Punkterne bagpå

 

Vi lagde ud med at skrive en masse bag på flaskerne.

Det kunne vi lige så godt. Vi har meget at sige, synes vi selv, og vores kunder plejer også at være interesseret i at få besked om så meget som muligt.

Men det var før vores øjne gik i spagat og gjorde modstand mod ellers normale punktstørrelser. Især da om aftenen, og det er lissom ofte dér, vi finder på at åbne en flaske champagne, som vi eventuelt kan finde på at studere nærmere.

Jeg har glemt en deltager i en af vores champagnesmagninger, der gjorde præcis de problemstilling ret tydelig en aften et sted i den sjællandske provins.

Så vi besluttede os for færre ord og større bogstaver, det håndskrevne Lot-nummer forsvinder også for en tid, selvom vi stadig har tænkt os at nummerere flasker, når vi tager hul på en ny årgang.

Projektet nærmer sig nu sin fuldførelse. Vi skal bare lige bokse de sidste tekster på plads med trykkernes folk, og så skal der sørme klistres.

Og læses, kære venner.

Perspektivet set fra les Crochettes

 

Sådan så der ud i les Crochettes-parcellen for cirka et år siden.

Perspektivet er stadig nogenlunde det samme.

Som altid er vinens verden på overfladen altid den samme. Det er de små detaljer, der leverer forskellen.

For eksempel den vintervind, der spillede tappenstreg på mine ribben hele mandag morgen. Den lagde sig pænt dæk ud på eftermiddagen, men da var jeg forlængst kørt videre.

Ellers har der ikke været ret meget vinter over vejret.

Sne har vi ikke set, og frosten har også været en sjælden gæst.

Vi ivrer godt på med beskæringen. Foreløbig sover vinstokkene, men hvis det ikke bliver rigtig koldt i denne vintersæson, må vi nok forberede os på et tidligt forår. Det betyder, at vi skal være tidligt færdig med alle vores vingårdssysler.

Udover beskæringen - som skrider rigtig godt frem i Loisy-en-Brie, mangler i parcellen i Belles Feuilles og er i gang i les Crochettes - skal vi også vedligeholde spalierer, gøde og binde grene op, førend knopperne kan få grønt lys til den mindste bevægelse.

Læs mere om beskæringen i Crochettes: "Ind til benet", "Nede og oppe" og "Frostgrænsen er rød"

War of the Yellows

 

This story is about the colour of yellow. Thus, we are somehow shareholders.

This is also a story about big and small and that sometimes world brands sue much smaller, much lesser known companies.

Like this one where a big champagnehouse has taken a small winegrower to court over its usage of the colour of yellow.

Ok, the colour of this particular yellow is the identity of this big champagnehouse. However when you compare the two labels as Wine-Searcher presents them, you may wonder a bit about the fuzz. You may also wonder if there is anything to win this way anyway. Not for me to decide.

 

I get the idea that you may wonder why the story never seems to go the other way round. Why do small companies rarely - never seems such a big word - sue the bigger ones?

Seen from our point of view, I can tell you that it is not because small companies do not have ideas. Even good ideas.

However, should they feel bothered when it comes to the protection of these, they don't have neither the money nor the time to orchestrate and participate in such court battles.

So be it... they just have to come up with another and better idea. Which they will then do.

 

We started out with a rather unusual yellow label ourselves five years ago. Some people like it, and some do not.

Not long ago I was a bit surprised to see someone else's champagne bottle with a label of pretty much the same acid sort of yellow.

Maybe just a coincidence. Maybe the two yellows are not that close in real life. Maybe we both got inspired the same way. Or maybe somebody actually dit borrow from us.

I will most likely never know.

But we may want to give it a go to come up with something else some day. Luckily our ideas are as good as anybody else's, free of tax and just a matter of thought and dedication, and we can have a lot of them in the time we could spend dealing with legal matters.

 

Små sabléer til champagnen

 

Jeg skulle have taget et billede, da de var friskbagte. Det gjorde jeg ikke, i stedet får du den ledsagende champagne, og lav endelig sabléerne alligevel. Det lyder meget mere appetitligt end ostekiks, og det er heller ikke det samme.

Lige dele revet ost, smør og mel. Hvis udgangspunktet er 150 gram, får du cirka 40 stykker.

Det vil ikke skade det endelige resultat, hvis alle elementer også smager godt på egen hånd.

Mit smør er fra Bretagne, osten var i dette tilfælde en Etorki (rigtig, god fåremælksost, jeg siger det bare), og melet var hvidt.

Bland sagerne, måske også med lidt timian eller rosmarin, mit smør er godt saltet, så der skal ikke saltes yderligere. Med Lurpak er det muligvis en anden sag.

Dejen er klistret. Efter en tur i køleskabet kan du rulle en pølse, som du skærer i ensartede skiver ligesom småkager.

Drys eventuelt med lidt flagesalt, du kan også kværne peber på eller drysse en anden form for krydderi, det må blot ikke smage for kraftigt (som f.eks. hvidløg). Smut sabléerne i ovnen ved 180 grader i cirka 10 minutter. De skal være gyldne, med farve i kanterne uden at være brændt.

Det smarte er, at de passer strålende med et glas champagne, for eksempel Noirs & Blancs, og se, dén har jeg billeder af og en beskrivelse. Prøv også Rosé d'Assemblage, hvis du er til elegant pink.

 

Two regions up for Unesco

 

Through years our Champagne region has worked to achieve to become UNESCO world heritage.

Wine regions in Spain, Hungary and Germany made it. So did the Bordelais-region around Saint-Emilion? So why not the lands of the champagne, the most famous wine in the world, or at least one of them?

Burgundy decided to join the party.

Miner's, caves and volcanoes
Neither made it anyway. The much poorer miner's region in the North was chosen by the French government to represent France in the annual presentation of worthy cultural regions all over the world. Last year cave paintings and volcanoes topped the list. Well, France is indeed rich in any sight imaginable within culture, nature, taste and all sorts of techniques.

But Champagne did not despair. Just kept on working.

The process has never seemed very popular to me. You know, the including way that makes people want to join in, participate, have their say and use their skills. But I guess, I have more of a grassroot approach than common here, so I just do things my way and they do them theirs. That's ok, even we may not meet.

Whatever, the association behind the UNESCO never ceased their ambition, and I believe that's fine for everybody.

 

Burgundy and Champagne
Now the French ministry of Culture has chosen both Champagne and Burgundy, the two traditional competitors, as candidates. Burgundy for its big variation of different and well-defined terroirs, micro-climates behind walls as well as important buildings, and Champagne for its vineyards, houses, cellars and tradition of festivities. The two regions will not compete direcly against each other since they are placed in different categories. Well, isn't that smart?

However, only in 2015 the two candidates will be examined.

Read more at Decanter or Wine-Searcher (both in English).

Or have a go with the announcement from the Ministry of Culture (in French).

More UNESCEO-posts ion this blog (in Danish)

Sproget - the language - la langue

 

Jeg begyndte at skrive Bobler for næsten 10 år siden.

I begyndelsen skrev jeg både på dansk og engelsk. Det sidste var primært for, at Alain kunne læse med. Om andre også læste med, fandt jeg aldrig ud af.

Senere syntes jeg, at det tog mig for lang tid at oversætte. Det var simpelthen for kedeligt, så jeg droppede det.

Men i begyndelsen solgte vi ikke champagne, det gør vi nu, og det er derfor mere interessant for os at fortælle også på engelsk.

Mit spørgsmål er nu, hvad det ændrer for dig?

Jeg skriver ikke fornemt, akademisk engelsk, så jeg bilder mig ind, at få danskere vil kunne få problemer med at læse det. Det er sikkert mere native-speakers, der risikerer at komme til at undre sig over mærkelige danglificeringer.

Hvis du har en mening, du har lyst til at fortælle mig, vil det interesse mig en hel del. Tak for din hjælp.

PS Der kommer et indlæg på engelsk torsdag, du kan teste på, hvis du har brug for det.

Egevin

To af årets reservevine har fået lov at vokse sig store på egefade.

Det er ret nyt, ret forsøgsvist, og ikke mindst ret interessant.

Vi er vant til en trods alt forholdsvis ensartet vifte af duft og smag fra vores Chardonnay-druer, og det er dem, som egefadet giver et ordentligt tvist i en helt anden retning.

Fra større eller mindre kompleksitet på næsen og i ganen går vi mod lidt af et brag.

Fra frugt som ananas, grapefrugt, litchi og selvfølgelig citrus bevæger vi os over i noget helt andet.

Lakrids? Mener Alain prøvende, måske, for en, der virkelig ikke bryder sig om hverken lakrids, anis, fennikel og hvad der ellers hører til på denne front, kan det være svært at definere helt skarpt.

Jeg ved heller ikke. Det er i hvert fald ikke lakrids som i Superpiratos, men det kan da godt være, at der er noget lakridspulver a la Bülov over smagen.

Slik dukker også op. Men hvilken? Syrlige drops?

Helt sikker er vanillen og eftersmagens meget lange ophold i munden.

Vine fra egefad er meget kraftfulde, hvilket normalt ikke er et udtryk, vi søger.

Men disse vine er heller ikke på vej mod egne flasker. De er tænkt som en brik i et større billede, og de vil kunne komplementere andre vine, der er vinificeret på ståltank.

2013 smager eksotisk

Forleden deltog jeg i årets første smagning af vins clairs.

Det er helt almindelige vine uden bobler.

Disse vine er der et større udvalg af. Dels de nye vine fra den seneste vinhøst i 2013. Dels et bibliotek af ældre vine, de såkaldte vins de reserve, som typisk komplementerer årets vin.

Reservevine
Vinene er alle Chardonnay-vine fra 2012 til 2005, og det er interessant at smage dem alle i streg. Det giver en glimrende idé om, hvor forskelligt de udvikler sig, selvom de ellers er ret ens: Samme terroir, samme druetype, men altså forskellige år.

Smagningen bekræfter en række store år. 2008 vækker stor begejstring. Den har det hele: God frugt på næse og i mund, som stadig holde sig på et afdæmpet niveau, der ikke råber, og selvfølgelig med en lang, lang eftersmag.

Andre år er også rigtig gode: En 2010'er, der minder om Chablis, og en 2009'er, der har Meursault-karakter. Også 2005 og 2006 er fine med en let kompleksitet på næsen, der fortsætter i munden. Derimod er 2011'eren og i lidt mindre grad 2007'eren mindre interessante, og smager til en vis grad vandet.

Yderligere en 2009'er er yderst speciel. Den er meget krydret på næsen, det fortsætter i munden, og det er noget så usædvanligt som moutarde, der dukker op. Hvem skulle nu have ventet det? Det er selvfølgelig meget interessant, men muligvis ikke helt nemt at anvende i en assemblage.

Assemblage i spil
Bagefter kom årets første bud på en assemblage. Det betyder sammensætning, og det er den mest solgte champagnetype for os og i Champagne som helhed. Den hedder også brut sans année, og det betyder så meget som en tør champagne, der er sat sammen af vine fra flere årgange. De såkaldte vins clairs.

Vi sidder en hel gruppe folk, der smager og kommenterer sammen, og dette første bud fik omgående prædikatet frugtcocktail med eksotiske frugter. Skulle nogen være i tvivl, så er det ingen umiddelbar ros ved dette bord, hvor vinene - sammensatte eller ej - normalt vinder større tilslutning, når de holder sig til det forholdsvis enkle og ikke alt for aromatiske.

Sammensætning
Bag eksplosionen af frugter som ananas, mango, litchi og den slags fra lande, man godt kan gå og sende en lille drømmende tanke på en meget våd, meget grå vintermandag i Champagne, gemmer sig stadig en udmærket og vedvarende syrlighed af citrus.

Assemblage-forsøget består af 90% Chardonnay-vine og 10% Pinot Meunier og Pinot Noir. Af Chardonnay-vinene er de 25 procent reservevine af ældre årgang, herunder er fem procent vinificeret på egefad.

Alt i alt en meget anderledes assemblage end dem jeg husker, og bestemt også meget anderledes end de vine, der plejer at vinde tilslutning i kredsen.

Et eksotisk år
Et godt gæt er, at kortene vil være lagt på en anden måde næste gang. Det er muligt at lege med procentdele og med de tidligere års reservevine. De fleste vine herfra bliver solgt til et bredt spektrum af champagnehuse, men af de vine, der bliver tilbage, er det et vilkår at få sat et antal kommende champagner sammen.

Og året dufter og smager eksotisk, forlyder det, og det vil nok også kunne spores i dets champagner om nogle år. Selvom traditionen i Champagne har været at lade de færdige flasker smage ens fra år til år, synes jeg egentlig, at det er helt ok, at de også smager af deres år, og derfor nødvendigvis udviser variation.

PS For nye billeder må jeg henvise til vores Facebook-side. Jeg har problemer med at overføre billeder til bloggen.

Salg 2013: Lyst eller mørkt

 

De fleste franskmænd vil normalt vælge de mørke briller fremfor de lyse, når de anskuer verden. Herunder det årlige salg af champagne, som er en meget vigtig del af regionens økonomi.

Champagne var i en årrække vant til at være sin egen lille ø i det store franske vinhav. Ingen krise, da store dele af resten af Frankrigs vinindustri var i knæ op gennem nullerne. Nu er som bekendt no man an island, og vores nordlige region er for længst indhentet af alverdens realiteter.

Den sorte kost
Vi begyndte at sælge champagne samtidig med krisen, og har stort set ikke prøvet andet end at finde kunder selv. Det har mange af vores kolleger ikke været vant til, og de har med andre ord grund til at anskue verden gennem mørkesorte ruder, hvis de vil.

Det første estimat over salget af champagne i 2013 får også en tur med den sorte kost.

 

CIVC, champagne-industriens brancheorganisation, udnævner det som satisfaisant skarpt forfulgt af en "økonomisk, vanskelig kontekst" på det europæiske marked.

I pressemeddelelsen skal blikket faktisk sænkes helt ned til fjerde afsnit for at få øje på, at 2013 ser ud til at hive det femtebedste resultatet nogensinde hjem til Champagne. Det er da egentlig ret ok i denne så strenge tid.

Et eksempel på den massive uvane med at tale ting ned i stedet for op. Men CIVC er naturligvis nødt til at tale samme sprog som den del af baglandet, der sidder med de mørke briller trykket godt fast.

 

Tal krisen op eller ned
Krisetiderne går ikke væk af at fokusere på positive udviklinger i stedet for negative, men i det mindste letter lidt af det massivt depressive tryk af alt det, der ikke fungerer. I virkeligheden tror jeg, at udviklinger kan tales i gang, og at det derfor er værd at prøve.

Her i firmaet taler vi ikke så meget om den slags, og slet ikke med vores nærmeste kolleger, der som oftest gentager den almindelige forståelse. For tiden møder vi dem flere gange om ugen, så det er bare med at lukke ørerne i, hvis man ikke vil gå bort i nedtrykt tilstand.

Det har i øvrigt ikke været anderledes i al den tid, jeg kan huske. Heller ikke selvom forholdene har foretaget flere u-vendinger i den periode. Folk finder altid noget, der ikke går, som det bør, og det er præcis pointen.

 

304 millioner flasker
Nå... 304 millioner flasker i 2013. Det er lidt mindre end i 2012. Et fald i Frankrig og i resten af Europa og fremgang i resten af verden, der godt nok stadig kun tegner sig for en mindre del af salget på 63 millioner flasker.

Alt i alt giver dette en foreløbig bundlinje på omkring 4,3 milliarder euro. Nogenlunde det samme som i 2012 på trods af færre solgte flasker.

Så... hvad med at kommme ind i kampen? Vælg den (h)vide verden til i stedet for at slå den fra. Alt mens vi venter på det endelige resultat.

God weekend. Husk at hver eneste glas champagne er med til at løfte blikket en lillebitte smule i dette trængte land. Du kan naturligvis også vælge at være ligeglad med pessimisterne og blot drikke det, fordi champagne helt enkelt smager godt.

Læs også det britiske vinmedie Decanter om 2013-tallene.

Først bord så jord

 

Der står både jord og bord på programmet i dag.

Vi skal smage de nye vin clairs op ad formiddagen.

Intet er selvfølgelig mere spændende i år, end hvordan vores egen lille Chardonnay-vin udvikler sig.

Den har fået et par gode ord med på vejen af en af dem, der rent faktisk kan smage i vores gruppe. Sådan lidt diskret, for vi er jo autres crus og ikke Premier Cru som Vertus-folkene.

Det lever vi fint med.

Den og de andre er under alle omstændigheder stadig unge vine. Vinhøsten er ikke længe siden. Det skal blive spændende, hvor vinenene er nu sammenlignet med sidste gang.

Bagefter finder jeg nok en vinrække eller to at beskæftige mig med i Les Crochettes.

 

Vores beskæring går fint fremad. Vejret er godt de fleste dage.

Vi arbejder altid igennem. Man ved aldrig, hvornår sne pludselig kan standse arbejdet i tre uger. Foreløbig er der dog ingen varsler i dén retning.

Nytårspapirer

 

En lille bitte ting, som jeg godt kan få nogle timer til at gå med er at skifte året ud i diverse papirer, skemaer og online.

Sortimentsliste, prisliste og gennemlæsning af meget mere, hvor der kan optræde referencr til et bestemt år eller tidsrum.

En vaskeægte regnvejrsforeteelse, der alligevel hver gang godt kan sprede sig ud over overraskende lang tid, opgavens begrænsede horisont taget i betragtning.

Den slags er der mest af.

Jeg har også skrevet nytårsbrev. Eller udkast, der befinder sig i en meget redaktionel proces mellem den danske Skylla og den franske Charybdis. Den gyldne mellemvej vil ganske givet stå klar for os, inden januar er omme, og mund ikke den ligger lidt tæt på den, der har flest ord i sin magt?

Foreløbig er diskussionerne strandet midlertidigt andetsteds.

Tirsdagsprogrammet

 

Nå, men sådan ser perspektivet ud for tiden.

Mens jeg spekulerer lidt på bagside-etiketter, momsforhøjelse, nytårshilsen, næste vin clair-smagning, og hvordan jeg får organiseret nogle møder på en vinmesse senere på foråret.

Jeg magtede jo ikke at følge planen sidste år. Jeg blev ikke færdig med de rækker, jeg ville. Nu skal den afgørende indsats stå. Alt det andet er nødvendigt for firmaet, men det grundlæggende er altid, at få noget fra hånden i vinen, når det ikke regner. Så jeg har tænkt mig at følge samme model i dag.

Når jeg først er færdig, har jeg forhåbentlig fundet ud af mine forskellige opgaver, tabt jule- og nytårskalorierne samt beskåret mine Chardonnay'er. Hele tre ting, hr Ambassadør, så det er bare med at trodse tågestemningen og klø på.

Fra præsidenter til pagt

Ordene har været få. Jeg ved det godt.

Jeg har været en smule ophængt, fordi jeg har taget fat på at læse fransk oveni resten, og fredag var altså regnskabets time, hvor jeg afleverede en opgave og var til eksamen i fransk samtidshistorie i Århus.

Nu ved jeg derfor en hel del om den Femte Republiks Frankrig, og det er fantastisk spændede at vide den slags, når man bor i et andet land.

Jeg skulle blandt andet kommentere på de franske præsidenters popularitetskurve. Dvs. for samtlige præsidenter optrådte deres bundtal, hvor de var mest upopulære under deres præsidenttid.

Interessant nok er det, at næsten halvdelen af de adspurgte var utilfredse med selv Charles de Gaulle og Georges Pompidou, der ellers som præsidenter red på Les 30 Glorieuses, som dækker over den efterkrigstid, hvor væksten boomede, og beskæftigelsen kun gik op. Siden kom de to oliekriser - i hele den vestlige verden - og siden er populariten faktisk kun gået nedad for at finde sin foreløbige absolutte bund med 80% adspurgte, der er utilfredse med Francois Hollande.

Det er til at forstå. Det eneste, han har lovet tydeligt, er at bringe arbedsløsheden ned, og foreløbig er den kun vokset. Selvom man bestemt ikke kan laste den nuværende præsident for alle Frankrigs fortrædeligheder, de er samlet sammen gennem lang tid, er det svært at få øje på lyspunkter.

Men det kan da være, at den pagt, han netop annoncerede i sin nytårstale, vil gøre en forskel.

Idéen er at lette virksomhedernes vilkår - de er tunge, kan jeg oplyse - mod at de til gengæld ansætter folk.

Foreløbig er der flere tal at indberette til myndighederne. Men det kan jo være, fordi lettelserne endnu ikke er trådt i kraft. Vi venter spændt, og det gav da under alle omstændigheder en god samtale ved eksamensbordet om både pagt og de 30 fede år, hvis mere praktiske del jeg har forstået set gennem min svigermors liv.

Hende ser jeg da forresten igen i dag, hvor jeg skal i gang i vinen igen efter min eksamenspause. Det bliver godt.

Nytåret i Normandiet

Vi havde ellers sat os for, at vi skulle en ordentlig ladning billeder nytårsaften.

Glade mennesker, der drikker masser af champagne.

Det er altid det samme. Når festen først ruller, er der alligevel ingen, der gider fotografere. Eller kan.

Så jeg har ikke et eneste.

I virkeligheden er mit bedste minde fra nytåret heller ikke festen med de mange glas.

Pænt mange Noirs & Blancs, og til lidt af hvert, og det klarer den egentlig ganske godt.

I Champagne bruger vi jo en hel del tid på at hænge over glassene og alt muligt, der mætter, inden vi går i gang med at spise, og det gør man også i Normandiet, hvor vi var.

Der var indkøbt så mange østers, at der bør være nok til resten af ugen. Også selvom de indgår i hvert måltid.

Østers så friske, at de stadig duftede og smagte af havvand. Af en kvalitet, som man selv i Frankrig skal kigge lidt efter. De var så også kigget ud på Rungis engros-markedet samme morgen. Det hjælper.

Den første januar kom vennens forældre til frokost. De vil altid gerne møde Alain og nu også os, der følger med.

Denne ældre mand er som klippet ud af Asterix, og han har altid noget at fortælle.

Han satte sig med et glas champagne og en gaffel og spiste østers, mens han fortalte om disse østers' kvalitet, om østers generelt og en masse andet.

Sådan er det altid med de to, dette ældre par. Normalt har de altid mad med. Normalt er det altid mad, der kommer til at indgå i det repetoire af fransk mad og livsstil, som jeg altid bygger videre på. Fordi de altid finder de bedste råvarer, og fordi hun er en gudbenådet landkok.

I Normandiet har meget mad svømmet på et tidspunkt. Lige præcis dét kapitel har jeg aldrig dyrket ret meget, før jeg landede i Champagne, så der er meget at lære, og det lærer jeg altså blandt andet af denne bedstefar, der fortæller, og denne bedstemor, der altid knap er inde ad døren, før hun er i gang med at smøre toast med hjemmelavet fois gras, røre dip til de medbragte konkylier eller noget tredje.

Der blev altså spist østers også den 1. januar. Det har jeg heller ikke noget billede af, udover det indre, som har upåklagelig lyssætning.

Jeg er faktisk stadig opfyldt af denne 1. januar. Kan til gengæld ikke huske det store fra aftenen før. Det skulle da lige være, at Eiffeltårnet blinkede til os fra Paris. Hele vejen til Normandiet.

Fantastiske begge slags

 

"Jeg vil bare sige at begge slags champagne (Noirs et Blancs og Rosé de Saignée) var fantastiske og blev nydt af alle, der var heldige nok til at smage dem."

Det er altid dejligt at åbne sin mailboks på den slags meldinger.

Noget af det, jeg sætter allermest pris på ved det, vi laver, er, når vi får mulighed for at følge hele forløbet fra beskæringstidens undseelige fire-fem knopper per gren til det fyldte glas.

Derfor mange tak for ordene, der bekræfter præcis det, de skal.

 

Tv-bobler

 

Vi har rundet nytåret. Med masser af champagne. Jeg har ikke lige nået nytårstalen. Vi stresser ikke med den slags i Champagne.

Sørme om ikke inden det gamle år gik af nåede en tur i det rigtige, levende fjernsyn for at fortælle om champagne. Et af mine favoritemner. Men det er vel ingen hemmelighed.

Det er de 10 minutters tid på TV 2/Fri desværre. I hvert fald for alle, der ikke er abonnenter.

Derfor har jeg kun adgang til minutterne nogle få dage, og slet ikke lov til at dele med andre end dem, der kommer i huset her.

Men ingen skal snydes for champagne-tv. De taler godt nok fransk - ja, det gør man jo ret tit her i området ;-D - men billederne fejler ikke noget. Jeg så dem selv uden lyd. Jeg mener... jeg bilder mig ind, at jeg nogenlunde kan regne ud, hvad der bliver sagt, og så ku' jeg fortsat lytte Avishai Cohen. Ret godt. Værs'go. Det kan sikkert med fordel indtages med champagne.