16 November, 2014

På Vallø Slotskros vinkort

Vi bliver af og til spurgt om, hvor man kan smage vores champagner.

Nu er vi endelig nået udover voldene i det sjællandske. Mine damer og herrer: Vallø Slotskro har sat os på vinkortet, og det er vi ret stolte af.

Læs mere om et måltid på den smukke slotskro her.

Men det er så nyt, at vi ikke er nævnt på kroens kort, og der er foreløbig heller intet billede. Find det selv her.


Andre steder med Champagne Tange-Gerard på kortet:

Sønderjylland : Restaurant Knapp, ved Åbenrå

København : Restaurant Godt, Gothersgade, og le Petit vinbar, Torvehallerne

og så regner vi med at have et vandingssted på trapperne i Østjylland, hvorfra du vil kunne købe vores champagner med hjem. Mere om det, når kasserne er fremme.


...Så kan det da kun blive en god uge 47...

13 November, 2014

Champagneuniversitetet

Vi har netop haft nogle dages besøg fra København.

Le Petit vinbar i Torvehallerne sælger en hel del af vores Blanc de Blancs, og de har netop været forbi, fire mand høj, for at lære mere.

Praktiske øvelser i vinmarken. Besøg i vineri og kældre. Smagsprøver med og uden fast føde.

Og en masse snak og udveksling om vingårde, om champagne, om at bo i Frankrig, om at spise godt og meget mere.

Mon ikke gode folk, der lægger vejen forbi, også kan hente lidt ny viden om dette eller hint, som har et eller andet med champagne at gøre?

Værd at prøve skulle jeg mene. Billeder på firmaets side på Facebook. Det er lige her.

10 November, 2014

Damernes vej

 
Posted by Picasa
Damernes vej, Chemin des Dames, i Aisne fik sit navn fordi deres mægtigste ven, kongen, kørte til sine galante møder denne vej. Men i øvrigt har navnet en ildevarslende klang i franske øren. I hvert fald dem, der er beriget med historisk fornemmelse.

Aisne hedder det departement, der ligger ved siden af vores, la Marne, på vej mod Paris. Flere gange har vi været på tur her, og hver gang slår det mig, hvor øde, hvor vildt og ene, det ligger der, omend det så nok så meget er på vejen til Paris. Som at befinde sig midt i Frankrigs svar på den rådne banan på trods af, at vi her er på kanten af Frankrigs allerinderste kerne, dets hjerte.

Højdedraget Chemin des Dames
Vi kører på et højdedrag, og nogle steder er det ikke flere meter bredt, end at vi nemt aner, at skrænten går stejlt ned til begge sider. Vi ser træerne, der som grønne kiler begynder på toppen, slutte på bunden mellem de gule kornmarker. Til hver side en svimlende lang udsigt. På den ene side Paris, på den anden Laon og længere endnu grænsen mod Belgien. Det er til at forstå, hvorfor denne naturligt skabte forsvarslinje var så vigtig for begge sider i den store krig, Første Verdenskrig, og i mange andre krige før den.

Franskmænd altså i deres skyttegrave på den ene side, tyskere i deres ditto på den anden, og et bestemt sted, dybt under toppen, ligger Dragens Hule, Caverne du dragon, som tyskerne havde i 2,5 år og som de franske først da kæmpede sig til. 14 meter under jorden kom dette 500 år gamle kalkstensbrud til at tjene som underjordisk kaserne. På et vist tidspunkt endda med både tyske og franske soldater få meter fra hinanden.

Enkelte objekter
Der er frugtigt, koldt, mørkt, stedet taler, selvom det er ret tomt.

Enkelte rester, hjelme, våben, småting som soldaterne har fabrikeret af metalaffald for at bevare en form for normalitet i et inferno af mørke, kulde, larm, rystelser, lus og endda, må man forestille sig, at de, der opholdt sig i den underjordiske hule var de heldige. De andre var i skyttegravene udenfor.

Hulen er i dag indrettet som en blanding af det historiske sted, den er, og et mindesmærke af spirituel og ikke nødvendigvis religiøs karakter. Besøget dér gav mig stor mening. Første Verdenskrig er så rædsom, hulen så frygtindgydende og forfærdelg, at i hvert fald jeg mærkede, at det gjorde mig godt, at det i dag også er en udefineret form for mindested.

 
Posted by Picasa

Kolonisoldater
Krigen ved Chemin des Dames er fuld af ildevarslende, frygtindgydende historier.

Den 16. september 1917 kostede en fransk offensiv dyrt. De såkaldte tiralleurs senégalais deltog. De kom ikke nødvendigvis fra Senegal, men var soldater fra alle franske kolonier i Afrika, som altså også deltog i krigen på fransk side.

Denne septemberdag deltog de i det første slag, og det kostede hver anden af dem livet.

Det har man ikke talt så meget om i de mellemliggende år. I 2007 fik de et mindesmærke lige uden for Caverne du Dragon af samme type som de mørke figurer på billedet.

Historisk slagmark
Så mange andre har deres minder langs vejen. Regimenter, kirkegårde, statuer, monumenter.

En tur henad Damernes Vej er ikke spor galant, det er en historisk slagmark, og det hele er hugget ud i sten.


Læs også om den årlige danske mindehøjtidelighed i anledning af våbenstilstandsdagen i dag den 11/11 2018.


09 November, 2014

Krigskirkegårds-makeover i Villlers Marmery

 
Posted by Picasa
 
Posted by Picasa
Nordfrankrig er fyldt med krigskirkegårde. De mest imponerende størrelser stammer fra Første og Anden Verdenskrig, men der har også været masser af krige i flere 1000 år forinden.

I 2014 er det 100 år siden, at Den Store Krig - som Første Verdenskrigs hedder på fransk - begyndte, og det markerer den franske stat på flere måder.

Blandt har den lille kirkegård her - den ligger i vinlandsbyen Villers-Marmery i Montagne de Reims - fået en større makeover. Som det vist fremgår af før og efter. Det danske kirkegård i Braine er også blevet gjort fin, og den blev genindviet i 2013.

Hvis du er i Frankrig den 11. november, kan du jo overveje at møde op ved det kommunale monument med de faldne sønners navne. Der er en højtidelighed klokken 11 i alle kommuner i Frankrig.

08 November, 2014

Mauerminder og champagnedage

 
Posted by Picasa
Det er historiske novemberdage - våbenstilstandsdagen er lige om hjørnet, Berlinermuren faldt for 25 år siden, og jeg er den heldige ejer af nogle små stykker, som min veninde huggede ud af muren til mig med en stor hammer, hun lånte af ejeren.

Vi venter en del gæster.

De næste dage handler stort set kun om at tale om og drikke champagne.

Jeg tænker dog, at der er risiko for at jeg bliver en smule rørstrømsk af al den historie.

Udover murbrokkerne bærer jeg rundt på mødet med Annette, en pige fra det daværende Østberlin, som jeg mødte året før og lige efter eller snarere under Murens fald i en lille østrigsk provinsby og siden i Wolfsburg i det daværende Vesttyskland. Jeg husker både hende og hendes far som ret kloge, og brudstykker af vores udvekslinger har jeg båret med mig lige siden. Det kunne være så fint at møde hende for tredje gang. Facebook? F-a-a-a-c-e-b-o-o-o-o-o-o-k...

Det kan være, at jeg ligefrem finder på at vise mine mauerminder. Det er ellers ikke så tit, at de kommer frem.

Okay weekend, tænker jeg. Glassene står naturligvis klar. INAO.

Det særligt danske land i det franske

 
Posted by Picasa
Den danske kirkegård i Braine ved Soissons godt 100 kilometer øst for Paris er et særligt sted.

Det er nemlig en dansk kirkegård i Frankrig, og så vidt jeg ved den eneste.

Her har de danske soldater, der døde under Den Første Verdenskrig, hvor Sønderjylland jo var indlemmet i det tyske kejserrige. Resultatet af nederlaget i 1864, som DR dette efterår har tv-dramatiseret under en vældig kritik.

Jeg har ikke set serien, så den har jeg ingen mening om.

At besøge kirkegården i Braine på våbenstilstandsdagen den 11. november er til gengæld en særlig oplevelse, og det er der flere danske, der gør: Både det officielle Danmark fra ambassaden i Paris såvel som repræsentanter fra de fire sønderjyske kommuner og så danskere med historisk interesse og bevidsthed. Gætter jeg på. Jeg har naturligvis meldt mig til.

Læs mere: Fortid, nutid og fremtid i Braine


05 November, 2014

Glade referencer

 
Posted by Picasa
Her på bloggen må du, der læser, tage mine ord for gode varer.

Nu kan jeg så for en gangs skyld tilbyde andres ord. De er anonyme, fordi vi plejer at lade det være op til folk selv at fortælle, hvis de har lyst til det.


Tange-Gérard i Champagne
Vi har jo lige holdt ferie, men lige inden vi drog af, nåede vi et af de sædvanlige besøg i les Crochettes (navnet på en af vores parceller). Vi forklarer bedre, og I forstår mere, når vi sammen står og piller lidt ved en vinstok eller to. Sådan var det også den fredag, som sluttede, som den slags plejer: med champagne i glasset.

Nogle efter modtog jeg en mail med blandt andet dette afsnit:

"Vi vil gerne sige tusind tusind tak for et fantastisk og meget inspirerende besøg hos Tange-Gerard. Det var fascinerende at mærke din passion og drivkraft for at gøre jeres hus til et hus kendt for kvalitetschampagne og hører om den proces I startede i 2009 og fortsat er i fuld gang med. Vi glæder os begge til at følge dig og Alain de næste mange år"

Selv tak, siger jeg. Kom igen en anden gang.


Tange-Gérard i Copenhague
I Danmark rundede vi blandt andet København.

Nu kan det jo snart blive tid til julefest og nytårshalløj - bliv nu ikke alt for træt, vi er nødt til at planlægge sådan noget i løbet af efteråret.

Vi tog forskud på festglæderne i selskab med en vinklub på en større arbejdsplads i København.

De havde selv entreret med en kok med egne selskabslokaler på Frederiksberg, og så skulle vi sådan set bare stille op og fortælle om vores champagner. Men ikke for mange ord. de ville hellere høre lidt men godt og holde fest for resten.

Tirsdag fik jeg så denne mail fra en tilfreds arrangør:

"Champagne-nytårsarrangementet er et godt eksempel. Vi har 50 begejstrede deltagere, som vil snakke om oplevelsen i lang tid. Jeg har siden i fredags fået tre mails fra deltagere, som spontant og uopfordret takker for et super arrangement. De bruger udtryk som ’fantastisk arrangement’, ’mad, vin, logistik og formidling var perfekt. En overdådig aften’, ’det var et superfint arrangement’."

Det er jeg hermed også.

Skriv gerne, hvis du selv har lyst til en snak om... tjah... ordet er dit... jeg kan ikke garantere, at jeg kan imødekomme dit ønske, men vi kommer med fornøjelse, når det er muligt.


PS Billedet er fra en tidligere smagning i en anden vinklub i København, og de fik en masse ord til at skylle champagnen ned med, skal jeg hilse og sige.

03 November, 2014

Helt almindelig mandag i november

 
Posted by Picasa
En 8. november et andet år i Vertus, sådan ser her ud i Champagne lige nu.

Vi har været i Danmark. Med champagne, cykler, børn og meget mere. Jeg kan nok ikke helt nære mig for at skrive lidt om det senere på ugen-

Men foreløbig er vi i gang med at følge op på en herlig og hurtig (arbejds)ferie. Champagnesalget op til julefester og nytårshalløj er allerede godt i gang. Og den årlige beskæring, som jo er vores helt store opgave hvert år, er også i starthullerne.

En hel del af vinstokkene har smidt bladene, mens andre står i gult, hvilket giver en nydelig stribet effekt i gult og rødbrunt, og med en saftigtgrøn vinterhvede i front tager det sig altsammen vældig nydeligt ud set fra mit vindue.

Hvor jeg sidder og nørkler med regninger, mens Alain er i gang med at svejse en ny trillebør af den særlige type, vi bruger til at brænde vintræet i.

Og så er det ellers på med vanten og ud i efteråret.

25 October, 2014

Efterår - autumn

 
Posted by Picasa
Efteråret hænger i alle kroge, og det tager sig nydeligt, hvis man ser ordentligt efter.

Forbeskæring er slut. Vi er i gang med at begrave de yngste vinstokke under et vinterdække af jord. Vi samler hægter ind, de skal bruges igen til næste år.

Af og til henter vi flasker op for at etikettere og pakke dem. Mens vi går og venter på årets kraftpræstation. Intet over eller endog ved siden af beskæringen af godt 25.000 vinstokke.

Godt vi også af og til har gæster. Så bliver det tid til champagne, og det gælder året rundt.



23 October, 2014

Paris, champagne og sko

 
Posted by Picasa
En lille, hurtig tur til Paris er altid på sin plads, og det er så i dag.

Siden sidst har jeg lært, at hver franskmand i snit køber syv par sko om året.

Jeg er i gang med at læse 600 siders sociologisk afrapportering om de mennesker, jeg lever sammen med, og deres land, og jeg er med andre ord langt bagud.

Det er også alt det champagne.

Når jeg først flytter til byen, får jeg forhåbentlig bedre tid til at studere fodtøj.

I øvrigt er jeg spændt på det kapitel, der handler om champagne. Det felt kan jeg da umuligt halte i.