Fritflyvende priser

 

Fem eller seks euro kiloet for disse Chardonnay-druer fra Champagne. Det ved ingen endnu med sikkerhed, for i 2010 er der ikke fastsat nogen vejlendende pris.

Den 10. september begyndte årets vinhøst i Champagnes første kommuner. Startdatoerne blev offentliggjort onsdag på de traditionelle stormøder, årets druekvote har vi kendt siden juli. Nu er derfor kun prisen på et kilo af årets vindruer stadig ukendt.

Stik mod sædvane aftalte champagnehuse og vinbønder ikke den kilopris, som de hver især vil handle druer til under vinhøsten. Onde tunger siger nu, at husene først vil sikre sig kvaliteten af, hvad de får. Men i juli måned kunne ingen trods alt forudse den udbredte gråskimmel - 44% af Pinot'erne er ramt mod 17% Chardonnay - og da hukommelsen normalt kun går et år tilbage, er situationen massiv. I 2009 var der tæt på ingen råd overhovedet.

Situationen for vores egne Pinot'er er, at de har en del råd. Tilsvarende for Vertus og omegn, som er vores referencer. Nok til at kooperativet allerede overvejer, om det er umagen værd at lave rødvin i år. Men det er ingen katastrofe. 2009'eren er den bedste, jeg endnu har smagt.

Heldigvis har Chardonnay-druerne det godt, og det bliver også dem, vi selv kommer til at koncentrere kræfterne om. Andre må sortere. Men tilbage til de fritflyvende kilopriser.

Gensidig afhængighed
I Champagne er champagnehuse og vinbønder afhængige af hinanden. Husene sælger 70 procent af regionens champagner, og vinbønderne dyrker 90 procent af de druer, der bliver fyldt på flaske. Man behøver ikke være noget større geni til matematik for at forstå, at den ene har brug for at købe af den anden. Den anden er også nødt til at sælge men måske ikke nødvendigvis til champagnehuse, hvis de ikke vil betale en acceptabel pris.

Selv sælger vi umiddelbart til vores eget kooperativ, der sælger vores og de andre medejeres vine videre til de store champagnehuse, men også til flere af de champagnekooperativer, der markedsfører og sælger egne champagnemærker (navne som Jacquart og Feuillatte).

Kooperativer er venner med andre kooperativer, vi er allesammen vinbønder, og der er grænser for, hvordan man kan behandle sine venner. For eksempel vinhøsten 2009, hvor vinbønder og champagnehuse aftale, at den kontante betaling for druer blev delt i fem dele, hvoraf den femte først skal forfalde dette efterår. Kooperativerne meldte ret generelt ud, at de ville betalt i fire portioner som normalt. Mange vinbønder sælger netop druer for at skaffe sig likvide midler, mens de venter på at kunne sælge den champagne, der er kommet ud af årets høst. Derfor havde kooperativernes udmelding stor øjeblikkelig signalværdi.

Det bliver intessant at følge, hvordan denne fritflyvende pris vil blive tøjret henover høsten. Vi sælger halvdelen af vores druer, så også for os får det umiddelbar betydning for det næste års løn. Normalt ligger druerne i Champagne på en vejlendende kilopris på fem-seks euro. Ingen forhindrer den interesserede køber i at betale mere. Det er under alle omstændigheder verdens dyreste vindruer.