Opbindingen er i gang. Vi binder hver gren og hver stamme fast ved den wire, der løber i 60 centimeters højde. De første 17 rækker er gennemført på to dage. Det nærmer sig en halv parcel eller en fjerdedel af hele svineriet. Læs mere.
Det er den elektriske fidus fra sidste år, der endnu gang beviser sin overlegenhed. Indtil videre har jeg ikke været afsted. Jeg er så langsom med den manuelle, at det giver mere mening, hvis jeg klistrer etiketter på i stedet.
Vejret er ellers intet mindre end vidunderligt nu. Den til marv og bens-gående vind fra sidste weekend er blæst af, og har efterladt sig et blidt og skønt forår med knopper på spring - endnu ikke i vinen - fuglesang fra oven og dufte af jeg ved ikke hvad. Katten flintrer helt forstyrret rundt efter løstliggende smågrene, og har fortrængt, at det er to år siden, han var killing.
Det er med andre ord ikke det mindst ringe tidspunkt at sidde i en vinmark og binde grene op.
2 comments:
Og glemt (næsten) er alle de sure timer i kulde og frost?
Jeg har med stor interesse læst om jeres overvejelser ang. omlægning til økologisk vindyrkning og forstår glimrende, at I indtil videre fortsætter som I gør. Som forbruger er jeg stor tilhænger af købe så meget som muligt økologisk, da jeg ikke bryder mig om at fylde min krop med alle mulige tilsætnings- og farvestoffer, men for producenten har jeg fuld forståelse for, at der også skal være en mening med "galskaben".
Nu kan der absolut ikke drages sammenligning mellem vinmarker og en køkkenhave, men engang for mange år siden fik jeg den ide at omlægge vor køkkenhave til økologisk køkkenhave. Utallige bøger om emnet blev kopieret på nattevagter, der blev oprettet kompostbunke osv. osv. Hvis jeg ikke allerede var kendt i vor lille by, så blev jeg det efter min omlægning, da der i køkkenhaven var de største regnorm man kan forestille sig, til gengæld var det lidt småt med afgrøderne til trods for brug af kød/benmel, kaffegrums osv. ☺
Rigtig god arbejdslyst til dig dernede i foråret.
De sure timer er egentlig ikke sure. Vi kan til gengæld blive lidt nervøse over, om vi nu bliver færdige i ordentlig tid.
I år er vi sluttet blandt den sidste tredjedel, så det betragter jeg som fin stil. Sidste år var det som om vi var de sidste mennesker i verden, der beskar vin, og det var ikke sjovt.
Jeg ved ikke, om det vil give stor mening for os at lægge om til økologisk. På sigt måske.
Lige nu gør det ikke, men det forhindrer os jo ikke i at sætte os mere ind i de forskellige praktisser, der er, og integrere dem, hvor det giver mening, og hvor vi kan gøre det.
I øjeblikket har vi ikke hverken meget tid eller store midler at bruge på det, fordi vi er nystartede og stadig bruger mange kræfter på at indrette vores år. Finde ud af, hvordan og hvornår vi mest optimalt bruger arbejdstimerne. Det er klart, at der dermed ikke er ret meget tid til overs til at udføre andre manuelle opgaver.
Men til næste år finder vi måske ud af at indrette beskæringen på en sådan måde, at der bliver tid til at prøve nogle andre ting, vi ikke har kunnet i år.
Jeg har indset, at en stor omlægning har lange udsigter, men til gengæld også, at mange også kan komme langt ved at tage mange små skridt. Men man må selvfølgelig indstille sig på, at det tager længere tid.
Jeg har det på samme måde som dig, men jeg er ikke fanatisk.
Jeg kan forestille mig, at du har været talk of the town med din økologiske køkkenhave. Det ville du nok ikke blive i dag, hvor det trods alt er en meget mere almindelig del af hverdagen.
Det er det ikke i Champagne, men jeg tror, at det er på vej. Til gengæld er der jo en helt anden tradition for store køkkenhaver, høns, at samle svampe i skoven og meget mere. Alt skal ikke nødvendigvis købes i Netto og co. Hvis man altså bor på landet.
Her i huset indskrænker vi os til nogle buske med bær i haven, som børnene selv kan plukke fra, og de må klare sig, som de bedst kan. Jeg gider ikke gå i haven, når jeg kommer hjem fra vinen.
Mange hilsner
Solveig
Post a Comment