Julesmut i Bruxelles

En smuttur i Bruxelles, hvor Blanc de Blancs årgang 2004 artede sig mere end nydeligt i vores medbragte glas.

Vi begyndte det, der egentlig skulle være en hurtig smagsprøve, med Blanc de Blancs i stedet for Tradition som normalt. Hvilket virkede rigtig godt for Blanc de Blancs. Måske skyggede den til gengæld en anelse for Tradition. Men man kan jo altså ikke få alt her i livet. Vi var nødt til at vælge.

Når vi vælger rækkefølge i en smagning, kan vi enten begynde med champagner, der ikke er årgang, og siden gå over i årgangschampagner. Sådan plejer vi vist egentlig at gribe sagen an.

Men denne gang valgte jeg altså at begynde med årgangschampagnen, fordi den er 100% Chardonnay. Og det er så den anden måde: At begynde med mest Chardonnay for at ende i mest Pinot Noir/Pinot Meunier. Rosé champagne kommer under alle omstændigheder sidst.

Blanc de Blancs af årgangen 2004 begynder omsider at antage den lækre sødme, som er et af alderens udtryk. Vi undgik helt at spise andet end brød for at lade vinen komme til sin ret, og det må man sige, den gjorde. Så asketisk behøver man ikke at behandle den, men at sende tilbehøret en tanke er ingen dum idé, når man har en god vin i glasset.

Vi fortsatte med Tradition. Den er stadig pænt stram, så selvom den ikke er nogen ufølsom vin, har den nok ikke helt lært at udtrykke sit inderste væsen endnu. Kontrasten til Blanc de Blancs'en blev derfor meget tydelig, og også større, end når Tradition får lov at stå alene.

Til sidst Rosé d'Assemblage, der efterhånden ikke behøver mange ord som akkompagnement. Den er i høj grad på toppen med frugt men stadig vældig struktureret i sin opbygning.

Jeg blev mere end almindeligt tilfreds med at høre, at en, der allerede har købt vores champagner i forbindelse med en tidligere smagning, på forhånd havde sikret sig noget mere via vores kontakt. Kunder, der kommer tilbage, er den allerbedste anbefaling, man kan få.