Overflødighedsknopperier

 

For tiden piller vi knopper af. Det ser godt ud under sådan en sol som på et postkort, ikke?

Snyd for det meste naturligvis.

De fleste dage regner det, eller er i hvert fald i det mindste blygråt.

Men denne tirsdag var lige så vidunderligt fin, som den ser ud.

 

Vinen har skudt. Det ser I jo, der er både blade og de blomsterstande, der gerne skulle blive til vindruer.

På denne tid går vi ofte og overvejer, om vi snart skal i gang med at løfte. Det fortsætter vi så med igennem juni og måske lidt ind i juli, indtil alle grene sidder godt fast. Som I kan se på billederne, er grenene endnu så korte, at vi stadig er mange uger derfra.

Det ualmindeligt kolde forår har sat os tre-fire uger tilbage, og vi går faktisk og snakker om vinhøst sidst i september og måske ligefrem først i oktober. Men løbet er selvfølgelig først kun lige begyndt at køre. Vi får se.

Prøv alligevel lige at sammenligne med 2012, noget af en forskel.

 

 

 

Det er fint tidspunkt at pille overflødige knopper af. Vi er jo som altid kun interessant i den del af væksten, der giver os vindruer.

Jeg ser dem enten som små lyserøde knopper mod den gamle stamme. De tidligste af dem har nået at vokse lidt, og der kigger jeg noget grundigere efter før jeg rykker for at være helt sikker på, at skuddet ikke vil sætte druer.

Vinstokkens fod rydder jeg temmelig grundigt op. Er der for mange skud fra bunden, vil planten være langt mere uoverskuelig, når vi kommer for at binde hækken. Et tidspunkt, der med væksthastigheden i år forekommer fuldstændig urealistisk langt væk. Men det bliver vel varmt med ordenglit vækst en gang igen.

Når vi næste gang vånder os over et ekstremt tidligt forår og global opvarmning, så husk mig venligst eftertrykkeligt på 2013. Det koldeste i næsten 30 år.

 

Vinrækkerne her er 100 meter lange, og det tager mig en times tid at pille knopper af til højre og til venstre.

Det værste er at trække vognen op og begynde forfra. 42 rækker i det hele i denne parcel. Ryggen har det rigtig godt efter at gjort gymnastik hele dagen og nattesøvnen er uforlignelig, kan jeg godt fortælle jer. Ikke mindst ved udsigten til, at i morgen venter en ny række, og i næste uge - eller næste måned - er nye knoppper vokset frem til at blive pillet af.

 

Det fortsætter sommeren lang - eller skal jeg hellere sige gennem den grønne vinter - blot ikke i dag, hvor jeg i stedet har tænkt mig at nyde vinens frugt. Det er jo nemlig i dag den hellige trio af både fredag, weekend og fødselsdag.

Rosé som aldrig før

 

Blomsten på Mors franske Dag søndag kom i flydende form, og champagne har jo også en form for blomstrende fortid.

Her er en helt ny udgave af Rosé d'Assemblage. Det er altid meget spændende at smage et nyt år, og denne her kom som en overraskelse.

Indholdet boblede så meget, at vi ikke har set noget lignende i de næsten fem år, vi har solgt champagne. Faktisk så meget, at vi blev helt bekymrede og begyndte at tænke i uheldigheder som sæberester i glasset, der godt nok snarere kvæler bobler.

Men der var slet ingen grund til bekymring.

 

Det var såmænd bare første bekendtskab med 2008'eren. Myriader af bobler er dens mellemnavn.

Årstallet står jo ikke på etiketten, så det var faktisk først, da vi smagte, at vi blev helt klar over, at det var den allerførste roséflasker, vi smager, fra 2008.

Det er et år, vi blandt andet husker for god syre. Den, der godt kan lide champagne, vil vide, at det er et tegn på kvalitet.

Første indtryk her var altså ualmindeligt mange og livlige, små bobler.

 

Champagnens farve er nogenlunde, som vi kender den.

Smagen er i samme genre, men den er også anderledes, og så er jeg vist dækket totalt ind.

Dermed mener jeg, at den lægger sig i den sædvanlige stringente linje af god syre, diskret duft og smag, der alt i alt giver en elegant vin, som man kan nyde mange glas af, uden at den kommer til at fylde for meget. Overdøve alt andet.

 

Rosé d'Assemblage her er mere vinøs end den tidligere udgave. Vi husker netop rødvinene fra 2008 som usædvanligt gode, og meget mere fyldige end vi oftest kan få dem i Champagnes nordlige, solfattige klima.

Det er denne kraftigere rødvin, der giver champagnen dens tydeligt vinøse præg.

 

De røde frugter, som løfter denne champagne, kommer først frem i ganen efter at dens vinøse indtryk har sat sig. Hindbær er stadig stærkt fremme, og den har følgeskab af ribs og måske jordbær. Det er vi ikke helt enige om.

Jeg plejer altid at sige, at man skal sørge for at spise lidt til champagne, men jeg må indrømme, at jeg efterhånden nyder et par glas på helt egen hånd endnu mere, når smagen får lov at sætte sig tilrette uden andre elementers følgeskab.

 

Bær over med fotografen, hun er kun seks, og desuden kan hun aldrig holde sig fra den lillebitte smagsprøve, hun får lov at tage, når der er gang i den i glasset.

PS: Kommer hos en forhandler nær dig til sommer, håber jeg. Ellers må du spørge om hjælp.

Chardonnay i solbad

 

Fattigfolks børn

 

Nye vinstokke i et lille hjørne af en parcel et sted som så mange andre i Montagne de Reims.

Bortset fra selvfølgelig at ejeren her har sparet de forholdsvis få centimes, det koster at købe en form for beskyttelse i plastic eller stivelse og en pind i farmerbutikken.

Den slags kan se sådan her ud:

 

 

 

Se, vi genbruger godt nok også jernstænger fra år til år og vi samler såmænd også klokkerne, hvis de stadig er noget værd efter brug.

Men udstyret er jo på et tidspunkt købt modsat vores kollega her, der i stedet har gemt et større antal plasticflasker - her køber mange drikkevand på flaske, og det gør vi også - og brugt tid på at skære dem over og tilpasse størrelsen til de små planter.

Den slags sparer penge, og tid koster ikke noget for mange mennesker her.

Jeg kom til at tænke på et berømt citat på disse kanter, da jeg så denne parcel:

Nous sommes les fils des pauvres.

Vi er fattigfolks børn, betyder det, og det sagde en af syndikatets ledere for en menneskealder siden. Han har selv været medlem af den første generation her i Champagne, der begyndte at have lidt flere penge mellem hænderne. Folk før havde aldrig kendt til andet end hårdt slid for få penge.

At udnytte alt hvad man har til det yderste sidder stadig i rygraden på den helt gamle generation. Den, som min svigermor tilhører, og en facon, som alle vi andre i virkeligheden skal genfinde dyden og nødvendigheden af for at udnytte de ressourcer, vi er blevet givet så meget og så længe, som det er muligt, i stedet for bare at købe nyt.

Jeg tror dog ikke, at vi komme til at bruge plasticflasker på denne måde. Vi har andre gøremål i de lange vinteraftener end at skære hundredevis af plasticflasker til.

Vi kan naturligvis godt lide den alle sammen

 

Forleden dumpede det her ned i min mailboks:

Den foreløbige reaktion på Noirs et Blancs er, at det er en anderledes vin med en meget foranderlig smag. Starter med de søde frugter som hindbær for at gå over i grønne æbler. Helt anderledes end Tradition. Vi kan naturligvis godt lide den også alle sammen.

Det skrev et menneske, der efterhånden med venner og familie må have gjort det meste af turen sammen med os. Så vidt jeg husker har vedkommende afprøvet alle vores klare brut-champagner i alle de årgange, vi har eller har haft til salg. Det var altså første gang med vores nyeste champagne.

Selvfølgelig blev jeg rigtig glad for det. Tak skal du have.

Den, der er nysgerrig, kan læse mere om Noirs & Blancs på vores hjemmeside (på engelsk), og når du har fået lyst til at smage, kontakter du Champagneselskabet, hvis du sidder i Danmark. Danish Deli, hvis du er i nærheden af Luxmbourg. Eller du kontakter os direkte per mail.

Du behøver ikke lave blæret mad for at få et rigtig godt udbytte af Noirs & Blancs. Investerer i en god Brie de Meaux eller det, der ligner, og så er du allerede rigtig godt på vej mod en herlig fredag aften.

Røde frostlamper blinker igen

 

Ok, jeg indrømmer: Dette er et arkivbillede. Jeg har sat det på for at fremme jeres forståelse.

Météo France har faktisk truet med frost natten til i dag. Ned til minus en.

Ret usædvanligt så sent i maj.

Men ikke uhørt. Alain vendte torsdag vejret med en noget ældre fætter, og der var faktisk et lignende vejr tilbage i 1980'erne. Så det.

Hagl og slud
I løbet af torsdagen har vi haft et par haglbyger, men det hører trods alt årstiden til.

Det overraskede os noget mere at kaste et par blik ud i vores gård henad madtid og konstatere, at havemøbler, mur og naboens tag, alle flader havde fået det kolde, hvide lag.

Det må være hagl, der i stedet er faldet ned på slud-måden, konstaterede Alain. Som om det skulle være normalt sidst i maj.

Brudeblomst

 

Lørdag fejrede flere brudepar deres forening. I fint vejr, har jeg ladet mig fortælle. Jeg håber, at dagen var fantastisk, og at champagnen gav sit gode, glade løft.

Vi så faktisk solen i Champagne. Søndag var vejret tilbage ved årets foreløbige standard, grøn vinter. Syv grader onsdag formiddag.

Vinen er indtil videre ligeglad og holder sin egen fest, og var det ikke fordi vi får brug for de her senere, så synes jeg egentlig, at de kunne pynte fint op på ethvert bryllupsbord. Sart, kunstfærdig, afvekslende og ikke alt for disciplineret, men stadig med en god og solid rygrad, der holder sammen på foretagendet. Det er praktisk nok i længden, mener jeg.

Blomsterstanden her er til jer, kære brudepar. Vi lader den dog stå her, så den forhåbentlig bliver til druer, vin og champagne af den bedste årgang, jeres. Stort tillykke og alt godt.

Marts med minus, hjælp maj på vej

 

I mine første blogår skrev jeg flere gange om champagnesalget. Altså det store generelle, globale ét, der år for år fjernede sig mere og mere fra de 300 millioner. Altid i den gode retning. (2007 og 2008 eller 2005).

Det gik dengang så forrygende med succes og salg og stadigt tommere kældre, at det begyndte at ligne et problem. Suset er slut.

Selvfundet velfundet
Vi begyndte at sælge champagne det år de glade tider virkeligt var forbi. Der stod krise overalt, og derfor blev der i 2009 faktisk fyldt en tredjedel færre druer på flaske end året før. Kunderne stod heller ikke på hinandens tæer for at købe ind i et år, hvor flere kendte champagnemærker blev solgt til to for ens pris i svært gennemskuelige supermarkedsaftaler.

Så vi fandt selv de fleste af vores kunder, og vi har såmænd stadig de fleste. Det er vi glade for, tak til de af jer, der læser med. Det har desuden også givet os en fælles historie med udgangspunkt i vores flasker og deres årgange, og jeg oplever, at vi sammen bygger videre på fællesskabet hver gang, vi ses.

Fremad siden 2009
Sådan var det i 2009. 2010 blev lidt bedre og siden så fremdeles. Sidste år var den samlede omsætning faktisk ikke ret langt fra det oprindelige rekordtal i 2007. Der blev godt nok solgt færre flasker, men de havde til gengæld en større værdi.

Alligevel er det som krisedynen stadig ligger tungt over manges mindset.

Nu har vi netop fået de generelle tal fra marts måned, og de er ligeså grå og triste som vejret.

Minus på det franske hjemmemarked, der stadig er det største marked for champagne. Minus på det europæiske nærmarked. Det er også de to markeder, der er lettest at håndtere eksportmæssigt for helt små virksomheder. Det er nemlig ikke helt enkelt at håndtere de fjerne markeder, der i øjeblikket er de bedste bud på fremgang. Tredjelandene går frem med 1,5 procent, mens Frankrig går 17 procent og EU-landene 11 procent tilbage sammenlignet med marts måned i 2012.

Smil til april, hjælp maj på vej
Men der er langt fra en lille landsby i Champagne til Singapore og Hong Kong, Brasilien og Australien, Kina og selv Japan, der ellers er blevet et ret etableret eksportmarked for champagnen. Syndikatet, vores forening for vinbønder, arrangerer hvert år fælles fremstød for at hjælpe os og vores kolleger derud, hvor vi selv kan skabe den nødvendige, personlige kontakt.

Sidst i maj står Sverige og Danmark for tur, blandt andet med et arrangement på den franske ambassade, men vi mener jo nok, at vi kan klare den slags ærter billigere selv eller sammen med Champagneselskabet.

Desuden sælger vi normalt fortsat, hvad vi har, og ellers finder vi nogen, der har lyst til at prøve. Og det gør Frankrigs mest solgte mærke åbenbart også. Det store kooperativ Nicolas Feuillatte havde i 2012 sit bedste år nogensinde. Så minusserne må sidde nogle andre steder, og gid vi så alle lidt mere fortrøstningsfuldt kunne gå april-tallene i møde og måske ligefrem hjælpe maj på vej.

Bryllup, studentergilde, reception eller at forskere har bevist, at rotter husker lidt bedre, hvis de bare får lidt champagne blandet i deres foder. Faktisk kan man også bare drikke champagne, fordi det smager godt, og jeg ved, at jeg ikke er alene om den idé, for af og til er der nogen, der fortæller mig den slags herlige historier. Når jeg selv gør det, sender det ganske vist vores salg i den forkerte retning. Til gengæld er humøret højt.

Vinens vækst tre uger senere

 

Billedet her tog Alain i parcellen les Crochettes for et par dage siden.

Prøv at se her, hvor hurtigt en vinstok udvikler sig, når den først er i gang.

 

 

 

Billederne er fra den 25. april, den 4. maj og den 16. maj i år.

Knopperne åbner og udvikler sig sådan her:

 

 

 

I år altså, for det kolde forår har forsinket udviklingen adskillige uger. Prøv at sammenligne med midt april i 2012.

Vejrudsigten har endda netop sendt det kolde skrækgys ned ad ryggen på os. Den truer faktisk helt usædvanligt med risiko for nattefrost senere på ugen. Nu var alt ellers godt forvaret efter at vi havde passeret les saintes de Glaces. Det viser sig, at folk i Meuse - departementet ved siden af vores, Marne - har en ekstra ishelgen i ærmet, den 25. maj, og det er lige akkurat på lørdag. Det kan være, det er den, der huserer i år.

Alain har en anden forklaring: Vejret er tre uger forsinket i år, og så er frosten det vel også.

Men forresten er det da de tidlige anlæg til vindruer, du kan spotte på nærbillederne, og det er en kunstfærdig forestilling at folde sådan en knop ud. Vi håber, at den får fred og varme - eller i hvert fald ikke frost - til det videre arbejde.