Sommerløft i første Chardonnay

Vi er i vinen hele tiden for øjeblikket.

I dag har vi løftet i den første Chardonnay-parcel, og vinrankerne har efterhånden god længde. Varmen har sendt deres vækst betragteligt i vejret. De har ellesr været meget sent på den, og det er de for så vidt stadig. Jobbet her udfører vi ofte i sidste tredjedel af maj. Men sådan er det.

Nu er det midten af juni, og billederne har du her (på Facebook).

Hvis du synes, det ser varmt ud, kan jeg kun bekræfte. En herlig brise svalede trods alt midt i de 30 grader, men derfor er det alligevel krævende arbejde. Vi går op og ned dagen lang, og desuden meget ned i knæ for at rense planternes fødder for overflødige skud.

Jeg gætter på at i morgen tirsdag vil se nogenlunde ligedan ud. Blot på en anden lokalitet.

Kongeligt loeft af danske krigergrave

 

Den danske kirkegård i Braine er mest kendt af de indviede få.

Jeg har i hvert fald forklaret den i vidt forskellige sammenhænge det seneste halve års tid. Men det er for så vidt enkelt nok. Alt, hvad du behøver at vide, er:

Her ligger sønderjyske soldater, der faldt på tysk side på fransk jord under Første Verdenskrig.

Jeg blev selv indviet i sagen for en hel del år siden, da jeg boede i Sønderjylland.

På kirkegården er der 79 grave, kun en brøkdel af alle 5.300 døde sønderjyder. Nu har penge fra en sønderjysk forretningsmand, danske fondsmidler og offentlige midler gjort det muligt at renovere stedet og opstille en mindetavle med resten af navnene på de døde soldater.

Braine ligger i departementet Aisne mellem Paris og Reims. Den 11. november - datoen for Våbenstilstanden under Første Verdenskrig - er der en højtidelighed i byen med repræsentanter fra venskabsbyen Haderslev sammen med Åbenrå, Tønder og Sønderborg foruden folk fra Den Danske Ambassade og Den Danske Kirke i Paris og selvfølgelig folk fra Braine. Det er der også i morgen, hvor renovationen af kirkegården i Braine bliver genindviet af prins Joakim.

En skål til de små grå

 

Torsdag læste jeg om en meget kendt japansk skuespillerinde netop har modtaget champagneprisen for sin livsglæde. Det er nok sådan en image-ting. Ligesom den med rotterne.

Rotter husker tilsyneladende bedre, hvis de blot indtager en passende mængde champagne.

Gennem seks uger fodrede en engelsk professor i biokemi rotter med foder iblandet lidt champagne, og sendte dem derpå gennem en labyrint. En kontrolgruppe fik ikke champagne i maden, og forsøget viste, at langt flere gnavere på champagnediæt huskede vejen ud.

Dr Giulia Corona, fortæller til Winespectator, at resultatet er spændende, fordi det viser, at et moderat indtag af champagne har potentiale til at påvirke for eksempel hukommelsen. Det interessante er, om resultatet kan overføres til mennesker.

 

 

 

 

Det er den kemiske komponent polyfenol, som man finder i rødvinsdruerne Pinot Noir og i Pinot Meunier, der foreløbig i hvert fald booster rotters hukommelse. Polyfenoler findes i langt større mængde i rødvin og af en anden type end den i champagne.

Rotteforsøgene kan ikke umiddelbart overføres til mennesker, men vi har da tænkt os at fortsætte den nuværende praksis. Vi er begge i 40'erne, det kritisike årti, hvor demensen så småt sætter ind, og jo tidligere man begynder, jo bedre skal det være.

Det er ikke første gang jeg læser om kombinationen rotter, champagne og demens. Jeg har en fornemmelse af, at der hvad hukommelsen angår vil være mere potentiale i rottehistorien end den japanske diva. Jeg har aldrig hørt om hende, men det er nok bare mig. Livsglæden får under alle omstændigheder lidt hjælp af det daglige glas, og hvis nydelsen ligefrem opbygger hukommelsen i stedet for at nedbryde den, tager vi også det med et smil. Og måske også et glas mere for en sikkerheds skyld.

 

Stop op og følg skiltet

 

Forleden kom vi tilbage fra Reims. Ad skolevejen. Den sikre vel at mærke, som fører os fra landevejen mellem Reims og Chalons-en-Champagne op igennem landsbyen Verzenay og derfra af Route Touristique til Verzy.

Bortset fra, at vejen var blokeret af blå blink og biler i kø. Det kan man tydeligt se langt i forvejen, fordi vejen stiger svagt hele vejen op imod landsbyen.

To sving
Denne ulykke var sket på et bestemt sted, hvor to sving følger hinanden, ikke lige efter hinanden, men tæt nok til, at man ikke skal prøve på noget, overhale en traktor for eksempel.

Det ved man, når man kører igennem op til fire gange hver dag. Et skilt advarer om flere sving på begge sider, resten må man selv finde ud af. Sådan er det tit i Champagne, og sikkert også i resten af Frankrig.

Dansk skilteskov
Det slår mig, når jeg kører i Danmark, hvor utroligt mange advarselsskilte, der står langs vejene. Jeg forestiller mig, at man må blive helt immun, og det er lige præcis min pointe.

Når der står et advarselsskilt langs de landeveje, jeg kører på i Champagne, mener jeg nok, der er ret god grund til det at bemærke skiltet og følge dets påbud.

Ulykker og fart
De lokale kender ulykkesstedet som farligt, oplyste avisen forleden, og det er da i øvrigt også anden gang i løbet af bare i år, at vi vender om, fordi en ulykke er sket på præcis dette sted på trods af advarselstavle og godt udsyn, hvilket bestemt ikke er reglen. Ulykken endte med at blive fatal for bilens passager.

Jeg synes ellers, at jeg kan forestille mig væsentligt farligere steder. Det er blandt andet derfor, at jeg kører denne vej så mange gange hver dag.

Vejen frem hele vejen hjem, især på en regnvåd dag som ulykkesdagen: Farten skal ned. Stop op. Så kan jeg altid fortælle om højre vigepligt en anden dag.

La Vigne et l'Espoir

 

... mais bien-sur. À la votre. Rue Gambetta i Reims.

Kløver, kløver kom nu frem

 

Måske kan I huske, hvordan vi såede dansk mikrokløver i anden halvdel af april?

Well, det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Faktisk er det heller ikke til at se det, selvom man tager sin lup med i rækkerne. Gennem hver række i parcellen les Crochettes burde løbe en stribe grønt.

Det har regnet en hel del, siden vi såede, og det har også blæst mere end normalt. Solen har været en sjælden gæst, og varme har vi nærmest kun kendt i sidste uge. Hvorom alting er, de lokale forhold har ikke passet frøene. Kløveren har holdt sig under jorden.

Posen er imidlertid tom, og vi bliver nødt til at så én gang til. Så lur mig, om ikke vi skal se at skaffe os nogle flere frø, når vi er på sommerferie i Danmark.

Græs i rigtig lange baner

 

Græsset har godt fat i rækkerne i den øvre parcel med Pinot Meunier og Pinot Noir-planter i Loisy-en-Brie.

Jeg synes lige, det er blevet slået, men i dag er det altså tid igen. Det kan godt betale sig at have materiel, der dur til noget på denne gåtur. Alene i denne parcel er der 42 rækker af 100 meter, der skal klippes kort.

Oveni kommer de bræmmer af græs, vi har mellem alle parceller både her i Loisy-en-Brie og i Soulières.

 

Seneste blomsternyt

 

De skal nok dukke op, når de er klar. Blomsterne. Foreløbig kan vi gå og studere detaljer på disse kunstfærdigheder.

De skal levere os blomster, når de altså er færdige med den tid, det nu kan tage. Vi tæller omkring 20 stykker af dem per plante, og det er fint antal, une belle montre, og et første tegn på hvor mange og hvor store vindruer, vi kan håbe på.

Alt kan selvfølgelig ske sommeren igennem, men udgangspunktet er i hvert fald godt.

Der er endnu et stykke tid til blomst. Tidsspektret er bredt: Blomst midt i juni i 2008. Blomst sidst i maj i 2011.

Vækst, løft og storm
Sidsen sidste uges kkolde, kolde mandag fik vi faktisk, hvad der lignede Champagnes første rigtigt varme, sommerlige uge i 2013.

Fem dages med op til 27-28 grader i de varmeste timer, og det har selvsagt sendt vinrankerne på arbejde. Under så gode forhold kan de vokse mellem fem og ti centimeter om dagen. Det er kun fint, de har flere uger at indhente.

 

Fredag så vi begge de første folk løfte i det ofte tidlige område i Côte des Blancs mellem landsbyerne Vertus og Oiry. Så lange er vores egne planter ikke, og det er de næppe heller helt i selv Côte des Blancs.

Store storme var imidlertid annonceret lørdag aften, risikoen for hagl er tit den faktor, der udløser det første løft, også selvom det egentlig er for tidligt, fordi vinrankerne endnu ikke er lange nok. Jeg har foreløbigt ikke hørt noget til eventuelle skader, men en storm passerede i hvert fald Verzy lørdag nat, hvor vi også har haft store mængder regn søndag.

Vi lod os ikke friste til løft. Vi er stadig i gang med anden runde af afknopningen. Det går fint fremad, nu i de sidste rækker i Loisy-en-Brie. Omend næppe mod det første løft før om en uge eller to, og mon ikke, vi begynder i Crochettes og i Belles Feuilles-parcellerne (nederst).

 

Sådan lukker man den store sneglefest

 

Snegle i vinen kan være et malerisk syn.

Andre gange bliver man bare så træt.

 

Denne bladlas skyldes nemlig ikke, at en sky, ladet med hagl, kom forbi.

Næh, en snegl på vejen var ej mæt.

Det blev den. Går jeg ud fra.

Sådan er forskellen på, om en snegl kom forbi eller blev hjemme.

 

 

De to vinstokke er genboer, men den ene er tydeligt sat tilbage, og det er altså parcellernes bløddyr, der har holdt fest.

Og de bliver flere og flere.

 

Det er kun lige nu, hvor bladene er lysegrønne, sprøde og spæde, at de tiltrækker sneglene. Når de første fire-fem blade er fremme på vinranken, finder de andre ædesteder.

Vi mindes ikke at have set så mange snegle som i år, og det mest oplagt måde at slippe fri, er at samle bløddyrene i en spand og køre dem langt nok væk til, at de må bruge resten af vækstsæsonen på at finde tilbage igen.

Det nordlige terroir

Dansk vin som i Alsace eller hvorfor ikke som i Champagne?

Altså om 30 år og med mere varme vil vinstokke kunne dyrkes længere nordpå.

Vi mærker tydeligt udviklingen i Champagne. Mest når perspektivet er tiår. Foreløbig har 2013 leveret os det koldeste forår meget længe, men en enkelt kold periode ændrer ikke den generelle tendens. En grad varmere på tyve år.

I dag har Alsace sit særlige klima, fordi dalen ligger mellem to bjergkæder. I Champagne har vi kontinentalt klima, der får hjælpende hænder af maritime indflydelser fra Den Engelske Kanal, der mildner ekstrem varme eller kulde fra kontinentet. Danmark har et rent maritimt klima, hvor vejret er mildt og skiftende.

Champagne: Regn: 680 mm pr år Sol: 1799 timer
Acquitaine: Regn: 707 mm pr år Sol: 2103 timer
Danmark Regn: 745 mm pr år Sol: 1495 timer

Alle tal er fra 2011, og der er stadig et stykke vej fra Bordeaux i Acquitaine til Danmark. Ikke mindst hvad soltimerne angår, og det er derfor de danske vinmarker i øjeblikket ofte ligger på små særligt solbeskinnede pletter. Vi stødte på nogle stykker en sommer på Stevns. Vi har i øvrigt stadig af og til hyggelig kontakt med vinlauget der.

 

Netop når klimaet ændrer sig, gør betingelserne det også, og her vil Danmark altså få betingelser som nutidens i Alsace.

Det har jeg personligt lidt svært ved at forstå - bjergklima og havklima - på den anden side er det tydeligt her i Champagne, hvordan betingelserne har ændret sig bare i løbet af min egen generations levetid. Det er også til at forstå, at forskere og myndigheder i Danmark holder øje med mulighederne, selvom de i øjeblikket er usikre på et mere generelt plan (se f.eks nederste grafik).

Helt sikkert er det til gengæld, at vi hver gang vi er i Danmark møder folk, der interesseret diskuterer vindyrkning, og det i sig selv er noget af et ryk på ganske kort tid. Og så har jeg endda slet ikke sagt noget om den spændende udvikling med frugtvin.