Bladfald følger frostblomster

 

Vi har haft den første nattefrost.

Disse nydelige frostblomster knipsede jeg torsdag.

Vinmarkerne har overalt stået så flot siden høsten.

Men med den første frost slutter festen. Bladene falder, og det gør de pudsigt nok med en lille lyd. Jeg bilder mig ind, at jeg virkelig kan høre dem slippe taget.

 

Det er fint for os.

Vi skal i gang med at beskære vores vinstokke, og det vil tage resten af vinteren, så du får masser af muligheder for at se billeder.

Det er koldt, det er hårdt, men det er også den kolde tids zen. Jeg glæder mig faktisk, og når du læser disse ord, sidder jeg derude på min lille vogn og fryser. Det tager altid nogle dage, af og til uger, før min krop har forstået, at den må sætte den indre forbrænding over på vintermode.

Gamle bobler

 

Måske har du ligesom os en af den svenske champagneelsker Richard Juhlins bøger stående i reolen. Ham med de 4000, så de 6000 og nu er det så "8000 champagner", hvoraf en hel del for længst ikke længere er i almindelig handel.

Det betyder dog ikke, at du aldrig nogensinde kan komme til at smage den slags.

En måde er at holde øje med vinauktioner rundt omkring. I London har dem med de tykke tegnebøger netop kunnet erhverve sig en Moët & Chandon fra krigsåret 1914. En høst, der blandt andet huskes for, at kvinder måtte hente druerne ind. Deres mænd var ved fronten, og den var i øvrigt ikke langt væk. Kældermesteren på Pommery skrev i sin dagbog om, hvordan granaterne susede høstfolkene om ørerne.

Denne form for hobby er formentlig kostvar på en Sothesby-auktion, som den forleden, men hvis man kan finde mindre mediedækkede begivenheder, når flaskepriserne næppe samme højder der.

Du kan aldrig være sikker på, at flasken stadig er god, men hvis den er, rummer den en oplevelse, de fleste af os ikke engang får én gang. Jeg har prøvet én gang, og det bringer mig frem til den anden måde.

Nemlig at have venner, der af uransagelige årsager er kommet i besiddelse af årgang 1914. Jeg smagte sådan en flaske til en venindes 40 års fødselsdag, og ingen i selskabet - heller ikke dem fra diverse champagnehuse - havde den mindste anelse om, hvad de havde i glasset. (Læs mere her).

Vores ældste bobler er 11 år, så der er langt til de avancerede tertiære oplevelse. Men Blanc de Blancs er det i det mindste: Den ældre fætter til 2006'eren, som i øjeblikket befinder sig på et ikke gammelt så i hvert fald tiltalende punkt i sin alderskurve.

En duft af bobler

 

En duft af 8000 champagner. Det er alligevel en flok, og alene derfor finder jeg madbladet Gastros møde med Richard Juhlin helt sjovt at læse.

Mon ikke læsningen går bedre endnu med et glas champagne end den kop the, jeg sidder med lige nu.

Hvorfor egentlig ikke lade det blive rosé? Glædelig fredag.

Høst: En streg i sandet

 

Snup et glas, det er jo fredag, og læs. Vi plejer at slå et par streger i høstens kølvand, som vi sender hist og pist, og ingen skal snydes:

Champagnehøsten 2013 blev extra-ordinaire
Vores vinhøst er slut, og den har givet os en ny vin af de flotteste klaser fra tre af vores parceller. Det endte med en Chardonnay-model.
Chardonnay-planterne var sommeren igennem hårdt præget af årets lange, trange start med et nærmest vinterligt forår, der varede helt frem til begyndelsen af juli. Først da slog temperaturerne helt om til næsten to måneders tropiske temperaturer fulgt af en mild eftersommer det meste af september. Alligevel indhentede vinstokkene aldrig forårets mistede varmetimer, hvilket gav os den første oktoberhøst i Champagne i flere tiår.

Efterårs fugt og kvalitet i kassen
Efterår og oktober tvinger let tankerne i retning af fugt og svamp, og vi løftede da også som mange andre brynene en anelse i ugerne forud, nervøse for udsigten til regn, råd, dårligt vejr og ringe druer. Og vel var der skimmelsvamp på planterne, og mere kom til, som dagene gik.
Men først og fremmest flokkedes prima klaser i den kvalitet, vi kender fra vinhøst as usual . Som om nogen havde trukket i vejret som en elastik for i år at strække den Indian Summer, vi ofte har under vinhøsten, helt frem til første tredjedel af oktober.
Chardonnay-druerne var små og søde på den bund af syre, vi værdsætter i Champagne.

Chardonnay kom stærkt igen
Da vi to dage før høststart samlede drueprøver for at hjemmepresse vores egen most, viste målingerne denne virkeligt extra-ordinaire kombination af sukker og syre. Chardonnay-druernes modning havde nået at overhale Pinot'erne indenom efter at have været bagud hele sommeren. De var simpelthen kun halvt så store, og mindre klaser betyder færre om ressourcerne, og det gør modningen hurtigere og mere jævn. De andre parceller modnede i løbet af de følgende dage.
Vores første høstdag stod i de grønne druers tegn. Den 2. oktober plukkede vi Chardonnay-klaser til vores første parcel-vin af super kvalitet. Fra drueplukkerens perspektiv betød de små klaser mere arbejde end normalt med at fylde en spand, en kasse og en presse.
Gode druer, sunde, søde og syrlige, er den allerbedste begyndelse for vores egen champagne. Det er netop disse klaser, vi nu laver vin af. Den må gerne tage sig al den ro og mag, den har brug for, det lidt køligere vejr siden høsten sluttede er en fin begyndelse.

Den syvende slutter sig til de seks
Foreløbig har vi tænkt os at springe den ellers meget brugte malolaktiske gæring over. Vinen vil forblive syrlig længere, men den vil også bevare flere af ungdommens dufte og smage af frugt og blomster, og dem er vi stærkt interesseret i at vente på. Endda selvom det ikke bliver helt nemt, men hastværk duer heller ikke her, så vi regner med en rum tid til at finde den kommende champagne et godt navn.
I mellemtiden tilbyder vi fortsat de gamle kendinge, der alle er blevet nogens favorit med årene. Brut-champagnerne Tradition og Noirs & Blancs, henholdsvis Chardonnay/lidt Pinot og Pinot/30% Chardonnay, er hinandens modsætninger. Tradition vil i løbet af vinteren skifte primært år til 2009. Blanc de Blancs og Selection, 100% Chardonnay-champagner på hver deres måde, fortsætter indtil videre i de samme årgange, henholdsvis 2006 og 2005. Endelig vil Rosé d'Assemblage og Rosé de Saignée, henholdsvis primært Chardonnay og 100% Pinot, fortsætte som og skifte til primært årgang 2008.
Seks forskellige champagner, der tydeligvis er i samme familie, og nu har vi altså en nybegynder, årgang 2013, som vi vil præsentere jer for om nogle år. Det bliver svært at vente.

Høsthilsener Solveig Tange & Alain Gérard, www.tange-gerard.fr, oktober 2013.

Høstbillederne 2013

Bobler klar til Luxembourg

 

Af og til flytter vi fortællingerne til andre omgivelser. Forleden København.

På tirsdag aften dukker vi op i Danish Deli i Luxembourg by, hvor indehaverne Thomas og Jane Kristensen har inviteret os til at fortælle om vores champagner.

De historier kender vi jo, personligt glæder jeg mig rigtig meget til at se og smage, hvad Thomas har fundet på at kombinere champagnerne med. Måske kan han ligefrem lokkes til at dele en opskrift eller to.

Vi skal smage seks forskellige champagner, og der bliver også mulighed for at købe champagne med hjem, siger han.

Du kan læse mere om arrangementet på Danish Deli's hjemmeside.

Milde måned

 

November smiler, eller hvad den gør.

Min skovsti er stejl, som du måske kan se, og så har den i øvrigt skabt sig om til vandløb i mildhedens aktuelle tegn. Det regner, og det regner. Ofte om natten, men også om dagen, så forbeskæringen af vinstokkene foregår, når det er muligt, og ellers kan vi jo altid pakke champagne til jul og nytår.

Koldt er det slet ikke. Det er det normalt ikke, når det regner meget, og det er selvfølgelig ét formildende træk. Det er så lunt - nogle dage når vi de 14-16 grader, andre 8-9 stykker - at vores børn glemmer at tage jakke på i skole. Det unge 2013 kunne ligesom ikke blive færdig med at være koldt, og nu kan det ældre 2013 åbenbart ikke finde ud af at blive koldt igen.

Varmetimerne kan sikkert snildt ende på det sædvanlige snit, men vi må organisere vores arbejdstimer helt anderledes, end vi plejer.

Vinstokkene står så fint med gyldentrøde eller -grønne blade på, og det er altsammen nydeligt.

Men i virkeligheden vil vi gerne i gang med at beskære vin sådan for alvor. Så vi går og venter på, at frost kan levere os dette syn.

 

Den 11. november kl. 11 nul dut

 

Den 11. november tav de franske, de engelske, de amerikanske, de tyske, de østrigske med flere våben endelig efter fire års krig.

Det mindes vi i Frankrig. Flagene er oppe over krigsmonumentet, og det er skam national fridag, så alle kan gå med, hvis det siger dem noget.

For et år siden var vi på den danske krigskirkegård i Braine. Læs om det her.

Det er nu cirka et halvt år siden, at prins Joakim var forbi for at genindvie stedet, der har symbolsk betydning for blandt andet mange sønderjyder.

Hvert år kommer der repræsentanter fra de fire sønderjyske kommuner for at mindes.

Også i København kan du finde Trikoloren i dag. Det foregår på Assistens Kirkegård, og et godt bud er klokken 11 nul dut.

Comme ca fait du bien...

 

... parler la langue de Molière à Copenhague pour un fois avec quelqu'un qui te comprend vraiment.

Pour les autres: En cas des complications linguistique, on propose toujours d'apprécier une coupe de champagne fraîche. Ca n'aide pas forcement à comprendre le(s) francais, mais on s'en fiche.

Si ce n'est pas le cas, opte pour une deuxième coupe, vite vite.

Bon weekend.

Den store rose skal repareres

 

I Reims er katedralens indgangsparti netop blevet dækket af stilladser.

De bliver stående de næste tre års tid.

Den store rosette i facaden skal endelig restaureres.

Krigsskade
Det har den trængt til i næsten 100 år. HUNDREDE år, kære venner. En rest af det tyske bombardement af Reims fra Den Første Verdenskrig, hvor især katedralens nordlige facade led store skader under branden den 19. september 1914.

I mine 10 år i Champagne har det altid været ganske ubegribeligt, at en bygning som katedralen i Reims har stået skamskudt i så mange år efter.

Efterhånden som jeg har gået og kigget på den fantastiske bygning gennem årene, forstår jeg det muligvis stadig ikke. Til gengæld fornemmer jeg nok bedre i dag, hvor utrolig mange detaljer, der er og har været at bringe i orden.

Og jeg glæder mig over at følge fremskridtene. Som nu rosetten, som blandt andet vil blive betalt af et bidrag fra os fire.

Markeringer af Første Verdenskrig
Næste år 2014 er det 100 år siden, at Den Første Verdenskrig begyndte. Arbejdet med at markere dette blodbad er i gang på europæisk plan, og der vil selvfølgelig også ske en masse i Nordfrankrig og mere specifikt for os omkring Marne. Jeg kan lige så godt sige det: Du kommer til at høre meget mere, for krigen og dens gru er en ganske væsentlig del af området Champagne.

Fra gruen kan jeg spole direkte op til edderkoppen på billedet. Den deltog i katedralens 800 års fødselsdag og indvielsen af Reims' nye sporvognsbane for to år siden. Egentlig ikke som grufuld men mere som en effekt, der skulle trække gæster til Reims. Den er en robot fra Japan, styret af et antal teknikere, den havde plads til enkelte gæster ombord, og masser af folk tog til byen for at se den løfte ben. Nu står der i stedet stillads på menuen frem til 2016.

Ensomhedens zen på mode

 

Genfind zen. Mød dig selv gennem ensomheden i verdens ødeste hoteller.

Jeg ved ikke, om den slags er en trend i moderne menneskers travle liv. Euroman viede idéen en guide for nogen tid siden.

Men isolation virker virkelig. Må jeg have lov at anbefale en vinter i Champagnes vinmarker?

Det skulle ikke være så svært at finde et job for den, der mestrer beskæringens fine kunst.

Vi begynder i november, når vinbladene falder med den første nattefrost.

Zen følger med som et ekstra medarbejdergode, og vi skal ikke engang betale sociale afgifter af det til staten. Endnu.