Tabte værdigenstande i vinmarken?
Overhovedet ikke. Læs her, og du vil endnu engang kunne blive bekræftet i, at vi i hvert fad ikke smider om os med midler til helt unødvendig højteknologi.
Sidste år købte vi danske kløverfrø, der stort set var deres vægt værd i guld. I hvert fald
var prisen.
Mere end én gang får man tanken, om det var en mulighed at kombinere produktion af kløverfrø med champagnen.
Nå, men vi fik aldrig smidt alle frøene i jorden, og i år har vi været ude med resten.
Først tjekker datteren kvaliteten. Meget typisk for den pige, hun må altid lige have fingrene ned i materien først.
Farmand er jo ingeniør, så han har genbrugt plasticflasker som frødistributører. Systemet virker glimrende, hvis hullet har en størrelse, der lader frøene slippe igennem med en vis eftergivenhed.
Da de jo er deres vægt værd i guld, foretrækker vi at se dem fordelt jævnt ud over hele den halve hektar snarere end i en klump.
Så er det ellers bare om at fylde frø på flasken og komme afsted gennem rækkerne.
Målet er et spor, der holder sig nogenlunde i midten. Brisen skal ikke lufte meget mere igennem, hvis mikrokløveren skal have en chance for at holde sig på midten. Det er meget tydeligt, hvorfor visse arbejder foregår bedst i vejr uden vind.
Mikrokløver er så fint, fordi det tager en plads i jorden, som ellers ville blive fyldt med ukrudt, og endda uden at tage noget fra vinen.
Nu går vi og venter på nyt fra kløveren.
Siden såturen har vi haft både dejlig sol og livgivende regn.
Foreløbig er der ingen tegn nedefra.
No comments:
Post a Comment