Tørretid

Halvanden uge til vinhøst, en hel del gråskimmel i druerne, men heldigvis også det vejr, der skal til at afhjælpe problemet. Det er tid til at tørre.

Nu er regnen væk for en tid, solen varmer og vinden blæser. Det tørrer drueklaserne, hvilket ødelægger svampesporernes muligheder for at leve.

Forklaringen er, at vinstokken henter vand i jorden. De store mængder regn i august fik bærrene til at svulme op. For meget vand får dem simpelthen til at briste. Sol på det rigtige tidspunkt udtørrer dem atter, så skindet forbliver helt. Hvis det når at briste, har botrytis-svampesporerne fri adgang, og klasen må snart lægge druer til den gråskimmel, der er så udbredt i år.

Gang på gang har vi konstateret regn her i Montagne de Reims og sol i Soulieres og Loisy-en-Brie, og vores drueklaser - selv Pinot Meunier - har det indtil videre ret godt. Vi har bestemt ikke skimmel i en tredjedel som i den generelle statistik.

 

Skimlen opstår ofte, hvor klasen er tættest, og derfor har sværest ved at blive luftet igennem. Som andre svampe elsker botrytis fugt, og vi er heller ikke sluppet helt.

Forklaringen på at svampen er væsentligt mindre udbredt i de grønne Chardonnay-druer er, at disse planter under blomstringen i juni, hårdt presset af svampen vinmeldug og sygdommen coulure, måtte smide en del af blomsterne. De færdige klaser blev derfor mindre tætte end Pinot'erne, hvilket giver dem en meget bedre udluftning og dermed mindre risiko for at en smule fugt kan give optimale betingelser for gråskimmel.

Da kvoten i år kun er en smule mere end halvdelen af det samlede udbytte, er det svært at forestille sig problemer med at opfylde den, endda med et massivt angreb af svamp.

I øjeblikket er vejret nærmest perfekt med sol og vin om dagen og kolde nætter.