I morges rejste Aldo hjem til Charleville-Mezières. Nu er den forplejningsmæssige del af vinhøsten i Champagne lukket og slukket for sæson 2010. Vi er i gang med at diskutere, hvordan vi selv vil planlægge 2011.
Skal vi for eksempel satse 100% på vores helt eget hold. Vi synes, vi har et tættere forhold til dem, der er begyndt, efter at vi begyndte at arbejde 100 procent med champagne, end dem, der var med i forvejen.
Vi er derfor begyndt at diskutere, hvordan vi vil rekruttere, og hvem. Vanen tro har vi tænkt os noget internationalt. Noget, hvor man udover at snuse til vin, også kan bruge ugen til at møde andre horisonter end sine egne.
Penibel rekruttering
Rekruttering er en penibel sag. Den snart pensioneringsklare bedstemor i naboparcellen fortalte Alain under vinhøsten, hvordan de hidtil har ansat uni-studerende, der kender en af svigerdøtrene.
"Vi aner ikke, hvad vi skal gøre, når hun er færdig med studierne."
Problemet med at henvende sig på det, der svarer til et dansk jobcenter, er, at arbejdskraften kan være meget ustabil. Det hænger uden tvivl også sammen med ens egen organisering af vinhøsten - jeg har hørt horrible eksempler - men lige meget hvis skylden er, så har en vinbonde, hvis halve hold stikker af halvvejs gennem vinhøsten, altså et ret stort problem med at blive færdig, mens druerne er optimale.
I år rejste en af vores plukkere hjem efter den første dag. Han kunne ikke undvære sine forældre. En anden kom ved middagstid dagen efter, og da vinhøsten var slut kunne vores pensionerede tolder-hundefører afsløre, at han havde været hel- eller halvskæv hele ugen. Well, druerne landede da også i hans spand. Godt nok ikke som den hurtigste.
Chef eller chauffør
Så vidt rekruttering. Vi kommer også til at organisere os selv på en ny måde. Hidtil har den snart pensionerede grandfætter Gérard kørt druerne til pressen. Det bliver fremover Alain. Jeg har optimistisk også foreslået mig selv - "har du nogensinde set en kvinde aflevere druer? lød svaret", "ja (ok, godt nok ikke ret tit)".
Nå, men man skal have store arme nok til at kunne løfte de to paller med hver 12 kasser druer à 50 kilo ud af bilen i en snæver vending, så mit foreslag strander nok cirka der. Spaghettiarme.
I stedet kan jeg så begynde at forberede mig på at være deltidschef i marken. Vi har godt nok en nevø, der er både stor og stærk og har været med hvert år, siden han blev født, men han vil hellere drikke øl med holdet end dirigere, så jeg kommer nok til at øve mig.
Det er stadig ret grænseoverskridende for mig at råbe - tale højt - på fransk. Nå, men ungerne vokser jo op og bliver frækkere og frækkere, så det kan jo være, at jeg får vanen i løbet af året.
Flere indtryk fra vinhøsten 2010 her og her
No comments:
Post a Comment