Nu skal Lot have ny betydning

 

Degorgeringsdatoen er et spændende tidspunkt for en champagnes udvikling.

Degorgering eller propskifte er jo den proces, hvor døde gærceller bliver fjernet for at gøre den færdige champagne helt klar. Indtil det sker, udveksler gærcellerne og champagnen smagsnoter. Jo længere tid sur lies, som det hedder, jo mere præger processen den færdige champagne. Netop derfor har datoen betydning for champagnens endelige smag.

Vi har næsten siden begyndelsen oplyst dette nøgletidspunkt på flaskernes bag-etiketter. Her refererer et Lot-nummer til en liste med degorgeringsdatoer på vores side, www.Tange-Gerard.fr..

Siden 2012 har vi imidlertid haft mulighed for at præge degorgeringsdatoen direkte på flasken, hvilket gør det endnu lettere for dig at holde styr på den.

Os giver det en ledig plads på etiketten. Vi har tænkt os at holde fast i et håndskrevet element. En af mulighederne er simpelthen at nummerere flaskeserien fra 1 og opad. Det vil jo gøre flasken fuldstændig unik. En anden mulighed er at anføre pakkedatoen, hvilket vil give dig et fingerpeg om, hvor længe flasken har ligget klar til salg. Men mulighederne er flere endnu. Hvad synes du kunne være interessant?

 

Uformelt smagt: Blanc de Blancs

 

Måske går du og spekulerer på, hvad lørdagen skal bringe? Lidt godt at spise, lidt godt at drikke, gode venner? Sådan cirka lyder vores plan.

Af indlysende grunde - går jeg ud fra - byder vi altid på bobler. Det gjorde Champagneselskabet også forleden, og vores Blanc de Blancs var med i trioen. Helt ærligt, jeg synes, det er et temmelig fantastisk selskab at befinde sig i.

For eksempel er champagnehuset Giraud, der også var med, et virkelig idérigt sted, der bestandigt eksperimenterer. En tilgang, der er nødvendigt for konstant at bringe denne region frem mod endnu bedre kvalitet. Sådan som det bør være i Champagne. Nå, jeg bliver så let rørstrømsk.

Læs hellere selv de nøgterne indtryk af den lille uformelle smagning på Frederik Kreutzers blog. Hans adgang til at smage mange og forskellige champagner, kan jeg godt blive en anelse misundelig på. Netop derfor er hans kommentar så meget mere interessant.

Jeg må nøjes med at gå en tur i kælderen, finde en flaske og drikke mig til fornyet glæde. Bobler, selv i ringe mængder, virker, viser al erfaring. Kuren arbejder dog imod målet om bedre lagerstyring. En flaske drukket er én mindre solgt.

Måske kan din glæde også øges - en tid - af en boble eller to? Det behøver du hverken tage mit eller nogen andens ord for. Prøv selv. Skulle du komme til at tage en flaske Blanc de Blancs for meget, ligger den fint de næste 10 år under gode forhold. Hvis det virkelig er nødvendigt.

Snespor og champagne

 

Sne i Soulières. Høj sol. Stærk frost.

Vi er under de magiske minus to. Beskæringen ligger stille. Den nærmeste omegns beboere fortsætter en form for aktivitet.

Skal vi snart give fuglene mad?, spørger vores yngste. Med minus otte begynder det nok at nærme sig.

Vinterens første strenge kulde giver tid til at gøre lager op. Skrive ting og sager. Vaske flasker. Klæde dem på. Gøre os klar.

Vi er vant til en champagne-pause i januar. Det enkle, magre og billige liv følger julens og nytårets excesser. I mellemtiden ordner vi papirarbejde og fylder vores lager op igen.

Snart nok kommer jo Sankt Valentins-dag. Skarpt forfulgt af Påsken. Konfirmationerne. Studentergilderne. Bryllupperne. Sommerhussamlingerne i gode venners lag.

Hvem siger i øvrigt, at man ikke lige så godt kan lave en fest ved at drikke champagne, som at drikke champagne til sin fest?

Champagne faux pas fra over there

 

Champagne kommer kun fra Champagne. Det er I nok en del, der har hørt mig sige. Fordi vi næsten altid bliver spurgt, når vi er afsted for at tegne og fortælle om champagne. Helst ville I høre mig sige, at vi i Champagne er langt ude med det konstant hvidglødede forsvar for global eneret til appellationen.

Af og til får kampen også en ufrivillig komik over sig. Men egentlig synes jeg også efterhånden, at andre mousserende vine lukrerer på et image og et arbejde, der er bygget op her i Champagne gennem 300 år. Hvorfor finder de ikke på noget selv? Hvis deres vin er så god, hvorfor kalder de den så ikke bare Russia eller California?

Seneste skud på usurpationsstammen er Obamas genindsættelsesmenu, hvor Korbel præsenteres som Champagne, California. Mine damer og herrer, det er altså ikke det samme som California Champagne, selvom det umiddelbart ligner en ligegyldig detalje.

Champagne har i mange år ligget i nærmest kold krig med USA over brugen af champagne-navnet. I 2006 indgik parterne - via EU - et forlig - der betyder, at amerikanske producenter fortsat må kalde sig champagne i USA, hvis de har gjort det allerede før 2006.

Læs mere hos Decanter.com.

Flere historier om retten til betegnelsen champagne her.

Discountchampagne søger syv millioner

 

Sådan præsenterer et af vores lokale hypermarkeder discount-champagne i en tilbudsavis.


En af sidste uges historier var den om gruppen Pressoirs de France, der er gået i betalingstandsning.

Det er et af flere firmaer, der har forsynet supermarkeder med virkelig billig champagne de seneste år. Så billigt, at det har været svært at forstå, hvordan det var økonomisk muligt at sælge en flaske for knapt 10 euro.

Et kilo druer koster alene fem-seks euro, og til en flaske champagne bruger man omkring 1,2 kilo. Dertil kommer pris for vinificering, flaske og etiket, afgift til staten samt avance til supermarkedet. Det levner ikke mange pebernødder til negocianten, der skal have styr på de mindste marginaler og rigtig rigtig mange flasker for at få regnestykket til at hænge sammen.

En af forklaringerne er, at den billige champagne er købt sur lattes hos andre producenter. Det vil sige færdig champagne, der blot mangler etiket og afgiftsmærke for at være salgsklar.

Alligevel er det næsten beroligende, at det trods alt ikke har været tilfældet. At det ikke hænger sammen. At mirakler ikke findes i længden. Marginalerne har været så presset, at firmaet i sidste ende mangler likviditet.

Søger syv millioner
Men derfor er det ikke nødvendigvis slut. Lige nu søger firmaet en investor, der kan stille med syv millioner euro. Det råder til gengæld over store aktiver - 11 hektar vin, kontrakter på 180 hektar samt flasker til en værdi af 25 millioner euro - og på regnskabets modsatte side i sagens natur også stor gæld.

Mange i champagne-branchen bryder sig ikke om discount-champagnens og supermarkedernes tag-to-for-en's-pris-image. I virkeligheden regulerer også champagnemarkedet sig selv. Sædvanligvis hænger pris, kvalitet og image nøje sammen.

Læs mere her (fransk) eller her (engelsk).

Vinverdenens stille vinterhed

 

er jeg ude i, når du læser disse ord. Eller i hvert fald på vej.

Det kan da godt være, at jeg stadig undervejs. Ind til skolen i Reims. Ud til vinen i Soulières eller tilbage til Reims. Mit musikalske dagsrum, og der er plads nok til et helt værk på køreturen.

Rutine og gentagelse
Imens kigger jeg på den grå, stille verden, som vinen er om vinteren. En gentagelsernes verden, men netop den rutine giver muligheden for at bemærke forandringen i det små og af og til også det store.

Ellers skal jeg bare sørge for at holde næbbet skarpt. Og så saksen. Arbejdet går næsten af sig selv i de fire-fem timer, jeg har at ofre på sagen nogle dage om ugen. Vinmarkslydene er få. En radio, en mobilsamtale, klip-klip-klippen, en skrigende gås, der vist hører til magnetisørens husholdning og en buldrende ild i en kollegas trillebør. En gøen og biler og traktorer, der passerer.

I bilen er vinterens lydspor enten stille eller barskt. Med andre ord river Shostakovitj Babi Yar-symfoni op i det hele. Eller Bachs partitaer heler sårene igen. Til nøds Verdis Requiem, som ellers har ligget på hylden i hvert fald de sidste 10 år. Helt enkelt. Lidt overlevelsesagtigt som også dagen i vinen vil virke. Især hvis fødderne får sne på sådan en tirsdag i Soulières.

 

Frostgrænsen er rød

 

Januar er blevet ældre. I denne uge når vi månedens midte, og vi synes selv, at vi har godt fat i beskæringen.

Det er fint nok, for nu kommer vinterkulden åbenbart. Som sidste uge skred frem, dryssede temperaturen stille og roligt ned, og nu melder de frost og sne. Søndag aften dryssede et pudderhvidt lag ned over os. Mandagen er meldt kølig. Tirsdagen snelig og torsdagen et par streger under frysepunktet hele dagen.

Form for frost
Først samme morgen beslutter vi os for dagens arbejdsprogram. Ved temperaturer under minus en grad Celsius beskærer vi ikke. Risikoen for at vinstokkene kan få frostskader er for stor. At det er koldt for menneskefingre er en anden sag.

I parcellen Les Crochettes er den altid øget i bunden på grund af dens lette U-form. Den kolde luft hænger ud for neden, og det betyder at den første halvdel af parcellen altid har en øget risiko for nattefrost i foråret.

Dette år beskærer vi derfor parcellen i to omgange. Jeg er i gang med den øverste halvdel. Den nederste halvdel beskærer vi sidst. Da sent beskårede vinstokke, udvikler sig lidt senere, kan det måske give os fem-seks dages respit, når forårsfrosten begynder at blive en regulær problemstilling.

Halvdelsmarkøren er en pæl med rød maling. I årets anledning behængt med lidt plastic, hvilket gør den lettere at få øje på.

I 2012 hentede vi næsten ingen druer i les Crochettes på grund af forårsfrost. Vi får se, om halvvejstricket gør en forskel i år.

Nede og oppe i Crochettes

 

Variationer. Ved det godt. Dem er der ikke for mange af. Enten er der ikke noget. Eller også er der et billede af nogle strittende brågrune pinde under en tung, vintergrå himmel.

Jeg vil jo nemlig så gerne dele det hele. Sådan ser min arbejdsdag ud.

Tre halve rækker er min kadence. Jeg mangler stadig 30 stykker, men er ikke længere træt i armene hverken efter den første, halve time, eller når min dag er gået. Det bringer et rimeligt håb om mere tempo.

Der er dog som tit i tilværelsen en gylden balance at respektere. Hvis jeg beskærer for mange timer, kan jeg arbejde ret meget med musen.

Arbejdet har mange fordele: Udetimer i januar giver både lys og luft og en rimelig oplevelse af vejret, der i Champagne faktisk for det meste er glimrende udevejr. Desuden er det godt at få perspektiv på dagen og lidt horisont over humøret, og det er der altsammen rigeligt.

Det er ikke kun vinen, der lader op i vinterens stille ro.

 

Indendørs Udendørs Udsalg

 

Indendøre.
Udendøre.
De melder regn.

 

Jeg er kørt sydpå. Ikke mod bedre tider. Men på hårdt arbejde. Årets udsalg.

Tager til Troyes, departementet Aube.

Her bor også fine champagner, selvom dem i Marne måske nok mener noget andet. Selv er jeg ikke alt for belastet af det-man-siger, men jeg finder aldrig tid til at udforske området.

Skal nemlig nå at købe gode, franske sager til resten af 2013, og det tager mig noget tid at fylde bilen med trods alt verdens største bagagerum og stadig på almindeligt kørekort.

Det tager mig en dag faktisk. Men så er jeg også klar i les Crochettes igen på fredag med mine lange, posetrætte udsalgsarme.

Digt dit land

 

Jord føder ord.

Sådan begyndte denne blog i efterhånden blogningens stenalder.

Paradoksalt er det som om, at jo mindre et areal jeg bevæger mig på, jo mere opdager jeg.

Sådan er det for mig.

Forleden stødte jeg på tre landbrugsdigte, der har vundet en konkurrence i landbrugsdigtning.

Jeg tror måske nok, at det gør en forskel, om man selv roder i jorden eller ej. Men lad det nu bare ligge og læs digtene her.