Smæk på Rosé de Saignee fra 2009

Vi havde gæster fra Paris søndag formiddag.

De fik hele rundturen ude og inde, og da vi så nåede frem til, hvilken champagne de havde lyst til at smage, tøvede de alligevel en smule.

De forbandt rosé med kedelige vine, men var alligevel blevet lidt nysgerrige, da jeg præsenterede vores Rosé de Saignée som maskulin.

Ferievin
Mange i Frankrig forbinder rosé med kedelige ferievine. I sin tid skænkede jeg Rosé d'Anjou i glassene, da jeg havde inviteret Alain og hans kammerat på middag i København tilbage i 1991, og jeg skal hilse og sige, at de var ikke ret imponerede over min vinkælder. Nå, den blev bedre med årene.

Lyserød champagne har til gengæld ikke ret meget med rosé vine at gøre udover ordet, og vores Rosé de Saignée er alt andet end en ligegyldig ferierosé.



100% Pinot Noir
Den består af 100% Pinot Noir, og er "det tætteste man kommer en rød vin med bobler". Der er selvfølgelig masser af røde frugter på næse og i mund, men der kommer også stenfrugter til og siden dybere og kraftigere, krydrede lag nedenunder foruden en god syre.

Brug af den kan varieres nærmest uendeligt. Det er ikke nogen let vin, men syren får den stadig til at fungere som aperitif. Hvis man hellere vil sætte den på bordet til hovedretten, kan den matche lidt af hvert. Også desserter med f.eks. røde bær, rabarber, grapefrugt eller frugtsalat er en mulighed, så længe disse ikke er for søde. Det er trods alt en brut.

Årgang 2009
I løbet af de næste uger skifter Saignéen primær årgang, og jeg kan godt love ekstra smæk for skillingen, når vi tager fat på årgang 2009.

Et år vi i øvrigt husker som glimrende. Vinterens minusgrader fulgt af et smukt forår, der sendte vinstokkene ud på vækst. Forholdene var mindre gunstige under blomstringen i juni måned med både regnfald - stedvist voldsomme - og meget lavere temperaturer, hvilket gav millerandange og også angreb af vinmeldug og meldug. Fra august skiftede vejret igen og holdt tørt frem til vinhøst med gode, sunde druer uden gråskimmel. Fine forhold for en god Rosé de Saignée, der forudsætter sunde druer, der har set solen så meget som muligt.

Og den kommer altså snart i handel og måske også et sted nær dig. Ellers må du komme til kilden i Soulières.

Godt salg i 2014 betyder flere flasker

 

308 millioner flasker. Sådan lyder et første - og stadig foreløbigt - skøn over det totale salg af champagne sidste år.

Det er rigtig positivt for os, hvis salget af champagne endelig er ved at kravle helt op ad hullet. Det er nemlig godt nok til, at vi alle får lov at lave lidt flere flasker. Hurra altså.

Flasker og deres værdi

Sådan her ser tallene ud siden 2007:

2007 - 339 millioner flasker - 4,5 milliarder euro
2008 - 322 millioner flasker - 4,4 milliarder euro
2009 - 293 millioner flasker - 3,7 milliarder euro
2010 - 319 millioner flasker - 4,1 milliarder euro
2011 - 323 millioner flasker - 4,4 milliarder euro
2012 - 309 millioner flasker - 4,3 milliarder euro
2013 - 304 millioner flasker - 4,3 milliarder euro
2014 - 308 millioner flasker - 4,5 milliarder euro (foreløbige tal)

Kilde: Comité Champagne.

Tilbage på niveau
2007 var rekordår. Der er aldrig solgt flere flasker champagne på et enkelt år hverken før eller siden.

Syv år senere er der solgt færre flasker men til samme værdi som i 2007. Flaskernes pris er med andre ord steget, blandt andet fordi priserne er steget, men også fordi der bliver solgt flere dyre champagner.

2014 er første gang siden rekordåret, hvor omsætningen omsider er den samme.

Verdenshandel fra sidelinjen
Nå, men i Soulières følger vi verdenshandelen sådan lidt fra sidelinjen. Vores salg ligner alligevel ikke helt kollegernes.

I kriseårenes første del skulle champagnehusene have deres salg op at stå igen, siden ramte krisen de mindre mærker, vinbønderne, der ofte er afhængige af turisme og markedet i Frankrig, og vi hører stadig nogle af dem klage over svigtende salg.

Selv har vi solgt, hvad vi har, siden begyndelsen.

Salg betyder flasker
Vi følger med i det globale salg af champagne, fordi det betyder noget for hvor mange flasker champagne vi har mulighed for at lave i det efterfølgende år. Når det totale salg er godt, vil der typisk blive produceret flere flasker champagne, og det er godt for den, hvis lager er lille.

Som nu for eksempel os.

Vi fejrer ikke længere nytår med tomme hylder som for bare to-tre år siden, men det vil passe os fint, hvis lidt flere af vores druer kunne få lov at nå hele vejen ned i en flaske.

Flere flasker
I første omgang får vi og alle andre lov til at lave champagne af ekstra 500 kg druer per hektar. Det er det, der hedder en deblokering på champagnesprog. For os er det 1.500 kg, og da vi bruger 1,2 kg druer til at lave en flaske champagne (75 cl), betyder det 1.250 ekstra flasker. Ikke helt uvæsentligt, når man ligger et sted mellem 6.000 og 8.000 flasker per år.

Hvordan det kan lade sig gøre? Vi har allesammen gemt lidt ekstra vin fra vinhøsten i håb om at få lov til at lave noget mere champagne, og det er denne vin, vi nu får lov at bruge. De stille vine befinder sig stadig - for vores vedkommende og nok for de flestes - på tank eller fad, og det er derfor, at det stadig er muligt at lave mere champagne.

Den samlede produktion af champagne fra 2014 vil nå op i omkring 309,6 millioner flasker. (Mere hos Comité Champagne)

Alt i alt derfor thumbs up til markedet og bare fortsæt samme vej.

Vintervåde vin

Sol i Soulières.


Mandag morgen var vinens verden og det øvrige Champagne tillige klædt på



I rimfrost fra top


og til tå.



I løbet af formiddagen kom skyer sejlende, trak sig sammen og slap,


Hvorpå snefnug kom vrimlende ned over os både til den ene side


og til den anden.


Handskerne blev våde, som timer gik, og grenstumper slap.

Gæt så, hvem der frøs sine fingre?

Og holdt fyraften.

Je suis Chardonnay

Nytårsbobler

 

København: Butlervin (Øbro) og le Petit (Torvehallerne)

Sorø: Butlervin

Østjylland: Thingstedhus (Gedved ved Horsens)

Dansk og fransk med Noirs & Blancs

 

Tæt på jul, og alle vi danske uden for Danmark har fået en ekstra julegave.

Retten til dobbelt statsborgerskab.

Lovforslaget blev vedtaget med et stort flertal på 89 stemmer for og bare 19 imod.

Under klapsalver - det var vores, vi, der nu skal søge om enten dansk eller for mit vedkommende fransk og for andres noget tredje - det må man ellers ikke i Folketinget. Formand Mogens Lykketoft var overbærende og udtrykte sin forståelse for vores glæde, omend han dog påpegede, at Folketinget passer sit arbejde uanset glæde eller sorg. Og folketingsbetjenten kunne bagefter oplyse, at hvis den slags ikke passer formanden, kan det koste en tur i arresten, i retten fulgt af en ganske klækkelig bøde.

Vi, der overværede den historiske afstemning, nød sammen et par glas champagne på Christiansborg. Og var boblerne måske nok blevet en smule varme, så lover jeg jer, at Noirs & Blancs smagte så godt som aldrig før.

Dansk og fransk, og det skal jeg nu også blive og forblive.

Ferrero-Rocher eller Tange-Gérard

 

Vi har været i Paris. En god tur.

Selvom vi primært oplever Byernes By på fire hjul og sammen med mange andre af samme slags, er det altid okay at køre en tur på Champs Élysées.

Især når jeg ikke sidder ved rattet på det mest brutale sted i byen: l'Étoile, den ottesporede rundkørsel rundt om Trimfbuen, hvor man skal have godt med hår på brystet både for at nå ind i ringen og ud af den igen.

To gode møder
Turen bød som altid på kassefragt, men også på flere interessante møder.

Således fik vi lejlighed til at møde en af de to danske ambassadører i Frankrig og fortælle ham lidt mere om, hvem vi er, hvad vi laver, og hvad vores planer er.

Der var ingen Ferrero-Rocher på bordet, men vi kunne da godt tænke os, at der kom noget mere Tange-Gérard i de høje, danske glas.

Gare du Nord
Dagen sluttede med en mulighed for at lave en champagnesmagning i en fin gammel lejlighed i det 11. arrondissement. Nær ved Gare du Nord, som vil være mange danskeres første indtryk af Paris.

Også mit. Mit allerførste besøg i Paris ankom jeg til Gare du Nord i selskab med en ung, dansk mand, som jeg havde mødt i nattoget og som havde tømt sin og kærestens bankbog og nu var på vej til Fremmedlegionen. Det brugte jeg en del tid på at prøve at tale ham fra. Jeg fandt aldrig ud af, hvad det endte med.

Den anden vej, mellem Gare de l'Est og Gare du Nord, har jeg også trillet kufferter fuld af champagne, men det er længe siden. Det rumfang kan vi ikke længere klare os med.

Chauffør på ferie
Nu har vi firmachauffør, og han kan snart gå på juleferie. Vi har fået fragtet det meste afsted.

Så er det bare sekretæren, kommunikatøren, regnskabsdamen, vingårdsfolket og pakkeriet, der også lige skal være færdige. Men de går først på juleferie den 19. december, og der er nok større sandsynlighed for, at de vil have champagne i julegave end Ferrero'er. Den med Tange-Gerard.

Lorder vil ikke risikere dårlig champagne

Af professionel interesse plejer jeg altid at tjekke en overskrift med ordet "champagne":

Lorders frygt for fortsat champagnekvalitet.

The Lords i det britiske overhus ønsker ikke at slå institutionens catering-service sammen med underhusets, fortæller The Independent.

Det kan man jo godt forstå, for dårlig champagne er jo virkelig bare... dårligt. Gad vide, hvad de frygter i Folketinget.

Smitsomme sygdomme-dom

 

 

Vi har jo en del sygdomme, der huserer i vingårdene, og som har det med at være smitsomme. Esca som på billederne foroven er vores primære plage. Hvis vores nabo ikke passer sine parceller ordentligt, kan vi risikere at mærke hans praksis på den dårlige måde.

Smitsom sygdom er kernen i en sag i Bourgogne, som I måske har hørt om, og hvor der netop er faldet dom i appelsagen.

Tvangssprøjtning
En biodynamisk vinbonde blev dømt for ikke at tvangssprøjte sine 10 ha mod en sygdom, der hedder flavescence doré, som desværre vinder frem i Bourgogne.

Hans princip er, at han ikke vil sprøjte mod noget, der ikke er der. I hvert fald er det der ikke synligt. Problemstillingen er også, at sygdommen kan ankomme og ikke ses de første år, mens den spreder sig.

Mig bekendt har vi ikke fået sygdommen i det lidt nordligere Champagne, men det er formentlig et spørgsmål om få år, når den er så tæt på os. Måske er den der allerede.

Underskriftindsamling
Vinbonden blev altså idømt en bøde for ikke at sprøjte præventivt (med for ham godkendt middel), sådan som alle skal.

En hel masse mennesker underskrev til den dømtes fordel på Facebook. Jeg kender også en hel del - i mit lokalområde - og de ved i hvert fald ikke, hvad de snakker om. Det er jo en sag, hvor man meget nemt fatter sympati for den lille mand i det store system. Jeg vil da gerne igen anbefale Decanters Andrew Jeffords gennemgang af sagen.

Vinbondesejr i appelsag
Nå, men vinbonden i Bourgogne appellerede selvfølgelig dommen, og han er nu blevet frikendt, skriver Decanter.com.

Ikke fordi dommeren nødvendigvis giver ham ret. Næh, på grund af en teknikalitet, der går ud på, at præfektens ordre om at sprøjte alle vingårde mod sygdommen ikke havde været en tur forbi Landsbrugsministeriet til godkendelse først, og det skal den slags for at være helt korrekt.

Og så er den ged jo barberet indtil videre. Mon ikke, at der vil komme nye lejligheder til at trække den i skægget?

91 points til tre Tange-Gerard

 

Vores champagner har været med i en større dansk decembersmagning, de fire flasker foroven og desuden Rosé de Saignée og Selection 2006. Resultatet er glimrende, synes vi. Gå direkte til bunden, hvis du interesserer dig mere for flaske end for tal.

For et par dage siden modtog jeg et mindre uddrag af Vinbladet som PDF-fil med resultatet. Vi finder det glimrende.

91 points til tre af seks
I anledning af julefest og årsskift er temaet champagne, og der er lidt af hvert om det, vi elsker, blandt andet en større artikel om os - det er vi da ikke særligt utilfredse med - og så deltager vores seks brut'er i en større smagning af knapt 200 forskellige champagner.

Vinbladets smagere vurderer de seks sådan her:

Tradition: 89 points
Noirs & Blancs: 91 points
Blanc de Blancs: 91 points
Selection: 91 points
Rosé d'Assemblage: 89 points
Rosé de Saignée: 90 points

Det er første gang, at vi har alle vores brut-champagner med i et stærk felt, hvor blandt også Mandois, Diebolt-Vallois, Locret-Lachaud, Launois, Pierre Peters, Henri Giraud, Philipponat og mange flere er med.

Vi synes selv, at placeringerne er gode. Vores Blanc de Blancs, Selection og Noirs & Blancs deler således placering med så gode champagnenavne som Bonnaire, Launois, Diebolt-Vallois og Flèury, og da det som sagt er første gang for vores flasker, kan smagerne ikke have haft meget "plejer" at bygge på.

Hvordan smagningen nærmere er afviklet, fremgår ikke af det uddrag, jeg har set, men måske står der mere i det færdige blad, som jeg ikke har set endnu.

For høj score eller for lav
Flere har allerede sendt mig kommentarer, og forstår ikke alle placeringer.

Tradition er der f.eks. flere, der finder bedømt for svagt.

Jeg tror, det er ret typisk for den at underpræstere, fordi den topper forholdsvis længe efter at den har været i handlen. Det er ærgerligt, at vi ikke har lager til at gemme den i fem år ekstra. Eller 10.

Andre mener, at Tradition får for lav score og Noirs & Blancs for høj i forhold til hinanden.

Det ved jeg ikke, men det er ret typisk, at nogle kunder er meget til Tradition og dens syre, og andre foretrækker Noirs & Blancs'en frugt. Få køber begge typer, hvilket fortæller mig, at ganer er kalibreret forskelligt. Hverken mere eller mindre.


Jeg er ikke teknisk begavet nok til at lægge et hurtigt link her, så hvis du ikke abonnerer på bladet, kan du måske finde på biblioteket eller købe det hos Vinbladet.


Her skaffer du en flaske
Og det vigtigste til sidst. Hvordan får du nu fat i en flaske?

Du kontakter en af vores forhandlere i Danmark Champagneselskabet eller Thingstedhus i Østjylland.

Hvis du allerede er i Kbh K, kan du smutte forbi le Petit vinbar i Torvehallerne.

Eller du smager på en af de tre restauranter, der nu har en eller flere af vors champagner på kortet: Restaurant Godt i Gothersgade, Kbh K, restaurant Knapp ved Åbenrå og Vallø Slotskro.