Regnsommerpletter

 

Sommeren har i høt grad set sådan her ud i Champagne.

Det bærer vinen og druerne præg af.

Vi har også meldug. Det kunne være værre. Vi har f.eks. endnu til gode at ses vinstokke, der nærmest er brændt af, og brune i de øverste lag.

Men melduggens brune pletter kan vi godt grave frem uden at skulle lede alt for længe. Jeg har endda også billeder, men ikke lige på feriecomputeren.

Mirakler er før set i Champagne. Pinot Noir-druerne så fine ud, inden jeg kørte på ferie. Al resten må vise sig. Men lidt mere sol ville nok pynte.

 

Druekvoten fortsat udsat

 

Selv velanbragt på ferie i Danmark følger jeg med i kvotegymnastikken.

Resultatet af forhandlingerne er lig med det antal flasker champagne, vi vil få til salg om nogle år. Da vi foreløbigt altid har haft for lidt, følger vi med pænt stor interesse også i år.

Der er åbenbart ikke lige lagt op til let forlig.

Det første møde mellem vinbønder og champagnehuse fandt sted den 12. juli. Tidligt fordi 2011 var tidlig og 2012 så tidligt ud tidligt på sæsonen. Det har ændret sig, og derfor kunne man også meget belejligt udskyde beslutningen til den 26. juli.

Det var så torsdag, og det kom der ikke andet ud af end en ny dato og en to A4-sider lang forklaring fra vinbøndernes formand, der forfortæller om knasterne.

Fortsættelse følger med andre ord den 4. september. Hvilket nærmer sig sidste øjeblik. Vi regner stadig - med løse fingre - med en høststart mellem den 20 og den 25. september, men længere mod syd begynder de normalt i hvert fald en uge før os.

Hvad druerne angår, er sæsonen vanskelig. Så sent som natten mellem fredag og lørdag passerede et stormvejr, der blandt andet havde lidt hagl med til vinmarkerne ved Verzy.

Lejrleverandør

Spejdere er vist ikke hvad de har været. Ligesom tiderne. Engang drak vi primært champagnen nytårsaften. Sådan er det heldigvis ikke længere.

I går var jeg på spejdernes landslejr ved Holstebro. Her satte jeg sønnike af til to døgns lejrtræning. For hans aldersgruppe inkluderer det tilsyneladende intens S, P eller K-træning ved aftentide i mini-teltet.

Han kender helt sikkert ikke legen. Selv kan jeg kun huske, at K står for kys. Det forekommer mig også, at jeg var lidt ældre, da den leg var populær.

Udover den ni-årige lettede jeg også resten af min bagage. De medbragte flasker champagne skulle ikke med tilbage.

Knapt 30 graders varme til trods havde en af lederne på forhånd påtaget sig opgaven med at få nedkølet flaskerne ordentligt. Som spejder, som en handlingens mand begav han sig straks afsted med en af lejrens gamle postcykler og kom snart tilbage med et par spandfulde tøris.

Til børnene medbragte vi fransk slik: Carambar-karamelstænger og Malabar-tyggegummi. Så er der bare tilbage at ønske spejderleder-søsteren tillykke med fødselsdagen. Hip-hip.

Dansk Tour de Champagne

 

Champagne er skønt, og det er vi heldigvis stadigt flere, der mener.

I de år jeg har skrevet bloggen er interessen steget. Det er blevet betydeligt mere almindeligt at drikke champagne i Danmark, og også at besøge champagnen i hjemlige omgivelser. Vi får jævnligt får besøg fra Danmark og af folk, der interesserer sig for champagne.

Forleden for eksempel, hvor Lasse fra mad- og vinbloggen Madarkitekterne kom med sin kæreste.

I vinmarken kiggede vi blandt andet på de forskellige druesorters forskelligheder. Da året er som det er - lunt og vådt - kunne vi også studere svampeskader. Kampen står stadig mod vinmelduggen, og selvom angrebet er i kontrol, kommer vi næppe udenom at sortere syge druer fra når det engang bliver høsttid.

Det fik Lasse en præsentation af, og det har han også blandt andet skrevet om på sin
Tour-blog.

En lille plet med champagne-historie

 

Pommery er et champagnehus af de ærværdige.

Den, der kender sin champagnehistorie, ved også, at det var Louise Pommery der introducerede brut'en på det engelske marked sidst i 1800-tallet.

En nærmest revolutionerende tanke i den tid, hvor champagne var en endog meget sød vin.

Revolution var præcis hvad den nye tørre champagnetype kom til at skabe for op igennem det efterfølgende århundrede overtog den støt førerskabet fra den søde doux, der i dag er yderst sjælden.

Pommerys topflaske er opkaldt efter husets store dame, cuvée Louise.

 

Huset blev siden solgt fra den ene til den anden, og endte til sidst i belgiske Vrankens hænder. Vinmarkerne beholdt en af ejerne undervejs, og derfor er Pommery i dag et hus stort set uden egne vinmarker. Bortset fra et par hektar vinmarker bag mur ved de historiske bygninger i Reims.

I et meget overset hjørne overlever en af champagnehusets såkaldte bornes, som er de sten der markerer ejerskabet i vinmarkernes rand. Den står - meget passende - nedenfor vinmuséet i Verzenay.

 

Vinhøst i maskinens tegn

Årets vinhøst står i maskinens tegn.

Jeg troede jo egentlig at firmaets nye bil skulle i brug til vinhøst. Det skal den også. Den skal nemlig fragte vores to chenillards frem og tilbage. Den gamle der gik i stykker sidste år og siden blev ordnet igen af den fingersnilde pensionerede mekanikernabo, og den nye erstatning.

To kålfætre betyder at vi kan organisere anderledes. Vi får brug for endnu en løfter der kan køre chenillarden. Til gengæld bliver der færre tunge løft.

slut med smøger
Alain har også lejet en minibus til transport af folk, så det herefterdags ikke længere er nødvendigt at bruge bagagerummet på camionetterne.

Det bliver høstfolkene rimelig trætte af, kan jeg godt afsløre på forhånd. De fleste hygger sig med deres kollektive smøger på gulvet mellem kølebokse, ekstra regntøj og meget mere. Hermed slut.

Palleløfter
Endelig får vi et apparat til lejs som skal bruges til at løfte druepallerne op i vognen. Hidtil har drengene løftet kasserne ind manuelt, hidtil har de fleste rygge klaret mosten, og alle sejl skulle være sat til for at det kan fortsætte.

I de gode gamle dage løftede en rigtig champenois druekasser i pileflet - tungere end nutidens plastic - med 100 kilo druer. I dag skal man vist i russisk statscirkus for at se den slags. Her bider ikke engang kooperativets stærke mænd i den slags skeer længere.

Initiativet må kunne måles på et vist antal rygge på sigt. Det fortæller også sin egen historie om den mandlige fysiks retur. Endda selvom både Alain og David og normalt også de andre porteurs (bærere) er muskuløse og vant til at bruge deres krop til andet end at spise.

Den gode, den sjove og den virkeligt grønne del

 

Det er vel så den sjove del, sagde en af de andre gæster.

Han mente det med at møde folk, udveksle drømme, drikke vin. Snakke lidt, smage lidt mere og sammenfatte synspunkterne i fællesskab.

Og vel er det så en sjov del. Men den anden del er faktisk også overraskende god. Det ved den, der har en have eller en fiskestang eller en hytte på en skråning eller en ødegård uden indlagt vand.

Det store grønne, blå og grå
Det store grønne, det store blå eller bjergets store grå er helt enkelt velgørende.

Det baserer, stabiliserer, hjælper til at stå ordentligt fast, når det også blæser i andre hjørner. For eksempel af ens liv.

Natur eller kultur
For nogle dage siden læste jeg nogle forskellige historier om nogle grønlandske børns opvækst i byen og i naturen. Den måde, de lærer, hænger nært sammen med om de er i byen eller ude af den. Det slog mig undervejs hvor meget beskrivelserne i naturen minder om hvordan Alain har fortalt om sin egen barndom i skoven.

Han gik i skoven med sine fætre, og de medbragte de ting de skulle bruge, herunder værktøj. I dag ser mange forældre næsten rødt ved tanken om at deres børn kan skære sig på en sav eller hamre sig fingeren. Konstaterede vi da vores eget barn fik sådan et sæt værktøj og hvad småskader angår har han vist været stort set hele vejen rundt.

Alain og fætrene klarede sig. Ingen blandede sig i hvad de foretog sig i skoven, sidegevinsten var at de lærte at klare sig selv, finde deres egne ben og fødder at stå på i livet, og det var netop også en af pointerne ved den grønlandske læring ude i landet (modsat i byen).

Nu vil jeg ikke påstå, at vinarbejdet giver den slags læring. Men jeg er overbevist om at roen under himmelbuen er den samme i Champagne som i Grønland, og at den gør sindet godt er indlysende.

Base og puls
Jeg tror aldrig det har været vigtigere at placere sig solidt i verden. Aldrig har den strøget hurtigere afsted. Mere overfladisk. Men også sjov. Mere mærkefikseret, fordi mennesker har brug for milepæle. Hvis man derfor ikke har sine egne, kan man nemt blive mast i modemalstrømmens konstante puls af dagens tilbud blandt stort og småt.

Det tæller også at gå en tur i skoven. At ta' med ud og fisk. Eller at beskære vinstokkene i en vinmark.

 

Sommer i Champagne: Tour'en kvikt

 

En formiddag ved en rundkørsel ved Mareuil-sur-Aÿ - ja det blev det til af forskellige grunde - forsynede os med lidt af en folkefest.

Tour de France kørte igennem la Marne. Vores normale veje var spærret fra klokken seks om morgenen.

Vi andre var på plads tre timer før rytterne skulle komme igennem, og lejrede os med vores sandwich, the, vand og tæppe samt regnfrakker, og alt var i brug.

Karavanen af sponsorer, mystiske køretøjer og enorme mængder af politi stod for den første del af underholdningen.

 

 

 

 

Lidt af en folkefest. Jo højere festivitas vi kunne præstere, jo flere mærkelige smågaver blev kastet til os. Det lurede vi hurtigt, så nu er huset blandt andet ejer af fem gavekort til en bestemt slags Baguette, hvilket vi bestemt har tænkt at benytte os af.

Jeg snakkede en del med vores nabo, der fandt vort danske - seks mand høj - islæt stærkt underholdende, og fandt sig at vi råbte hurra for Saxobank - i lige denne dags anledning.

Han fortalte også om hvordan han for to år siden samlede hagl op i landsbyen Aÿ, der var så store som appelsiner. Han puttede dem i sin fryser som bevis. Velvoksen størrelse på hagl eller hvordan?

Nå, så kom rytterne, og vi fik travlt med at stirre... Det gik saft-peter-vælteme stærkt. Så var de væk. Men vi kan jo finde dem på tv måneden ud, og på nettet som f.eks. her. Sjov oplevelse.

 

 

Glædelig Bastille-fest

 

I aften ser der cirka sådan her ud i min svigermors store lade. Børnene er blevet et år ældre, og den lille runder sit første, skarpe hjørne senere på natten. Det vil bringe hende ind i 1. klasse - kaldet CP - efter sommerferien. Seks år altså.

Vi fejrer Bastillens fald for niende gang. Det er festligt, og slutter altid i vinen. Børnene er bevæbnet med lanterner med levende lys, brandmændene med fyrværkeri og alle andre tager deres gode humør med, så hver enkelt raket og romerlys kan blive ledsaget af behørigt åh og næh og ih og meget flottere end nabolandsbyerne, Etrechys eller Givrys, krudtværk.

Den 14. juli er gearet til fødselsdag og champagne, ballade og gaver, eventuelt i kombi.

Druekilo udsat

 

Den kommission der fastsætter årets druekvote har flyttet sit møde fra i dag til den 26 juli. Det har været en kold tid, vinen er vokset langsomt gennem det meste af forsommeren, og druerne har været tilsvarende længe undervejs.

Sidst i juli er de dog til at få øje på. Så kommer tiden for kvotens forhandling.

Kvote per hektar
I Champagne - og andre franske AOC'er, de andre landes systemer kender jeg ikke - er det jo sådan, at vi får fastsat et antal kilo druer, som vi må høste per hektar. Hvis der er flere druer end nødvendigt, kan vi lave en masse clafoutis'er eller fodre fugle med dem.

I de fede år i de tidlige nullere var kvoterne tilsvarende. Siden kom krisen, og kvoten matchede. De sidste par år er den vokset igen, men endnu aldrig med de fede års polstring.

Rygter om få kilo
Forårets rygter har talt om en kvote i den lave ende. Omend vi ikke er helt nede i kriseformat.

Tallet handles af mellem vores repræsentanter og champagnehusenes, og for os er det ikke altid nemt at forstå resultatet, fordi vi er vinbønder men nok tænker mere som champagnehus. Men vi har ikke tid til at kæmpe os ind i spillet selv så vi får det bedst mulige ud af resultatet i stedet.

Og I derude kan da også hjælpe: Køb noget champagne. De små anledninger bliver større når der er god vin i glasset.

Sommer i Champagne: Merkel og Hollande (2)

 

Det kunne næsten ikke være mere symbolsk, da Angela Merkel og Francois Hollande søndag var i Reims for at fejre 50-året for den fransk-tyske forbrødring. Elysée-traktaten, underskrevet i Reims netop den 8. juli 1962 på grund af byens tunge symbolik, der daterer sig tilbage til den Første Verdenskrig.

En tung grå himmel hang over byen, da vi kom til centrum, regnen faldt i store, tunge dråber og en hel del af de få fremmødte søgte andetsteds hen end det stærkt afspærrede område ved katedralen.

Netop som de to ledere trådte ud af katedralen, stoppede regnen, og solen brød ligefrem frem. Man så Francois Hollande nikkende pege op imod himlen, og det var svært ikke at gætte på, at også han omtalte den tunge symbolik for sin modpart eller medpart.

 

Jeg har allerede nævnt, hvordan jeg selv har konstateret at dette venskab muligvis er til festlige lejligheder, men at det også meget konkret når helt ned i unge menneskers og deres forælders verden.

Selv jeg - med forholdsvis begrænset omgangskreds - kender ganske mange familier, der har modtaget en ung tysk skolelev som gæst i en uge, og siden sendt deres egen jævnaldrende til Tyskland.

Otte millioner unge tyskere og franskmænd har besøgt hinanden på den måde siden 1962.

Et tal der taler med en høj og smuk stemme efter min mening. Alene af den grund var det et fint øjeblik for mig at befinde mig på pladsen med min familie og venner.

Den anden gode grund var at høre Angela Merkel tale. Stort. Jeg håber virkelig, de serverede god champagne for hende på rådhuset i Reims, inden hun skulle videre i dagens program.

Sommer i Champagne: Merkel og Hollande i Reims

 

Angela og Francois kommer til Rådhuset i Reims.

Anledningen er 50-året for det fransk-tyske venskab. Danskere har nok hørt om det - måske også gyst en smule - i forbindelse med deres ofte tætte samarbejde i EU. Men hvem har hørt om, hvor almindeligt det er for college-børn - alderen 11-14 - at have en korrespondent i Tyskland, hvis familie man besøger og også får besøg af i en uge. Jeg har ikke hørt om et venskabsprojekt i Danmark af tilsvarende størrelse.

Dette handler om at knytte personlige bånd og ikke blot at besøge et andet land. Det er muligvis kunstigt, fordi det er iværksat fra oven. De bånd det bliver til mellem familier er til gengæld reelle nok. Jeg ved jo selv hvor mange af vennerne der kører til Nigoland, til Disneyland og endnu andre lande med deres børnegæster weekend efter weekend gennem foråret. Det er reelt nok og på det helt praktisk plan fremfor i den politiske teori.

Traktat i Reims
Den slags idéer begyndte altså for 50 år siden, da Konrad Adenauer og Charles de Gaulle den 8. juli 1962 underskrev en venskabstraktat mellem Tyskland og Frankrig, og det foregik i Reims. En ødelagt og siden genopbygget by, der om noget var symbol for Den Første Verdenskrig. Der er endda dem, der mener at den lokale mentalitet fik et så seriøst skud for boven ved samme lejlighed at det endnu aldrig er forvundet.

Om Reims' socialistiske borgmester også mener det, ved jeg ikke. Men som hun forleden sagde til den lokale avis, vil hun gerne have at borgerne i Reims skal være stolte af deres by. Netop én af Achilles-hælene efter krigens ødelæggelser, mener nogle.

Bach fulgt af rådhus
Et stærkt symbolsk besøg er det i hvert fald, og gæt engang hvem der står ved Katedralen før klokken 11, når de to ledere ankommer for at høre Johan Sebastian Bachs Johannes-passion opført inde i Katedralen.

 

Bagefter spadserer de to ledere til Reims' rådhus for at spise frokost med la Maire, Adeline Hazan. Også her skulle der være mulighed for at se dem, hvis man ellers kan kæmpe sig til en plads.

Det var der ingen problemer med dengang jeg og en flok tidligere kolleger fra det syd- og sønderjyske mediebillede spadserede samme vej for nogle år siden. Derfor: Tak Knud for billederne.

Mon ikke også de to ledere bliver budt på champagne i en af rådhusets forgyldte sale. De findes i flere størrelser, og champagnen findes nok også i forskellige udgaver. Da de jyske journalister og jeg besøgte rådhuset i Reims kom der Louis Roederer i glassen. Det var der vist ingen, der havde noget imod.

 

Sommer i Champagne: Se selv på Tour-tv

På denne tid af året er vinmarkerne særligt smukke ifølge Epernays borgmester.

Det ved jeg nu ikke.

Jeg synes egentligt vinen er pæn året rundt. Men for en gangs skyld behøver du ikke nøjes med mit ord for det. Du kan se efter selv.

Tour de France besøger os i Champagne i dag, og den slags er godt nok til flere timers direkte tv. Blandt andet her fra le Vignoble.

Rytterne begynder i Epernay - også kaldet champagnens hovedstad - og kører derfra videre østpå, hvor de godt 200 kilometer senere slutter i Lorraines hovedstad Metz.

Skynd dig at stille ind og få dit eget blik på sagerne. Starten går klokken 10 og jeg gætter på at de er ude af vinmarkerne tre kvarters tid senere.

God fornøjelse.

Sommer i Champagne: Tour'en kommer

 

Champagne kan godt gå hen og blive en smule finkulturelt. Her er håbet til sportsfolket.

Igen i år kommer Tour de France igennem Champagne. Den 6. juli. Den 99. af slagsen.

Avene de Champagne
Den der er i Épernay kan da lige smutte ned på Avenue de Champagne og øje starten tilsat Belle Epoque-tidens industrislotte og ret nylagt brostensbelægning.

Forvent forholdsvis hurtig afsked, for der er fladt. Det er der til gengæld ikke på stykket længere henne frem mod Chouilly, men drengene har jo både gode ben og vitaminpiller.

Der er sikkert godt med champagnereklame den dag. En kunde i regionen Nord fortalte os forleden at han og hans kolleger havde god succes med at sætte en stor-stor Bintje-kartoffel (jojo) op langs en dagsetape for et par år siden.

Jeg kan lige så godt straks afsløre, at jeg nok ikke når at få lavet kasketter til os. I må med andre ord kende os på vores smukke, danske smil.

Epernay-Metz
Etapen er cirka 200 kilometer, og det er langt nok til at nå byen Metz i Lorraine. Det kan vi ikke tage os af den dag.

Vi har tænkt os at tage til Laurent-Perrier land - Tours-sur-Marne - og stille op i rundkørselen ved champagnehusets landsbydomicil. Ræsonnementet er, at rundturen vel må sænke selv dygtige ryttere nok til at vi når at se dem inden de er strøget videre mod Chalons-en-Champagne. Hvor jeg forresten stadig har et lille ærinde.

Bagefter kan vi altid smutte hen og kaste nogen sten i la Marne bagefter. En stensikker - om jeg så må sige - feriebeskæftigelse i denne familie. Se bare Yport (Normandiet) i påsken.

 

Årets Tour tegner til at blive en duel mellem australske Bradley Wiggins (Sky) og australske Cadel Evans (BMC), skriver klogere folk end jeg på både dansk og fransk. Men danske danske ryttere er også med. Dem kan vi så kigge lidt på den 6., og det kan du jo sådan set også på fjernsynet.