for et bestemt (højde)punkt i den årlige cyklus, hvor planten efter høst forbereder sig på den vinterdvale, der begynder med den første nattefrost.
Efter vinhøstens varme overvejer vi nu de fornuftigt kraftige efterårssko, regntøjet ligger lige for døren, i går så vi den første fuglesky, og jeg har såmænd også spottet den første, armygrønne vinterparka i børnehaven.
4 comments:
Hurra for efteråret. Jeg elsker den årstid. Og så smuk den tager sig ud på jeres vinstokke.
Ja, der er ikke noget, der slår efterårets farver. Det skulle da lige være forårets, de er nu heller ikke dårlige.
Fuldstændig enig, både efterårets og forårets farver er smukke, hver på sin måde.
For mig er forårets farver lig med glæde og længes efter sol og varme, hvorimod efterårets er mere hygge, stearinlys, hjemmebagte boller og traveture i de dejlige farver.
En fortsat god dag til dig.
Netop, det er som om, at forår og efterår befinder sig i hver sit register, og hvorfor skulle dur være bedre end mol? Det er to forskellige udtryk, som man trænger til, netop når det er ved at være jævndøgn. Naturen er nu så smart indrettet,
Mange hilsner
Solveig
Post a Comment