Gårsdagens gæster indledte bekendtskabet med Tradition. Den var indgang til resten. Chardonnay-baseret og nogenlunde ligeud af landevejen efte fem år på langs. Dem sørgede vi for.
På et tidspunkt gik de over til Rosé d'Assemblage, som er den rosa fætter til den første.
"Hvad drikker I så champagnen til?", spurgte jeg, efter at vi havde gennemgået de første års praksisser.
"Til alt mulig forskelligt. Til forret. Til laks. Til en tærte," sagde den ene del af parret.
"Eller også tager vi den bare, som den er," føjede den anden halvdel til.
Lige præcis fra det punkt begynder champagne at kunne noget helt andet.
Dér hvor man drikker lige præcis den flaske, fordi man har lyst til lige præcis det, den kan. Derfra smager Rosé d'Assemblage og dens fætre og kusiner allerbedst.
Læs også Vores første gæster
No comments:
Post a Comment