Dagslang champagnefest

I weekenden har vi fejret en skøn lille babys ankomst i vores vidunderlige naboers nære familie.

Et meget ventet barn, der tre måneder gammel kun gav små hygge-trunte-lyde fra sig den lange udslagne dag. Festen begyndte klokken tolv med en anden nabos rosé champagne, fortsatte med samme nabos hvide Saint-Véran og røde Moulin-à-Vent, og til sidst den klare champagne uden årgang. Alt ad libitum, man henter bare en flaske mere. Jeg holdt mig fra de listige flasker med Mirabelle-vin.

Vi fik tilbudt en 20 år gammel vinpresse i 2.000 kilos-størrelsen undervejs. Se, sådan en kunne vi jo godt få brug for, nu har vi plads til den. Den anden mulighed er at købe kapacitet hos andre, og den holder vi os indtil videre til. Men ellers ved vi, hvor vi kan henvende os.

Den lystige bedstemor lod sin lille pige tage et seriøst søb af den klare champagne. Hun sætter pris på de lokale bobler, og sådan giver man altså den lyst videre til yngste generation på disse kanter.

Alain gjorde i sin tid nøjagtig det samme med vores børn, hvoraf den ene absolut ikke er til bobler, og den anden tager det hele: Cola, øl og champagne. Hun forstår i øvrigt også at bruge sin næse ligesom sin far. Jeg er opmærksom på at lade hende lugte og smage de råvarer, jeg bruger i køkkenet, fordi hun synes, det er sjovt. I dag lugtede hun på vej ned ad trappen, at der var skåret gulerødder i køkkenet.

Nå, tilbage til festen. Vi er nu opdateret på gadens seneste sladder, landsbyens liv annon 1950, vinbondens små tricks til at øge sit lager (dem kendte vi godt) og meget mere. Jeg fortsatte til klokken 23, hvor jeg sagde godnat til de sidste hårde hunner: Fem kvinder på den gamle side af 60, der havde drukket champagne og vin hele dagen og endnu ikke havde drukket aftenens sidste glas.