Blanc de Blancs: Årgang 2007 klar i kulissen

 

Foto: Hanne Høier, DR

Vores Blanc de Blancs sælger godt.

Det har den sådan set altid gjort. På et eller andet tidspunkt i løbet af hvert år har vi skullet slå knuder på os selv og alt muligt andet for at skaffe nok. Dejligt med et tørstigt og trofast publikum.

Nu bevæger stablerne med Årgang 2006 sig mod bunden, og vi tager hul på dens efterfølger, 2007. Her har du hele høstholdet fra dengang.

Jeg glæder mig til at gensmage den senere i dag. Gode bobler sidste weekend i marts. Det ved man, hvad er.

Flere billeder her (FAacebook).

Påsketuren til Champagne

 

Påskeferien nærmer sig.

Skærtorsdag og Langfredag er dog ikke helligdage her i Frankrig. Hvis du har planer om at besøge Champagne, er du velkommen hos os i Soulieres om formiddagen mellem kl. 10 og 12 eller om eftermiddagen fra kl. 13.30 til 15.30.

Vi foretrækker aftalte besøg. Skriv her eller ring +33 (0) 964 176 951, hvis du er interesseret

Hvad går det så ud på? Vi går normalt en tur i vinen, hvor vi fortæller om arbejdet, og hvor du ofte også kan prøve det, vi selv er i gang med. I øjeblikket binder vi grene op. Meget snart bliver det tid til at afknoppe. Ind i mellem småjobs som at fjerne døde vinstubbe, sommerfugleforvirring eller at pløje, og det er sværere at bidrage med, så du må nøjes med en forklaring

Det hænder også, at vi når igennem vineriet i Vertus, og hvad der er helt sikkert er, at et besøg slutter med champagne i glasset og forhåbentlig også i bagagerummet.

Vi rummer cirka lige så mange lumske bagtanker som de fleste andre, herunder afvikler vi vingårdbesøg for at sælge vores champagne.

Men først, når du har smagt, hvad du bedst kan lide.

Om Champagne

Påskekyllinger à la champenoise

Årets Lune Rousse

Døgnet kort: Sol, kold nat og grene

Smukt vejr over Champagne fortsætter på i hvert fald anden uge.

Fra dag til dag dukker nye blomster frem, i byen er de første træer ved at folde årets blade ud, i skoven bag ved vores hus er de som sædvanlig nogle dage bagud. Ingen har alt for travlt.

Blade og lyserøde punkter
I vores vinmarker har de bedst beskyttede små planter fået deres første blad. Beskyttet i klokker af plastic får de den ekstra varme, der skal til en lidt hurtigere udvikling. På friland er de ældre vinstokke ikke helt så langt, men det kan nu næppe vare længe, før de også begynder at få forårsfornemmelser.

Denne weekend så jeg i hvert fald de allerførste lyserøde punkter på vinstokke hist og her langs landevejen.

Kolde nætter
Nætterne er stadig ganske kølige, og det er forklaringen på, at det hele ikke allerede har overgivet sig totalt til forårssolens udskejelser. Det er nemlig primært om natten, at planter vokser.

Vi har ikke noget helt konkret bud på årets tidlighed endnu. Tv taler om to-tre ugers forspring, som oftest sammenligner de med året før, som jo var alt andet end normalt, og vi er ikke sikre på, at udviklingen er meget anderledes end et helt almindeligt år. Selv om vi ingen vinter fik, og har fået solen hurtigt tilbage.

I vinen er vi i øvrigt stadig i gang med at binde grene op. Billeder her.

 

Unge blade

Onsdag fik yngste generation en tur med saksen.

Vi klipper de yngste vinstokke så sent som muligt. Det beskytter dem længst muligt for forårsfrost.

Under plasticklokken er de tidligste allerede i gang med at folde det første blad ud. Denne beskyttelse skaber blandt andet også et særligt og lunt mikroklima, der selvfølgelig befordrer væksten yderligere.

De ældre planter er også i fuld gang. Saften flyder fra skærefladerne, og knopperne vokser. De første blade venter vi dog stadig på.

Godt det samme.

Indenfor og udenfor klokken: Se forskellen her

Vi tager den, som den er

Gårsdagens gæster indledte bekendtskabet med Tradition. Den var indgang til resten. Chardonnay-baseret og nogenlunde ligeud af landevejen efte fem år på langs. Dem sørgede vi for.

På et tidspunkt gik de over til Rosé d'Assemblage, som er den rosa fætter til den første.

"Hvad drikker I så champagnen til?", spurgte jeg, efter at vi havde gennemgået de første års praksisser.

"Til alt mulig forskelligt. Til forret. Til laks. Til en tærte," sagde den ene del af parret.

"Eller også tager vi den bare, som den er," føjede den anden halvdel til.

Lige præcis fra det punkt begynder champagne at kunne noget helt andet.

Dér hvor man drikker lige præcis den flaske, fordi man har lyst til lige præcis det, den kan. Derfra smager Rosé d'Assemblage og dens fætre og kusiner allerbedst.

Læs også Vores første gæster

Vores første gæster

I dag får vi gæster fra Danmark.

Det har vi selvfølgelig forholdsvis tit.

Men lige præcis disse gæster må have været nogle af vores allerførste kunder fra det allerførste forår med Tange-Gérard på etiketterne tilbage i 2009.

Rigelig støtte
De købte rigeligt ind dengang, jeg tror faktisk gerne, de ville støtte projektet.

Og lad mig da bare afsløre: Det var rigtig dejligt at blive støttet den gang, hvor vi selv måtte støve kunder op fra kasse til kasse.

Ikke for det, det gør vi stadig, men de føjer sig i rækken til de tidligere, for de fleste vender tilbage til åstedet, og for hver gang får vi mere at tale om.

Six-pack efter ønske
Dengang i begyndelsen solgte vi også kasser à to, tre og fire flasker.

Det er vi holdt op med nu.

Men vi pakker stadig en six-pack efter ønske.

Dagens gæster ved nu godt, hvad de skal have, og det står og venter i garagen.

 

Den står på Rosé d'Assemblage til sommer, og når man nu ellers har brug for lyserøde bobler. Lysten kan ramme året rundt, men den har vores gæster luret. De køber nok.


I begyndelsen:

- klistrede vi vores etiketter på endnu mere manuelt. Se bare her
- satte vi folien på hos en ven i nabolandsbyen. Det så sådan her ud.
- diskuterede vi etiketter en hel del, men det lykkedes at få både farver og til gården og gaden.

Sådan kunne jeg blive ved. Men tre er et godt tal at lukke på.

Bindingstid

 

At binde vingrene op går ud på dette her.

Nybeskårede står vinstokke nøgne og så vinterbare, men når de først går i gang med knopper, blade og stængler, vokser de sig både store, lange og tunge, og det er der bindingerne står deres prøve. Holder sammen på det hele.

En-to-tre opbinding i gang

Den himmelsk hurtige opbinder

Bind en gren

Fint vejr til opbinding

Det tager godt seks uger at binde alt op. I Loisy-en-Brie er opgaven allerede rigtig godt fra start, og i de næste tre uger følger resten efter følgende koncept. Same procedure as any year.

Forårskværnet

 

Siden sidst har Alain gjort vores vinmarker vækstklare.

De kan også godt finde ud af det på egen hånd. Men lidt gødning skader heller ikke, især ikke i jord, der altid kun har samme indhold. Det er tungt arbejde, løft på et par tons om dagen.

Allerede i sidste uge så han, at saften nu løber. Det er vores første helt synlige tegn på, at planten gør klar til det nye år.

Det betyder også, at vi godt vil have klaret opbindingen.

Vejret har været flot. Solskin om dagen, men kølige nætter, hvilket bremser væksten.

Og godt det samme. Det tager omkring tre uger at binde den halvdel af grenene op, som Alain tager sig af. Den anden halvdel klarer vores ansatte. Jeg er helt ude af spillet. For langsom til at det kan betale sig.

 

Du kan læse mere om gødningsarbejdet her.

Bindinger i tidligt forår

 

Foråret er tydeligt fremme.

Knopperne forekommer større. Eller er det et synsbedrag, fremkaldt af let frygt for, at væksten eksploderer mellem hænderne på os?

Vi arbejder op imod klokken her i foråret 2014, der er meget tidligt efter nærmest ingen vinter. Noget af en forandring fra 2013, der var så koldt og sent som ingen kunne huske at have set magen til.

Varme annonceret
Sidst på denne uge er der meldt 15 grader i Champagne. Det kan endnu nå at ændre sig, men det giver et fingerpeg om tendensen. Vi regner vist ikke med meget andet end at skulle skynde os.

Hos os handler det i dén grad om at få beskåret den sidste rest i Les Crochette-parcellen i Soulières, og så bindes er i øvrigt op til den store guldmedalje i Loisy-en-Brie. Kapløbet handler især om at være færdig med bindingerne, inden knopperne vokser alt for meget. Fordi vi så let ødelægger noget, når vi rumsterer med dem.