31 October, 2008

Krisen kradser mindre i øst

Krisen kradser løs i den vestlige verdens forbrug. Det ene eksportfald følger det andet på avisernes lyserøde sider. Længere østpå er situationen modsat. I hvert fald hvad champagne angår.

Visse russere, kinesere og indere lider tilsyneladende ingen krisenød. Eksporten af champagne til disse landet er i årets første halvdel stedet 35,3, 10,5 og 49,6 procent sammenlignet med samme periode i 2007. Hong Kong er steget 8,9 procent.

Modsat de traditionelt store, vestlige markeder for champagne - USA, Tyskland og også Spanien - der dykker i kurverne med fald på 22, 18 og 10 procent. I Storbritannien er faldet med 4,8 procent lidt mindre. Englænderne kan åbenbart selv i krisetider ikke holde fingrene helt fra de kendteste, franske bobler.

Selvom om de store champagnehuse de senere år har gjort en del haneben for at komme ind på disse nye markeder, batter det totalt set ikke alt for meget. Rusland, Kina, Hong Kong og Indien repræsenterer bare knapt tre procent af det samlede antal solgte flasker.

29 October, 2008

Vingårdens poesi

 
Posted by Picasa


 
Posted by Picasa


 
Posted by Picasa


 
Posted by Picasa


 
Posted by Picasa


 
Posted by Picasa


 
Posted by Picasa


 
Posted by Picasa

Sådan her tager nogle af detaljerne sig ud i en vingård i Champagne sidst i oktober. Næste års sovende knopper er klar på grenene. Nye generationer af druer tager de sidste af solens stråler til sig og modner. Andre mister mosten, og er kun kød og kerner. De smager godt, bedre ind til vinhøsten, men vin egner de sig ikke længere til.

28 October, 2008

Esca-decimering

 
Posted by Picasa
Alain bliver mere og mere indesluttet for hver syg vinstok, han fjerner. Der er mange. Vi fjerner flere hundrede.

Syge vinstokke synes aldrig at få ende i vores parceller. Alt for mange timer er gået med at fjerne sygt grenværk. Selvom solen har skinnet helt fantastisk, selvom efterårsfarverne er fuldstændig vidunderlige og anden generation af druer nu fuldt tilgængelige - vi plukker ikke længere, presser ikke flere - så er det deprimerende at fjerne sit døde produktionsapparat.

Alain bliver mere og mere sammenbidt for hver gren, han klipper af.

Det er der ikke så meget at gøre ved. Esca er en smitsom og uhelbredelig sygdom, der rammer grene og stamme. Selvom det er slemt at fjerne vinstokke, er det værre at fjerne endnu flere året efter, fordi man ikke har været skrap nok.

 
Posted by Picasa
Jeg har nu fået kørekort til brouetten, hvis rygende indre kan ødelægge enhver vejrtrækning på en ellers dejlig oktobersøndag. Jeg lader den hellere stå, og vandrer gerne gennem rækkerne med grene i stedet for at slæbe den med mig. Men det mister jeg naturligvis tid på.

Vi har overtaget den syge parcel i denne forfatning for nogle år siden, og har indtil videre brugt masser af tid på at genoprette udslidte planter og fjerne de døde. Vi går nu og overvejer, om vi skal genplante næste forår, eller vi kan finde knapper til at rydde en del af parcellen og gå i gang med total fornyelse. Hegn og pæle har det heller ikke godt.

Genplantning betyder imidlertid en mindre kvote til den kommende vinhøst, så nu går vi og gætter på, hvornår de sidste års historisk høje kvoter mon vil følge opbremsningen i eksporten. Det vil nemlig være et godt tidspunkt at genplante, fordi nye planter først må give druer i deres fjerde år i jorden.

20 October, 2008

Efterårsklædte druer

 
Posted by Picasa
Meunier-druer i Loisy-en-Brie, den 19. oktober.

Efteråret har været over os siden vinhøsten. Sådan er det hvert år. Farverne er som altid spektakulære. Især når solens smil lader et køligt blåt himmelhvælv udgøre en kontrast med høj effekt.

Næste hold druer har nået at modne. Det er bær i klaser, dannet på dette års knopper, de såkaldte bouvreux, der kun sjældent bliver høstet. Af og til tror folk fejlagtigt, at mange af Champagnes druer aldrig bliver høstet, men det drejer sig som regel om denne sene generation, der først er modent på et tidspunkt, hvor man normalt er godt i gang eller færdig med at lave druer fra den egentlige vinhøst til vin.

Årets vinhøst i Champagne sluttede officielt i lørdags.

02 October, 2008

Paller op og paller ned

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa
Der er mange tunge løft i løbet af en dag. Bærerne deler arbejdet med at anbringe de tunge kasser i bilen. Chefen Gérard befinder sig dog tilsyneladende altid i den ene ende.

Vores vinhøst handler rigtig meget om paller. Alain mumler og memorerer konstant, hvor mange druekasser, der står ovenfor parcellen, og hvor mange, der står nedenfor. Målet er et multiplum af seks. En palle med andre ord.

To paller er rumfanget i firmaet SCEA's Belles Feuille's ramponerende kassevogn. To paller svarer til 12 af de karakteristiske plastickasser, der hver rummer 50 kilo druer. To fyldte paller får fartøjet til nærmest at slæbe sig henover først grusveje og siden asfalt på pendulfarterne mellem landsbyerne Loisy-en-Brie, Soulières og Vertus. Dér hvor vi har vores parceller med Chardonnay, Meunier og Pinot Noir-druer, og dér hvor vi får dem presset.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa
Vindruerne ankommer på palle til koop'en, og de forlader den ikke, før robotten tipper dem ned i pressen.

Bønder elsker maskiner, har jeg hørt fra en, der ved noget om den slags.Kooperativet har for nogle år siden investeret i et apparat, der tømmer druekasserne ned i presserne. I år fungerer den stort set, hvilket har elimineret en væsentlig manuel arbejdsopgave ved de presser, der rummer hver 8000 kilo.

De andre år har to gange to mand tippet hver 90 kasser per par ned i pressen. Nu klarer en robot de 180 kasser à 50 kilo de to-tre gange om dagen, hvor de syv presser kører. Mænd med store gummiforklæder, matchende rustikke gummistøvler og rå muskelkraft er naturligvis meget mere malerisk. Robotten øger ikke ligefrem romantikken i den i forvejen ret industrielle pressehal.

 
Posted by Picasa

 
Posted by Picasa
Vindruerne ankommer på palle til koop'en, og de forlader den ikke, før robotten tipper dem ned i pressen.

Rationalisering er imidlertid på dagsordenen her som alle mulige andre steder. Det er en af de skruer, vi kan lirke på, for at holde prisen på en flaske champagne roligere end ellers. Druepriserne kan vi ikke gøre så meget ved. Trods afmatning er salget fortsat i plus, og druerne forbliver verdens dyreste.

Det kan man godt lige sende en tanke derude i rækkerne. Det gør jeg nu ikke. Men jeg har fået betydeligt mere omsorg for druerne, og samler minutiøst selv små klaser op, der af en eller anden grund ligger fortabt under en plante i stedet for i en spand. Det handler mere om respekt for det store arbejde, som selv små klaser er resultatet af. Jeg er blevet både forbrændt i juni og forfrossen i januar af at bære disse bær frem, så jeg ser dem gerne ende på en palle.

01 October, 2008

Belles Feuilles og ditto druer

 
Posted by Picasa
Francis og David med Chardonnay-druer fra Belles Feuilles-parcellen.

Les Belles Feuilles er navnet på en af de tre parceller med vinstokke, vi netop har høstet frugterne fra. Skønnt frugter vel at mærke. Denne parcel lever altid op til sit navn - de skønne blade - og den bliver plukket, når den skal. Også dens druer er gode og sunde.

Det er i øvrigt ikke alene disse druer, der tegner godt. Champagnehusenes kældermestre har netop holdt deres traditionelle midtvejsevaluering af vinhøsten - der stadig er i fuld gang i departementet Aube og under alle omstændigheder åben til den 18. oktober - og de kan næsten ikke få hænderne ned.

Det ser foreløbig ud til, at årgang 2008 har alt, hvad den trække af det, der skal til, og desuden den syre, der er nødvendig for at en champagne kan udvikle sig over lang tid. Dem, der siger noget, tænker tilbage på 1990'ernes superår. Dem, der tør sammenligne, kommer i tanke om især 1998. (Læs mere i l'Union)

Hvad der lignede ganske tåkrummende umodenhed en tidlig morgen for nu snart to uger siden, kan dermed gå hen og udvikle sig til noget rigtig stort. Jeg har endnu aldrig stået med en mulig supermillésime af den omtalte karat i hænderne før. Jeg har derfor tænkt mig at lade indtrykkene prente sig ganske grundigt, så jeg har en chance for at genkende dens første, spæde tegn allerede i marken en anden god gang.