Pinsen byder sig til med højsommerlige temperaturer, der er oppe og støde til de termometrets 30 grader.
Regnet har det også. I stride strømme endda det meste af onsdagen.
Vinen har alt, hvad der skal til at vokse, så det gør den.
Vi løfter for anden gang disse dage.
Den dobbelte wire skal op i den øverste krog. I skrivende stund har jeg ikke set vinblomster, men det er da muligt, at der dukker en og anden op under en af vandreturene.
Alain går og drømmer om at gøre som de andre. Klippe toppene. Nogle er endda begyndt at klippe siderne, og det er sørme meget tidligt. Det betyder, at vinmarkerne rundt omkring begynder at antage sommerens trimmede facon.
Foreløbig har man talt om at vinen var et par uger tidligt på den. Jeg ved ikke, hvad den generelle holdning er nu. Vinblomster først i juni er jo ikke oprørende tidligt.
Mere nyt når weekenden er omme.
No comments:
Post a Comment