Knopper i læ smider jakken

 

Vi har skiftet parcel - farvel og på gensyn til Belles Feuilles i Givry-les-Loisy - ellers fortsætter opbindingen som hidtil.

Her i Loisy-en-Brie har vi omkring to ugers arbejde foran os.




Søndag fortalte en af kollegerne fra Soulières, at han aldrig har set knopperne så store ved denne tid.

Sådan en udtalelse kan nok give en smule sved på panden, fordi store knopper betyder gang i det grønne maskineri.

 

Fra et knapt synligt brunligt stadium mod den gråbrune bark vil knopperne vokse mere og mere til de til sidst svulmer som små kegler. Det er punktet før det første blad folder sig ud.

Det er svært at binde op uden at ødelægge, hvis knopperne er blevet så store, og derfor arbejder vi gerne til solnedgang for at nå det inden.

 

Heldigvis kunne vi mandag konstatere, at knopperne ikke er nær så store i Loisy-en-Brie som i Soulières. Der er bare fem kilometer mellem de to småkommuner, men den kan altså sagtens betyde adskillige dages forskel.

 

Vi tog fat i den største af parcellerne. Det er den nederste, som har de meget lange rækker på 200 meter.

Alain har fundet på, at det er smart at binde halvdelen og derefter gå op og starte forfra. Den nederste halvdel vil han så tage bagefter. Jeg foretrækker at binde en hel række færdig, før jeg begynder på en ny række.

 

Derfor var det mig, der konstaterede, at der tilsyneladende er en gradsforskel mellem parcellens nederste planter og de øverste.

Knopperne på de nederste planter er en smule større og altså lidt mere udviklede end de øverste.

Derfor giver det ikke ret meget mening at binde den øvre del op først, men monsieur arbejder så hurtigt med sin opbindingspistol, at han nok når det alligevel.

 

Forskellen harmonerer i øvrigt godt nok med, hvad vi altid mærker. Den nederste del ligger mere i læ end den øverste.

Jeg forstår ikke, hvordan det hænger sammen, da parcellen ligger ens placeret: På de nederste to tredjedele af det indre hjørne af en L-formet skråning... (jeg satser på, at beskrivelsen giver mening).

Jeg ville derfor gætte på, at hele parcellen lå i læ fra den side, der udgør L'ets nederste linje.

 

Jeg mærker imidlertid noget andet, og det kan være så konkret, at jeg arbejder med jakke i den øverste del og uden i den nederste. Ikke så mærkeligt, at knopperne tilsyneladende reagerer på samme måde.

Vores forventning var sen udvikling på grund af den kolde vinter. Eftermiddagene er ganske lune nu med op til 15 grader i byen, ikke i åben parcel, men morgenerne er nu stadig tæt på frysepunktet.

Men det er endnu for tidligt at gøre regnskabet op, og selvom vi muligvis åbner lynlåsen om eftermiddagen, arbejder både knopperne og jeg foreløbig med jakken på.