Discount-negociant kan fortsætte

Forleden i betalingsstandsning. Nu formentlig snart i gang igen, efter at det, der svarer til Handelsretten, Tribunalet i Reims, har givet grønt for at rekonstruere firmaet med en ny partner med meget tung bankbog.

Siden den 8. januar har en af de store negocianter her i Champagne haft økonomiske problemer, fordi firmaet ikke har haft likvide midler til at betale de vinbønder og kooperativer, der har solgt ham druer og stille vin.

Pressoirs de France har solgt millioner af flasker champagne til discountpriser til blandt andet franske supermarkeder. Problemet var, at selvom firmaet råder over gode aktiver - millioner af flasker i kældrene og kontakter på næsten 200 hektar vin - var der ingen penge tilbage til at betale leverandørerne i marts.

Manden med pengene hedder Michel Reybier, han holder til i Schweiz og ejer i øvrigt i forvejen vinslotte i Bordelais-området.

Manden, der manglede penge, Nicolas Dubois, har skabt sit discout-imperium siden 1999 ved at købe færdig champagne i form af for eksempel restpartier og partier fra folk med brug for likvide midler. På den måde har det været muligt at sælge flasker billigere end normalt i franske supermarkeder.

Nu kan Pressoirs de France altså fortsætte, alle bevarer deres job, og - må jeg gå ud fra - folk her på egnen får deres druer og vin betalt.

Klip i de smukke blade

 

En gang om ugen trækker Alain denne gamle dame af stalden.

Idéen er, at hun med sine sakse skal få det her:

 

til at ligne det her:

 

Lige så længe vinen vokser, lige så længe skal hækkene have toppen klippet, der bliver ved med at være nye viltre ranker fra senere knopper.

Måske kan vi være så heldige, at vinen stopper sin vækst midt i august for derefter at koncentrere sig om vindruerne. Men foreløbig skal traktoren gerne starte og efterfølgende klippe hver gang.

Hækkens nederste blade klipper vi med hækkesaks. Traktorens sakse når ikke helt ned.

Muligt boost fra salg af fine flasker

Den anden dag fik vi årets druekvote. Uden den store hurlumhej. Med sine 10.000 kilo forekommer den mig lidt forsigtig. Flere af de store havde på forhånd ønsket 11.000 kilo (F.eks), og de 500 kilo, der kommer senere, hjælper også deropad.

Alligevel tyder kilotallet på, at ikke alle flasker ryger op ad kældrene i samme hast.

Nu skriver Decanter.com så om et godt salg af finere mærkers finere årgangsflasker, og mon ikke også den slags er med til at skabe interesse for og salg af resten.

 

Jeg kender i øvrigt nogle stykker, der køber champagner på den slags auktioner til gode priser. Vi stødte også på et tidspunkt på en ældre herre i Bourgogne, der solgte den slags fine flasker.

Hvis du bliver tørstig, og der ikke lige er en auktion i gang, foreslår jeg en tur til vinhandleren, gerne en af dem med mere end ét monopolmærke på hylderne. Og så virker det jo, ikke sandt?

Cuvée fredag

 

Juli måned har budt på næsten en uendelig af gode momenter.

Varme sommeraftener. Åbne døre. Badebassin og fodbold i mørke. Lette salater. Grill til en vis grad. Flasker nok på køl.

Selvom vi har haft rigtig meget at lave, har det alligevel virket som ferie. I hvert fald i disse skønne aftener. Noirs & Blancs og Rosé de Saignée og en skål med tillykke, der skal hele den varme vej til Atlas-bjergene.

Som druerne skal have det

 

Vi har haft så svinetravlt de seneste uger. Vinen må jo meget gerne præsenere sig sådan her.

Men den vil faktisk meget hellere lave rave i den og ligne rækken her. Eller hellere endnu det, der er værre.

 

Lige til først i juli har vi ikke haft specielt travlt. Med det kolde vejr voksede vinen stort set ikke. Pludselig skete der noget fra begyndelsen af juli måned.

Varme. Sol. Mere varme. Mere sol.

Vin i blomst og vinranker, der kan lægge fem eller ligefrem ti centimeter til deres vækst på en dag.

Så fik vi noget af se til.

Som altid det meste på én gang.

Heldigvis har alle mand taget godt fra.

 

 

 

Løftene var allerede lavet, da jeg var med i weekenden. Jeg anbringer derfor vinranker bag wirerne. En hvilken som helst wire i virkeligheden, når blot stængler med druer bliver siddende. Vi vil stadig gerne undgå, at de bliver grebet af traktoren på en af dens ugentlige gennemkørsler for at klippe toppen af vinhækkene.

Resten af tiden rumsterer vi rundt med stænglerne.

Palissering går simpelthen ud på at hver stængel har sin afmålte plads langs wiren. Fire stængler må ikke klumpe sig sammen oven i hinanden. Hvis alt er spredt, får de druer, der hænger længere nede mest mulig sol, og det sikrer også bedre gennemluftning i bladvæggen, hvilket kan afhjælpe problemer med svampesygdom.

 

 

Se, hvor fint vinrankerne spreder sig langs wiren.

Ja, det gør de ikke af sig selv. Det er undertegnede, der har hevet de gribetråde over, som stænglerne for længst har bundet sig sammen med, og derefter spredt dem fint.

Jeg har aldrig tidligere lavet så fin en palissage. Meget ofte er vejret fugtigt, og det betyder, at stænglerne knækker stort set bare, vi kigger på dem. Ikke i år. Jeg kan gøre, hvad jeg vil. Der sker intet.

Andet end at druerne bliver hejst fint og flot op i lyset, op til solen. Det er nemlig sådan, at de skal have det.
 

10.000 kilo plus 500 i februar

 

Således hænger årets druer og slikker solskin i de smukke, varme dage, vi har i øjeblikket.

Vi får brug for 10.000 kilo af dem, per hektar foruden 500 kilo mere, der bliver deblokeret til februar. Det betyder, at vi får lov at bruge 500 kilo per hektar af vores såkaldte individuelle reserve oveni samt plukke 500 kilo til at forny reserven.

En øvelse, der betyder, at vi får betaling for de 10.000 kilo som sædvanligt fire gange om året. De sidste 500 kilo falder først i februar. Betalingen falder til gengæld i fire lige store rater. En deblokering kan ellers give kredit til druekøbere.

Det er vinbønder og champagnehuse, der sammen handler kiloene af. Hvad vi synes? Vi kæmper stadig med at opbygge lager, og derfor ønsker vi altid så høj en kvote som muligt. Når jeg sammenligner med de forudgående fire års kvoter, er årets bud jo ikke imponerende stort. Det afspejler, om salget er godt, og svaret på det, kommer nok an på, hvem man spørger. Vi har selv i fem år stort set solgt det, vi har haft til salg.

Kvotedruerne kan fylde 310 millioner flasker champagne à 0,75 liter, og hvis det ikke er nok, kan parterne stadig beslutte at deblokere mere til februar.

Andre kvoter: 2012, 2011, 2010 og 2009.

Druerne er fremme

 

Må jeg have lov at præsentere: Årets druer.

Endelig fremme.

Varme fulgte kulde
Vinteren var kold. Foråret var koldt. Sommeren kom sent. Tre uger senere end normalt.

Blomsterne ditto, og de begyndte i sædvanlgit blomstervejr på disse kanter. Koldt og med sporadisk regn.

Det er dårlige forhold, og Alain rapporterede med stigende om blomsterstande, der sad på deres ranker om morgenen og var væk om eftermiddagen. Faldet for coulure, et ubehageligt fænomen, der hænger sammen med dårligt vejr.

Så skete der heldigvis noget.

De sidste to ugers tid har solen bagt og stegt ned over os.

Vinen vokser
Endnu har meteorologerne ikke udnævnt varmen til hedebølge. Det kræver tre på hinanden følgende nætter, der ikke dykker under de 20 grader.

Men selvom varmen altså ikke er statsautoriseret hed, føles det varmt nok.

Vinen har profiteret, som vi siger på franco-dansk. Rankerne vokser og vokser, og så kunne blomsterne blive færdige i god ro og orden og trods en hel del vind.

 

Resultatet sidder nu nok så fint og kigger mod solen: Årets druer, og vi har foreløbigt et fint antal.

Det ved vi helt præcist, for Alains næsten 80 år gamle onkel har været ude at tælle. Altså godt 12 klaser per planter og over 100 druebær i nogle af klaserne.

Sommeren er ikke slut, men lige nu ser det fint og godt ud. Det er næsten som om at vi kan se med det blotte øje, hvordan klaserne vokser fra dag til dag. Tak, sol.

Mandagsflaskerne

 

Noirs & Blancs har solgt godt henover foråret. Det er en meget anvendelig champagne uden årgang, der kan passe hele vejen fra start til den rigtige ost.

Det har flere forstået, jeg har faktisk kun to af disse flasker tilbage, som jeg har lov at sælge. De skal have både guldtop og en hel stribe oplysninger, som vi har spredt både for og bag, før de er, som de skal være.

Min mandag kommer derfor til at gå med at klæde flasker på. Etiketter og folietop. Hvis jeg er hurtig, og vejret stadig er varmt, når limen måske ligefrem at tørre, før jeg holder fyraften, og så kan jeg også nå at vaske flaskerne.

Til sidst samler jeg kasser nok, og den del af pakkeriet, som jeg holder mest af, er at lægge flasker til rette i kassen. Det er sidste gang, vi rører ved en flaske, før vi sælger den. Men det er også der, jeg sender en tanke, hvis jeg ved, hvad flasken skal bruges til.

Når jeg er færdig, har vi straks meget mere at sælge ud af. Det er altsammen meget fint. Sommervisitterne er ikke slut, og det er temmelig ærgerligt at sælge fire flasker i stedet for seks, ene og alene fordi klisterdamen ikke har fået nok fra hånden den forløbne uge. Tro mig, jeg sidder klar i dag.

... dem med den vidunderlige champagne

 

Ja, tak.

Sådan hørte vi os faktisk omtalt forleden fra nogle besøgende, der var på vej til Paris.

Den slags komplimenter kan vi godt lide. Denne her kom fra en person, der tiltog i en smagning, vi lavede i netop Paris i begyndelsen af december.

Udover at det er dejligt at høre, vil jeg gerne medgive, at vi også har brug for den slags.

Vi har ikke mulighed for at dumpe priserne på vores champagne for at overtale VIP-personer til at drikke vores perler.

Vi vil også hellere bruge de penge, vi tjener, på at købe udstyr til vores produktion, så vi kan skabe endnu bedre champagner, end til reklame. Det er stadig sådan, at vi må vælge.

Derfor er vi ret afhængige af den allermest fantastiske form for reklame: God gammeldags mund-til-øre. Intet er bedre end de positive kommentarer, som I føjer til, når I fortæller om vores champagne.

Som nu denne smager i Paris, der også har en fortid som kollega til den gymnasieveninde fra for længe siden, der kørte ind forbi os med sin familie forleden. De tog selvfølgelig en flaske med til vedkommende.

To mand frem for en traktor

 

Her er en af de opgaver, der ikke sådan er sat tid af til.

Alligevel kan den godt trække ud.

Den kræver for eksempel to mand, og den ene af dem er ikke mig. Der skal altså være endnu en til stede udover os to.

Nogle gange er det nevøen. Forleden var det den tidligere praktikant fra vingymnasiet. Nu står han godt nok med det ene ben i Danmark, men i mellemtiden kommer han gerne og får lidt fra hånden i vinen.

Eller giver en hjælpende hånd, når traktoren skal have sakse på i stedet for plovjern.

 

Sådan en traktor af ældre model kan godt have tillagt sig en vis personlighed i årenes løb.

Men foreløbig er det da lykkedes at få damen udstyret behørigt efter opgaven.

Så længe der blot kommer et ekstra sæt hjælpende hænder, skal vintoppene nok få, hvad de har godt af.

 

Buy Tange-Gerard

You can enjoy and buy Tange-Gerard champagne in Denmark: :



le Petit Winebar: Winebar, wineshop, fast food
Torvehallerne: Frederiksborggade 21, 1360 Copenhagen K
Tivoli Food Hall: Vesterbrogade 3, 1650 Copenhagen V




Restaurant Godt: Fine dining downtown Copenhagen
Address: Gothersgade 38, 1123 Copenhagen K




Vallø Slotskro: Fine dining and rooms in beautiful countryside surroundings just outside Copenhagen. Honoured by Wine Spectator for a varied list of wines.
Address: Slotsgade 1, 4600 Koege




Restaurant Knapp
Restaurant annd rooms. Address: Stennevej 79, Stollig, 6200 Aabenraa.



Thingstedhus
Wineshop. Address: Skanderborgvej 29, 751 Gedved ved Horsens.


Butlervin
Wineshop, Østerbro, Søborg and Sorø. Address: Oesterbrogade 85, 2100 Copenhagen Ø.



Or contact our Danish importer, Champagne Selskabet .



In France:
Please contact us directly for quotes of prices and delivery. You can mail us at champagne-tange-gerard at orange.fr.



Other destinations:
We'd love to help you. Let's talk about it. Please get in contact via our mail address champagne-tange-gerard at orange.fr.

Sommergæster

 

Sommerferietider. For nogle af os.

Vi kan godt mærke, at I har fri, og det er dejligt, at flere af jer lægger vejen ind forbi for at lære lidt om champagne. Det bedste sted at høre om vin er nu engang, når man står midt i den.

Mange - og det gælder egentlig ret generelt for både danskere, franskmænd og andre - er ret overraskede, når de hører, hvor meget tid vi faktisk går rundt i vinen året rundt. Hvem forestiller sig det? Fire måneders arbejde i det fri per hektar, vinhøst ikke medregnet. Det er da noget. Hvis man ikke holder akkorden - som nogen af os - endnu længere.

Nå, men i år har vi haft besøg af en ung dansker i nogle uger. Han havde lyst til at prøve arbejdet med vinstokke, og hvad vi ellers har foretaget os i de uger. Den dag, hans forældre kiggede forbi, fortalte han selv, hvad han har fordrevet tiden med.

Det ser hyggeligt ud, ikke? Det er knaldhårdt at arbejde i de op til 30 graders varme, vi har haft de seneste uger, og praktikanten måtte endda sande, at det er umuligt at blive ordentlig brun. Benene er stadig hvide efter to ugers hård pallisering.

Senere på ugen kommer der flere gæster. Champagnen er på køl.

Send en mail (champagne-tange-gerard at orange.fr), hvis du også gerne vil besøge os.

Gul skål for EARL

 

Forleden aften kunne vi endelig sige skål for vores nye firma.

Mød EARL. Entreprise avec responsabilité limité.

I praksis betyder det foreløbig ikke så meget.

Vinmarkerne skal stadig palisseres. De tætte vinhække skabes og holdes i god ro og orden.

Og champagnen skal pakkes, sælges og af og til også leveres. Det ændrer sig ikke.

Til gengæld kan vi fra den 1. juli selv bestemme, hvad der skal med druerne fra de tre hektar vinmarker, vi har styret i et par år og dyrket 100% siden nytår.

Det interessante er fordelingen af druer: Hvor mange skal vi sælge videre til kooperativet, hvor mange kan vi lave champagne af, og ikke mindst hvilken champagne vil vi lave? Det er altsammen utroligt spændende spørgsmål og med forhåbentlig matchende svar, og nogle af dem vil i hvert fald falde omkring den kommende vinhøst.

Der jo altså har ret lange udsigter i dette år 2013. Men alligevel har vi sørme snuppet en god skål af de gule med os selv og vores praktikant, der også var så venlig at sidde bag linsen.