29 April, 2005

De første blade

Chardonnay springer ud før både Pinot Noir og Pinot Meunier. Dette år er ingen undtagelse.


Årets første Chardonnay-blade, Trépail i Montagne de Reims.

Se blot, hvordan den rosa knop har åbnet sig mere og mere, og årets allerførste, fine blade er klar til at folde sig ud indenunder.

Det er allerede et par uger siden, vi så, hvordan de hvide Chardonnay-druer på de sydvendte skråninger ovenfor Vertus var ved at åbne sig. Den sidste uges tid har jeg kunnet følge, hvordan de sporadiske Chardonnay-stokke på nordsiden af Montagne de Reims ikke er langt efter Côte des Blancs.


Bladproduktionen i Trépail er sine steder i fuld gang.

Der kan være stor forskel på de enkelte planters udvikling. Ikke alene typen spiller ind, men også plantens almindelige helbredstilstand og de helt lokale jordbundsforhold har betydning for, hvor langt dens knopper har udviklet sig.

Derfor kan man i samme række og side om side se planter, der er i fuld gang med at udvikle blade sammen med andre, hvor end ikke det første blad er foldet ud endnu.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

26 April, 2005

Ricard vil sælge Mumm i Kina

To af Champagnes grande marques, Mumm og Perrier-Jouët, er blandt den perlerække af kendte vin- og spiritusproducenter, der venter på besked om, hvem der bliver deres nye ejere. Afgørelsen kan blive interessant for fremtiden.

I dag tilhører de to champagnemærker - hjemmehørende i henholdvis Reims og Épernay - Allied Domecq. Men den britiske gruppe er sat til salg for bedste bud, og det så i sidste uge ud til at komme fra den franske gruppe Pernod Ricard. 10,7 mia. euro for mærker som bl.a. Ballantine's, Malibu, Stolichnaya og Beefeater. Foruden champagnerne. Et køb, der vil gøre Pernod Ricard til verdens næststørste gruppe indenfor det vinøse felt, og partneren, Fortune Brands, til den fjerdestørste.

Men nu vil konkurrenterne også med i spillet. Den amerikanske gruppe Constellation Brands, verdens største indenfor vin, overvejer sine muligheder for at komme med et bud, og kæmpen, britiske Diageo, lurer i kulissen. Og Allied Domecq er ikke knibsk. Et bedre bud fra anden side kan i 11. time betyde, at Pernod Ricard mister byttet.

Lykkes det franskmændene at købe Allied Domecq, vil det samtidig blive Pernod Ricards adgangsbillet til champagneindustrien. I dag sælges Mumm og Perrier-Jouët primært på det franske og det britiske marked. Men sådan vil det ikke nødvendigvis blive ved med at være. Bestyrelsesformand Patrick Ricard, sagde forleden til Le Figaro, at planen er at beholde champagnemærkerne, fordi internationale kunder fra ikke mindst Kina efterspørger mere og mere af den franske prestigevin. Eksporten til den asiatiske gigant steg 86 procent sidste år, hvilket uanset udgangspunktet giver et interessant potentiale for udvikling.

Om Pernod Ricard så får lejlighed til at sælge Mumm i Kina vil vise sig senere på sommeren. I slutningen af juni skal aktionærerne i de to grupper tage stilling til tilbuddet, som så ventes at kunne afsluttes i slutningen af juli eller begyndelsen af august. Forudsat selvfølgelig at det ikke lykkes Constellation Brands at stikke en kæp i hjulet inden sidste akt.

Læs mere hos Independent, Bloomberg.com eller CNN, interview med Patrick Ricard hos The Telegraph eller tjek tal i den officielle eksportstatistik (PDF).

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

22 April, 2005

Også paver skåles ind i champagne

Den forløbne uge bød på en sjælden men gennem 2.000 år jævnligt tilbagevendende begivenhed - en ny pave er valgt - og hvordan fejrer man det bedre end med et glas champagne med kardinalerne? Den højrøde kreds af kirkefyrster, som den tidligere kardinal Ratzinger, nu Benedikt XVI, selv tilhørte blot øjeblikke tidligere.

De fejrede valget med champagne. Kan man overhovedet forestille sig bedre reklame for de nordfranske bobler? Ganske gratis og ikke engang plantet, sendt ud i alverdens medier gennem globale nyhedsmaskiner som Associated Press og BBC World.

Endnu engang er det slået fast, at de festligste lejligheder lige får en tand til i selskab med le roi du vin, le vin des rois: champagne. Nu vil jeg bare gerne vide, hvad de egentlig drak forleden aften i Vatikanets Martha-hjem for konklav-ramte kardinaler. Og det er et fuldstændig mørkelagt faktum.

Ligesom vi hverken ved, hvor mange stemmer, der sendte kirkefyrsternes nestor hen i det hellige sæde, ved vi ikke, hvem der stemte på ham, og altså heller ikke, præcis hvilken blanding af Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, der brusede i glassene.

Men festligt må det være blevet. Alverdens medier beretter om, hvordan den nyudnævnte Benedikt XVI efter at modtaget Peterspladsens hyldest iført sit hvide skrud inviterede kardinalerne til at indtage et måltid i fællesskab i førnævnte Martha-hjem. Det er her, at kardinalerne bor - afskåret fra kontakt med omverdenen - mens de er i gang med at vælge en ny pave.

Menuen var simpel, beretter Associated Press. Bønnesuppe, afskåret kød, salat og frugt. De nonner, der står for kardinalernes forplejning i Martha-hjemmet, kunne naturligvis ikke på forhånd adviceres om eventuelle middagsplaner og havde ikke haft tid til at planlægge noget stort. Men de huskede at lægge champagne på køl!

Flere af kardinalerne har fortalt, hvordan der efter måltidet ligefrem blev sunget. Et vanskeligt projekt kardinalernes mange forskellige nationaliteter og tungemål taget i betragtning. Man tog en af dem på latin. Værs'go at skylle.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

12 April, 2005

Bundet op til årgang 2005


Mine damer og herrer, så binder vi. Men hvordan?

Vinterens lange og møjsommelige beskæring er slut, og vi er ved at have rullet os igennem den næste manuelle arbejdsopgave i vingården: Opbindingen.

Den opmærksomme læser med god hukommelse erindrer måske, at vinstokken - hvis den ligesom vores er beskåret efter Vallée de la Marne-metoden - efter denne temmeligt grundige barbering består af bare to grene og en lille stump, der ikke er interessant i denne sammenhæng. Det er disse rester, der nu skal gøres fast til trådhegnet. Årgang 2005 er på vej.

Turen foregår til vogns. På en solid lille hjulbåren bænk - - bevæger man sig fra plante til plante. Fordelen er, at man slipper for andre nærliggende arbejdsformer: At kravle på knæene eller at gå op og ned i knæ hele tiden ved de kun 1,2 meter høje hegn. Til gengæld skal fartøjet jævnligt løftes tilbage på ret kurs.


Vognens styretøj lader noget tilbage at ønske, til gengæld er den velpolstret, og dens solide hjul forcerer let træflis også op ad bakke.

Godt anbragt på vognens velpolstrede sæde gør man holdt foran vinplanten, mens man griber fat i først den ene så den anden gren. På den gamle gren har det yderste eller et af de yderste af sidste års skud fået lov at overleve i en længde af otte knopper. Den anden og nye gren er akkurat lang nok til, at den ikke kommer til at genere den gamle gren med skuddet, når de nu begge om et øjeblik skal gøres fast til den nederste række tråd med et lille stykke ståltråd. Et arbejde, der vil bidrage til den almindelige orden i vingården.

Opfindsom forbindelse
En vin er en slyngplante, der vil skyde i alle retninger og vinkler, mens den leder efter noget at klatre i. Derfor er vingården møbleret med jernpæle med kilometervise rækker af metaltråd spændt ud i mellem sig. Det er dem, den grundigt nedklippede vin bliver bundet op til normalt i første halvdel af april, lige inden vinens vækst påny tager fart.

Tre bindinger per plante er nok til at spænde en Pinot Meunier op, ligesom beskæringen af Chardonnay og Pinot Noir er en anden, er også opbindingen lidt anderledes. Meunier har brug for en enkelt til den gamle gren, endnu en til dens unge skud og den tredje og sidste til den nye gren. Har man brug for flere, er man ikke dygtig nok... endnu. Jeg kan glæde mig over ikke at være på den officielle akkord: 90 timer per hektar. Vi har omkring fem kilometer vin at gøre fast, og det er endda kun 2/3 hektar.


Den gamle gren under opbinding. Lieusens krog er klar i løkken.

Princippet er enkelt nok. Man anbringer et stykke snor i en løkke rundt om gren og den nederste række tråd. Dernæst anbringer man krogen på det særlige opbindingsværktøj - la lieuse - i løkken og trækker hele vejen igennem. Bagud. En bevægelse, hvor man flytter armen 20-30 centimeter baglæns og langt længere, end man tror det nødvendigt.

Den anvendte snor består af ståltråd med et lag papir udenom, der snos til en binding af lieusen. Endnu et af vinmetierens helt specielle instrumenter, der er udviklet til netop dette formål. Denne koblerske består af to dele: En krog på, hvad der mest af alt minder om et håndbor, på den ene arm til at sno med, og en forvokset klipper efter tre-i-en princippet til at bide enderne over med.

Arbejdet begynder typisk med den gamle gren, fortsætter over i dens unge skud, og slutter af med den unge gren. Det er nu, at det afslører sig, om man har valgt de rigtige grene under beskæringen.


Klipperen ses til venstre.

Bøj og stræk i vinen
Den gamle gren er absolut den enkleste at binde an med for en nybegynder. Den bliver bundet op omkring det sted, hvor den møder den nederste række tråd i en vinkel på 90 grader. Den skal ikke tvinges i hverken den ene eller den anden retning.

Værre er det med sidste års skud. Det er en ung og for så vidt smidig gren, der sagtens kan bøjes 90 grader mod sin egentlige tilbøjelighed til at pege op uden at knække. Men man skal turde tro på det, når man forsigtigt presser den lodrette gren ned i en mere og mere vandret position, der får den til at knase mere og mere. Men til sidst er grenen enten knækket, eller også ligger den vandret og stort set parallel med trådhegnet, som man så kan binde den fast til med sin anden binding.

Det tredje og sidste stykke ståltråd er tiltænkt den unge gren. Den synes også at have en forkærlighed for det lodrette snarere end den vandrette position til højre eller venstre for stammen, som er nødvendig for at kunne binde den op. Kun en enkelt knop får lov at stikke næsen op over tråden, resten - hvis der er mere - klippes af med beskærersaksen, som altid er med under et besøg i vingården. Et klip får på denne tid plantesaften til at flyde i betydelige mængder. Det er dog intet problem, når der blot ikke kommer nattefrost umiddelbart efter.


Tungen lige i munden: Ingen knækkede grene. Ingen løse bindinger og helst lidt hurtigt.

Sine steder knager det uhyggeligt i barklaget, mens man forsigtigt prøver sin vilje af mod grenens. Selvom det sprækker hist og her og afslører et lysegrønt lag under det brune, er det normalt kun decideret syge grene, der ligefrem knækker.

Det er nu fejlvurderinger under beskæringen afslører sig. Syge eller svage grene, der skulle have været valgt fra til fordel for andre, knækker. Det betyder ikke noget for produktionen af druer, der primært foregår på den gamle grens nye skud. Men til gengæld bliver fornyelsen af stokken udsat, for når den unge gren, der næste år skulle have erstattet den gamle, er svagelig, må den gamle kæmpe klare sig et år mere på egen hånd. Fuldstændig som i livet.


Med på turen har man sine ruller ståltråd, sin lieuse og den gode gamle beskærersaks.


Gamle bindinger får lov at blive hængende.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

11 April, 2005

Chardonnay på bristepunktet


Sydvendt Chardonnay ved Vertus er ved at folde sig ud.

Det nye vinår banker på. På de stejle, sydvendte skråinger ved Vertus har de første Chardonnay-stokke fået forårsfornemmelser. I de luneste kroge er de første knopper ved at springe ud. Vores egne Meunier-stokke står - omend sydvendt - ikke helt ligeså behageligt, og de er da heller ikke helt lige så langt.

Men også de har allerede i nogen tid været i fuld vigør på celleplanet, sat i gang af mere lys og varmere vejr. De overvintrede næringsstoffer i plantens gamle ved er blevet mobiliseret, og saften er atter steget. Det er dens opgave at nære knopperne, indtil bladene har foldet sig ud og kan overtage opgaven.

De første ydre tegn på liv er, at knopperne svulmer op, og skyder de brune skæl tilside, der har beskyttet dem gennem vinteren. Frem dukker spæde knopper dækket af et ekstra lag ulden beskyttelse som en gæsling. Efterhånden som knoppen vokser videre, lader de første, spæde blade sig ane. Endnu ikke grønnet af solens lys. Siden vil skuddene i løbet af de næste mange måneder vokse sig så lange og bladrige, som de får lov til.

Parametre for bristepunktet
Flere parametre har betydning for, hvornår knoppen brister, og lader årets første to blade titte frem. Den geografiske orientering er vigtig. Vin på en nordskråning folder sig senere ud end vin på en sydskråning. Selve sorten spiller dog også ind. Således er den hvide Chardonnay-drue tidligere end de røde Pinot Noir og Pinot Meunier. Endelig har den såkaldte porte-greffe betydning.

Alle vinstokke i Frankrig er podede. Foroven den vintype, der danner druerne - i Champagne er det Chardonnay, Pinot Noir eller Pinot Meunier - forneden altid en amerikansk vintype, fordi den er resistent overfor vinlusen phylloxera. Det er dette understel, der går under navnet porte-greffe. Man vælger sin porte-greffe ud fra jordtype, og de kan være tidlige eller sene alt efter model.

Man kan også påvirke udviklingen ad kemisk vej. Nogle kemikalier kan forsinke plantens udvikling i en til to uger, andre kan fremskynde den.

Tidlig beskæring er også geografi
Endelig har tidspunktet for beskæring betydning. Beskærer man sent, vil det forsinke plantens udvikling i hvert fald i nogle dage. Om det ligefrem indgår som en faktor i overvejelserne, ved jeg ikke. Men vinteren i gennem har vi kunnet følge de endog meget store forskelle mellem distrikterne.

I Côte des Blancs - hvor hovedafgrøden er Chardonnay - har folk været meget tidligere ude end i Montagne de Reims, hvor både orienteringen mod nord og den røde Pinot Noir betyder senere udvikling og dermed mere tid at arbejde i. Her er tommelfingerregelen, at beskæringen først begynder efter Saint Vincent den 22. januar. Et tidspunkt, hvor bønderne i Côte des Blancs allerede havde været i gang i en måned eller to. De har nemlig ikke så meget andet at lave i disse årets mørkeste vintermåneder, hvorimod de i februar får travlt med at pløje, harve og så deres andre afgrøder. I Montagne de Reims er der ikke andet end vin.

Uanset distrikt er der dog nu kun yderst få ubeskårede parceller tilbage. De fleste af vinstokkene er også bundet op. Der er derfor ikke meget andet at gøre end at vente, eventuelt følge lidt ekstra interesseret med i Meteo Frances forudsigelser af den kommende nats temperaturer.

Nattefrost er nu fjenden
Det er nemlig netop nu - på knoppernes bristepunkt - at den nattefrost, der stadig er en seriøs risiko, kan ødelægge en større eller mindre del af årets udbytte. Så snart knopperne er sprunget ud og har et døgns tid eller to med i bagagen, er de nye blade hærdede nok til at stå imod.

Det er dog kun tre procent af vinmarkerne i Champagne, der er frostbeskyttet med lamper, overrislingsanlæg eller andre våben mod nattefrost. De øvrige ejere har kun deres aftenbøn at falde tilbage på. Og måske skulle også jeg overveje den mulighed, to gange på 10 år har vi mistet en del af høsten på grund af sen nattefrost.


To af Vertus' kendetegn: Saint Martin og Mont Aimé.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.