30 April, 2006

Nyt april 2006

02.04:2006: Selv om australierne selv laver mousserende vine, drikker de stadig champagne. Australien figurerer på en 10. plads på hitlisten over eksportmarkeder verden over. Det oplyser CIVC (Comité Interprofessionel du vin de Champagne). I tørre tal voksede indtaget 36 procent op til i alt 2,29 millioner flasker.

02.04.2006: På det største eksportmarked af alle - Storbritannien - voksede salget af årgangschampagner sidste år med hele 7,3 procent. Ifølge Champagne Information Bureau ikke mindst i kølvandet af rekordhøje bonusser i Londons finansdistrikt. Årgangschampagnerne står dog for mindre end tre procent af det samlede salg, så de er stadig omend vældig prestigefyldte - og dyre - en niche for aficionados.

24.04.2006: En af de største og i øvrigt også yngste grupper indenfor champagne, Vranken Pommery Monopole, har med ledelsens udtryk haft et ganske "glimrende år" med en fremgang i 2005 på ikke mindre end 10,1 procent. Det skyldes især fremgang på 11 procent (volumen) på eksportmarkederne. Gruppen sælger næsten halvdelen (45 procent) af sine produkter udenfor Frankrig.

25.04.2006: Nordmændene drikker flere ædle druer. Både cognac og champagne er for opadgående i olielandet højt mod nord. Forbruget af ædel cognac er steget med 20 procent, mens salget af prestigecuvéer fra Champagne er vokset hele 129 procent.

25.04.2006: For første gang i konkurrences 15-årige historie har en kvindelig deltager vundet Ruinarts UK Sommelier of the year. Det er 27-årige Claire Thevenot fra Hotel du Vin et Bistro i Winchester. Hun er fransk af oprindelse, ligesom de to andre hun konkurrede imod om 1., 2. og 3. pladsen. Deltagerne skulle blandt andet blindteste, give råd om match af mad og vin, finde fejl på et trykt vinkort, rådgive om valg af cigarer. Desuden blev deltagerne bedt om at skænke indholdet af en magnum flaske Ruinart rosé op i 16 glas, således at der var lige meget i hvert glas, uden at skænke op mere end én gang per glas og med så lidt tilbage i flasken som overhovedet muligt. En magnum svarer til to almindelige flasker champagnes indhold, den er med andre ord tung, og det øger selvfølgelig vanskeligheden.

27.04:2006: En god gammeldags arbejdshest har optrådt i diverse medier på det seneste. I Danmark ville det nok være en god jysk hest, men denne her er en. Dens job er at pløje de seks bedrifter med vin, som dens ejer, Olivier Pichaud, driver.

28.04.2006: Veuve Clicquot har udnævnt årets forretningskvinde. Det blev en brite. En brite ved navn Vivienne Cox, der har gjort sig bemærket ved at klatre helt op i toppen af British Petroleum sideløbende med to små børn og et arbejdsliv, hvor hun forlader biksen klokken 17, ikke arbejder i weekenden og holder sit rejseri nede på fem dage om måneden. Og måske allermest interessant, så frabeder hun sig på det bestemteste titlen "superkvinde": "Det begreb får enhver til at føle sig utilstrækkelig," forklarer hun til avisen The Independent. Hun medgiver dog overfor avisen, at hun er ufatteligt disciplineret i alt, hvad hun foretager sig. Til yngre kvinder - og hvorfor egentlig ikke lade det gælde alle kvinder? - lyder budskabet: "Der er mange måder at have succes på, og de behøver ikke alle at være lineære."

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

27 April, 2006

En duft af hunsommerfugl


Brun plasticdims fyldt med hunsommerfugl. Verzy, Montagne de Reims.

Vinstokken er en robust plante, der tilmed klarer sig med kun lidt af det meste. Der er imidlertid et væld af forskellige sygdomme, mangler og insekter, der kan ødelægge planten eller en del af druerne. Derfor er der et næsten tilsvarende antal bekæmpningsmetoder, ofte kemiske, der spredes over planterne ved hjælp af vintraktor eller ved håndkraft.

Men også i Champagne vil vinbønder gerne dyrke deres druer med så få gifte som overhovedet muligt. Her findes både økologiske og biodynamiske vinfolk. Årets månekalender med komplet fortegnelse over blomster-, blad-, rod- og frugtdage er til salg i selv den mindste farmershop. Det er ikke sjældent, at en gammel bonde kan finde på at referere til månen... en gravid kvinde - som mig - vil for eksempel ikke bære sit ufødte barn i 10 måner. Jeg kan altså være sikker på at føde inden den 10. måne uanset hvad end termin scanningerne har fastsat.

En af metoderne - og den er i øvrigt ikke begrænset til Champagne - er den såkaldte "seksuelle forvirring". Det er den brune dims på fotoet foroven. For de fleste ser den næppe særlig seksuel ud, men det er nu heller ikke mennesker, den skal fordreje hovederne på. Men hansommerfugle.

Duftspor er kemi
Hos insekter og især hos sommerfugle tiltrækker hunnerne deres maskuline modpart ved at udsende et organisk duftspor i gasholdig form (feromon). Hannerne har særlige antenner til at opfange hunnens meddelelser, og det er præcis disse lugtspor, man har identificeret og derpå kunstigt genskabt.


Jeg hørte første gang om forvirringen ved Trépail, Montagne de Reims.

Den industrielle hunsommerfugl - det er det stof, der er inde i den brune plasticdims - udsender et overskud af hunsommerfugl over vingården, og det sætter hannen ud af spil. Han kan simpelthen ikke finde ud af, hvor alt det hunkøn befinder sig, og det forhindrer parring. Derfor kommer der hverken æg, vinorm, som er den kålormetype, der er forstadiet til sommerfuglen, eller ødelæggelser, når kålormen skal på madjagt i vinstokkene.

Forstøverne må man placere med håndkraft - en per tyve kvadratmeter - det nationale institut for forskning i landbrug, INRA, anbefaler et sammenhængende område på mindst 10 hektar, så det er immervæk et stykke arbejde at anbringe dimserne. Ikke mindst, fordi Champagnes vingårde typisk er meget små, kræver det samarbejde mellem en hel del naboer. INRA har i øvrigt også været med til at udvikle en teknologi, der gør det muligt at sprede feromonet med helikopter.

Men når de så sidder der, udsender forstøverne 100 gram feromon per hektar mod hunsommerfuglens i sammenligning noget sølle 0,000000001 gram per hektar. Han har med andre ord virkelig ikke en chance for at finde sig en partner. Forestil dig Istedgade i gamle dage fyldt med ludere på gaden, i portene, ud af vinduerne, overskrævs på tagryggene... hvad skal en mand gøre? Hvad kan en mand gøre?


Et opslag i månekalenderen afslører om dagen er til rødder, blomster, blade eller frugt.

Min indre bypige
Det betyder jo altså også færre sommerfugle. Det er formålet. Min indre bypige kan ikke helt lade være med at begræde denne effekt. Sommerfugle er så smukke. I haven, i skoven, i vinen. Bypigen er imidlertid også vældig tiltrukket af idéen om bæredygtighed, og her synes den virkelig i direkte konfrontation med den om biodiversitet.

Foreløbig må vi nok også prøve bæredygtigheden af på anden vis. Alain meldte sin vin til projektet med sommerfugleforstøverne for nogle år siden, men blev ikke udvalgt til at deltage, da der allerede var nok (?) i vores område. Vi må derfor nok foreløbig prøve at indkorporere bæredygtigheden på anden vis. Da det udover viden og lyst til at prøve nye veje også kræver tid, som vi ikke har i øjeblikket, har vi foreløbig investeret i årets månekalender. Den anviser blandt andet de optimale tidspunkter for at grave have.

Hvornår vi skal plante vin, har jeg til gengæld ikke fundet anvisninger på. Det er måske også godt det samme, for vi har kun en mulig weekend at gøre det i. Den bliver derfor nødt til at være god nok. For en sikkerheds skyld skal jeg måske sige et par ord eller to i min aftenbøn... planter siges også at holde af, at man taler pænt til dem, mon ikke også det gælder vin?


Ingen spøg: Alain ude med sprøjten sidste juli.

Hvad den seksuelle forvirring angår, er der den helt klare fordel, at når den først er anbragt, så passer den sig selv hele året... modsat sprøjtemidlerne, der skal spredes efter hvert regnvejr.

Den forvirrende metode har været brugt igennem et par årtier. Den er udbredt i Tyskland, og er også kendt i Schweiz, Italien og Spanien. Og altså Frankrig, hvor Champagne er et af de områder, der hektarmæssigt er længst fremme.

Læs INRA's dokument om seksuel forvirring her

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

24 April, 2006

Den ny vin


Alain klapper jord om en ung plante, der bør være fuldt produktiv om tre år.

Weekenden er omme, og status er 150 stykker i jorden. Det vil sige, 150 ét år unge Meunier-vinstokke har fået ny muld under rødderne. Forhåbentlig for rigtig lang tid. Der er et vist tidsmæssigt perspektiv over at plante vin.

Vi passer vinstokke, plantet af Alains far, bedstefar og onkel tilbage i 1960’erne. I den netop forløbne og vidunderligt, varme aprilweekend har det for første gang været vores tur til sammen at plante vin, og det er stokke, som Clement eller vores kommende barn måske kommer til at passe en gang.

Selvom mine rødder ikke er i Champagne - ikke endnu i hvert fald - er det alligevel noget ganske særligt at plante nyt liv, der med ret stor sandsynlighed kommer til at overleve mig. Tanken tiltaler mig. Helt konkret betyder den også, at det betaler sig at gøre arbejdet grundigt. Ordentligt.


Et bundt unge vin, der endnu ikke er klippet til.

De små vinplanter har været bestilt hos vores foretrukne pepinièriste i den lokale storby Vertus i månedsvis. Det er skønt for en gangs skyld at være kommet for at plante nyt i stedet for at grave op. Oven i købet under høj sol og 20 grader allerede klokken 11. 425 små Meunier til erstatning for de gamle, der faldt.

Det er sygdommen esca, der gennem de sidste fire-fem år har tyndet godt ud i rækkerne. En sygdom, der er helt horribelt smitsom, fordi der ikke i øjeblikket er noget middel til at bekæmpe den. Et produkt, som man anvendte tidligere er i dag forbudt.

Podning forseglet med voks
For den uindviede men også for en førstegangsbeplanter som mig ser de små vinpinde vældig spøjse ud. 40-50 centimenter lange, overtrukket med et tykt lag fuchsia-farvet voks og nederst et rodnet, som vi klipper af til få centimeters længde, inden vinen kommer i jorden. En procedure, der ikke adskiller sig væsentligt fra for eksempel at plante eller omplante roser, og formentlig også gælder for andre planter.

Voksen skal beskytte den lille vin og især det sted, hvor toppen er sat sammen med bunden med et såkaldt omega-snit. De fleste franske vinstokke er i dag sat sammen af en underdel, som er amerikansk vin, og en overdel, som er fransk vin. Omega-snittet har facon som samme græske bogstav, en maskine skærer det ind i de to vindele, således at de kan sættes sammen som et stykke finere snedkerarbejde.


Den lille udposning er det sted den franske vin er sat
sammen med den amerikanske.


Disse fiksfakserier er løsningen på den katastrofe, der ramte de fleste franske vingårde i slutningen af det 19. århundrede. Vinlusen phylloxera nåede gennem 30 år at spise sig igennem det meste af den ærværdige, franske vinarv indtil et kvikt hoved fandt den løsning, man bruger den dag i dag.

Det viste sig, at såkaldt amerikansk vin ikke blev angrebet af insektet, og derfor begyndte man at pode en roddel af amerikansk vin sammen med en top af fransk vin. Den amerikanske vin er steril, og det er derfor stadig den franske topdel, der producerer druerne. Som altid.

Kigger man godt efter på billedet, kan man ane podestedet i form af en lille udposning nogle centimeter under hovedet. Det er her, at den amerikanske porte-greffe møder den franske Meunier.

Podestammen, altså den underste del af koblingen, vælger man efter sine forhold. Der findes specielle typer til brug i særligt sure eller basiske jorder. Ikke mindst det sidste kan være aktuelt i Champagne, hvor et af de særlige geologiske karakteristika netop er en meget kalkholdig jord. Man kan også få en podestamme, der er tidlig, hvilket kan være aktuelt på sene jorder.


Vi klipper det meste af vinens rodnet af, inden den kommer i jorden.

I Loisy-en-Brie er vi imidlertid ganske almindelige. Vores porte-greffe er af standardtypen 41B, hvilket er godt på jorder, der er udsat for chlorose - jernmangel. Den er desuden robust og normalt befordrende for et godt udbytte.

Så uundseelige disse højlyserøde pinde end tager sig ud, gemmer der sig altså i dem alligevel en hel del års erfaring med og viden om både vindyrkning generelt og om de lokale forhold i ens egne jorder. Som små børn vil pindene få særlig omsorg i begyndelsen. De har nu fire år til at vokse sig stærke og fuldt produktionsduelige.

Vinen gror på de fattige jorder
Når en vin først har fat, er den en vældig nøjsom plante. Ikke mindst derfor er den - eller har i hvert fald været - så populær en beboer på jorder i Sydeuropa, hvor valget ofte har stået mellem vin og oliven.

Også i Champagne gror vinstokkene typisk på de mest besværlige jorder. Besværlige på grund af mange for mange sten, for meget vand, for meget kalk eller for stejl en hældning.






Den ny vin får rødderne begravet i et pænt stort hul fyldt med ny muld.

Vi hjælper derfor de nye vin så ordentligt i vej, som vi kan, blandt andet ved at give dem en ordentlig bunke muldjord med sig i hullet, inden de bliver dækket til med den almindelige kalk- og grusrige jord. Det andet, vi kan gøre for at hjælpe de unge planter, er at sikre dem mod vinmarkernes mange sultne gæster.

Plasticklokke beskytter mod dyr
Jeg kan ganske vist undre mig over, hvad kaninerne finder interessant ved disse små kviste, der oven i købet er fuldstændigt pakket ind i voks. Ikke desto mindre beskytter alle tilsyneladende deres unge nyplantninger på en eller anden facon, og det koster både tid og penge at sætte dem op, så de må jo virke.

Vi har købt 425 stykker gennemsigtig plastic, der på forhånd er stanset ud, så de er nemme at samle til en slags klokke, som man kan placere udenom vinkvisten og derpå nagle fast med en lang bambuskæp. Kunsten er at presse denne så langt ned i jorden som muligt, så den rent faktisk kan holde til noget.

Alligevel er det lidt af en gåde for mig, hvordan denne skrøbeligt udseende anordning kan overleve sommerens ind i mellem voldsomme storme for ikke at tale om vintervejr, blæst og hagl. Men jeg konstaterer, at jeg ser dem overalt i vingårdene - sommer og vinter - og de flyver ikke rundt, men står solidt plantet om de unge håb, som de skal. Det må altså virke.






De unge vin beskyttes af en plasticklokke, holdt på plads af en bambuspind.

Langsom ungdom
Når de først er i jorden og behørigt beskyttet, får de nye planter næsten lov til at passe sig selv de første år. Den langsomme fremdrift skal fremme planternes almindelige sundhed og styrke, og derfor får de lov at koncentere sig om at vokse fremfor at mangfoldiggøre sig. At skabe en stærk plante har i første omgang højere prioritet end at få druer.

Vi beskærer derfor de nye planter ganske kraftigt de første år, og det gælder samtlige af de fire beskæringssystemer, der er i brug i Champagne.

Næste år vil planterne blive klippet helt ned til bare en til to centimeter afhængig af plantens vigør. Jo mere skravlede de er, jo mere vil vi klippe af, for at give den stump der er tilbage, så meget mere næring. Året efter lader vi en rachet - en lille stump med to øjne - og et enkelt øje blive siddende, hvis planten vokser godt. Er den af en eller anden grund stadig lille og svag, vil den blive klippet helt ned igen. Derved kan den spare på kræfterne og forhåbentlig udnytte, hvad den har, til at vokse sig stærkere.

Først efter tredje års beskæring begynder planten at ligne noget. Er vinen livskraftig og stærk får den lov at beholde både en rachet og for vores vedkommende - fordi vi bruger Vallée de la Marne-systemet - en baguette-gren med fem-seks øjne. Nu begynder den unge vin at finde samme form som de ældre kolleger i rækken.

At særlig opmærksomhed og omhyggelighed virker, er tydeligt. Vi har nogle ganske korte rækker i parcellens ene ende med unge planter. De er dog ikke yngre, end at de for længst burde have vokset sig store og stærke. Men det er altså først i år, efter at Alain gennem flere år har viet netop deres beskæring særlig interesse, at de begynder at se nogenlunde livskraftige ud. Nænsomheden virker.

Tiden vil vise, hvordan weekendens 150 nytilkomne vil klare sig. De får i øvrigt selskab næste weekend af yderligere 275 kolleger, der p.t. venter i svigermors garage på at få jord under rødderne.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

21 April, 2006

Den 21. april


Vinknop ved Verzy (Montagne de Reims, nordvendt), den 21. april 2006.


Vinknop ved Trépail (Montagne de Reims, østvendt), den 21. april 2006.


Vinknop ved Loisy-en-Brie (Côte des Blancs, sydvendt), den 22 april.

Knopperne er ikke fuldstændigt sammenlignelige, idet den første - formentlig - er Pinot Noir, den anden Chardonnay og den tredje Meunier. Sidstnævnte planter man ofte på steder, der er særlig frostudsatte (Marne-dalen er et godt eksempel), fordi den er lidt senere end de to andre. Chardonnay er normalt tidligst fremme.

Eksponeringen spiller selvfølgelig også en rolle. Med alle disse forbehold finder jeg alligevel forskellene mellem eksempelvis de sydvendte Meuniers og de nordvendte Pinot Noirs udvikling interessant. Pinot Noir-knoppen er lige på punktet for at folde det første blad ud, mens Meunier-knoppen stadig er ret lukket.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

19 April, 2006

Det grønne punkt er pink


Vinknop, der er lige ved at folde sig ud. Verzy, 19. april.

Nogle dages sol har åbenbart givet det, vinen lige stod og manglede. Fra hvad der kan synes nærmest uendeligt længe at have siddet sovende i sin sammenkrøbede vinterudgave, er de nærmest umærkeligt strøget henover det grønne punkt, hvor skuddet viser sig inde bag de hvide dun, de brune skæl.

Knopperne stritter, de spæde blade ligger fint foldet sammen indeni, på deres rosa bristepunkt. Om ganske kort tid kan vi se de første blade, og så skyder vor ven, vinen.


De første blade i støbeskeen. Verzy, den 19. april.

Der er stor forskel fra parcel til parcel. Det afhænger af druesorten naturligvis men også af beskæringsformen og først og fremmest selvfølgelig af, hvornår vinen er beskåret. Tidlig beskæring, tidlig udfoldelse. Forskellene er ganske tydelige. Hvor knopperne på nogle parceller er pikant lyserøde, gemmer andre sig endnu bag vinterens hvide dun.

Vejrguderne annoncerer milde vinde og ditto temperaturer de kommende dage. Så mon ikke fanden tager ved vinens vækst. Som revanche for det hidtidige, kolde forår?

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

10 mand frem for Taittinger

Anden runde om huset Taittinger er i gang i denne uge.

Blandt de interesserede har omkring 10 fået lov til at byde, skriver den lokale avis, l'Union. Iblandt dem er den amerikansk-franske investeringsfond Butler Capital Partners, der en tid også interesserede sig for huset Lanson, fondene Apax og Bridepoint, champagnehuset Louis Roederer, de amerikanske grupper Gallo (vin) og Fortune Brands (blandt andet vin og spiritus). Også franske Pernod Ricard skal være interesseret.

I begyndelsen af april forlod Compagnie nationale à Portefeuille (CNPP) med belgieren Albert Frère i spidsen overraskende løbet. Siden er udfaldet ret åbent, vurderer l'Union.

Blandt Taittingers herligheder er 288,84 hektar vinmarker i Champagnes traditionelt bedste områder, 20 millioner flasker champagne i kældrene og vinøse aktiviteter i Bordelais, Loire og Californien. Taittinger sælger 4,5 millioner flasker champagne om året, heraf 62,5 procent til eksport. Det rækker til en niendeplads i rækken af de største huse.

Taittingers nuværende ejer, den amerikanske investeringsfond Starwood Capital, regner med mellem 400 og 500 millioner euro til gengæld.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

18 April, 2006

Det er en kold tid


Udsigten fra Verzys højtliggende vinmarker over Vesle-dalen.

Hvert år byder på sit vejr. 2005 var snefyldt, men blev pludselig forunderlig varmt henover midten af marts. Derfra skiftede vejret mellem kulde og varme helt hen til vinhøsten i slutningen af september. 2006 har foreløbig mest vist sin kolde side. Alle taler om, hvor koldt dette forår dog er. Og selvom både sommerfugle, humlebier, mariehøner og masser af andre insekter har været i aktion i hvert fald gennem den sidste måned, er det rigtigt: Luften er kold. Vinden er kold. Jorden er kold.

Det første forårslys viste sig i februar, solskinsdage - hele eller halve - har vi haft en del af siden marts, men her henover midten af april har vi stadig ikke haft nogen rigtig varme dage. Det vil sige med temperaturer, der gør det til simpel nødvendighed at smide jakkerne og alle de langærmede trøjer til fordel for t-shirts.

Udfoldelse vil følge tårer
Vinen vokser derfor kun langsomt. Den bruger jordvarme som sit første brændstof. Når undergrundens temperatur passerer et bestemt antal grader, stiger safterne op i vinen - tårerne eller les pleurs - det er den saft, der skal sætte fut i knopperne, der har siddet i venteposition på grenene siden efteråret.

Og tårerne har vi set under beskæringen i sidste måned. Ellers er der endnu ikke sket de store sager. Det vil sige, der sker en masse i vingårdene: Opbindingen er ved at være omme, traktorer kvaser efterladte, afklippede grene i rækkerne, de første kemiske behandlinger af planter og jord, nye vin bliver plantet. Derudover status quo.

Knopperne stritter muligvis en anelse mere end i vinter. Men det er i givet fald så lidt, at det er svært at sige, om det skyldes en reel udvikling eller blot øjets velkendte upålidelighed.


Meunier-knop i januar.


Pinot Noir-knop i april.

Faktum er, at knopperne indtil sidste uge stadig var hvide og helt lukkede. Det første udviklingstegn er, at de svulmer op. Et par dage senere vil deres hvide dun skubbe vinterens brune og beskyttende skæl til side. Væksten er i gang.

Når halvdelen af knopperne på en vinstok når dette punkt, taler man om débourrement - ordbogen kalder det "udfoldelse" og tilføjer for forståelighedens skyld "af knopper". En interessant hændelse for vinfolk, fordi bolden dermed er givet op for årets vækstsæson, og fordi vinen fra dette punkt og et ukendt antal uger frem er direkte udsat for en af årets ubehagelige risikoer.

Farlig forårsfrost
En nat med frostgrader er nok til at ødelægge en ganske solid del af årets indtjening, og da kun tre procent af Champagnes vinmarker er permanent frostbeskyttet med diverse mere eller mindre mærkværdige systemer, må resten nøjes med at bide negle, mens de følger vejrudsigterne.

Først hen i maj regner vi i år med at være sikre på at slippe for frost. Fordi 2006 foreløbigt har været en kold tid.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

11 April, 2006

Lyserøde bobler er på vej frem


Lyserød champagne sælger bedre - til 80'er-segmentet: Nej, dette er ikke rød Lambrusco - Det er vores smukke og velsmagende Rosé de Saigné med masser af duft og smag af røde frugter og en stjerne i Hachettes nyeste vinguide.

Pigerne røbede det allerede sidste efterår: Lyserød champagne er på vej op.

Nu er det ikke fordi, at jeg tager den fem damer store gruppe af champagneproducenter og/eller sådannes familiemedlemmer til indtægt for boblebranchens generelle udvikling, bare fordi fem damer sælger mere rosé. Men jeg skrev mig da udsagnet bag øret, og placerede det i kategorien "interessant".

Nu hvor vi allerede er nået et stykke ind i det nye år, giver de officielle statistikker imidlertid pigerne ret. Roséchampagne er virkelig på vej frem. Det gælder ikke mindst i Storbritannien, hvor den mere velstillede del af befolkningen tilsyneladende altid er med på den værste, når det drejer sig om champagne.

De drikker i hvert fald mere lyserød champagne end tidligere, og de store huse har da også gennem de seneste år forberedt sig på at opfylde de nye behov. Da nye champagnetyper er år undervejs, ligner det i højere grad efterspørgslen, der stiger med udbuddet, end den modsatte og mere almindelige markedsmekanisme.


Huset Ruinarts rosé med fine bobler, en duft af kirsebær og andre røde bær, frisk og afbalanceret med smagsnoter af frugt og lækkerier. 45% Chardonnay fra Côte des Blancs, 55 Pinot Noir fra Montagne de Reims, heraf 18% rødvin. Druerne er fra høsten 2000 for 80 procents vedkommende, resten reserver fra andre år. (Meget mere på Ruinarts hjemmeside)

Mere grøde i salg af rosé
Gennem det sidste tiår har briternes velkendte kærlighed til champagne drevet næsten en tredjedel af væksten, heraf står de pikante lyserøde bobler for 20 procent siden år 2000, oplyser den britiske avis Daily Telegraph.

De fleste store champagnehuse har da også en rosé i deres sortiment, og begge giganter - Moët et Chandon og Veuve Clicquot - forventer en meget høj vækst netop indenfor det lyserøde felt i de kommende år.

Veuve Clicquot er ikke bleg for at sætte forventningerne helt op i nærheden af 20% af salget af den "almindelige" gule, der ellers er husets mest solgte vare. Fra kollegaen i Épernay, Moët et Chandon, regner man med en vækst på helt op til 20-30 procent i løbet af blot et par år.

Til trods for at roséchampagne er dyrere end en almindelig, klar champagne. Blandt andet fordi den koster mere arbejde. Farven kræver en større indsats.


Huset Taittinger beskriver sin rosé som frisk og ung med duft og smag af røde frugter som vilde hindbær, kirsebær og solbær. Boblerne er fine, og skummet vedholdende (sådan da, selv alt godt får jo en ende) Den intense og skinnende farve stammer fra rødvin, som huset selv har forarbejdet. Mere på Taittingers hjemmeside.

Den skønne farve koster
Roséens farve kan komme fra rødvin, der blandes sammen med resten af årets vine og reservevinene, inden hele molevitten hældes på flaske med gær og sukker for at indgå en treenighed, der efter endt gæring vil ende med champagne. I dette tilfælde er det rødvinen, der giver farven.

Den anden mulighed er at lave en såkaldt "Saigné" - en blodig champagne. Her lader man drueskallerne macerere sammen med saften i forbindelse med presningen. Derved vil farvestofferne fra skallerne give kulør til den ellers farveløse druemost. Denne form for farvning ønsker man normalt at undgå, når man laver champagne. Med mindre altså, at man agter at lave netop en Rosé de Saigné, der har sin farve fra drueskallerne.

Pigerne - tilgiv at jeg vender tilbage til min personlige og helt uoficielle fokusgruppe - sælger også flere små flasker. Det er min personlige drøm at kombinere disse to tendenser, eventuelt med lidt mere sukker i enden end den normale dosering til brut. Det perfekte tilbehør til en særlig sammenkomst med veninderne eller fødselsdag med flotte frugtkager, hvor den skal have lige en ekstra tand.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

09 April, 2006

Ingen Taittinger til belgier

Den belgiske finansmand, Albert Frère, vil ikke være blandt bejlerne til huset Taittinger, der for nylig blev sat til salg af sin amerikanske ejer, Starwood Capital.

Taittinger-familien solgte sidste sommer det familieejede imperium, der udover champagnehuset også omfattede flere hotelkæder, fordi netop Albert Frère ønskede at trække kapital ud af gruppen. Siden forlød det, at han var interesseret i at købe Taittinger tilbage fra Starwood, men nu har han altså påny trukket følehornene til sig med en pressemeddelelse uden yderligere kommentarer.

Prisen for huset Taittinger sættes til mellem 400 og 500 millioner euro. Blandt de interessede regnes ifølge det franske nyhedsbureau AFP Butler Capital Partners, der før jul var med i opløbet om Lanson, men dengang trak sig i den 11. time, og Crédit Agricole du Nord-Est i samarbejde med familien Taittinger.

Blandt aktiverne er 288 værdifulde hektar beplantet med vin i de bedste områder og 20 millioner flasker champagne i kældrene. Dertil kommer vinøse aktiviteter i områder som Bordeaux, Loire og Californien.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

05 April, 2006

Husk at smøre saksen


Godt værktøj skal plejes, og en secateur er til en pris af knapt 500 kroner langt fra gratis.

Jeg har haft lejlighed til at prale med mit vinbeskærerbevis overfor en af vores bys vinbønder, og jeg tror sg'u, jeg var lige ved at få tilbudt job. Hvis jeg ikke havde nævnt, at vi p.t. har rigeligt at gøre med vores egen vin.

Damen vandt samtidig mindst 10 points, da hun efter, at jeg vældig nonchalant havde bekendtgjort, at nu er min beskærersaks pakket langt væk det næste år, spurgte, om jeg nu har husket at smøre den først?

Det har jeg selvfølgelig ikke... men det vil jeg se at få lært og gjort. Min gamle layoutlærer holdt meget af sætningen "Gud findes i detaljen". Og mon ikke også samme princip gælder, når man dyrker vin?

En nabo afslørede sig i øvrigt ved samme lejlighed endnu en gang som et yderst taktfuldt menneske, idet hun først nu afslører for mig, at en professionel vinbeskærer når at bearbejde tre vinstokke på otte minutter... jeg har gennem to måneder bidt negle over kravet om at nå bare to.

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

01 April, 2006

Bestået som beskærer

Jeg har bestået prøven i vinbeskæring! Bemærk: Dette er ingen aprilsnar.

Denne prøve, som vores lærer i begyndelsen lidt nedladende beskrev som "det er jo ikke en studentereksamen" - en slags fransk svar på AMU vel - er en af de mest udfordrende eksaminer, jeg har prøvet, så jeg er kisteglad.

I dag er det Alains tur. Ham er jeg nu mindre bekymret for; jeg mener bestemt, at han som både vinbonde og vinbondesøn bør hjemføre en secateur d’or - den gyldne beskærersaks - men han siger, han er ligeglad.

Til næste Saint Vincent vil vi tage hinanden og vores børn i hånden og traske med i processionen Verzy rundt med sidste stop i et af byens champagnehuse. I forbindelse med le vin d'honneur vil få vores diplomer overrakt. Det bliver stort! Mit navn kommer også i avisen, næppe med særligt udmærkende omtale, men jeg er helt sikkert første dansker her i Champagne, der får det papir, og det tæller helt på niveau med min første artikel i Jyllands-Posten tilbage i Journalisthøjskoletiden.

60 procent klarede nåleøjet
En og anden læser, der har fulgt mine anstrengelser de sidste måneder, vil måske nu undre sig over kvaliteten af mit jugement, fordi jeg lige inden prøven gav mig selv bare fem procents chance for at bestå. Det mener jeg nu stadig væk. I dag kan jeg bare konstatere, at den ene parameter, der var helt udenfor min kontrol, faldt ud i min favør. Mine færdigheder blev bedømt af en venligtsindet jury.

Ikke alle var så heldige. Af de et par og hundrede aspiranter, der gik til prøve sammen med mig, kunne 61% forlade Veuve Clicquots vendangeoir i Bisseuil med vished om, at de er certificerede vinbeskærere.

Det er et enkelt trin eller to over ufaglært arbejdskraft, men det er et stykke papir, der sikrer en arbejde her i området. Arbejde, der er bedre betalt end at stå på fabrik. Så sent som i denne uge blev manglen og den forventede fortsatte mangel på arbejdskraft i vinen omtalt i et af branchens tidsskrifter.

Jeg er nu ikke liiiige på vej ud i naboernes rækker med min lille saks. Men jeg regner da med at gøre nytte i vores egne rækker næste vinter. Vi har hidtil haft 180 timers beskæring og 80 timers opbinding men med den ekstra halve hektar, som vi formentlig kan overtage fra dette efterår, vil arbejdstimerne løbe op i næsten det dobbelte.

De sendte en dame
Fredag morgen i Bisseuil. Godt og vel et par hundrede mennesker venter uden for spisesalen i forbindelse med en af den gule enkes høstfaciliteter. Stilmæssigt befinder vi os 180 grader fra den store dames normale, gul-orange elegance. Det her er temmelig basic beton og træborde med tilhørende bænke og ingen hurlumhej. Der hænger ikke så meget som en reklameplakat på de to endevægge.

Men okay, vi er også alle vældig koncentrerede om at finde frem til det seksmandsbord med nummer, der korresponderer med det, der står på det stykke papir, vi har fået udleveret på kurset, og som er adgangstegn i dag. Jeg styrer mod nummer 20.

Der sidder vi så og venter, til alle har fremvist deres medbragte id for sekretæren. Derpå myldrer jurymedlemmerne, vore censorer, der har stået som sild i en tønde i rummet ved siden af – det rum må simpelthen lugte som i morgenbusser fyldt med dampende skolebørn - ind til deres respektive borde. Endnu engang skal vi fremvise vore papirer, så alle er sikre på, at de befinder sig i selskab med den rette jury.

Jeg ærgrer mig straks, da jeg ser en ældre dame blandt vore censorer, for jeg har bestemt planlagt at anvende mine otte ekstra kilo på maven som argument for, at jeg arbejder langsommere og ikke kan kontrollere den nederste del af stammen godt nok. Alle kneb gælder i kampen for at bestå.

Men denne dame har sikkert selv børn, og har måske aldrig haft de problemer. Måske vil hun affærdige min pusten og stønnen som pjat? Siden skal jeg blive langt mere end bare tilfreds med både damen og hendes kolleger. Det er kun klokken halv otte tidlig morgen, at de forekommer mig noget stramme.

Opråb til de dumpede
Vi får den skriftlige prøve udleveret, og der er, som jeg kender det fra de sidste mange torsdage 10 spørgsmål at besvare i løbet af syv minutter. Det er let nok.

  • Hvor befinder autres cru sig på échelle de crus?
  • Hvilke beskæringsmetoder må man anvende i Grand Cru?
  • Hvor mange knopper har en prolongement på en Cordon de Royat-beskåret Pinot Noir?
Og så videre, når man har terpet lige netop den type spørgsmål i et par måneder, er den største risiko for at lave fejl i virkeligheden, at man dårligt gider læser sætningerne til ende, før man svarer.

Jeg er dog helt overbevist om, at jeg har lavet 10 rigtige af 10, og da formanden for den organisation, der afvikler beskærereksamen, annoncerer de syv minutter for ovre, har jeg været færdig i flere minutter. Det har mange andre sikkert også, jeg har blot ikke det store overskud til også at holde øje med deres performance.

Alle 200 bliver vi sendt ud, og de, hvis nummer ikke bliver råbt op, går videre til den praktiske prøve i Avenay val d’Or et par kilometer væk. Jeg koncentrerer mig om at høre efter numrene – det er en af de discipliner, der stadig er rigtig svær på fransk – og har slet ikke overskud til også at finde ud af, hvor jeg skal hen nu.

Formanden har givet, forekommer det mig, ret indviklede kørselsinstruktioner umiddelbart efter den skriftlige prøve, men jeg har absolut intet forstået af det, udover at jeg vistnok skal begynde med Chablis. Det tjekker jeg for en sikkerheds skyld med censordamen, og det er i hvert fald rigtigt forstået.

Hvor de Chablis befinder sig, aner jeg til gengæld ikke, og da jeg forestiller mig, at det ikke er samme sted som de Cordon’er, der er den anden praktiske øvelse, panikker jeg helt, for hvilke retning er min? Jeg ved kun, at de andre ved mit bord skal samme sted hen, men jeg har allerede glemt, hvordan de ser ud.

Alain får fat i vores lærer, Stéphanie, der også er censor i dag, og hun forklarer ham, hvor vi skal hen. Alt vokser samme sted, viser det sig, og der er også masser af tid til at køre derhen. Snart begynder dagens virkelige prøvelse.

"Vite, vite, vite"
Jeg vækker som sædvanlig opsigt, når jeg kommer med min spand: "C’est bientôt la vendange?" er en sætning, jeg har hørt nogle gange efterhånden. De fleste bruger tilsyneladende samme type sort spand til druehøsten. Men jeg bruger altså spanden i kombination med strækøvelser og korte gåture til at holde kroppen i en nogenlunde tilfreds tilstand under den times ventetid, jeg har.

Vi er kommet sidst af alle, så jeg er bagerst i køen. Det passer mig fint, så har jeg tid nok til at falde ned, og jeg har også mulighed for at konstatere, at enten er vores censorer flinke eller også er resten af min gruppe ekstremt dygtig, for ikke én bliver dumpet, selvom Chablis-beskæring som regel rummer en del flere faldgruber end Cordon de Royat. Man kan hurtigt komme til at sløjfe en charpente, der burde have overlevet, eller for den sags skyld beholde en, der skulle have haft dødsstødet.

Da de forreste, fire fyre er sluppet igennem, har jeg fri udsigt til min kvindelige kollega 20 meter foran mig. Hun knæler ned ved de to vinstokke, hun skal beskære – og det er altså ikke som udtryk for nogen særlig respekt – arbejdshøjden er bare meget lav, og vi kan konstatere – Alain ved min side – at det grangiveligt ser ud som om, at det ene jurymedlem hjælper hende. Vi bemærker også, at han har en helt utrolig lighed med en mand, vi kender fra Alains landsby.

Snart derefter bliver jeg vinket nærmere og præsenteret for en vinstok, jeg skal beskære. Jeg har allerede i ventetiden kigget dem lidt ud og umiddelbart set, at de er nemmere end de helvedesvin, vi for det meste har arbejdet med på kurset. Disse her er fine og normale og følger stort set bogen. Der er skud fra stammen, de bærer ikke meterlange charpentes, og de har fine regelrette rachets fra sidste år med oplagte muligheder for at forynge med en lancement.

Med lettere bævende hjerte er jeg dog nødt til at sløjfe en lille pjevs af en charpente for at undgå superposition i forhold til min lancement. De tre øvrige charpentes er lige ud af landevejen. Mine valg af prolongements dog ikke nødvendigvis. "Tu coupe là. Là, là, là," lyder det fra den censor, der overvåger mine bestræbelser fra nærmeste hold og som ganske rigtigt er identisk med ham, vi kender. Jeg har ikke noget godt øje for antallet af knopper, det ved jeg jo godt. Dagen efter kommer jeg i tanke om, at det i øvrigt også er dumpegrund, hvis man har mere end fire charpentes, hvilket ville have været tilfældet, hvis jeg ikke klippede én. Men det har jeg i kampens hede fuldstændig overset.

Jeg kan høre censorerne diskutere, men ikke om det drejer sig om mig eller kvinden foran: "Elle sait tailler" – "hun kan godt beskære" – men også, at det går for langsomt. "Vite, vite, vite", lyder det fra Christian, og jeg forsøger at virkelig at stramme tempoet.

Lidt løs i leddene
Jeg er nået til opbindingen, som i det mindste ikke er på tid. Christian stikker mig en rulle tråd i stedet for at måle af. Jeg kunne således have sparet mig for i hvert fald én bekymring: Nemlig hvad nu hvis man har brug for mere tråd, end de giver. Jeg bruger nemlig rigeligt for at få skidtet til at holde ordentligt.

Mine bindinger er nemlig ikke de mest stramme af slagsen, der er set i Champagne. Den første kikser da også for mig, jeg er nødt til at gøre den helt om, og jeg kan høre censorerne snakke om, at jeg vist ikke har al for megen erfaring med at binde op. Jeg binder videre, mens jeg forklarer dem, at jeg ikke har kunnet øve mig ret meget i det, fordi min gravide mave simpelthen ikke har villet acceptere at blive foldet helt ned i den højde - eller rettere sagt lavde.

Jeg tøver, da jeg når til min lancement. Hvordan undgår jeg at lave superposition, når den egentlig kun må bøjes fremad eller anbringes lodret. En af censorerne fortæller mig, at jeg bare skal binde den lodret op, så er alt fint. Det gør jeg så.

Man kan ikke dumpe denne prøve på opbinding; jeg tror heller ikke, at jeg har lavet nogle kæmpebrølere under beskæringen. Men jeg kan godt regne ud at de yderst venligt har sat tiden i stå under selve beskæringen for min skyld. Så jeg går videre til at beskære Cordon de Royat, og det er allerede meget mere end jeg havde turdet håbe på.

Uenighed om foryngelse af Cordon
På et mudret stykke jord med Chablis-druerne til den ene side og Cordon de Royat til den anden møder vi Sébastien, Didier og Maxime, kendte fra de sidste mange torsdages kursus, og som også er oppe i dag. Vi har allesammen været heldige og har klaret os igennem første halvdel af prøven.

Vi er alle netop så vildt lettede, som man tør være, når den anden halvdel stadig ligger foran én. Jeg skal videre til Cordon de Royat, som i hvert fald Alain og jeg regner for lettere end Chablis'en. Den rummer simpelthen færre fejlmuligheder. Til gengæld viser den sig at rumme den værste fælde, man kan forestille sig.

At dømme efter eksaminandernes udtalelser dumper nogle af juryerne dem på at følge nogle regler, som vi i hvert fald i vores gruppe har lært i forbindelse med undervisningen. Det drejer sig om foryngelse af Cordon'en, og hvornår man skal begynde på den.

Vi har lært, at man begynder en ny Cordon, når den gamle udgør mindst to tredjedele af den samlede længde mellem to planter. Men det er tilsyneladende ikke alle, der er af den opfattelse, og her vejer censorernes mening tungest. Og her er adskillige tilsyneladende af den mening, at foryngelsen først skal foretages senere.

Jeg har for længst vænnet mig til, at man spørger den person, der ejer vinen, hvordan han eller hun ønsker beskæringen foretaget, da det ellers ret minutiøst udpenslede reglement åbenbart har mange fortolkninger alt efter ejerens sind men selvfølgelig også i overensstemmelse med de helt lokale forhold, som kun den enkelte ejer kan vide besked med.

Jeg konstaterer blot, at den fejl som i hvert fald fire-fem stykker fra vores hold dumper på, er en vurdering, som jeg ville have foretaget på nøjagtig samme måde. Jeg glæder mig endnu en gang over, at min jury tilsyneladende ikke er kommet i dag for at udøve årets magtdemonstration men for at vurdere, om de mener, at jeg har lært at beskære eller ej.

Og det mener jeg jo sådan set, at jeg har, i al beskedenhed. Så selv om jeg føler mig velsignet og heldig ud over alle grænser, mener jeg bestemt også, at jeg kan tillade mig at hente mit papir, når den tid kommer.

Den mundtlige prøvelse
Skal jeg lige nævne, at dagens sidste prøvelse - den mundtlige overhøring - går som smurt. En ven tilskyndede mig på forberedelsesdagenes faldereb ikke at sjofle det sidste stykke, for "man ved jo aldrig". Nogle gange når man helt frem alligevel - mod alle odds - og det netop tilfældet i dag.

Så jeg har forberedt mig på det, og da jeg trækker mit spørgsmål, er det ren barnemad. Jeg besvarer faktisk de to spørgsmål så udtømmende på egen hånd, at censorerne - det er stadig de samme - ikke har yderligere spørgsmål, og så er der kun tilbage at vente på græsplænen foran bygningen.

Langt de fleste, der har klaret den så langt, når også igennem det sidste stykke vej. Men siden klokken halv otte er et pænt stykke over en tredjedel af morgenens aspiranter sorteret fra, de fleste under selve beskæringen, herunder Didier, og det gør mig faktisk rigtig ondt. Han skulle nemlig ud at bruge det papir. Jeg håber, at han finder en vigneron, der giver ham arbejde alligevel.

Vores lærer, Stéphanie, vinder i øvrigt et ordentligt læs points i løbet af den time, hun tilbringer på græsset i selskabet med fire mentalt handicappede unge, som hun har ledt hele vejen frem til dette diplom, og som nu formentlig vil kunne få et job med det i hånden. En af dem kan i øvrigt hente den berømmelige secateur d'or - saksen med de forgyldte spidser - og han henter sig formentlig endnu flere varme og velmente gode ønsker for fremtiden end nogen som helst andre, der venter med ham på græsset under det klare og varme april solskin. Det er dejligt at se, og det sætter unægteligt alt andet jeg har skrevet her de sidste mange uger i passende perspektiv. Så lad mig i samme ånd også lige tilføje, at vores ordblinde fyr i 50-års alderen også klarede skærene. Det gjorde mig også så glad. Det har ikke været morsomt for ham torsdag efter torsdag at få sit handicap udstillet, men nu fik han da heldigvis det ud af det, han kom for.

Formanden har brugt den lille times ventetid til at komponere en lille tale, hvor han detalje for detalje remser alle de horrible fejl op, han har konstateret i løbet af formiddagens udfoldelser i vinen. Bagefter oplæsing - navn for navn - med det antal points, man har formået at skrabe til sig. Jeg ligger lunt i svinget med 440, der er langt ned til de 379, man dumper på. Jeg kan dog ikke lade være med at undre mig over, hvordan det er lykkedes mig at samle alle disse hyggelige, små points sammen?

In English

Copyright: Ophavsretten til tekst og billeder på bobler.blogspot.com tilhører Solveig Tange. Mine artikler, billeder eller dele af dem må ikke gengives andre steder, uden at jeg fremstår som forfatteren. Du er velkommen til at linke, sålænge du ikke åbner i eget framesæt.

Alain passerer i fin stil dagen efter. Det bliver ikke til en guldsaks, men han kan da hjemføre noget smøreolie og en slibesten som anerkendelse for sine evner udi beskæring. Vi fejrer resultatet sammen med to af kammeraterne med en dejlig frokost og to flasker champagne - Besserat de Bellefons Blancs de Blanc og Rosé, som begge er meget behagelige og blide men måske også en anelse tamme, når man nu ved, hvordan andre og mere karakterfulde mærker angriber købernes smagsløg. Hvad man foretrækker, er klart et spørgsmål om egen smag.