Rene, ryddelige rækker med Meunier-vinstokke, Loisy-en-Brie.
Slut.
Vi er færdige. Alle fødder er rene, sådan da. Alle stængler sidder smukt i spalier, sådan da. En vinstok i vigør gror som død og helvede ved denne tid. Nye skud, mens De venter, stort set. Oups, vi er også færdige med hægterne. Altså fred og ro den næste uge, hvis uvejrene blæser udenom os, hvad de indtil videre har gjort.
Alain klarede de sidste 600 meter søndag.
Han har dog allerede noteret sig, at folkene her i Verzy nu er ude at stikke stængler på plads for tredje gang. Deres Pinot Noir er nogle dage tidligere på den end vores Meunier i år. Det skifter, som vinden blæser. Alle gode gange tre. Det kunne vi også gøre. Vel kunne vi så.
Men i dag puster vi ud.
No comments:
Post a Comment