Sidste Tour-etape: Gult og prikket

Vi er da ret stolte over at se Københavns nok guleste etiket være med til at åbne Tour'ens sidste etape på TV 2.

Gætter på at kjolerne også hører til de mest prikkede.

Bobler er vel også en slags prikker, og den gule etiket sidder på Champagne Tange-Gerards Blanc de Blancs 2010.

Den smager aldeles glimrende også hvis du ikke lige har østers ved hånden.

Hvis du skal bruge en flaske til afslutningen i dag, fås den hos le Petit vinbar i Torvehallerne, København, frem til kl. 19-20 stykker.

Franskest: Tour eller champagne

Få ting er mere fransk end champagne.

Det skulle da lige være Tour de France, som har rullet gennem landet, såvel som henover fladskærmen i Soulieres de seneste uger. Min svigermor kan nemlig godt lide at se levende billeder fra alverdens franske landsbyer.

Slutter med gult
For nogle år siden var Tour'en i Champagne. Her runder rytterne en rundkørselen ved Mareuil-sur-Aÿ. Det tog dem vel en 30 sekunders tid alt i alt for alle deltagere, så det var bare med at holde øjnene stive. Vi havde ventet i tre timer på disse få sekunder. Det var det værd alligevel. Tilbage i 2012.

2016-udgaven slutter senere i dag, når manden i gult er nået hele vejen op ad Champs-Élysées.

Det kan du følge med i på dansk TV 2 fra kl. 14.10. Holder du ud hele vejen, skulle der dukke noget med både gult og bobler op på et tidspunkt. Det gad jeg personligt godt se :-)

It's all about Oscars

So time is up for the Oscar's once again. In a few hours Paris time anyway.

Showtime. Nice dresses. Ugly dresses. Moviestars, starlettes.

And champagne.

Piper is up
This year Piper-Heidsieck is up if you're in.

"There is nothing more grand than receiveing a coveted Oscar", says CEO Cécile Bonnefond.

"It is therefore very natural for Piper-Heidsieck to be serving its champagnes at the Oscar's ceremony".

We could have said the same thing about Tange-Gérard. But I'm not sure we could supply enough bottles, so we did not even try to run for the honour this year.

More movies
As for the movies, I would like to go much more often.

I really like to sit in the red seat, talk quietly with whoever is with me as we eye the trailers and then go silent as the light's are off. 100% Showtime.

"The Grand Budapest Hotel" is done, with delight. "Timbuktu" as well with mixed feelings but not about the beauty of the film. I am pretty sure we'll make it to see Whiplash as well.

What about yourselves? Which of the nominated movies did you enjoy?

Champagne til din Oscar

 

Ja, vi er jo altså ikke officiel champagne til Oscar-festen på søndag nat.

Det blev Champagne Thiénot. Såmænd i sig selv lidt af en begivenhed. Normalt har Moët & Chandon haft dominans.

Intet bør imidlertid hindre den gode smag.

Hvis du har mere lyst til at smage på os end på Thiénot, er du velkommen til at kontakte Champagneselskabet, så du kan få en flaske på køl inden søndag. Thiénot kan du købe hos Theis Vine, og Moët & Chandon mange forskellige steder.

Imens jeg tænker lidt over, hvordan det mon er lykkedes det knapt 30 år gamle Thiénot at skubbe det flerhundredårige Moët ned ad piedestalen, kan du overveje, om du vil følge "A Royal Affair's" videre vej gennem kampen med eller uden Bobler.

Foto: Magnolia Pictures

Jul i Champagne: Rosé til knuden

 

Måske har du allerede hørt om den franske knude?

Julemåltidet her i landet ligger ikke i nær så faste rammer som det danske. Med én undtagelse, og det er netop knuden. Bûche de Noël, der er en kage, hvis udseende skal minde om en brændeknude.

Det gør den så i større eller mindre grad. Chokoladeversionen noget mere end den med vanille og mango.

Hedensk ritual
Brændeknuden hentede man oprindeligt nogle dage før jul. Træet blev skåret op før solopgang. Det gjaldt om at skaffe et stykke hårdt træ, der kunne brænde helt til Hellig 3 Konger, og gerne fra et frugtbærende træ eller eg. Knuden dekorerede man på forhånd med bånd og blade.

Ritualet har forskellige versioner.

I Sydfrankrig velsignede familiens overhoved træstykket, der bagefter blev anbragt på ildstedet i familiens stue og tændt af den yngste og den ældste i fællesskab . I andre regioner blev knuden tændt med tændstikker fra forrige års bûche, og atter andre steder blev den indviet med vin.

Knuden brændte som et minimum hele julenat. I andre områder helst til Hellig 3 Konger, den 6. januar.

 

Nogle mener, at knudetraditionen daterer sig tilbage til keltiske glædesfester i forbindelse med vintersolhverv. At ilden brænder til solens ære.

Man tog varsler undervejs, alt efter hvordan knuden brændte. Bagefter gemte man asken, som blev tillagt magisk kraft. For eksempel beskyttede den huset mod ildebrand,den bragt markerne frugtbarhed, og kunne i visse tilfælde også helbrede sygdom.

Finere chokolade
Den ægte brændeknude er forsvundet i takt med at at de store, traditionelle kaminer ikke længere hverken oplyser eller opvarmer husene. Men i vore dage overlever den altså i form af et mylder af kagevariationer. Idéen skal være opfundet af en fransk konditor i 1945.

Dén tradition følger en af Épernays finere kagekonstruktører.

I området her er kunsten naturligvis at kombinere kagen med champagne.

Hvert år lancerer chokolademesteren Vincent Dallet, Épernay, derfor årets bûche, som han matcher med en bestemt champagne.

Med champagne til
I år den halvsøde Lady Rose fra huset Duval-Leroy, der i øvrigt ofte spiller på de kvindelige strenge med navne som "Femme", "Fleur" og nu altså "Lady Rose". Kagen er nøje matchet, og det er ikke hver dag, chokolade og Rosé champagne får lov at gå op i en højere enhed. Så meget desto bedre.

Vincent Dallet har kombineret hvid chokolade med diverse variationer over jordbær og ledsaget af blandt andet crème brulée på jernurt (verveine citronée).

Vi er et pænt stykke vej fra den oprindelige knude. Men den kulinariske opfindsomhed er til gengæld i top, og den kan være både vældigt velsmagende og en fryd for øjet.

I dag spiser vi et julemåltid sammen med den nære franske familie, og der vil komme adskillige knuder på bordet. Jeg gætter på chokolade og frugt, og så vil vi alle trille hele vejen hjem bagefter.

Joyeux Noël.

Sommer i Champagne: Merkel og Hollande i Reims

 

Angela og Francois kommer til Rådhuset i Reims.

Anledningen er 50-året for det fransk-tyske venskab. Danskere har nok hørt om det - måske også gyst en smule - i forbindelse med deres ofte tætte samarbejde i EU. Men hvem har hørt om, hvor almindeligt det er for college-børn - alderen 11-14 - at have en korrespondent i Tyskland, hvis familie man besøger og også får besøg af i en uge. Jeg har ikke hørt om et venskabsprojekt i Danmark af tilsvarende størrelse.

Dette handler om at knytte personlige bånd og ikke blot at besøge et andet land. Det er muligvis kunstigt, fordi det er iværksat fra oven. De bånd det bliver til mellem familier er til gengæld reelle nok. Jeg ved jo selv hvor mange af vennerne der kører til Nigoland, til Disneyland og endnu andre lande med deres børnegæster weekend efter weekend gennem foråret. Det er reelt nok og på det helt praktisk plan fremfor i den politiske teori.

Traktat i Reims
Den slags idéer begyndte altså for 50 år siden, da Konrad Adenauer og Charles de Gaulle den 8. juli 1962 underskrev en venskabstraktat mellem Tyskland og Frankrig, og det foregik i Reims. En ødelagt og siden genopbygget by, der om noget var symbol for Den Første Verdenskrig. Der er endda dem, der mener at den lokale mentalitet fik et så seriøst skud for boven ved samme lejlighed at det endnu aldrig er forvundet.

Om Reims' socialistiske borgmester også mener det, ved jeg ikke. Men som hun forleden sagde til den lokale avis, vil hun gerne have at borgerne i Reims skal være stolte af deres by. Netop én af Achilles-hælene efter krigens ødelæggelser, mener nogle.

Bach fulgt af rådhus
Et stærkt symbolsk besøg er det i hvert fald, og gæt engang hvem der står ved Katedralen før klokken 11, når de to ledere ankommer for at høre Johan Sebastian Bachs Johannes-passion opført inde i Katedralen.

 

Bagefter spadserer de to ledere til Reims' rådhus for at spise frokost med la Maire, Adeline Hazan. Også her skulle der være mulighed for at se dem, hvis man ellers kan kæmpe sig til en plads.

Det var der ingen problemer med dengang jeg og en flok tidligere kolleger fra det syd- og sønderjyske mediebillede spadserede samme vej for nogle år siden. Derfor: Tak Knud for billederne.

Mon ikke også de to ledere bliver budt på champagne i en af rådhusets forgyldte sale. De findes i flere størrelser, og champagnen findes nok også i forskellige udgaver. Da de jyske journalister og jeg besøgte rådhuset i Reims kom der Louis Roederer i glassen. Det var der vist ingen, der havde noget imod.

 

En flig af den franske luksus

 

Kirken i Hautvillers, hvor Dom Perignon for adskillige 100 år siden slog sine folder.

Normalt kræver det et mere end forgyldt kreditkort at besøge Diors eller Guierlains saloner.

Her i Champagne hører huset Krugs kældre heller ikke til dem med offentlig adgang.

Lukket er også klostret i landsbyen Hautvillers, hvor den legendariske munk, Dom Perignon, i sin tid fandt på det ene kunstgreb efter det andet, da det nu ikke lykkedes ham at slippe af med de i 1600-tallet absolut uønskede bobler.

Spids derfor øjne og ører, hvis du holder efterårsferie i Frankrig den 15. eller den 16. oktober, og gerne vil afsøge normalt mere utilgængelige egne i det franske luksusland.

 

Dom Perignons gravsten er lagt ned i kirkeskibets gulv. Klostret blev ødelagt under den franske revolution og siden opbygget igen.

Det er luksus-gruppen LVMH, der denne weekend inviterer offentligheden indenfor på 29 adresser. For første gang og inspireret af september måneds tilbagevendende nationale begivenhed, hvor franske attraktioner af enhver art inviterer offentligheden på besøg i ofte lukkede gemmer.

I Paris kan du besøge modehusene Christian Dior, Givenchy, Guerlain og Louis Vuitton. I Champagne hedder mulighederne Moët & Chandon, Veuve Clicquot, Ruinart, Krug og abbediet i Hautvillers. Der er også åbne huse i Bordelais og Cognac. Selv skal jeg enten til Hautvillers eller Reims.

Spisenyt til gæster i Avize

 

Øverst i den stærkt skrånende lilleby, Avize finder man det nyåbnede etablissement. Avize, den 20. september 2011.

Her er en nyhed, der er helt på toppen i Avize.

Ny restaurant og hotel i den lille landsby, der er blandt de kendte i Côte des Blancs i Champagne.

 

Parkens - det kan vel ikke hedde forhave i dén størrelse på Grand Cru-jord - kastanjetræer dumper den ene ladning efter den anden denne 20. september 2011.

Den biodynamiske vinbonde Anselme Selosse og hans kone Corinne fik tilbudt den slotslignende villa fra det 19 århundrede og fandt på at indrette restaurant og altså hotel i en at dømme efter billederne at dømme en helt anden stil end den sædvanlige i det landlige Champagne.

Et godt gæt er, at den minimalistiske indretning og hyperenkle møblering, der blandt flere klassikere også rummer den danske Y-stol, ikke umiddelbart vil tiltale de indfødte. Men det er helt sikkert heller ikke primært dem, det nye steds designere har haft i tankerne. Jeg sender en tanke efter restauranten i Le Mesnil, der åbnede med nye ejere for nogle år siden i en lignende omend næppe helt så dyr stil, og det bestemt ikke i god jord hos det selskab, jeg deltog i. Men maden gled ned alligevel. Godt hjulpet af champagne.

 

En detalje i smedejernsgitteret. Den 20. september 2011.

Bobler kan man selvfølgelig også få fat i på Les Avisés samt frokost for 35 euro og aftensmad for 55 euro. Køkkenchefen Stéphane Rossillon kommer fra den tre-stjernede Michelin-kok, Anne-Sophie Pics restaurant i Valence.

Bon appetit.

Den med anemonen i Monaco

Bryllupsklokkerne ringer i Monaco, propperne springer og i glassene synger champagnen.

Dagens champagne er Perrier-Jouët, og hvis man ikke kan komme på andet i dén forbindelse, kan det være, at man på et tidspunkt har kastet et blik på dette mærkes smukke signaturflaske.

Belle Epoque er navnet, og det er jo nemlig den med anemonen. En smukt slynget, sart og fin Art Nouveau-kreation, der dog først sent og ret tilfældigt blev indbegrebet af Perrier-Jouët. Nemlig da man tilfældigvis i 1960'erne fandt en gennem mange år glemt glasflaske med de slyngede blomster, lavet af glaskunstneren Émile Gallé, og besluttede at bruge anemonemønsteret på Belle Epoque-flasken.

I foråret fejrededet britiske prinsepar deres bryllup med Pol Roger (Brut Réserve uden årgang), også fra Épernay, og lige efter bogen og familien Windsors traditioner.

Valget af Perrier-Jouët (Belle Epoque årgang 2002) følger åbenbart også huset Grimaldis.

Flere bryllupsbobler her.

Gammelt stjernestøv

Jeg blev ringet op af en flink dame i dag.

Hun ville vide, om jeg kendte en bestemt fransk filmstjerne. Det gjorde jeg, selvom hans storhedstid vist var cirka omkring den tid, hvor jeg var mere til sutteflasker end til la champenoise, som betegner standardflasken på 75 cl.

Bemeldte filmstjerne er åbenbart i gang med at lægge navn til egen champagne, og vil også gerne låne det ud til vores mod en eller anden licens.

Gamle stjerner støver åbenbart ikke. Sådan sælger man champagne i Langtbortistan.

Vi har nu indtil videre ingen ambitioner i dén retning.

Bryllupsbobler

To kongelige bryllupper i sigte dette kommende forår har ikke ret meget med os at gøre. Troede jeg da, indtil jeg fik et opkald fra det fransk/monegaskiske grænseland forleden.

De store receptioner er normalt forbeholdt de mest kendte champagnehuse. Der hvor man finder diverse dokumenter omhandlende kongelige hofleverancer og undertegnet med seriøst slyngede monogrammer. De hænger dér, hvor husenes gæster defilerer forbi, så der kommer maksimalt smæk for image-skillingen.

Forårsbryllup først i Storbritannien og bagefter i Monaco vil fordre mange skåler i champagne. Hvilke ved vi ikke. Men jeg kan da fortælle, at der blev skænket Dom Perignon årgang 1961, da prinsen af Wales giftede sig med lady Di i 1981 og Laurent Perrier, da bruden i 2005 hed Camilla Parker-Bowles. Der blev også drukket Dom Perignon - årgang 1947 - i Monaco i 1956. Brudeparret heder Grace Kelly og fyrst Rainier. Så Dom ligner vel et godt bud. Da kronprins Frederik giftede sig med Mary Donaldson i 2004 hed bryllupschampagnen Mercier.

Altsammen meget godt. Vi skal selvfølgelig ikke levere champagne til hverken den ene eller den anden prins. Det skal dem her heller ikke, men de regner åbenbart med at kunne sælge bobler alligevel som en del af årtiets image-forestilling

Til gengæld vil der uden tvivl også være mange andre festlige lejligheder, hvor champagne vil komme til at spille en rolle, også i det lille fyrstendømme ved Middelhavet, og vi formoder, at det er i den anledning, vi er blevet bedt om et bud.

Rally i Reims

 

I mangel af rally-billeder kommer her fætter Didiers Tub, altid i brug under vinhøsten, og lidt af en maskot. Den kunne sagtens køre med til Monte Carlo, men fætteren sparer på den, så den kan holde mange høstuger endnu.

I aften skal hele familien til Reims og se starten af det historiske
Monte Carlo rally.

Jeg husker svagt at se "Ud at køre med de skøre" i skolebio en gang i 1970'erne, og har bestemt store forventninger om mindst noget lignende.

Billeder følger forhåbentlig, og hvem skal man gætte på sponserer forestillingen? Feuillatte? Mumm? Eller noget helt tredje.

Champagne og sport rimer ikke helt på glamour og image, selvom forsøget af og til bliver gjort. Et 100 år gammelt jubilæums-rally passer noget bedre med champagne på trods af det med promillerne.

Vi er der nu ikke for at drikke men for at se gamle biler og motorbriller.

Bling genopstår klædt i kobber

Statistikkerne peger den rigtige vej. Salget til Staterne er på vej op. Der er umiskendelige visuelle tegn på vej for de købekraftige.

Se bare denne nye champagnesag af den type, hvor den lækkert fortalte historie - hvis man er til bure i kobber - næsten fortrænger muligheden for at oplyse et par detaljer om vinen udover 60% Pinot Noir og 40% Chardonnay fra Épernay.

Skidt med det: Image is everything. Årene har også budt på Mariah Carey og Christian Audigier. Når den slags champagner er på vej tilbage i handlen tager jeg det som et godt tegn på, at markedet er på vej op igen.

Jeg gad nok vide, hvordan mon en amerikaner udtaler Beau Joie. Nogen bud?

Bare kald den Angel

Angel champagne er seneste skud på stammen af celebrity-champagner.

Den er linket sammen med Mariah Carey. Tidligere dukkede Armand de Brignac frem af absolut ingenting, da rapperen Jay-Z under stort hurlumhej for nogle år siden skiftede Cristal ud med Ace of Spades.

Armand de Brignac kunne i det mindste spores til huset Cattier. Den fik sidste år en førsteplads i en smagning af 1000 champagner, som bladet Fine Champagne afholdt. læs mere på Spruceup, der er svensk importør.

Om Angel fremgår alene, at den åbenbart er lavet i Reims. Hvem Mariah Careys navn kan sælge champagne til er til gengæld lidt af en gåde. Ligesom denne her

Designerchampagne

Gérard Depardieu gør det. Sting gør det. Johnny Depp gør det vistnok også. Det er vældig moderne at lave vin, og for nogle år siden blev jeg spurgt, om hvem som helst også kan købe vinmarker og -produktion i Champagne.

Jeg mente nej, for jeg havde nemlig selv fået nej. Jeg er ikke kvalificeret som daglig leder af vores egne parceller på trods af mit beskærerbevis, og jeg vil ellers æde min gamle hat på at hverken Depardieu, Sting eller Depp beskærer vinstokke. I stedet ansætter de kvalificerede folk, og det er forskellen. I hvert fald i Frankrig.

Svaret var derfor ja. Har man penge, kan bare købe løs og ansætte en driftleder, der kan. Det har nu mig bekendt været småt med den type ejerskaber i Champagne. Jeg er aldrig stødt på nogen før forleden, og jeg ved ikke engang om denne kendis ejer noget eller han blot leverer ren image.

Det er den franske designer Christian Audigier, kendt på Ed Hardys design, der sender en champagne under samme navn og i samme design på markedet. Websitet viser blandt andet to champagneflasker, der er spændende alene i kraft af deres udseende, der bryder med al sædvane her. Hvilket er fint nok. Her er alt så traditionelt, at vi selv undersøgte i hvor grad, der er en forventet, næsten krævet stil, før vi lavede vores egne etiketter, der også bryder med traditionen.

Christian Audigier bryder også med resten. Jeg tror faktisk aldrig, jeg har set et website om blandt andet champagne, der fortæller så lidt om vinen. Mindre end lidt. Der står sådan set ingenting overhovedet om druemiks eller ophavssted.

Flaskerne appellerer tilsyneladende. En flok blev i hvert fald stjålet inden deres officielle præsentation forleden. Det sikrer omtalen. Uden tyveriet havde jeg aldrig hørt om den franske designer. Nu ved jeg, han laver fede t-shirts.

Glamourgirl

Jeg kan godt se, at det er nogle lækre sko, og at pigen er hot.

Men hvorfor Champagnes største producent synes, det er smart at hælde boblerne ud, går alligevel over min forstand. Hmm.

Den var ikke gået hos Louis Roederer, og den glade køber skal nok heller ikke tage bad i dette fund til prisen.

Rumpoles far holder sig til champagne

Forsvarsadvokaten Horace Rumpoles far, den britiske krimiforfatter Sir John Mortimer, har en enkel opskrift på sine mange år. 85 helt præcist: Champagne.

I et interview med den britiske avis, The Guardian, afslører forfatteren, at han ikke har alt for meget fidus til mad:

"Every doctor tells you something different. One says have eight of these drinks a day and another says don't drink any, have a great injection of B something or other. So I stick to champagne - not very grand champagne. I drink it every morning, and that is the secret of a long life."

Den 85-årige forfatter indtager til gengæld champagne hver morgen. (Læs historien).

Vinmagasinet Decanter, der referer historien, skriver for en sikkerheds skyld i bunden af noten, at et lille glas vin på 12 procent udgør halvdelen af dem anbefalede, maksimale mængde om dagen. (Læs historien.)

Cykler rimer på champagne

To danske ministre og en enkelt politisk ordfører har cyklet hele vejen til Paris for at skabe opmærksomhed om Børnecancerfondens arbejde.

Flot.

Jeg har såmænd lige - undervejs mellem Verzy og Reims, hvor man ser en hel del af Champagnes skønneste vinmarker - tænkt på, at man burde gøre noget mere ud af at markedsføre Champagne som cykelområde for dem med gode ben og ditto gane.

Her er smukt. Her er mange kilometer Route Touristique gennem små vinbyer. Hårnålesving og et hav af vinmarker. Af champagne og små Chambre d'Hôtes - sådan siger man Bed & Breakfast på fransk - hvoraf indehaverne ikke sjældent kan fremsige nogle ord på engelsk eller tysk. Jeg kender endog en englænder, der driver sådan et sted.

Måske skulle trekløveret også kigge forbi Champagne. Det er kun 150 kilometer ekstra nogenlunde stik østpå, når man allerede er i Paris. Ordføreren fejrede sejrens sødme kildren med et glas af verdens kendteste bobler på Champs Elysées, skriver Politiken.

Så skål da.

Herude elsker vi den form for omtale.

Kongelig bryllups-Bollinger

En britisk studerende har udbudt en flaske bryllups-Bollinger på eBay.

Champagnen blev i sin tid tappet til det kongelige bryllup, men Bollinger solgte også nogle kasser på det åbne marked, og det er altså en af disse flasker, der er til salg. Om champagnen har klaret sig bedre end ægteskabet mellem Lady Diana og prins Charles, indgået i 1981, afsluttet i 1996, er ikke nemt at vide.

Sælgerens mor købte den i sin tid til sælgerens far for godt 30 pund, og hvor den har tilbragt alle årene siden, melder BBC ikke noget om.

Netauktionen slutter mandag over middag.

To flasker af Shahens champagne

To flasker af shahens champagne er netop blevet solgt på en auktion i New York.

Det drejer sig om Dom Pérignon rosé champagne årgang 1959, der ifølge husets mesterblander, Richard Geoffroy, er en "sjælden" og "mytisk" årgang.

Champagnen er kendt som shahens, fordi Irans daværende enevældige hersker i 1971, da årgangen blev sendt i handlen, købte alle 306 flasker for at fejre 2500 året for grundlæggelsen af Persien. Han må jo have forregnet sig, hvad folks tørst angik.

Nu har den legendariske Dom forunderligt nok overlevet både shah-institutionen og det daværende sekulære Iran.

Prisen nåede op i 54.300 euros. Det fremgår ikke om det er per styk.