War of the Yellows

 

This story is about the colour of yellow. Thus, we are somehow shareholders.

This is also a story about big and small and that sometimes world brands sue much smaller, much lesser known companies.

Like this one where a big champagnehouse has taken a small winegrower to court over its usage of the colour of yellow.

Ok, the colour of this particular yellow is the identity of this big champagnehouse. However when you compare the two labels as Wine-Searcher presents them, you may wonder a bit about the fuzz. You may also wonder if there is anything to win this way anyway. Not for me to decide.

 

I get the idea that you may wonder why the story never seems to go the other way round. Why do small companies rarely - never seems such a big word - sue the bigger ones?

Seen from our point of view, I can tell you that it is not because small companies do not have ideas. Even good ideas.

However, should they feel bothered when it comes to the protection of these, they don't have neither the money nor the time to orchestrate and participate in such court battles.

So be it... they just have to come up with another and better idea. Which they will then do.

 

We started out with a rather unusual yellow label ourselves five years ago. Some people like it, and some do not.

Not long ago I was a bit surprised to see someone else's champagne bottle with a label of pretty much the same acid sort of yellow.

Maybe just a coincidence. Maybe the two yellows are not that close in real life. Maybe we both got inspired the same way. Or maybe somebody actually dit borrow from us.

I will most likely never know.

But we may want to give it a go to come up with something else some day. Luckily our ideas are as good as anybody else's, free of tax and just a matter of thought and dedication, and we can have a lot of them in the time we could spend dealing with legal matters.

 

Punktstørrelser

 

Sommerferie i Berlin. Ganz toll. Vi fandt hurtigt ud af at køre med S-bahn og U-bahn og hvad der ellers kører på hjul i byen. Det krævede til gengæld en indsats at finde den rette linje. Højst uhyggelig oplevelse faktisk.

Den ene halvdel af Tange-Gerard har allerede forsøgt sig med dobbeltslebne brilleglas. Den anden halvdel venter lidt endnu, men hører af og til klokken slå, når jeg leger med nål og sytråd. Det var også svært, da jeg var under 40 år. Nu - fire år senere - er det en større mission, der kræver meget lange arme, stor udholdenhed samt et helt hold engles tålmodighed.

Nogenlunde på samme måde havde vi det, når vi forsøgte os med at afkode kort over Berlins bahner i lånt "Turen går til Berlin".

Bagetiket og punktstørrelse
Vi gik straks i gang med at associere oplevelsen til vores egne flaskers bagetiketter.

Og blev lidt bekymrede.

Da jeg i sin tid skrev teksterne, ville vi gerne fortælle jer en hel masse. Det lod sig blandt andet gøre, fordi vi brugte en lav punktstørrelse - små bogstaver.

Nu tror vi nok, at tekstens læsbarhed stiger en del, når man selv har skrevet den.

Derfor laver vi dem om. I takt med at lageret bliver brugt. I forventning om at det nok kun vil gå én vej med det med småt. Hold dig ikke tilbage, hvis du har en kommentar. Selv har jeg skrevet vores bagtekster om, og den første er allerede i brug.

Lyserød champagne må gerne blandes

 

Vores egen rosé d'assemblage har denne etiket på maven.

Sommerens roséer skal alligevel ikke komme til verden som en uskøn blanding af rød og hvid vin. Med mindre de er champagner. Et meget omdiskuteret EU-forslag faldt forleden.

I Champagne har vi modsat alle de andre hele tiden haft lov til at blande klare vine af både blå og grønne druer med røde, lokale vine. Mig bekendt som den eneste AOC i Frankrig.

Der er heller ikke megen sammenligning mellem EU-forslaget og praksissen i Champagne, hvor den røde og de klare vine blandes i forbindelse med den assemblage, som er et tidligt skridt på vejen frem mod næsten alle champagner.

Modsat den stille rosévin, der ryger i handlen sommeren efter vinhøsten, gennemgår den kommende champagne efter assemblagen først den ekstra, alkoholiske gæring på flasken, hvor boblerne eller i hvert fald deres potentiale skabes, og dernæst en lagring på mindst femten måneder. Den lyserøde champagne vil dermed sjældent nå ud af kælderen før i det tredje år efter vinhøsten.

Man kan dog også købe rosé champagner à la saignée, hvis farve hidrører fra macereret drueskind i stedet for lokal rødvin. De andre hedder rosé d'assemblage, og hvad, man synes bedst om, er en smagssag. Der er også folk, der slet ikke bryder sig om lyserøde champagner, og deres modsætninger, der helst undgår de klare champagner. Mere om den lyserøde her.