Tørken synes evigheder væk. I dag har vi haft dystre og tungtvejende mørkegrå skyer af det mærke, der også er ladet med kalibre. Her er sommerhagl ingen spøg.
Alains mor ringede straks for at fortælle, at jorden var helt hvid af hagl. Han ringede straks videre til en af vennerne for at høre nærmere om situationen. Han var ikke hjemme, men til gengæld havde konen lige talt med vennens bror, som fortalte om skader i Soulières.
I hvert fald nogle af de bær, der ikke har siddet beskyttet bag blade, er beskadiget i vores vens brors parceller, så vi forventer også, at vi selv har skader.
Alain har fundet forsikringspapirerne, og gjort sig klar til at køre ud for at kigge på det søndag i stedet for at tage på skovtur med os andre. Sommeren har rigtig mange ubehagelige trumfer i ærmet, og det er ikke første gang, vi får hagl i min tid her. Risikoen for flere omgange er heller ikke slut.
Det eneste, vi kan gøre, er at sende en traktor igennem og sprøjte så hurtigt som muligt for atundgå at svampesporerne trænger ind gennem de sår, som haglene har skåret i bærrene. Det gør vi derfor allesammen. Jo hurtigere, det bliver gjort, jo større sandsynlighed for at minimere de problemer, der ellers kan dukke op i den sidste måned før vinhøsten. Hvilket i år vil være i juli måned.
No comments:
Post a Comment