02 April, 2009

Krible-krable

I dag så jeg årets to første gule sommerfugle.

Det kriber og krabler af liv i vingården, humlebier, edderkopper, mariehøner. Også
vinstokkenes knopper begynder at røre på sig. De tidligste har nået det rosa stadie, hvilket er en form for nedtælling til selve knoppens udfoldning og det første blad.

Vi binder op på livet løs. Når cirka en kilometer hegn om dagen, Alain når mere end dobbelt så meget med sin elektriske lieuse, jeg foretrækker stadig den manuelle, som jeg for første år håndterer næsten upåklageligt.

Om et par dage vil vi have gennemført den første og største parcel.

Vinens tårer

 
Posted by Picasa
Vinens tårer i Loisu-en-Brie, den 2. april.

Vinens tårer er i virkeligheden plantesaft. Jeg så den i dag på planter i en af de rækker, vi har beskåret sidst. Det er nogle uger siden, og det er åbenbart nyligt nok til at tårekanalerne fungerer. Læs mere om vinens tårer her.

Glamourgirl

Jeg kan godt se, at det er nogle lækre sko, og at pigen er hot.

Men hvorfor Champagnes største producent synes, det er smart at hælde boblerne ud, går alligevel over min forstand. Hmm.

Den var ikke gået hos Louis Roederer, og den glade køber skal nok heller ikke tage bad i dette fund til prisen.

01 April, 2009

Fransk alkofisk

 
Posted by Picasa
Poisson d'avril.

Den franske regering vil forbyde udendørs servering af alkohol, skrev Decanter.com.

Umiddelbart undrede jeg mig. Der har på den anden side været så mange tiltag mod nydelse af alkohol i Frankrig det seneste år, at man sgu efterhånden ikke kan være sikker på, hvad der kan ske.

I dag anfører alle for en sikkerheds skyld, at alkohol er skadeligt for helbreddet på alt, der har med alkohol at gøre. Jeg har da også selv overvejet, om jeg egentlig skal have sådan en i bunden af hver artikel.

Vinbøndernes udskænkning af smagsprøver til kunder, undslap alligevel et forbud, og også vinmesser kan fortsætte. Lyder godt.

Endelig er man vistnok alligevel ikke i nogen højrisikozone for at få kræft, fordi man har sniffet til et glas rødvin for 10 år siden. Der var vistnok mere galt med videnskaben end med rødvinen. Indtaget med måde altså.

Det kan med andre ord være vanskeligt at skelne virkelighed fra eventuel aprilsnar, og sådan er der åbenbart rigtig mange, der har det at dømme efter de mange kommentarer i halen af artiklen. I Frankrig er traditionen i øvrigt ikke aprilsnar men en poisson. Fisk altså.

Læs mere om forbud og forslag her.