Forleden havde jeg lejlighed til at tale om ord med en chef de cave i et af regionens større champagnehuse.
Spændende af en masse grunde. Blandt andet talte vi om ord, fordi vi begge kender til at lede efter den helt rigtige nuance.
Nuancer i næse og gane
Det kommer ikke helt nemt til mig på fransk. For eksempel til en smagning som den forleden, hvor jeg både skal have styr på nuancerne i næse og gane og derefter i mit sprog. Det er lidt af et graverarbejde.
Vedkommende kendte fænomenet fra engelsk i forbindelse med præsentation af sit hus' champagner.
Sproget uden filtre
Men vedkommende bruger også en hel del tid på at sætte sine champagner på ord. Det, syntes jeg, var helt interessant at høre. At der faktisk sættes tid af til at skrive, til at vægte sproget, til at lede efter det ene ord, der gør forskellen.
Det hedder kommunikation, og jeg ville til hver en tid have gættet på, at man i et hus med flere 100 ansatte har folk til den slags. Det har man sikkert også. Men for at undgå ethvert filter mellem idé og idéens sproglige udtryk skriver vedkommende altså selv.
Det er også noget, jeg bruger tid på. Jeg finder det kompliceret, udfordrende og ekstremt forløsende, når jeg synes, jeg har fået en idé over middel.
Da jeg jo i den grad er kommet ind i denne spændende champagneverden fra sidelinjen er det meget interessant at diskutere måder at arbejde på og opleve, hvordan man med næsten ekstremt forskellig baggrund alligevel i visse tilfælde intuitivt lander på samme hylde.
No comments:
Post a Comment