Vinstokkene er virkelig på nippet. Den forløbne weekend bandt jeg grene op, og når jeg af og til måtte afkorte en gren, kunne jeg se, hvor frit tårerne løber.
Det drypper simpelthen fra friske klippeflader som fra en vandhane, der skulle have set blikkenslageren for flere måneder siden. For ikke at sige, det siler.
Et livsbekræftende syn. Og lidt stressende. Med 650 meter, der stadig kører friløb. Naboerne er stort set færdige med at beskære og binde op, I Côte des Blancs og Montagne de Reims er de fleste parceller beskåret, og vinbønderne binder op livet løs.
Jeg kan endnu ikke se udvikling i knopperne, men det er et spørgsmål om tid nu. Varmelamperne er i løbet af de sidste uger sat op i vingårdene på det flade land langs landevejen gennem Côte des Blancs. De vinstokke, der mere end nogen er i risikozonen, hvis det bliver frost på det forkerte tidspunkt: De par døgn, hvor bladene er helt nye.
Altid et meget spændende tidspunkt: At se knopperne arbejde sig frem mod det første, friske blad. Så skønt et syn.
No comments:
Post a Comment