10 May, 2016

Gæster i det grønne


For et år siden havde vi en skandinavisk kvartet på besøg på sådan en dejlig majdag.

Året efter var der besøg igen. Og sørme om ikke vi i dag skal vise en busfuld danske vinbønder rundt både ude og inde.

Først en tur i vinen, bagefter en tur i vineri og kældre og så ender vi der, hvor det altid ender her i regionen: Med et glas i hånden.

De kommer denne formiddag, og det skal nok blive sjovt. Men jeg er ikke helt tilfreds med vejrudsigtens pil på regn. Husk altså fornuftig beklædning for vi skal se på vinstokke uanset vejrlig.


Dette billede er fra i år, man ser tydeligt forskellen i vinens udvikling, og i øvrigt også ændret praksis i vingården. Pløjet jord har erstattet græs i år.

No comments: